Søg Strandbeskyttelse Nyborg Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til trappe og bede med beplantning

Afgjort 22. oktober 2026 · Journalnummer 2025-14281 · Offentliggjort på mst.dk

Sagen kort

Ejerne af et sommerhus i Nyborg Kommune søgte om dispensation til at anlægge en ny trappe og bede med beplantning på det strandbeskyttede areal mellem sommerhuset og kysten som afløsning for et tidligere anlæg med terrasserede bede, betonfliser og en trappe med anden placering og udformning. Støttevæggene udføres i cortenstål og trappen i beton; top- og bundkoter bevares, så støttevæggene bliver lavere, og den nederste betonplint og den lette trappe ned til stranden bibeholdes. Kystdirektoratet gav dispensation med henvisning til praksis om genopførelse af anlæg med omtrent samme placering, størrelse og karakter, og lagde vægt på, at trappen og støttevæggene indlejres i skrænten, ikke har fremtrædende elementer som gelænder og vil fremstå mindre massive set fra stranden.

Fakta

Ejendom
Sommerhus
Ansøger
Privat
Synlighed
Delvist synlig
Lovgrundlag
Naturbeskyttelseslovens § 65 b, Naturbeskyttelseslovens § 15

Hvad blev der søgt om

AndetBeplantningGenopførelse

Praksisflag

  • Harmoni som begrundelse (nej)
  • Energi som begrundelse (nej)
  • Tilgængelighed som begrundelse (nej)
  • Vilkår stillet (nej)
  • Genoptaget sag (nej)

9 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, "mindre end lidt"-praksis, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Begrænset omfang
  • Erstatter eksisterende
  • Fast praksis
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Miljøstyrelsen • [adresse] • [postnr by] C •  
Tlf. 72 54 40 00 • CVR [telefon]• EAN 5798000860810 • [email] • www.mst.dk  
 
J.nr. 2025 - 14281 
[..]
Den 22. oktober 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til trappe og bede 
med beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Nyborg Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 
15, til det ansøgte.  
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, 
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
Ovennævnte matrikel er på 3775 kvm og noteret som en samlet fast ejendom med 
5 bygninger på fremmed grund. Der er tale om sommerhusene med adresserne 
[adresse]. Sommerhusene ligger uden for strandbeskyttet areal, mens arealerne 
mellem sommerhusene og kysten er strandbeskyttet. 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
 
 
 
Kort over området. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange 
signatur. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Den rød prik 
markerer sommerhuset med adressen [adresse]. 
 
Ansøgeren ønsker at etablere trappe og bede med beplantning, som kan ses på 
figurerne neden for, som afløsning for tidligere anlæg. Der har været bede, anlagt i 
terrasser, støttet af betonfliser og en trappe med en anden placering og 
udformning end den ansøgte. 
 
Det nederste niveau nærmest vandet bibeholdes i sin eksisterende form. Denne del 
af anlægget fortsættes hen foran de omkringliggende sommerhuse. 
 
I det fremtidige forslag bibeholdes betonplinten, nærmest stranden, samt den lette 
trappe, som fører herfra helt ned på stranden. 
 
De nye støttevægge ønskes udført i cortenstål. Trappen støbes i beton, og de 
eksisterende koter bibeholdes i top og bund, så det kun er højden på de enkelte 
støttevægge der reduceres. Anlægget fremstår på den måde ifølge ansøgers 
vurdering mindre massivt set fra strandsiden. 
 
 

 
 
3 
 
Fig.2. Billede af skråning mod vandet og trappen, eksisterende forhold 
 
 
Fig.3. Visualisering af skråning mod vandet og ny trappe til venstre, fremtidige 
forhold 
 
 

 
 
4 
 
Fig.4. Snit i skråning, eksisterende og fremtidige forhold.  
 
 
 
 
 
 
Fig.5. Eksisterende trappe   
 

 
 
5 
 
Fig.6. Eksisterende terrasse 
 
 
Fig.7. Eksisterende plæne og bed 
 

 
 
6 
 
Fig.8. Eksisterende placering af trappe 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen) ligger 
ca. 20m mod vest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 116 og 
fuglebeskyttelsesområde nr. F73 og F98. 
  
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved 
vurderingen er der særligt lagt vægt på projekts begrænsede karakter. Det ansøgte 
vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning 
af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, 
og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.  
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.  
 
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil 
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder 
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 
 
 
 

 
 
7 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra 
naturbeskyttelseslovens § 15 til at genopføre bygninger og anlæg, mv., når det 
nyopførte får omtrent samme placering, størrelse og karakter som det tidligere. 
Det er desuden normalt en forudsætning, at der er kontinuitet, dvs der ikke er gået 
mere end tre år fra nedrivning til genopførelse. 
 
Kystdirektoratet finder, at den ansøgte trappe og støttevægge er i 
overensstemmelse med ovenstående praksis, idet de ansøgte støttevægge samt 
trappe ikke vil fremstå unødigt markant i kystlandskabet. I vurderingen har 
Kystdirektoratet lagt vægt på at trappen og støttevæggen indlejres i skrænten, 
samt at trappen ikke har fremtrædende elementer, såsom gelænder. Derudover vil 
trappen og støttevæggene fremstå mindre massive set fra strandsiden.  
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af trappe og 
bede med beplantning.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
[navn] 
Kystdirektoratet - Miljøstyrelsen 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
 
 

 
 
8 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Nyborg Kommune, [email]   
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]   
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Nyborg, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt, [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Fyn-nord, [email]  
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email]  og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Nyborg, [email] 
• 
Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
9 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
10 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
11 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 116 Centrale 
Storebælt og Vresen. 
 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27) 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-14281 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1840.