Høring: Ansøgning om tilladelse til etablering af badeanlæg Dækket, Rudkøbing Havn, Langeland Kommune

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritorie

A. Ejer

B. Rådgiver Langeland kommune

[navn]

Erhverv, Kultur og Turisme Arkitektfirmaet Arne Birk [adresse]

[adresse]

[postnr by]

[postnr by]

[email]

[email]

C. Offentliggørelse af oplysninger

Ansøger giver indsendelse af denne ansøgning tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort.

Side 2 af 16

Side 2 af 16

Indhold

A. Ejer............................................................................................... 1 C. Offentliggørelse af oplysninger..................................................... 1 E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed............................................. 3 Områdets baggrund og formålet med anlægget............................. 3 Anlæggets placering og udformning............................................... 4 Parkering, adgangsforhold og tilgængelighed:............................... 4 Offentlighedens adgang................................................................. 4 Bygningen...................................................................................... 5 Beskrivelse af badesikkerheden.................................................... 5 Byggematerialer – Bygningen........................................................ 5 Bygningen forventes funderet på pæle.......................................... 6 Byggematerialer – Bygningen........................................................ 6 Kumulation med andre projekter.................................................... 6 Anvendelse af naturressourcer...................................................... 6 Affald............................................................................................. 6 Forurening og gener...................................................................... 6 Risiko for ulykker........................................................................... 6 Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området.. 7 Havstrategidirektivet.................................................................... 10 Anlæggets indvirken på havmiljøet ifht. havstrategidirektivet....... 11 Anlæggets potentielle påvirkninger.............................................. 13 Forundersøgelser........................................................................ 13 Byggeplads.................................................................................. 14 F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder..................................... 14 G. Uddybning.................................................................................. 15 H. Opfyldning.................................................................................. 15 I. Bilag............................................................................................. 16 J. Erklæring og underskrift............................................................... 16

Side 3 af 16

Side 3 af 16

E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed

Langeland Kommune søger om tilladelse til opførelse af aktivitetshus og havnebad, benævnt ”Dækket”, til offentlige rekreative formål i relation til det maritime liv på Rudkøbing Havn. Springet er en del af SHORES Langeland og én af 5 faciliteter, der ønskes opført ved Langelands kyst.

Områdets baggrund og formålet med anlægget

DÆKKET er placeret på den nordligste molearm i Rudkøbing havn, orienteret bort fra havneområdet ud mod et område, hvor vandet er lavt og der i dag allerede er en del kystbundne aktiviteter. DÆKKET er offentligt tilgængelige og opføres for at understøtte rekreative aktiviteter ved kysten, herunder badning året rundt. Klublokalet er til fælles brug for foreninger og skal styrke formidling af naturen og friluftslivet i området. Anlæggets placeringen er essentiel pga. det lave vand og områdets udformning. Dækket placeres så det er med til at skabe den nødvendige adgang til vandet for novicer. Med denne placering styrker anlægget områdets karakter af at være et safe haven, som allerede benyttes af de andre vandaktivitetsforeninger som har adresse i Rudkøbing. Derudover bliver DÆKKET et reason to go. Rudkøbing Havn er desværre meget diffus at besøge. Det er ikke indlysende hvor besøgende burde gøre ophold. Det vil DÆKKET være med til at understøtte og dermed fragmentere bevægelsesmønstret og samtidig være med til at binde by og havn bedre sammen. DÆKKET er nemlig placeret ved en allerede etableret vandresti som har til formål netop at binde byen og havnen mere sammen. Derudover er det placeret ved den eksisterende lystbådehavn, hvilket betyder at besøgende til søs, vil benytte denne facilitet. Et samlingspunkt med afsæt i det maritime. Der er særligt taget hensyn til at forbedre tilgængeligheden for handicappede og besøgende med barnevogn, dels ved at etablere ramper/niveaufri adgang til bygningen og havnebadet, samt handicaptoilet. Den eksisterende vandaktivitetsklub Kajak og SUP Langeland her i dag ikke noget funktionelt foreningslokale. Placeringen af DÆKKET vil skabe den nødvendige synergi som foreningslivet efterspørger. Der er mange aktiviteter på tværs af de eksisterende foreninger som ikke opnår fuldt potentiale, da en af de største foreninger ikke har et passende lokale. Derudover vil Langelands største skole (Ørstedskolen) benytte DÆKKET som deres “svømmehal”. Langeland har ikke en egentlig svømmehal og øens børn lærer derfor at svømme i havet der omkranser Langeland. I dag er projektet svØms påbegyndt som handler om vandtilvænning. Dette foregår fra en kyst uden faciliteter. Faciliteter vil give undervisere og børn den nødvendige tryghed for at blive tryg i- og ved vandet.

Side 4 af 16

Side 4 af 16

Omklædningsfaciliteter og sauna: Klubhuset inkluderer omklædningsrum og sauna, som giver brugerne mulighed for at klæde om og varme sig svømning og andre vandrelaterede aktiviteter. Disse faciliteter er afgørende for alle, der bruger tid i og omkring vandet. Herunder de langelandske folkeskoler som bruger området til SUP- og svømme undervisning. Depot til udstyr: Der er inkluderet depotplads i klubhuset, som vil blive brugt til opbevaring af udstyr, der er nødvendigt for aktiviteter på og ved vandet, herunder våddragter, SUP boards, redningsveste og andet nødvendigt sikkerhedsudstyr. Især skolerne har brug for opbevaringsplads. Infocenter/klublokale: Rummet vil blive brugt til formidling af flora- og fauna nær DÆKKET samt til Kajak og SUP Langelands klubaktiviteter.

Anlæggets placering og udformning

Anlæggenes placering er vist på;

• Situationsplan i WGS-format, bilag 2
• Situationsplan i dispositionsforslaget, bilag 3 Parkering, adgangsforhold og tilgængelighed:

Adgang sker via den eksisterende vej, Ny Lystbådehavn, ligesom parkering kan ske på havnens eksisterende parkeringsarealer. Der vil blive taget hånd om et eventuelt behov for yderligere parkeringspladser i forbindelse med byggeansøgningen. Der er niveaufri adgang fra Ny Lystbådehavn til bygningen og via både trapper og ramper til dækket. Bygningen vil blive udført i overensstemmelse med gældende Bygningsreglement og standarder for offentlig tilgængelighed for handicappede, og omkring bygningen opsættes nødvendige værn og gelændere. Indretning og adgangsforhold er screenet af Handicaprådet i løbet af processen med udarbejdelse af materiale til dispositionsforslag. Tilbagemeldinger fra Handicaprådet er indarbejdet og tilpasset i projektet. Der er niveaufri adgang via ramper til bygningen og havnebadet, og er tilgængelig for både kørestole, rollatorer, klapvogne, barnevogne mm. Bygningen vil være åben for offentligheden, der vil dog være tidsrum hvor faciliteterne er reserveret til skolerne, ligesom det kun er foreningerne, der har adgang til det aflåselige depot.

Offentlighedens adgang

Anlægget er åbent for offentligheden. Klubhuset/mødelokalet og depotet er kun tilgængeligt i forbindelse med klub-aktiviteter og skolernes brug.

Side 5 af 16

Side 5 af 16

Bygningen

DÆKKETS udformning er illustreret og beskrevet i Bilag 3, dispositionsforslaget. Det samlede overdækkede areal er på 279 m². Arealet er fordelt på; 91 m² bygning til sauna, bad og omklædning 69 m² bygning til klublokale og depot 119 m² er åbent, overdækket areal, som blandt andet kan anvendes til pusleplads for kajakker og andet vandsportsgrej, samt som ly i regnvejr eller skygge på solrige dage.

Det er den eksisterende vandaktivitetsklub Kajak og SUP

Langeland, som får brugsret samt varetager den daglige vedligehold af DÆKKET. Puslepladsen er placeret mod det eksisterende slæbested, tæt ved sejlklubben. Der vil i tilknytning til bygningen blive etableret cykelparkering med tilhørende værktøjs-/pumpestation i den nordvestlige ende. Trapper og ramper fører fra bygningen ned til vandet og giver mulighed for adgang for alle, til de vandaktiviteter DÆKKET kan understøtte.

Beskrivelse af badesikkerheden

Der har været dialog med Trygfonden, som har givet input til at skabe størst mulig sikkerhed omkring badeanlægget. Blandt andet ved at påføre net under de flydende trædæk. Derudover er tre medarbejdere ved Langeland Kommune blevet uddannet til at sikkerhedsscreene området og løbende tage bestik af badesikkerheden. Der tages badevandsprøver løbende som offentliggøres på Langeland Kommunes hjemmeside.

Byggematerialer – Bygningen

Bygningen beklædes med egetræ, alternativ lærk eller robinie, og har enkelte partier i glas, taget er fladt og beplantet med græs. For at højvandssikre bygningen bliver bygningens bundplade og ydervægge til kote +2,5 m udført i armeret beton, hvor der kan monteres demonterbare skot ved åbninger til døre og glasfacader. Foreningerne, der benytter lokalerne, fungerer som beredskab ved melding om storm og højvande.

Side 6 af 16

Side 6 af 16

Bygningen forventes funderet på pæle.

Byggematerialer – Bygningen

Den permanente bro funderes på stålpæle og de bærende dele udføres i stål, den lette flydebro opbygges af træ, stål og plast – begge konstruktioner afsluttes med et dæk i træ.

Kumulation med andre projekter

Langeland Kommune er ikke bekendt med andre igangværende projekter i området. Matriklen er beliggende i byzone og omfattet af Lokalplan nr. 5.1 for Rudkøbing Lystbådehavn, Langeland kommune har vurderet, at anlægget kan rummes indenfor den gældende lokalplan. Opførelsen af bygningen kræver en byggetilladelse og en dispensation fra lokalplanen vedr. tagets hældning, ligesom opførelsen af badebroen medfører krav om en særskilt tilladelse.

Anvendelse af naturressourcer

Det træ der benyttes, er FSC certificeret. Se ellers ovenstående beskrivelse af bygningsmaterialerne i hhv. bygningen og havnebadet.

Affald

Affald i forbindelse med anlæggets opførelse bliver indsamlet og bortskaffet iht. gældende vejledninger for anlægs- og byggearbejder jf. Bygningsreglementet. Der opstilles affaldsbeholdere, som Langeland Kommunes Vej og Park afdeling håndterer driften af.

Forurening og gener

I forbindelse med opførelsen af byggeriet vil der være mindre støj og støvgener, som vil blive håndteret iht. gældende vejledninger for anlægs- og byggearbejder jf. Bygningsreglementet. Støjende arbejder vil blive udført inden for alm. arbejdstid dvs. hverdage mellem 7:00 og 17:00.

Risiko for ulykker

Risici i for forbindelse med opførelsen af anlægget vil blive håndteret i henhold til gældende regler for koordinering af arbejdsmiljø og sikkerhed jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 om bygherrens pligter. Med henvisning til bekendtgørelses bilag 1, er der på nuværende tidspunkt ikke identificeret og vurderet særligt farlige arbejder i forbindelse med anlæg på land. Arbejder på vand anses generelt for mere risikable, hvorfor der skal udarbejdes plan for sikkerhed og sundhed for arbejder på vand.

Side 7 af 16

Side 7 af 16

Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området Rudkøbing ligger i vandområdedistrikt Jylland og Fyn og hovedvandopland Det Sydfynske Øhav. Miljømål og tilstand for området i den seneste vandområdeplan 2021-27 er angivet i tabellen nedenfor. Tabel 1 - Karakteristik af Rudkøbing i den seneste vandområdeplan 2021- 27 er angivet i tabellen her nedenfor:

Vandområdedistrikt:

Jylland og Fyn

Hovedvandopland:

Sydfynske Øhav

DK Vandområde ID:

214 EU Vandområde ID:

DKCOAST214

Navn:

Det Sydfynske Øhav

Kategori af overfladevandområde:

Kystvand

Areal:

437,44 km2

Naturlig, kunstig eller stærkt modificeret:

Naturlig

Miljømål for samlet økologisk tilstand/potentiale:

God økologisk tilstand

Miljømål for kemisk tilstand:

God kemisk tilstand

Samlet økologisk tilstand/potentiale:

Ringe økologisk tilstand

Bemærkning til samlet økologisk tilstand/potentiale:

Kemisk tilstand:

Ikke-god kemisk tilstand

Økologisk tilstand/potentiale, fytoplankton (klorofyl):

Ringe økologisk tilstand

Økologisk tilstand/potentiale, Rodfæstede bundplanter (eks. Ålegræs og vandaks):

Ringe økologisk tilstand

Økologisk tilstand/potentiale, bunddyr (bentiske invertebrater):

Ringe økologisk tilstand

Økologisk tilstand/potentiale, iltforhold:

Ikke anvendeligt

Økologisk tilstand/potentiale, vandets klarhed:

Ikke anvendeligt

Økologisk tilstand/potentiale, nationalt specifikke stoffet God økologisk tilstand

Side 8 af 16

Side 8 af 16

Økologisk tilstand

Miljømålet for den samlede økologiske tilstand er god økologisk tilstand. Vurdering af den aktuelle tilstand i vandområdeplan1 1 er baseret på kvalitetselementerne fytoplankton, rodfæstede planter og bunddyr, mens status for de øvrige kvalitetselementer enten ikke er relevant for vandområdet, er i god tilstand eller er ukendt. For fytoplankton er fastsat et mål på den gennemsnitlige sommer (maj – september) koncentrationen af klorofyl på højst 1,4 µg/l i vandområdet. For rodfæstede planter er der fastlagt et miljømål for dybdegrænsen for hovedudbredelse af ålegræs (svarende til mindst 10 % dækning) på mini- mum 8,3 m. For bunddyr er fastsat et mål på mindst 0,72 EQR (ecological quality ratio). Den samlede økologiske tilstand er i basisanalysen vurderet til at være ringe. Dette skyldes at målet for kvalitetselementet fytoplankton, rodfæstede planter og bunddyr (bentiske invertebrater) ikke er opfyldt, jævnfør Tabel 2 nedenfor. Tabel 2 - Kvalitetselementer som indgår i basisanalysens vurdering af den samlede økologiske tilstand i vandområdet

Kvalitetselement

Parameter

Mål

Aktuel værdi (2019) Tilstand Fytoplankton Klorofyl (sommergennemsnit) ≤1,4µg/l 3,0 µg/l Ringe Rodfæstede planter (dækfrøede) Dybdegrænse for hovedudbredelse ≥ 8,3 m 5,5 m Ringe Bunddyr (Bentiske invertebrater) Bundfaunaindeks ≥ 0,72 EQR 0,47 EQR Ringe

Målet for fytoplankton er pt. ikke vurderet opfyldt i vandområdet på bag- grund af modelberegninger foretaget i forbindelse med basisanalysen. Det vurderes at der ifm. pæleramning vil være risiko for lokal spredning af sediment i området. Materialet på bunden forventes at bestå af fint sand. Der vil ved ramning blive suspenderet mindre mængder sediment i vandsøjlen. Spredningen af næringsstoffer ifm. rammearbejdet vurderes at være relativ lille og kortvarig. Den potentielle påvirkning på fytoplankton vil dels være en hæmmet vækst, som

1 https://vandplandata.dk/vp3endelig2022/vandomraade

Side 9 af 16

Side 9 af 16 følge af sedimentspredning og deraf følgende øget turbiditet, dels en stimulering som følge af frigivelse af næ- ringssalte. De to modsatrettede virkninger vil være midlertidige, og vil betyde at der ikke forventes væsentlig samlet påvirkning af fytoplankton. Der er derfor ikke risiko for at projektet vil påvirke muligheden for at opret- holde en god tilstand for kvalitetselementet fytoplankton. Der er en mindre risiko for en lettere opvigling af sediment i forbindelse med rammearbejdet. Arbejdet udføres indenfor havnens dækkende værker, hvorved spredningen begrænses. Der forventes ikke at forekomme ålegræs inden for havnebassinet. Anlægsarbejdet planlægges at udført udenfor sejlsæsonen i vinterhalvåret hvor rodfæstede planter er mindre aktive og påvirkningen derved er begrænset. Det vurderes derfor ikke at projektet er til hindre for at målene for kvalitetsemnerne rodfæstede planter kan opnås. I forbindelse med ramning og gravearbejde ved fjernelsen af dæmningen vurderes det at der vil forekomme helt lokale sedimentaflejringer på <1-5 cm, hvilket kan betyde at bunddyr lokalt begraves. Der er i forvejen tale om en blødbundsfauna som overvejende le- ver nedgravet, og som ikke er så sårbar overfor en begrænset sedimentaflejring. Sedimentaflejringen vurderes derfor at være minimal og begrænses til nærområdet. Under den eventuelle dæmning vil der dog begraves og påvirkes bunddyr helt lokalt ved dæmningens aftryk, det vurderes ikke at det vil have en varig påvirkning efter fjernelsen. Der vil i forbindelse med projektet ikke blive anvendt eller udledt miljøfarlige stoffer. Der er derfor ikke risiko for at forringe tilstanden i forhold til de nationalt specifikke stoffer. Projektet indebærer en lokal beslaglæggelse/tab af ca. 200 m2 havbund udenfor havnens område ifm. projektet DÆKKET. Dette tab vurderes negligibelt og vurderes samlet set ikke at påvirke muligheden for at opnå en god miljøtilstand i vandområdet. Det vurderes derfor samlet set at projektet ikke vil påvirke muligheden for at opnå vandområdeplanens mål om en god økologisk tilstand.

Kemisk tilstand

Miljømålet for den kemiske tilstand er god kemisk tilstand. Den kemiske tilstand er i basisanalysen vurderet til ikke-god kemisk tilstand pga. overskridelser af bly, cadmium, kviksølv, anthracen og nonylpheonoler. Broerne opbygges forventeligt på stålpæle eller ubehandlede træpæle og overbygningen afsluttes med ubehandlet trædæk. Dette er materialer, som normalt anvendes ifm. vandbygning. Materialerne indeholder ikke nogen miljøfarlige forurenende stoffer.

Side 10 af 16

Side 10 af 16

Det vurderes derfor samlet set at projektet ikke vil påvirke muligheden for at opnå vandområdeplanens mål om en god kemisk tilstand.

Havstrategidirektivet

Miljøstyrelsen har i 2024 udgivet et indsatsprogram for Danmarks

Havstrategi II, som dækker perioden 2023 – 2027. Indsatsprogrammet skal sikre at Danmarks havområder opnår og opretholder en god miljøtilstand senest i 2027, og den er baseret på den seneste tilstandsvurdering fra 2019 som omfatter 11 deskriptorer:

Biodiversitet

For havets dyrearter vil opretholdelse af biodiversitet sige, at de arter, der på grundlag af de fremherskende forhold naturligt lever i et bestemt havområde, rent faktisk også er til stede og har sunde bestande. God miljøtilstand er, når biodiversiteten opretholdes, og tætheden af arter svarer til de fremherskende forhold, og når habitattypens tilstand ikke påvirkes negativt af menneskeskabte belastninger.

Ikke hjemmehørende arter

God miljøtilstand er, når indførelsen af ikke hjemmehørende arter via menneskelige aktiviteter er minimeret og så vidt muligt reduceret til nul, og den geografiske udbredelse ikke medfører negative effekter på havets arter og naturtyper.

Erhvervsmæssige udnyttede fiskebestande

God miljøtilstand er, når populationerne af alle fiske- og skaldyrarter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udviser en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand Havets fødenet God miljøtilstand er, når alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekommer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og opretholdelse af arternes fulde reproduktionsevne.

Eutrofiering

God miljøtilstand er, når menneskeskabt eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf såsom tab af biodiversitet, forringelse af økosystemet, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.

Havbundens integritet

God miljøtilstand er, når havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og når havbundens biodiversitet er opretholdt, og udstrækning af tab og negative effekter pr. habitattype ikke overstiger kommende tærskelværdier fastsat i EU.

Side 11 af 16

Side 11 af 16

Hydrografiske

God miljøtilstand er, når permanent ændring af de hydrografiske egenskaber ikke påvirker de marine økosystemer i negativ retning. ændringer

Forurenende stoffer

God miljøtilstand for koncentrationer og arters sundhed er, når koncentrationerne af forurenende stoffer ikke overskrider fastsatte tærskelværdier.

Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum

God miljøtilstand er, når der ikke er signifikante overskridelser af gældende maksimalgrænseværdier i fødevarelovgivningen for fisk og skaldyr til konsum.

Marint affald

God miljøtilstand er, når egenskaberne ved og mængderne af affald i havet ikke skader kyst- og havmiljøet.

Undervandsstøj

God miljøtilstand er, når undervandsstøj befinder sig på et niveau, der ikke påvirker arter i negativ retning.

Anlæggets indvirken på havmiljøet ifht. havstrategidirektivet

Dette afsnit vil vurdere projektets mulige virkninger på de 11 forskellige deskriptorer af havstrategien. Således vurderes evt. indvirkninger på havmiljøet – projekt må ikke forhindre, at havet opnår og opretholder en god miljøtilstand.

Biodiversitet

Konstruktionerne på vandarealet er hhv. pælefunderet broer og flydebroer. Derfor indebærer projektet kun en lokal delvis beslaglæggelse/tab af ca. 200 m2 havbund indenfor havnens område ifm. projektet DÆKKET. Dette vurderes ikke at påvirke mulighederne for at opnå en god biodiversitet i den resterende del af havområdet.

Ikke hjemmehørende arter

Projektet vurderes ikke at indebære risiko for introduktion af ikke hjemmehørende arter, og vil dermed ikke påvirke mulighederne for at opnå en god miljøstilstand for denne deskriptor.

Erhvervsmæssige udnyttede fiskebestande

Projektet vurderes ikke at indebære risiko for påvirkning af erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande, og vil dermed ikke påvirke mulighederne for at opnå en god miljøstilstand for denne deskriptor.

Havets fødenet

Projektet indebærer kun en lokal delvis beslaglæggelse/tab af ca.

200 m2 havbund udenfor havnens området ifm. projektet

DÆKKET. Projektet vurderes ikke at indebære risiko for påvirkning af havets fødenet i den resterende del af havområdet.

Side 12 af 16

Side 12 af 16

Projektområdet vurderes ikke at være af betydelig karakter ift. havets fødenet. Projektet vil dermed ikke påvirke mulighederne for at opnå en god miljøstilstand for denne deskriptor.

Eutrofiering

Projektet indebærer ikke udledninger af næringssalte. Der er lille risiko for mindre frigivelser af sediment fra havbunden, som vil kunne medføre frigivelse af næringssalte. Dette er belyst i tidligere afsnit. Projektet vurderes dog ikke at ville påvirke mulighederne for at opnå en god miljøstilstand for denne deskriptor Havbundens integritet Projektet indebærer kun en lokal delvis beslaglæggelse/tab af ca.

200 m2 havbund udenfor havnens området ifm. projektet

DÆKKET. Dette vil medføre et tilsvarende tab af havbund, men da der er tale om et lille område, vurderes tabet samlet set ikke at påvirke mulighederne for at opnå en god miljøtilstand for denne deskriptor.

Hydrografiske ændringer

Projektet indebærer kun en lokal delvis beslaglæggelse/tab af ca.

900 m2 havbund udenfor havnens området ifm. projektet

DÆKKET. Dette vurderes ikke at medføre hydrografiske ændringer som vil kunne påvirke de marine økosystemer i eller uden for havnens område.

Forurenende stoffer

Der anvendes rent materiale fra grusgrav eller råstofdepot til den midlertidige arbejdsgiver. Projektet indebærer ikke udledning eller frigivelse af forurenende stoffer, og dermed heller ikke en risiko for at fastsatte grænseværdier overskrides. Projektet vil dermed ikke påvirke mulighederne for at opnå en god miljøtilstand for denne deskriptor.

Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum

Projektet indebærer ikke udledning eller frigivelse af forurenende stoffer, og dermed heller ikke en risiko for at fastsatte grænseværdier overskrides. Projektet vil dermed ikke påvirke mulighederne for at opnå en god miljøtilstand for denne deskriptor.

Marint affald

Projektet indebærer ikke generering af marint affald, idet affald i forbindelse med etablering af projektet vil blive bortskaffet på land. Projektet vil dermed ikke påvirke mulighederne for at opnå en god miljøtilstand for denne deskriptor.

Undervandsstøj

Der vil blive anvendt soft-starter, pingere eller sælskræmmer ifm. ramning af pæle. Dette sikrer at niveauet af undervandsstøj i forbindelse med anlægsfasen holdes på et niveau hvor det ikke skader marine pattedyr. Påvirkningen med undervandsstøj vil desuden være begrænset til en kort periode på ca. 2-3 uger hvor

Side 13 af 16

Side 13 af 16 der foretages ramning af pæle. Projektet vil dermed ikke påvirke mulighederne for at opnå en god miljøtilstand for denne deskriptor.

Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed

Anlægget kommer til at ligge i kystmiljøet, men kommer ikke til at have nogen miljømæssig påvirkning af området. Anlægget ligger uden for områder af særlig historisk eller kulturel betydning. Anlægget ligger uden for skovbyggelinje og strandbeskyttelseszone, samt uden for bygge- og beskyttelseslinjer.

Natura 2000

Det ansøgte ligger indenfor et Natura 2000 område, og der er derfor udarbejdet en væsentlighedsvurdering for projektet, se bilag 4.

Bilag IV-arter

Disse arter er behandlet i væsentlighedsvurderingen for projektet, se bilag 4.

Anlæggets potentielle påvirkninger

Med henvisning til ovenstående redegørelse for de miljømæssige aspekter, og at anlægget ligger tæt ved bymæssig bebyggelse og i forvejen er et aktivt benyttet rekreativt område, vurderes det, at der ikke vil være negativ indvirken på hverken natur eller miljø. Projektet vil have positiv indvirken for brugerne at faciliteterne og give befolkningen bedre adgang til at færdes og opholde sig i naturen, særligt for handicappede og besøgende med barnevogn.

Forundersøgelser

For udarbejdelse af detaljeret projektmateriale vil der blive udført følgende forundersøgelser:

• Geotekniske- og jordmiljøundersøgelse på land, 2-3 geotekniske boringer ved bygningen.
• Opmåling af terræn omkring bygningen.
• Bathymetrisk survey af havbunden omkring anlægget.

I forbindelse med projekteringen af projektets konstruktioner, er det vigtigt at kende lokationens jordbundsforhold. De geotekniske boringer udføres bl.a. på vand, for at få de bedste forudsætninger for at optimere konstruktionernes fundering, for derved at begrænse mængden og længden af pælene til projektet. Geotekniske boringerne giver ikke anledning til nævneværdig støj eller vibrationer, og vil derfor ikke påvirke naboer eller dyr.

Side 14 af 16

Side 14 af 16

Boringerne udføres med lukkede foringsrør, hvorved risikoen for sedimentspild eller påvirkning af vandområdet begrænses mest muligt. Den opgravede jord tages op på arbejdsflåden, hvor dele af jorden udtages til prøve, resten bortskaffes til godkendt modtager på land. Boringer på land udføres og sløjfes iht. BEK nr 1260 af 28/10/2013. Der henvises særligt til §29 og §30. Boringerne på vand sløjfes ligeledes med bentonit, for at sikre at der ikke sker udveksling lagene imellem. Det vurderes således at boringerne ikke har en påvirkning på omgivelserne eller vandområdet hverken i anlægs- eller driftsfasen.

Byggeplads

Til brug for opførelsen af bygningen etableres byggeplads med opstilling af en mindre mandskabsvogn på parkeringspladsen og indhegning af arbejdsområdet omkring bygningen. Byggeperioden forventes at være maksimalt 6 måneder.

F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder

Arbejderne udføres på vand fra flåde og på land. Anlæg på vand forventes funderet på pæle og flydende dele forankret med kæder. Anlæg på land forventes direkte funderet eller funderet med kæder eller pæle. Der forventes ikke anvendt arbejdsmetoder, der er uvante for denne type anlæg.

Ramning af pæle

Pæle på vand forventes rammet/vibreret ned med almindeligt rammeudstyr eller med frithængende værktøj fra kran. Ved etableringen af pælene til anlæggets konstruktion vil der blive foretaget lokal nedbrydning af molen. Molen reetableres efter afsluttet rammearbejde. Den blottede del af stenskråningen dækkes i øvrigt ind af den overliggende konstruktion. Da stenskråningen kun i en kortvarig periode blotlægges ifm. rammearbejdet og at den efterfølgende retableres, vurderes der ikke risiko for globale skader på den eksisterende mole ifm. arbejdet.

Midlertidig kørevej

Om nødvendigt kan entreprenøren etablere en midlertidig kørevej på vandarealet af rene friktionsmaterialer. Kørevejen begrænses mest muligt og de tilkørte friktionsmaterialer opgraves efterfølgende og bortskaffes. Hvis muligt genanvendes de i projektet. Ved anlæg af en evt. dæmning som arbejdsvej, vil denne opbygges af rene friktionsmaterialer. Ved udlægning og opgravning bundfælder sand relativt hurtigt sammenlignet med finere materialer, samtidigt udføres dæmningen på meget lavt

Side 15 af 16

Side 15 af 16 vand (0,6-0,9 m jf. søkort), hvorved risikoen for sedimentspild mindskes yderligere. Udbredelsen af ålegræs, tangbuske og lign. i projektområdet er ikke undersøgt nærmere. Ved gennemgang af luftfoto over projektområdet, ses en meget begrænset udbredelse. Projektområdet er markeret med rødt og dæmningen vil blive begrænset til dele af det markerede område – se luftfoto;

Anlægsarbejdet forventes desuden udført i efteråret og over vinteren (udenfor sejlsæsonen). Her er bundflora ligeledes mindre aktive, hvorved risikoen for en påvirkning af området udenfor dæmningen mindskes. Anlægget af en eventuel arbejdsvej vurderes ikke at påvirke udpegningsgrundlagets habitater og arter, jf. vurderingen i væsentlighedsvurderingen, bilag 4. Samlet set vurderes det at en midlertidig arbejdsvej ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning af projektområdet eller udpegningsgrundlagets arter eller habitater, hverken ved etablering eller ved fjernelse af kørevejen. Etableringen af en midlertidig dæmning/arbejdsvej vil kun blive aktuelt, hvis arbejdet ikke kan udføres fra land. Dæmningen vil udføres med minimalt muligt aftryk. Efter afsluttet arbejde vil havbunden blive genoprettet til det oprindelige profil.

G. Uddybning

Der foretages i forbindelse med projektet ikke uddybning eller udgravning på søterritoriet.

H. Opfyldning

Der foretages i forbindelse med projektet ikke opfyldning på søterritoriet.

Side 16 af 16

Side 16 af 16

I. Bilag

• Fuldmagt til ansøgning – fuldmagt følger efter d. 6. januar 2025
• Koordinater for anlægget på land og vand i WSG-format - bilag 1
• Dispositionsforslag, rev. B, d. 3.12.24 – bilag 3
• Svendborg kommunes væsentlighedsvurdering, dateret d. 18. december 2024 – bilag 4 J. Erklæring og underskrift Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Er der spørgsmål til det fremsendte – eller behov for yderligere oplysninger, er I naturligvis velkomne til at kontakte mig.

Venlig hilsen

[navn]

[email]

Til:

[navn] ([email])

Fra:

[navn] ([email])

Titel:

Springet og Dækket - udhæng

Sendt: 13-03-2025 08:12

[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender. Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre. Kære Julie, I overensstemmelse med vores drøftelser er vi indstillet på, at udhænget på 3 af bygningernes sider er 0,5 meter. Således det kun er udhænget ud mod badeanlægget der er 1,3 meter. Dette for både Springet og Dækket, uagtet hvad tegningerne viser.

Mvh

[navn]

Sendt fra Outlook til Android

DÆKKET /

RUDKØBING

RUDKØBING/ DÆKKET

N V S Ø Mål Dato Tegn. nr. Rev.

BYGHERRE Langeland Kommune

SHORES

Rev Rev. dato

Revisionen omfatter

SH_L03_K01_H01

Dækket - Rudkøbing

1:1000 02.11.[postnr by] A 26.02.[postnr by] af koter og projekt. B 03.12.[postnr by] udenfor tag fjernet. C 04.03.[postnr by] forkortet og søjler fjernet.

Stige

Stige

Trappe

Trappe ned i vandet

Stige

Stige

Stige

Stige

N V S Ø Mål Dato Tegn. nr. Rev.

BYGHERRE Langeland Kommune

SHORES

Rev Rev. dato

Revisionen omfatter

Sauna

20 m² Omklædning 20 m² Omklædning 20 m² Teknik HC 5 m² Info-center/ klublokale 30 m² Depot 30 m² Rampe Rampe Rampe

m. værn Flydebroer iht.

Bruger oplæg

Redningsvej

Cykel P

Pusleplads

Toilet

Gang

Svømmebaner

Skydedøre

Trappe

Pumpestation til cykler SH_L03_K01_H11 Dækket - Rudkøbing 1:200 02.11.[postnr by] A 26.02.2024 B 03.12.[postnr by] af koter og projekt. Konstruktion udenfor tag fjernet. C 04.03.[postnr by] forkortet og søjler fjernet.

Ca. Kote: 4.75

Ca. Kote: 1.25

Ca. Kote: 0.00

Ca. Kote: 1.05

Ca. Kote: 1.65

Ca. Kote: 4.75

Ca. Kote: 1.25

Ca. Kote: 1.65

Ca. Kote: 1.25

Ca. Kote: 1.25

Koter iht. sdfikort.dk med 0,5 m højdekurver af styrelsen for Dataforsyning og infrastruktur Sydfacade Nordfacade Mål Dato Tegn. nr. Rev.

BYGHERRE Langeland Kommune

SHORES

Rev Rev. dato

Revisionen omfatter

SH_L03_K01_H21

3. Dækket - Rudkøbing 1:200 02.11.[postnr by] A 26.02.[postnr by] af koter og projekt.

Konstruktion udenfor tag fjernet. B 03.12.2024 C 04.03.[postnr by] forkortet og søjler fjernet.

DÆKKET

Omklædning, klubhus etc.

Svømmebaner

Flydebro

Koter iht. sdfikort.dk med 0,5 m højdekurver af styrelsen for Dataforsyning og infrastruktur Mål Dato Tegn. nr. Rev.

BYGHERRE Langeland Kommune

SHORES

Rev Rev. dato

Revisionen omfatter

SH_L03_K01_H31

3. Dækket - Rudkøbing 1:100 02.11.[postnr by] A 26.02.[postnr by] af koter og projekt.

Mål

Dato

Tegn. nr. Rev.

BYGHERRE Langeland Kommune

SHORES

Rev Rev. dato

Revisionen omfatter

SH_L03_K01_H71

3. Dækket - Rudkøbing 02.11.[postnr by] fra vandet A 26.02.2024 B 03.12.[postnr by] af koter og projekt.

Konstruktion udenfor tag fjernet. C 04.03.[postnr by] forkortet og søjler fjernet.

Mål

Dato

Tegn. nr. Rev.

BYGHERRE Langeland Kommune

SHORES

Rev Rev. dato

Revisionen omfatter

SH_L03_K01_H72

3. Dækket - Rudkøbing 02.11.[postnr by] faciliteter A 26.02.[postnr by] af koter og projekt.

Mål

Dato

Tegn. nr. Rev.

BYGHERRE Langeland Kommune

SHORES

Rev Rev. dato

Revisionen omfatter

SH_L03_K01_H73

3. Dækket - Rudkøbing 02.11.[postnr by] - Før A 26.02.[postnr by] af koter og projekt.

Mål

Dato

Tegn. nr. Rev.

BYGHERRE Langeland Kommune

SHORES

Rev Rev. dato

Revisionen omfatter

SH_L03_K01_H74

3. Dækket - Rudkøbing 02.11.[postnr by] - Efter A 26.02.2024 B 03.12.[postnr by] af koter og projekt.

Konstruktion udenfor tag fjernet. C 04.03.[postnr by] forkortet og søjler fjernet.

Mål

Dato

Tegn. nr. Rev.

BYGHERRE Langeland Kommune

SHORES

Rev Rev. dato

Revisionen omfatter

SH_L03_K01_H75

3. Dækket - Rudkøbing 02.11.[postnr by] fra vandet - Før A 26.02.[postnr by] af koter og projekt.

Mål

Dato

Tegn. nr. Rev.

BYGHERRE Langeland Kommune

SHORES

Rev Rev. dato

Revisionen omfatter

SH_L03_K01_H76

3. Dækket - Rudkøbing 02.11.[postnr by] fra vandet - Efter A 26.02.2024 B 03.12.[postnr by] af koter og projekt.

Konstruktion udenfor tag fjernet. C 04.03.[postnr by] forkortet og søjler fjernet.

22 m 49 m Langeland Kommune SHORES

3. Rudkøbing/Dækket Søkort med anlæg Mål: ikke målfast Dato (rev):

Prj.ID.:

Dok. nr. 2024-01-17 (1.0) P0021M C04.L03.KDI N001 https://arealinformation.miljoeportal.dk/html5/index.html?viewer=distrib ution&load=8a3d5158-e11f-4d72-8c0d-70aaf26659b5 Langeland Kommune SHORES

3. Rudkøbing/Dækket Matrikelkort med anlæg Mål: ikke målfast Dato (rev):

Prj.ID.:

Dok. nr. 2024-01-17 (1.0) P0021M C04.L03.KDI Bilag 3

Side 1 af 3

Væsentlighedsvurdering

Væsentlighedsvurdering for Rudkøbing dækket

Som et led i udvikling af rekreative faciliteter langs Langelands kyst ansøger Langeland Kommune, at etableret en bygning ved Rudkøbing Havn på den nordligste molearm, [matrikel], og flydebro udfor bygningen.

Lovkrav

I henhold til ”Bekendtgørelse om administration af internationale na- turbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt an- går kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet”

§ 6 skal der før der gives tilladelse til et projekt eller en plan foretages en vurdering af, om tilladelsen i sig selv eller i forbindelse med andre planer/projekter, kan påvirke et Natura-2000 område eller strengt be- skyttede arter væsentligt. Kan en sådan påvirkning ikke afvises, skal der foretages en konsekvensvurdering.

§ 10 kan der ikke gives en tilladelse, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelses- område for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV.

Vurdering

I det følgende er foretaget en indledende vurdering, en væsentligheds- vurdering. Udgangspunktet for væsentlighedsvurderingen er Natura 2000-planens målsætninger for de arter og naturtyper, der er på ud- pegningsgrundlaget for området.

Væsentlighedsvurderingens formål er at vurdere, om et projekt kan påvirke et Natura 2000-områdes bevaringsmålsætninger væsentligt. Det må antages at en påvirkning som udgangspunkt ikke er væsentlig, hvis den beskyttede art eller naturtype skønnes hurtigt og uden men- neskelig indgriben at kunne opnå den hidtidige tilstand eller en tilstand der er bedre. Midlertidige forringelser eller forstyrrelser i en eventuel anlægsfase, der ikke har efterfølgende konsekvenser for arter og na- turtyper, er almindeligvis ikke væsentlig påvirkning.

Nærmeste Natura 200-område

Det ansøgte befinder sig inden for Natura 2000-området N 127 ”Syd- fynske øhav”, herunder fuglebeskyttelsesområde F71 og habitatom- råde H111.

Miljø og Teknik

Klima Natur og Miljø

Team Natur

18. december [postnr by]: 23/3974 Svendborg Kommune opfordrer alle til at skrive sikkert via Digital post. Derfor bør du aldrig sende fortrolige personhenførbare oplysninger (CPRnr. helbreds- og økonomiske oplysninger) i en almindelig mail. Læs mere: https://www.svendborg.dk/om-kommunen/digi- tal-post-og-selvbetjening

Miljø og Teknik

Telefon [telefon]

Hovedtelefon – telefontider

Mandag-onsdag kl. 09.00-15.00

Torsdag kl. 10.00-16.30 Fredag kl. 09.00.14.00

Side 2 af 3

Området består af de centrale dele af øhavet fra Tåsinge i nord til Syd- langeland, Ærø og Marstal Bugt i syd på i alt ca. 450 km2.

De vigtigste naturværdier i området er strandenge og kystlaguner samt skrænter og klinter, overdrev og strandvolde, der også er leve- steder for en række fuglearter blandt andet fem arter af terner, klyde og almindelig ryle.

Havområdet udgøres af store arealer af naturtyperne sandbanker, mudder- og sandflader lavvandede bugter og rev, som udgør føde- grundlaget for både de ynglende og rastende fugle. Blandt de sidste er området særligt vigtigt for knopsvane, sangsvane, mørkbuget knorte- gås og edderfugl.

Inde i land findes mange søer og moser bl.a. med rigkær og den sjældne naturtype Hvas Avneknippemose, og området er et kerneom- råde for klokkefrø.

Anlægget etableres ca. 1,4 km fra nærmeste kortlagt levested for fugle, herunder rørhøg, sorthoved måge, splitterne, havterne og klyde. Pga. afstanden vurderer Svendborg Kommune at projektet ikke kom- mer til at påvirke fugles levesteder væsentligt.

I anlægsfasen bliver der taget geotekniske prøver. Ved udtagning af geotekniske prøver sikrer de beskrevne metoder, at risikoen for sedi- mentspild bliver minimeret, så omgivende arealer ikke påvirkes ved prøvetagning.

Under anlægsfasen bliver der eventuelt etableret en midlertidig ar- bejdsvej langs molen. Der bliver brugt materialet som bundfælder rela- tivt, hvormed risikoen for spredning af sediment minimeres. Området hvor varbejdsvejen placeres er et lavvandet område, hvor flora og fau- naen begrænses til spredte blæretang. På denne baggrund vurderer Svendborg Kommune at den eventuelle arbejdsvejs påvirkning ikke er væsentligt, da den er midlertidig og vil påvirke noget rig flora og fauna.

Ca. 200 m2 af dækkets areal befinder sig inden for havområdet, som er kortlagt som naturtype bugt (1160). Området hvor dækket placeres fremstår som sandet bud med spredt forekomst af bl.a. blæretang. På denne baggrund vurderer Svendborg Kommune ikke at påvirke habi- tatnaturtypen bugt og vige væsentligt, da der ikke bliver skygget for rig plante- og dyresamfund.

På denne baggrund vurderes projektet ikke at påvirke naturtyper og arter på natura 2000-områdets udpegningsgrundlag væsentlig.

Bilag IV-arter

Svendborg kommune har ikke konkret kendskab til forekomst af arter omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV i området. Ifølge kommunens oplysninger kan der i nærområdet være forekomst af flere arter af fla- germus, stor vandsalamander, springfrø, strandtudse, grønbroget

Side 3 af 3 tudse og marsvin. Vi vurderer, at projektarealerne ikke rummer leve- steder for flagermus og padder omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV.

Af marine bilag IV-arter kan der forekomme marsvin. Marsvin ses i alle danske havområde og har ikke særlige yngleområde, og kan derfor også forekomme i havet omkring havnen. Nedramning af pæle og spuns skaber undervandsstøj, som kan påvirke havpattedyr, som vil fortrænge fra området.

Selve bugten hvor projektet er placeret er på lavt vand og er et alle- rede meget befærdet

De geotekniske boringer giver ikke nævneværdig støj. Under anlæg bliver der nedrammet spuns og pæle i en periode på 2-3 uger, hvor der bliver anvendt pingere.

Svendborg Kommune vurderer, på baggrund af ovenstående, og be- skrivelse af projektets anlægsfase, at projektet ikke kommer til at på- virke marsvin væsentligt, da påvirkning er kortvarigt, midlertidig og begrænset til et mindre område.

Derfor vurderer Svendborg Kommune at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for bilag IV-arter i området. Projektet vurderes heller ikke at kunne medføre forsætlige drab eller væsentlige forstyrrelser for bilag IV-arter i området.

Sammenfatning

Svendborg Kommune har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura-2000 området eller bilag IV arter. Kommunen vurderer således, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for.

Kommunen vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konse- kvensvurdering for projektet.

Venlig hilsen

[navn]

Biolog