Høring: Ansøgning om tilladelse til etablering af badeanlæg Springet, Bagenkop Havn, Langeland Kommune

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritorie

A. Ejer

B. Rådgiver Langeland kommune

[navn]

Erhverv, Kultur og Turisme Arkitektfirmaet Arne Birk [adresse]

[adresse]

[postnr by]

[postnr by]

[email]

[email]

C. Offentliggørelse af oplysninger

Ansøger giver indsendelse af denne ansøgning tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort.

Side 2 af 16

Side 2 af 16

Indhold

A. Ejer............................................................................................... 1 C. Offentliggørelse af oplysninger..................................................... 1 E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed............................................. 3 Områdets baggrund og formålet med anlægget............................. 3 Den maritime sammenhæng.......................................................... 4 Anlæggets placering og udformning............................................... 5 Parkering, adgangsforhold og tilgængelighed:............................... 5 Offentlighedens adgang................................................................. 6 Bygningen...................................................................................... 6 Beskrivelse af badesikkerheden.................................................... 6 Byggematerialer – Bygningen, havnebadet og udspringstårnet..... 6 Kumulation med andre projekter.................................................... 7 Anvendelse af naturressourcer...................................................... 7 Affald............................................................................................. 7 Forurening og gener...................................................................... 7 Risiko for ulykker........................................................................... 7 Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området.. 8 Havstrategidirektivet.................................................................... 11 Anlæggets indvirken på havmiljøet ifht. havstrategidirektivet....... 12 Anlæggets potentielle påvirkninger.............................................. 14 Forundersøgelser........................................................................ 14 Byggeplads.................................................................................. 15 F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder..................................... 15 G. Uddybning.................................................................................. 15 H. Opfyldning.................................................................................. 15 I. Bilag............................................................................................. 15 J. Erklæring og underskrift............................................................... 16

Side 3 af 16

Side 3 af 16

E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed

Langeland Kommune søger om etablering af et udspringstårn, en bygning indeholdende sauna, omklædningsfaciliteter, toilet, handicaptoilet, klublokale/mødelokale og depot, samt et havnebad med broer, moler og en trappe beregnet til ophold - anlægget kaldes i sin helhed Springet. Springet er en del af SHORES Langeland og én af 5 faciliteter, der ønskes opført ved Langelands kyst.

Områdets baggrund og formålet med anlægget

SPRINGET i Bagenkop er placeret i og ved det gamle færgeleje, hvor Kielerforbindelsen tidligere lagde til og åbnede Langeland op for Europa. Nu skal havnebassinet bruges på en ny måde af lokalbefolkningen, turister og erhvervsaktører. Der er allerede etableret en række mindre faciliteter i færgelejet. Dette har med alt tydelighed vist, at der er et behov. En trappe, flydebro og et lille udspring har medvirket til, at færgelejet er blevet et udflugtsmål og det stedbundne potentiale er så småt begyndt at blive forløst. SPRINGET tager afsæt i det stedbundne og iscenesætter havnebassinets dybde og unikke karakter, som gør det til et oplag udflugtsmål for både lokale og besøgende, bredde og elite. Afgrænsningen af bassinet skaber nye muligheder, men respekterer samtidig områdets nuværende funktion og brug. Langs kajkanten skabes der et tilbagetrukket havnestrøg, hvorfra der er adgang til bl.a. sauna, omklædning, klubhus og kajakopbevaring. Der er allerede en masse liv i Bagenkop: Havnens Dag bringer folk sammen på havnen og Fællesskabsparken i det gamle stadion skal få flere ud i det fri og skabe og vedligeholde fællesskaber indenfor motion og idræt, musik og kultur samt natur og friluftsliv. Med etableringen af SPRINGET gøres den rekreative brug af vandet til en endnu mere naturlig del af livets gang i Bagenkop. For besøgende såvel som lokale, børn og unge samt det ældre segment. Et samlingspunkt ved og i vandet. Faciliteten skaber en naturlig adgang helt ned til vandkanten og udspringstårnet, der med sin højde på ca. 17 meter bliver det eneste i Danmark, hvorfra der kan udøves highdive. SPRINGET bliver et sted hvor folk kan prøve kræfter med deres indre vovehals, men det bliver også et sted, hvor novicer kan lære en ny vandaktivitet og blive trygge ved at være i vandet. Med muligheden for at afvikle verdensklasse aktiviteter i og omkring SPRINGET, skabes der et fornyet liv og aktivitetshjul i den sydlige del af Langeland. Det er her, man fornøjer sig ved at se på

Side 4 af 16

Side 4 af 16 folk, der springer i havnen, eller selv springer i som en del af fornøjelsen. Det er her folk i hobetal tager ned for at se DM - hvem ved måske VM - i udspring. Det er her, man som (erfaren) vinterbader springer ned i det kolde vand, enkelte gør det fra 10 meters højde - bare fordi de kan.

Den maritime sammenhæng

Klubhuset, som planlægges opført som en del af SPRINGET i Bagenkop, har en klar og væsentlig maritim forbindelse til området, og dets primære formål er at facilitere vandbaserede aktiviteter, både for øens beboere, turister og udøvere af udspring fra højder.

Klubhuset bliver tilholdsstedet for flere foreninger. Blandt andet

Bagenkop Vinterbadeforening, SUP foreningen Bagenkop og Highdive Denmark. Aktiviteter såsom Little Big Air (kitesurf), Vinterbaderfestival og High Diving, skal være med til at skabe aktivitet i og omkring SPRINGET. Ikke kun i sommerhalvåret men hele året rundt. Faciliteter for vandsportsaktiviteter: Klubhuset vil fungere som støttecenter for aktiviteter knyttet til det omkringliggende havmiljø. Dets placering ved vandet og nærheden til udspringstårnet understøtter direkte de maritime aktiviteter, især højdespring (high diving). Disse faciliteter er integreret i anlægget og vil blive brugt til træning og afholdelse af events, hvor både lokale og besøgende sportsudøvere kan deltage i en bred vifte af vandsportsaktiviteter. Omklædningsfaciliteter og sauna: Klubhuset inkluderer omklædningsrum og sauna, som giver brugerne mulighed for at klæde om og varme sig efter udspring, svømning og andre vandrelaterede aktiviteter. Disse faciliteter er afgørende for både sportsudøvere og andre, der bruger tid i og omkring vandet. Herunder de langelandske folkeskoler som bruger området til SUP- og svømme undervisning. Depot til udstyr: Der er inkluderet depotplads i klubhuset, som vil blive brugt til opbevaring af udstyr, der er nødvendigt for aktiviteter på og ved vandet, herunder våddragter, SUP boards, redningsveste og andet nødvendigt sikkerhedsudstyr. Især skolerne har brug for opbevaringsplads. Mødefaciliteter: Der er også afsat plads til et mødelokale i klubhuset, som vil blive brugt til at afholde planlægningsmøder, instruktioner og sikkerhedsbriefinger i forbindelse med maritime aktiviteter. Dette rum understøtter organiseringen af maritime begivenheder og fungerer som et vigtigt element i at sikre, at alle aktiviteter omkring anlægget udføres sikkert og effektivt.

Side 5 af 16

Side 5 af 16

Samlet set bliver anlægget en integreret del af det maritime miljø i Bagenkop og spiller en væsentlig rolle i at facilitere vandsportsaktiviteterne i og omkring Springet.

Anlæggets placering og udformning

Springet består af bygningen, udspringstårnet, broerne og ikke mindst den store terrasserede trappe. Trappens sydvestvendte placering er helt ideel til ophold for badene, sejlene og andre, der ønsker at suge livet i havnebassinet til sig. For at udnytte potentialet for et rigtig godt opholdsareal med sol hele dagen og i læ for vinden fra det åbne hav, er bygningen placeret vest her for. Udspringstårnet er placeret længst ude på molen, af respekt for ejere og brugerne af feriehusene på havnen, fordi man har forudset risiko for en del skrig og larm fra begejstrede badene og udspringere. Det er forventet, at opholdet på trappen inderst i havnebassinet er af en roligere og mindre støjende karakter. Desuden er der visse krav om, hvor meget plads der skal være på begge sider af de højeste udspring. High Diving Denmark, en af de foreninger, som får hjemme i klubhuset, har været inddraget i udarbejdelsen af anlægget, især udspringstårnet, for at anlægget kan leve op til internationale high dive stævner. Udspringstårnet og de lavere spring er placeret på kajkanten ved det gamle færgeleje, bygningen er ligeledes placeret på den eksisterende kaj-kant. Havnebadet etableres i sammenhæng med dette, inde i det gamle færgeleje. Der er mulighed for en springhøjde på 15 meter over kajkanten. Udspringstårnet er en let og åben konstruktion, hvor vind og lys kan passere uhindret igennem, for ikke at ændre på vindforhold for surfere i bugten. Anlæggenes placering er vist på;

• Situationsplan i WGS-format, bilag 2
• Situationsplan i dispositionsforslaget, bilag 3 Parkering, adgangsforhold og tilgængelighed:

Adgang sker via den eksisterende vej, Færgevej, og parkering kan ske på eksisterende parkeringsplads på havnen. Der vil blive taget hånd om eventuelt behov for yderligere parkering i forbindelse med byggeansøgningen for bygningerne. Der er niveaufri adgang via ramper til både bygningen og havnebadet, således der er adgang med både kørestol, rollator, klapvogn mv. Bygningen og ramper opføres i overensstemmelse med gældende Bygningsreglement og standarter for offentlig tilgængelighed for handicappede, der etableres nødvendige værn og gelændere.

Side 6 af 16

Side 6 af 16

Indretning og adgangsforhold er screenet af Handicaprådet i løbet af processen med udarbejdelse af materiale til dispositionsforslag. Tilbagemeldinger fra Handicaprådet er indarbejdet og tilpasset i projektet.

Offentlighedens adgang

Anlægget er åbent for offentligheden. Klubhuset/mødelokalet og depotet er kun tilgængeligt i forbindelse med klub-aktiviteter. Springet på 5 meter og dem derover er kun tilgængelige for offentligheden, når der er arrangementer eller klub-aktiviteter. Medlemmer af udspringsklubben har livredderuddannelse.

Bygningen

Bebyggelsens udformning er illustreret og beskrevet i Bilag 3, Dispositionsforslag. Det samlede overdækkede areal er på 309 m². Arealet er fordelt på; 93 m² bygning til sauna, omklædningsrum og toiletter 81 m² bygning til klubhus/mødelokale og depot, 135 m² åbent, overdækket areal, som blandt andet kan anvendes til pusleplads for kajakker, SUP-boards og andet vandsportsgrej, samt som ly i regnvejr eller skygge på solrige dage. Dækket i det højeste niveau af springtårnet er 15 meter over terræn på molen.

Beskrivelse af badesikkerheden

Der har været dialog med Trygfonden, som har givet input til at skabe størst mulig sikkerhed omkring badeanlægget. Denne dialog forsættes og om nødvendigt monteres der net under den inderste del af svømmebassinet, som anvendes til vand-kravlegård. Der er stiger, redningskranse og skiltning med akutnumre. Derudover er tre medarbejdere ved Langeland Kommune blevet uddannet til at sikkerhedsscreene området og løbende tage bestik af badesikkerheden. Der tages badevandsprøver løbende som offentliggøres på Langeland Kommunes hjemmeside. Byggematerialer – Bygningen, havnebadet og udspringstårnet Bygningen beklædes med egetræ, alternativ lærk eller robinie, og har enkelte partier i glas, taget er fladt og beplantet med græs.

Side 7 af 16

Side 7 af 16

For at højvandssikre bygningen bliver bygningens bundplade og ydervægge til kote +2,5 m udført i armeret beton, hvor der kan monteres demonterbare skot ved åbninger til døre og glasfacader. Foreningerne, der benytter lokalerne, fungerer som beredskab ved melding om storm og højvande. Broerne udføres med pælefundering i stålkonstruktion og i egetræ og afsluttes med et trædæk. Udspringstårnet udføres i træ og funderes med et pladefundament.

Kumulation med andre projekter

Langeland Kommune er ikke bekendt med andre igangværende projekter i området. Matriklen er beliggende i byzone og omfattet af Lokalplan nr. 126 for Havn- og Fiskeriområde i Bagenkop. Opførelsen af bygningen kræver en byggetilladelse, ligesom opførelsen af badebroerne medfører krav om en særskilt tilladelse.

Anvendelse af naturressourcer

Det træ der benyttes, er FSC certificeret. Se ellers ovenstående beskrivelse af bygningsmaterialerne i hhv. bygningen, havnebadet og udspringstårnet.

Affald

Affald i forbindelse med anlæggets opførelse bliver indsamlet og bortskaffet iht. gældende vejledninger for anlægs- og byggearbejder jf. Bygningsreglementet. Der opstilles affaldsbeholdere, som Langeland Kommunes Vej og Park afdeling håndterer driften af.

Forurening og gener

I forbindelse med opførelsen af byggeriet vil der være mindre støj og støvgener, som vil blive håndteret iht. gældende vejledninger for anlægs- og byggearbejder jf. Bygningsreglementet. Støjende arbejder vil blive udført inden for alm. arbejdstid dvs. hverdage mellem 7:00 og 17:00.

Risiko for ulykker

Risici i for forbindelse med opførelsen af anlægget vil blive håndteret i henhold til gældende regler for koordinering af arbejdsmiljø og sikkerhed jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 om bygherrens pligter. Med henvisning til bekendtgørelses bilag 1, er der på nuværende tidspunkt ikke identificeret og vurderet særligt farlige arbejder i forbindelse med anlæg på land. Arbejder på vand anses generelt for mere risikable, hvorfor der skal udarbejdes plan for sikkerhed og sundhed for arbejder på vand.

Side 8 af 16

Side 8 af 16

Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området Bagenkop ligger i vandområdedistrikt Jylland og Fyn og hovedvandopland Lillebælt/Jylland. Miljømål og tilstand for området i den seneste vandområdeplan 2021-27 er angivet i tabellen nedenfor. Tabel 1 - Karakteristik af Bagenkop i den seneste vandområdeplan 2021- 27 er angivet i tabellen her nedenfor:

Vandområdedistrikt:

Jylland og Fyn

Hovedvandopland:

Lillebælt/Jylland

DK Vandområde ID:

216 EU Vandområde ID:

DKCOAST216

Navn:

Lillebælt, syd Kategori af overfladevandområde:

Kystvand

Areal:

1148,63 km2

Naturlig, kunstig eller stærkt modificeret:

Naturlig

Miljømål for samlet økologisk tilstand/potentiale:

God økologisk tilstand

Miljømål for kemisk tilstand:

God kemisk tilstand

Samlet økologisk tilstand/potentiale:

Ringe økologisk til- stand

Bemærkning til samlet økologisk tilstand/potenti- ale:

Kemisk tilstand:

Ikke-god kemisk til- stand

Økologisk tilstand/potentiale, fytoplankton (klorofyl):

Ringe økologisk tilstand

Økologisk tilstand/potentiale, Rodfæstede bundplanter (eks. Ålegræs og vandaks):

Ringe økologisk tilstand

Økologisk tilstand/potentiale, bunddyr (bentiske invertebrater):

Ringe økologisk tilstand

Økologisk tilstand/potentiale, iltforhold:

Ikke anvendeligt

Økologisk tilstand/potentiale, vandets klarhed:

Ikke anvendeligt

Økologisk tilstand/potentiale, nationalt specifikke stoffet God økologisk tilstand

Side 9 af 16

Side 9 af 16

Økologisk tilstand

Miljømålet for den samlede økologiske tilstand er god økologisk tilstand. Vurdering af den aktuelle tilstand i vandområdeplan1 1 er baseret på kvalitetselementerne fytoplankton, rodfæstede planter og bunddyr, mens status for de øvrige kvalitetselementer enten ikke er relevant for vandområdet, er i god tilstand eller er ukendt. For fytoplankton er fastsat et mål på den gennemsnitlige sommer (maj – september) koncentrationen af klorofyl på højst 1,0 µg/l i vandområdet. For rodfæstede planter er der fastlagt et miljømål for dybdegrænsen for hovedudbredelse af ålegræs (svarende til mindst 10 % dækning) på mini- mum 7,1 m. For bunddyr er fastsat et mål på mindst 0,72 EQR (ecological quality ratio) Den samlede økologiske tilstand er i basisanalysen vurderet til at være ringe. Dette skyldes at målet for kvalitetselementet fytoplankton, rodfæ- stede planter og bunddyr (bentiske invertebrater) ikke er opfyldt, jævnfør Tabel 2 nedenfor. Tabel 2 - Kvalitetselementer som indgår i basisanalysens vurdering af den samlede økologiske tilstand i vandområdet

Kvalitetselement

Parameter

Mål

Aktuel værdi (2019) Tilstand Fytoplankton Klorofyl (sommergennemsnit) ≤1,0µg/l 2,1 µg/l Ringe Rodfæstede planter (dækfrøede) Dybdegrænse for hovedudbredelse ≥ 7,1 m 5,9 m Ringe Bunddyr (Bentiske invertebrater) Bundfaunaindeks ≥ 0,72 EQR 0,36 EQR Ringe

Målet for fytoplankton er pt. ikke vurderet opfyldt i vandområdet på bag- grund af modelberegninger foretaget i forbindelse med basisanalysen. Det vurderes at der ifm. pæleramning vil være risiko for lokal spredning af sediment i området. Materialet på bunden forventes at bestå af fint sand. Der vil ved ramning blive suspenderet mindre mængder sediment i vand- søjlen. Spredningen af næringsstoffer ifm. rammearbejdet vurderes at være relativ lille og kortvarig. Den potentielle påvirkning på fytoplankton vil dels være en hæmmet vækst, som

1 https://vandplandata.dk/vp3endelig2022/vandomraade

Side 10 af 16

Side 10 af 16 følge af sedimentspredning og deraf følgende øget turbiditet, dels en stimulering som følge af frigivelse af næ- ringssalte. De to modsatrettede virkninger vil være midlertidige, og vil betyde at der ikke forventes væsentlig samlet påvirkning af fytoplankton. Der er derfor ikke risiko for at projektet vil påvirke muligheden for at opretholde en god tilstand for kvalitetselementet fytoplankton. Der er en mindre risiko for en lettere opvigling af sediment i forbindelse med rammearbejdet. Arbejdet udføres indenfor havnens dækkende værker, hvorved spredningen begrænses. Der forventes ikke at forekomme ålegræs inden for havnebassinet. Anlægsarbejdet planlægges at udført udenfor sejlsæsonen i vinterhalvåret hvor rodfæstede planter er mindre aktive og påvirkningen derved er begrænset. Det vurderes derfor ikke at projektet er til hindre for at målene for kvalitetsemnerne rodfæstede plan- ter kan opnås. I forbindelse med ramning vurderes det at der vil forekomme helt lokale sedimentaflejringer på <1-5 cm, hvilket kan betyde at bunddyr lokalt be- graves. Der er i forvejen tale om en blødbundsfauna som overvejende lever nedgravet, og som ikke er så sårbar overfor en begrænset sedimentaf- lejring. Sedimentaflejringen vurderes derfor at være minimal og begræn- ses til nærområdet. De geotekniske boringer vil ikke påvirke vandområdet. Der vil i forbindelse med projektet ikke blive anvendt eller udledt miljøfar- lige stoffer. Der er derfor ikke risiko for at forringe tilstanden i forhold til de nationalt specifikke stoffer. Projektet indebærer en lokal beslaglæggelse/tab af ca. 900 m2 havbund indenfor havnens område ifm. projektet SPRINGET. Dette tab vurderes negligibelt og vurderes samlet set ikke at påvirke muligheden for at opnå en god miljøtilstand i vandområdet. Det vurderes derfor samlet set at projektet ikke vil påvirke muligheden for at opnå vandområdeplanens mål om en god økologisk tilstand.

Kemisk tilstand

Miljømålet for den kemiske tilstand er god kemisk tilstand. Den kemiske tilstand er i basisanalysen vurderet til ikke-god kemisk tilstand pga. overskridelser af cadmium og kviksølv. Broerne opbygges forventeligt på stålpæle eller ubehandlede træpæle og overbygningen afsluttes med ubehandlet trædæk. Dette er materialer, som normalt anvendes ifm. vandbygning. Materialerne indeholder ikke nogen miljøfarlige forurenende stoffer. Det vurderes derfor samlet set at projektet ikke vil påvirke muligheden for at opnå vandområdeplanens mål om en god kemisk tilstand.

Side 11 af 16

Side 11 af 16

Havstrategidirektivet

Miljøstyrelsen har i 2024 udgivet et indsatsprogram for Danmarks

Havstrategi II, som dækker perioden 2023 – 2027. Indsatsprogrammet skal sikre at Danmarks havområder opnår og opretholder en god miljøtilstand senest i 2027, og den er baseret på den seneste tilstandsvurdering fra 2019 som omfatter 11 deskriptorer:

Biodiversitet

For havets dyrearter vil opretholdelse af biodiversitet sige, at de arter, der på grundlag af de fremherskende forhold naturligt lever i et bestemt havområde, rent faktisk også er til stede og har sunde bestande. God miljøtilstand er, når biodiversiteten opretholdes, og tætheden af arter svarer til de fremherskende forhold, og når habitattypens tilstand ikke påvirkes negativt af menneskeskabte belastninger.

Ikke hjemmehørende arter

God miljøtilstand er, når indførelsen af ikke hjemmehørende arter via menneskelige aktiviteter er minimeret og så vidt muligt reduceret til nul, og den geografiske udbredelse ikke medfører negative effekter på havets arter og naturtyper.

Erhvervsmæssige udnyttede fiskebestande

God miljøtilstand er, når populationerne af alle fiske- og skaldyrarter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udviser en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand Havets fødenet God miljøtilstand er, når alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekommer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og opretholdelse af arternes fulde reproduktionsevne.

Eutrofiering

God miljøtilstand er, når menneskeskabt eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf såsom tab af biodiversitet, forringelse af økosystemet, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.

Havbundens integritet

God miljøtilstand er, når havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og når havbundens biodiversitet er opretholdt, og udstrækning af tab og negative effekter pr. habitattype ikke overstiger kommende tærskelværdier fastsat i EU.

Hydrografiske

God miljøtilstand er, når permanent ændring af de hydrografiske egenskaber ikke påvirker de marine økosystemer i negativ retning. ændringer

Side 12 af 16

Side 12 af 16

Forurenende stoffer

God miljøtilstand for koncentrationer og arters sundhed er, når koncentrationerne af forurenende stoffer ikke overskrider fastsatte tærskelværdier.

Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum

God miljøtilstand er, når der ikke er signifikante overskridelser af gældende maksimalgrænseværdier i fødevarelovgivningen for fisk og skaldyr til konsum.

Marint affald

God miljøtilstand er, når egenskaberne ved og mængderne af affald i havet ikke skader kyst- og havmiljøet.

Undervandsstøj

God miljøtilstand er, når undervandsstøj befinder sig på et niveau, der ikke påvirker arter i negativ retning.

Anlæggets indvirken på havmiljøet ifht. havstrategidirektivet

Dette afsnit vil vurdere projektets mulige virkninger på de 11 forskellige deskriptorer af havstrategien. Således vurderes evt. indvirkninger på havmiljøet - projekt må ikke forhindre, at havet opnår og opretholder en god miljøtilstand.

Biodiversitet

Konstruktionerne på vandarealet er hhv. pælefunderet broer og flydebroer. Derfor indebærer projektet kun en lokal delvis beslaglæggelse/tab af ca. 900 m2 havbund indenfor havnens område ifm. projektet SPRINGET. Dette vurderes ikke at påvirke mulighederne for at opnå en god biodiversitet uden for havnens område.

Ikke hjemmehørende arter

Projektet vurderes ikke at indebære risiko for introduktion af ikke hjemmehørende arter, og vil dermed ikke påvirke mulighederne for at opnå en god miljøstilstand for denne deskriptor.

Erhvervsmæssige udnyttede fiskebestande

Projektet vurderes ikke at indebære risiko for påvirkning af erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande, og vil dermed ikke påvirke mulighederne for at opnå en god miljøstilstand for denne deskriptor.

Havets fødenet

Projektet indebærer kun en lokal delvis beslaglæggelse/tab af ca.

900 m2 havbund indenfor havnens området ifm. projektet

SPRINGET. Projektet vurderes ikke at indebære risiko for påvirkning af havets fødenet i den resterende del af havnen eller uden for havnens område. Projektområdet vurderes ikke at være af betydelig karakter ift. havets fødenet. Projektet vil dermed ikke påvirke mulighederne for at opnå en god miljøstilstand for denne deskriptor.

Side 13 af 16

Side 13 af 16

Eutrofiering

Projektet indebærer ikke udledninger af næringssalte. Der er lille risiko for mindre frigivelser af sediment fra havbunden, som vil kunne medføre frigivelse af næringssalte. Dette er belyst i tidligere afsnit. Projektet vurderes dog ikke at ville påvirke mulighederne for at opnå en god miljøstilstand for denne deskriptor Havbundens integritet Projektet indebærer kun en lokal delvis beslaglæggelse/tab af ca.

900 m2 havbund indenfor havnens området ifm. projektet

SPRINGET. Dette vil medføre et tilsvarende tab af havbund, men da der primært er tale om et havneareal vurderes tabet samlet set ikke at påvirke mulighederne for at opnå en god miljøtilstand for denne deskriptor.

Hydrografiske ændringer

Projektet indebærer kun en lokal delvis beslaglæggelse/tab af ca.

900 m2 havbund indenfor havnens området ifm. projektet

SPRINGET. Dette vurderes ikke at medføre hydrografiske ændringer som vil kunne påvirke de marine økosystemer i eller uden for havnens område.

Forurenende stoffer

Projektet indebærer ikke udledning eller frigivelse af forurenende stoffer, og dermed heller ikke en risiko for at fastsatte grænseværdier overskrides. Projektet vil dermed ikke påvirke mulighederne for at opnå en god miljøtilstand for denne deskriptor.

Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum

Projektet indebærer ikke udledning eller frigivelse af forurenende stoffer, og dermed heller ikke en risiko for at fastsatte grænseværdier overskrides. Projektet vil dermed ikke påvirke mulighederne for at opnå en god miljøtilstand for denne deskriptor.

Marint affald

Projektet indebærer ikke generering af marint affald, idet affald i forbindelse med etablering af projektet vil blive bortskaffet på land. Projektet vil dermed ikke påvirke mulighederne for at opnå en god miljøtilstand for denne deskriptor.

Undervandsstøj

Der vil blive anvendt soft-starter, pingere eller sælskræmmer ifm. ramning af pæle. Dette sikrer at niveauet af undervandsstøj i forbindelse med anlægsfasen holdes på et niveau hvor det ikke skader marine pattedyr. Påvirkningen med undervandsstøj vil desuden være begrænset til en kort periode på ca. 2-3 uger hvor der foretages ramning af pæle. Projektet vil dermed ikke påvirke mulighederne for at opnå en god miljøtilstand for denne deskriptor.

Side 14 af 16

Side 14 af 16

Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed

Anlægget er beliggende 100 meter fra et areal, der er registreret som strandeng og omfattet af naturbeskyttelsesloven. Det område anlægget er beliggende i, er ikke registreret som værende af særlig historisk eller kulturel betydning. Anlægget ligger uden for skovbyggelinje og strandbeskyttelseszone, samt uden for bygge- og beskyttelseslinjer.

Natura 2000

Det ansøgte ligger indenfor et Natura 2000 område, og der er derfor udarbejdet en væsentlighedsvurdering for projektet, se bilag 4. I forbindelse med høringsperioden for lokalplan 126 for Havn- og Fritidsområde i Bagenkop, som anlægget er omfattet af, blev der rejst en klage, der hævdede at lokalplanen var i strid med planhabitatbekendtgørelsens regler om Natura 2000-områder. Planklagenævnet vurderede at kommunen havde taget tilstrækkelig stilling til disse forhold, se Bilag 5, PKNs-afgørelse af

d. 14. juni 2023.

Bilag IV-arter

Disse arter er behandlet i væsentlighedsvurderingen for projektet, se bilag 4.

Anlæggets potentielle påvirkninger

Med henvisning til ovenstående redegørelse for de miljømæssige aspekter, og at anlægget ligger tæt ved bymæssig bebyggelse og i forvejen er et aktivt benyttet rekreativt område, vurderes det, at der ikke vil være negativ indvirken på hverken natur eller miljø.

Forundersøgelser

Der forventes udført 2-4 geotekniske boringer på vand ifm. projektet. I forbindelse med projekteringen af projektets konstruktioner, er det vigtigt at kende lokationens jordbundsforhold. De geotekniske boringer udføres bl.a. på vand, for at få de bedste forudsætninger for at optimere konstruktionernes fundering, for derved at begrænse mængden og længden af pælene til projektet. Geotekniske boringerne giver ikke anledning til nævneværdig støj eller vibrationer, og vil derfor ikke påvirke naboer eller dyr. Boringerne udføres med lukkede foringsrør, hvorved risikoen for sedimentspild eller påvirkning af vandområdet begrænses mest muligt. Den opgravede jord tages op på arbejdsflåden, hvor dele af jorden udtages til prøve, resten bortskaffes til godkendt modtager.

Side 15 af 16

Side 15 af 16

Boringer på land udføres og sløjfes iht. BEK nr 1260 af 28/10/2013. Der henvises særligt til §29 og §30. Boringerne på vand sløjfes ligeledes med bentonit, for at sikre at der ikke sker udveksling lagene imellem. Det vurderes således at boringerne ikke har en påvirkning på omgivelserne eller vandområdet hverken i anlægs- eller driftsfasen.

Byggeplads

Til brug for opførelsen af bygningen etableres byggeplads med opstilling af en mindre mandskabsvogn i det nord/østlige hjørne af matriklen, området omkring bygningen indhegnes. Byggepladsen er midlertidig. Byggeperioden forventes at være maksimalt 12 måneder.

F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder

Arbejderne udføres på vand fra flåde og på land. Anlæg på vand forventes funderet på pæle og flydende dele forankret med kæder. Anlæg på land forventes direkte funderet eller funderet med pæle. Der forventes ikke anvendt arbejdsmetoder, der er uvante for denne type anlæg. Pæle på vand forventes rammet/vibreret ned med almindeligt rammeudstyr eller med frithængende værktøj fra kran. Alternativt kan entreprenøren etablere en midlertidig kørevej på vandarealet af rene friktionsmaterialer. Kørevejen begrænses mest muligt og de tilkørte friktionsmaterialer opgraves efterfølgende og bortskaffes. Hvis muligt genanvendes de i projektet. Pæle på vand rammes i perioden fra oktober til marts, og altså udenfor sejlsæsonen

G. Uddybning

Der foretages i forbindelse med projektet ikke uddybning eller udgravning på søterritoriet.

H. Opfyldning

Der foretages i forbindelse med projektet ikke opfyldning på søterritoriet.

I. Bilag

• Fuldmagt til ansøgning - fuldmagt følger efter d. 6. januar 2025
• Koordinater for anlægget på land og vand i WSG-format - bilag 1
• Dispositionsforslag, rev. B, d. 3.12.24 – bilag 3
• Svendborg kommunes væsentlighedsvurdering, dateret d. 18. december 2024 – bilag 4
• PKN-afgørelse af 14. juni 2023, bilag 5

Side 16 af 16

Side 16 af 16

J. Erklæring og underskrift

Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Er der spørgsmål til det fremsendte – eller behov for yderligere oplysninger, er I naturligvis velkomne til at kontakte mig.

Venlig hilsen

[navn]

[email]

Til:

[navn] ([email])

Fra:

[navn] ([email])

Titel:

Springet og Dækket - udhæng

Sendt: 13-03-2025 08:12

[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender. Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre. Kære Julie, I overensstemmelse med vores drøftelser er vi indstillet på, at udhænget på 3 af bygningernes sider er 0,5 meter. Således det kun er udhænget ud mod badeanlægget der er 1,3 meter. Dette for både Springet og Dækket, uagtet hvad tegningerne viser.

Mvh

[navn]

Sendt fra Outlook til Android

SPRINGET / BAGENKOP

BAGENKOP/ SPRINGET

N V S Ø Udsprings- tårn Det gamle færgeleje AKTIVITETS­ BRO Affald Cykel P Vinterbadeklub m. platform + sauna

Mål

Dato

Tegn. nr. Rev.

BYGHERRE Langeland Kommune

SHORES

Rev Rev. dato

Revisionen omfatter

SH_L01_K01_H01

1. Springet - Bagenkop 1:1000 02.11.[postnr by] A 26.02.[postnr by] af koter og projekt.

B 03.12.[postnr by] udenfor tag fjernet C 04.03.[postnr by] forkortet og søjler fjernet

Cykel P

Sauna

20m² Omklædning 20 m² Omklædning 20 m² Depot 30m² Klubhus/ mødelokale 40m² Toilet HC 5m² Rampe Stige Stige Stige Stige Stige Trappe ned i vandet Stige Rampe Svømmebassin / vand-kravlegård Adgangsvej Udspring 3 m Udspring 1 m N V S Ø Skydedør Stige Rampe Brus Pusleplads Aktivitets bro Stige Stige Udspringstårn med 7,5 m, 10 m, 13 m og 17 m.

Mål

Dato

Tegn. nr. Rev.

BYGHERRE Langeland Kommune

SHORES

Rev Rev. dato

Revisionen omfatter

SH_L01_K01_H11

1. Springet - Bagenkop 1:200 02.11.[postnr by] 5 m Stige Stige Gang A 26.02.[postnr by] af koter og projekt.

Stige

B 03.12.[postnr by] udenfor tag fjernet C 04.03.[postnr by] forkortet og søjler fjernet

Sydfacade

Nordfacade

Mål

Dato

Tegn. nr. Rev.

BYGHERRE Langeland Kommune

SHORES

Rev Rev. dato

Revisionen omfatter

SH_L01_K01_H21

1. Springet - Bagenkop 1:200 02.11.[postnr by]. Kote: 0.00 Ca. Kote: 1.85 Ca. Kote: 5.00 Ca. Kote: 7.50 Ca. Kote: 10.00 Ca. Kote: 13.00 Ca. Kote: 17.00 Ca. Kote: 18.60 Ca. Kote: 0.00 Ca. Kote: 1.85 Ca. Kote: 5.00 Ca. Kote: 7.50 Ca. Kote: 10.00 Ca. Kote: 13.00 Ca. Kote: 17.00 Ca. Kote: 18.60 Ca. Kote: 2.25 Ca. Kote: 5.35 Ca. Kote: 5.35 Ca. Kote: 2.25 Koter iht. sdfikort.dk med 0,5 m højdekurver af styrelsen for Dataforsyning og infrastruktur Ca. Kote: 3.00 Ca. Kote: 1.00 A 26.02.[postnr by] af koter og projekt.

B 03.12.[postnr by] udenfor tag fjernet C 04.03.[postnr by] forkortet og søjler fjernet

SPRINGET

Flydebro på pæle Flydebro på pæle Omklædning, klubhus etc.

Mål

Dato

Tegn. nr. Rev.

BYGHERRE Langeland Kommune

SHORES

Rev Rev. dato

Revisionen omfatter

SH_L01_K01_H31

1. Springet - Bagenkop 1:100 02.11.[postnr by] iht. sdfikort.dk med 0,5 m højdekurver af styrelsen for Dataforsyning og infrastruktur A 26.02.[postnr by] af koter og projekt.

B 03.12.[postnr by] i vand fjernet

Mål

Dato

Tegn. nr. Rev.

BYGHERRE Langeland Kommune

SHORES

Rev Rev. dato

Revisionen omfatter

SH_L01_K01_H71

1. Springet - Bagenkop 02.11.[postnr by] - Kig fra multibanen A 26.02.[postnr by] af koter og projekt.

B 03.12.[postnr by] udenfor tag fjernet C 04.03.[postnr by] forkortet og søjler fjernet

Mål

Dato

Tegn. nr. Rev.

BYGHERRE Langeland Kommune

SHORES

Rev Rev. dato

Revisionen omfatter

SH_L01_K01_H72

1. Springet - Bagenkop 02.11.[postnr by] - Fra broen A 26.02.[postnr by] af koter og projekt.

B 03.12.[postnr by] udenfor tag fjernet C 04.03.[postnr by] forkortet og søjler fjernet

Mål

Dato

Tegn. nr. Rev.

BYGHERRE Langeland Kommune

SHORES

Rev Rev. dato

Revisionen omfatter

SH_L01_K01_H73

1. Springet - Bagenkop 02.11.[postnr by] - Før A 26.02.[postnr by] af koter og projekt.

B 03.12.[postnr by] udenfor tag fjernet

Mål

Dato

Tegn. nr. Rev.

BYGHERRE Langeland Kommune

SHORES

Rev Rev. dato

Revisionen omfatter

SH_L01_K01_H74

1. Springet - Bagenkop 02.11.[postnr by] - Efter A 26.02.[postnr by] af koter og projekt.

B 03.12.[postnr by] udenfor tag fjernet C 04.03.[postnr by] forkortet og søjler fjernet

Mål

Dato

Tegn. nr. Rev.

BYGHERRE Langeland Kommune

SHORES

Rev Rev. dato

Revisionen omfatter

SH_L01_K01_H75

1. Springet - Bagenkop 02.11.[postnr by] - Set fra vandet B 03.12.[postnr by] udenfor tag fjernet A 26.02.[postnr by] af koter og projekt.

C 04.03.[postnr by] forkortet og søjler fjernet

Multibane

Klatrevæg

Udsprings- tårn Det ga AKTIVITETS- BRO Affald Pæle Cykel P Vinterbadeklub m. form + sauna

Langeland Kommune

SHORES

1. Bagenkop/Springet Søkort med anlæg Mål: ikke målfast Dato (rev):

Prj.ID.:

Dok. nr. 2024-01-17 (1.0) P0021M C04.L01.KDI N001

Multibane

Klatrevæg

Udsprings- tårn Det ga AKTIVITETS- BRO Affald Pæle Cykel P Vinterbadeklub m. form + sauna

Langeland Kommune

SHORES

1. Bagenkop/Springet Matrikelkort med anlæg Mål: ikke målfast Dato (rev):

Prj.ID.:

Dok. nr. 2024-01-17 (1.0) P0021M C04.L01.KDI Bilag 2 https://arealinformation.miljoeportal.dk/html5/index.html?viewer=dis tribution&load=e57fb21d-ffe3-4978-9c1d-eedceee26eac

Side 1 af 3

Væsentlighedsvurdering

Væsentlighedsvurdering for Springet ved Bagenkop

Som et led i udvikling af rekreative faciliteter langs Langelands kyst ansøger Langeland Kommune om, at etableret springtårn, flydebro på pæle samt en bygning til omklædning, klubhus o.l. på Bagenkop Havn på den nordligste molearm, matr.nr. [matrikel].

Lovkrav

I henhold til ”Bekendtgørelse om administration af internationale na- turbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt an- går kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet”

§ 6 skal der før der gives tilladelse til et projekt eller en plan foretages en vurdering af, om tilladelsen i sig selv eller i forbindelse med andre planer/projekter, kan påvirke et Natura-2000 område eller strengt be- skyttede arter væsentligt. Kan en sådan påvirkning ikke afvises, skal der foretages en konsekvensvurdering.

§ 10 kan der ikke gives en tilladelse, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelses- område for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV.

Vurdering

I det følgende er foretaget en indledende vurdering, en væsentligheds- vurdering. Udgangspunktet for væsentlighedsvurderingen er Natura 2000-planens målsætninger for de arter og naturtyper, der er på ud- pegningsgrundlaget for området.

Væsentlighedsvurderingens formål er at vurdere, om et projekt kan påvirke et Natura 2000-områdes bevaringsmålsætninger væsentligt. Det må antages at en påvirkning som udgangspunkt ikke er væsentlig, hvis den beskyttede art eller naturtype skønnes hurtigt og uden men- neskelig indgriben at kunne opnå den hidtidige tilstand eller en tilstand der er bedre. Midlertidige forringelser eller forstyrrelser i en eventuel anlægsfase, der ikke har efterfølgende konsekvenser for arter og na- turtyper, er almindeligvis ikke væsentlig påvirkning.

Miljø og Teknik

Klima Natur og Miljø

Team Natur

18. december [postnr by]: 23/3972 Svendborg Kommune opfordrer alle til at skrive sikkert via Digital post. Derfor bør du aldrig sende fortrolige personhenførbare oplysninger (CPRnr. helbreds- og økonomiske oplysninger) i en almindelig mail. Læs mere: https://www.svendborg.dk/om-kommunen/digi- tal-post-og-selvbetjening

Miljø og Teknik

Telefon [telefon]

Hovedtelefon – telefontider

Mandag-onsdag kl. 09.00-15.00

Torsdag kl. 10.00-16.30 Fredag kl. 09.00.14.00

Side 2 af 3

Nærmeste Natura 2000-område

Det ansøgte befinder sig umiddelbart udenfor for Natura 2000-området

N 127 ”Sydfynske øhav”, som omfatter fuglebeskyttelsesområder F71 og F72, samt habitatområde H111. Natura 2000-området består af de centrale dele af øhavet fra Tåsinge i nord til Sydlangeland, Ærø og Marstal Bugt i syd på i alt ca. 450 km2.

De vigtigste naturværdier i området er strandenge og kystlaguner samt skrænter og klinter, overdrev og strandvolde, der også er leve- steder for en række fuglearter blandt andet fem arter af terner, klyde og almindelig ryle.

Havområdet udgøres af store arealer af naturtyperne sandbanker, mudder- og sandflader lavvandede bugter og rev, som udgør føde- grundlaget for både de ynglende og rastende fugle. Blandt de sidste er området særligt vigtigt for knopsvane, sangsvane, mørkbuget knorte- gås og edderfugl.

Inde i land findes mange søer og moser bl.a. med rigkær og den sjældne naturtype Hvas Avneknippemose, og området er et kerneom- råde for klokkefrø.

Anlægget etableres ca. 800 m fra nærmeste kortlagt levested for fugle, herunder plettet rørvagtel, rørdrum mod nordøst. Pga. afstanden vur- derer Svendborg Kommune at projektet ikke kommer til at påvirke fugles levesteder væsentligt.

Desuden befinder området, hvor projektet etableres, 150 meter fra nærmestes marine habitatnaturtype, som er kortlagt som bugt (1160) og 240 meter fra nærmeste lysåben naturtype kortlagt som strandeng (1330). Det område, hvor projektet er placeret, er ikke egnet område for dyrearterne på udpegningsgrundlaget til habitatområdet.

Ved udtagning af geotekniske prøver sikrer de beskrevne metoder at risikoen for sedimentspild bliver minimeret.

På grund af afstanden og de metoder som bruges til forundersøgelser og at projektet får en meget lokal påvirkning under anlægs- og drifts- fasen, vurderer Svendborg Kommune, at projektet ikke vil påvirke de kortlagte levesteder for beskyttede arter og de kortlagte habitatnatur- typer væsentligt.

På denne baggrund vurderes projektet ikke at påvirke naturtyper og arter på natura 2000-områdets udpegningsgrundlag væsentligt.

Bilag IV-arter

Svendborg kommune har ikke konkret kendskab til forekomst af arter omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV i området. Ifølge kommunens oplysninger kan der i nærområdet være forekomst af flere arter af fla- germus, stor vandsalamander, springfrø og spidssnudet frø og mar- svin. Vi vurderer, at projektarealerne ikke rummer levesteder for fla- germus og padder omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV.

Side 3 af 3

Af marine bilag IV-arter kan der forekomme marsvin. Marsvin ses i alle danske havområde og har ikke særlige yngleområde, og kan derfor også forekomme i bugten omkring havnen.

De geotekniske boringer giver ikke nævneværdig støj. Under anlæg bliver der nedrammet pæle, i en periode på 2-3 uger, hvor der bliver anvendt pingere.

I arbejdsperioden vil nærområdet midlertidig blive fortrængt af mar- svin.

Svendborg Kommune vurderer, på baggrund af ovenstående, og be- skrivelse af projektets anlægsfase, at projektet ikke kommer til at på- virke marsvin væsentligt, da påvirkning er kortvarigt, midlertidig og begrænset til et mindre område.

Derfor vurderer Svendborg Kommune at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for bilag IV-arter i området. Projektet vurderes heller ikke at kunne medføre forsætlige drab eller væsentlige forstyrrelser for bilag IV-arter i området.

Sammenfatning

Svendborg Kommune har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura-2000 området eller bilag IV arter. Kommunen vurderer således, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for.

Kommunen vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konse- kvensvurdering for projektet.

Venlig hilsen

[navn]

Biolog