Høring: Ansøgning om nye faciliteter, opfyld, strand mv., Middelfart Marina

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet

Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet.

Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til Kystdirektoratet på tlf. [telefon] eller via e-mail [email]

Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger.

Til Kystdirektoratets notater:

Dato for modtagelse:

Journal nr.:

Projekttype:

Sagsbehandler:

A. Oplysninger om ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres

Navn

Middelfart Kommune v. [navn]

Adresse

Nytorv 9

Lokalt stednavn

Postnr. By

[postnr by]

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

[telefon]

[email]

2

B. Evt. repræsentant (entreprenør, rådgiver eller lignende)

Navn

Ingeniørfirmaet Aaskov Aps

Adresse

[adresse]

Lokalt stednavn

Postnr. By

[postnr by]

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

[telefon]

[email]

C. Offentliggørelse af oplysninger

Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort.

Dato

Underskrift

12.5.2024

D. Anlæggets placering

Adresse

[adresse] (Middelfart Lystbådehavn)

Postnr.

By

Kommune

[postnr by]

Middelfart

Matrikel nr. og ejerlavsbetegnelse

[matrikel]

3

E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed

Kan evt. uddybes i bilag

Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I

Middelfart Kommune har et ønske om at etablere nye faciliteter på Middelfart Marina. Der er ønske om en række nye faciliteter på marinaen, som er beskrevet i vedlagte ”Beskrivelse af anlæg”. Anlægget vedrører både bygninger, opfyldninger, udvidelse af [..]dstrand, stenarbejde og broanlæg.

Herudover kan projektet ses på vedhæftede tegninger.

Beskrivelse af anlægget:

Anlægget og de forskellige elementer er beskrevet i vedlagte ”Beskrivelse af anlæg”.

Strømingsforholdende i området vurderes ikke af blive påvirket af betydende karakter. Der er udført indledende søopmåling, hvor det ud fra dybdekurverne vurderes at strømninger findes længere mod søs. Dette bekræftes af badende og havnens personale. Den planlagte udvidelse af [..]dstrand og moleopfyldning er blot en udvidelse af de eksisterende faciliteter, da der i forvejen er [..]dstrand og mole på området. Der er udført beregninger på [..]dstrandens stabilitet, hvor det konkluderes at der ikke er materialevandring af særlig karakter.

Kumulation med andre projekter:

Ingen projekter

Anvendelse af naturressourcer:

I projektet anvendes der primært beton, træ og [..]d/sten. Bygningerne bliver udført som trækonstruktion på betonfundament. Facader er ligeledes udført i træ. Broanlæg udføres i certificeret azobe eller greenheart træ. Ifm. opfyldningen og den udvidede [..]dstrand, anvendes der kun rene materialer i form af indpumpet [..]d og natursten (granit).

Der genanvendes eksisterende materialer i det omfang det er muligt.

Affaldsproduktion, forurening og gener:

Der arbejdes ikke med forurenede materialer. Det primære arbejde vil foregå udenfor højsæsonen, hvorfor støj vil være begrænset, når havnens benyttes i højsæsonen. Der begrænset nedbrydningsarbejde ifm. projektet. Enkelte pavilloner bliver flyttet og der nedbrydes ca. 12 m eksisterende bro.

Risiko for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier: Arbejdet afviger ikke fra normale projekter på havne, og det vurderes derfor ikke, at der er nævneværdig risiko for ulykker. Entreprenøren pålægges at udarbejde en Plan for Sikkerhed og Sundhed. Det fremtidige anlæg udgør ikke nævneværdige risici.

Nuværende arealanvendelse:

Projektet vil ikke påvirke den nuværende anvendelse af særlig karakter, da det fortsat vil benyttes som strand og lystbådehavn. Der forventes mere aktivitet i vinterhalvåret, grundet forbedrede faciliteter til havbaderne. Ligeledes vil Sundhuset placering gøre det muligt for undervisning i vinterhalvåret.

Naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området: Da projektet er placeret ved en lystbådehavn, vurderes der ikke at være naturressourcer i området som vil blive påvirket af projektet.

Natura 2000:

4

Projektområdet er placeret ca. 800 meter nord for nærmeste Natura 2000 område, nr. 112 Lillebælt. Grundet afstand til projektområdet, vurderes arbejdet ikke at påvirke Natura 2000 området. Der udføres dog en væsentlighedsvurdering der vedlægges nærværende ansøgning.

Bilag IV arter:

Marsvin er en bilag IV-art som i høj grad forekommer i Lillebælt, såvel inden og uden for Nr. 112. Marsvinene her er en del af Bælthavspopulationen, som vurderes at være i god tilstand. Ved at planlægge anlægsperioden fra september-april undgås marsvinenes yngleperiode (maj-august), hvor de er mest sårbare over for forstyrrelser. Derfor vurderes anlægsprojektet ikke at medføre en negativ påvirkning af marsvin.

Tætbefolkede områder:

Arbejdet foregår i/ved en lystbådehavn hvor der i forvejen forekommer sejlads og havnerelaterede aktiviteter. Nærmeste beboelse er placeret ca. 550 meter fra området. Der vil i anlægsfasen være kortvarige støjgener ifm. ramning. I driftsfasen forventes der ikke mere støj end for nuværende.

Anlæggets potentielle påvirkninger:

Det vurderes at en større [..]dstrand vil tiltrække flere mennesker i højsæsonen. Der er for nyligt etableret parkeringspladser i baglandet. Parkering[..]tallet på molen vil blive reduceret i antal og vil ligeledes blive tidsbegrænset. Det er således planlagt at strandens gæster parkerer i baglandet og går via bryggen til stranden. Havbadernes bygning/sauna vil ligeledes tiltrække mere aktivitet.

F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder Kan evt. uddybes i bilag

Arbejdet forventes udført således:

Ramning af pæle:

Arbejdet omkring ramning af pæle, forventes udført delvist fra land og delvist fra flåde. Arbejdet forventes udført med enten rambuk eller gravemaskine med påmonteret vibrator.

I projektet forventes der nedbragt følgende antal pæle:

320 træpæle i land og på vand. 60 minipæle (stål) på land.

28 betonpæle på land (i opfyldt område)

Undervandshøfde og stenkastning:

Undervandshøfden forventes udført med hydraulisk gravemaskine fra flåde. Den landværts stenkastning udføres med hydraulisk gravemaskine fra land.

Opfyldning og [..]dstrand:

Der planlægges at indvinde [..]d fra et egnet fællesområde til søs. [..]det indpumpes på stranden (landdelen), hvorefter det fordeles over strandarealet og i opfyldningen. Fordeling sker med gravemaskine og GPS. Støjende arbejde planlægges, så vidt som muligt, udført i perioden september-april, hvilket er hensigtsmæssigt for både marsvinenes yngleperiode, såvel som havnens højsæson.

G. Uddybning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning?

• ☐ Ja
• ☒ Nej

Hvis ja skal mængden for uddybningen angives m³ Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfølgende tænkes behandlet:

H. Opfyldning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages opfyldning på søterritoriet?

• ☒ Ja
• ☐ Nej

Hvis ja skal mængden af opfyldningsmateriale angives

26500 m³ Beskrivelse af opfyldningsmaterialets kvalitet:

Indpumpet rent [..]d og rene natursten (granit) I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal vedlægges:

• Søkort med indtegnet anlæg
• Matrikelkort med indtegnet anlæg
• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger over eventuelle moler, broer mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra berørte grundejere Evt. andet relevant materiale:

J. Erklæring og underskrift

Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overen[..]emmelse med de faktiske forhold.

Dato

Fulde navn (benyt blokbogstaver)

Underskrift

12.5.2024 [navn] Ansøgningen sendes med post til:

[adresse]

Postboks 100

7

[postnr by]

Eller via e-mail: [email]

Vejledning til ansøgningsskema

(vedrørende ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet)

Punkt A. Oplysninger om ejere

Her anføres navn, adresse mv. på ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres på eller ud for. Er der flere ansøgere kan det anføres i et vedlagt bilag.

Punkt B. Evt. repræsentant (entreprenør, ingeniør eller lignende) Her anføres navn, adresse mv. på den person, der fungerer som kontaktperson (projektansvarlig) under sagens behandling, det kan for eksempel være et entreprenør- eller ingeniørfirma.

Punkt C. Offentliggørelse af oplysninger

Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til anlæg på søterritoriet. Ved orienteringen sker der altid en videregivelse af de oplysninger, som er angivet i skemaet. Endvidere offentliggøres ansøgningen på Kystdirektoratets hjemmeside.

Punkt D. Anlæggets placering

Her anføres projektets adresse, dvs. dets fysiske placering. Det er vigtigt for sagens behandling, at matrikelnumre samt ejerlav angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde eller indhentes fra kommunen eller på internettet, f.eks. på www.miljoportalen.dk.

Punkt E. Beskrivelse af anlægget

Her beskrives anlægget i sin helhed. Beskrivelsen skal bl.a. omfatte formål og baggrund for anlægget, anlæggets udformning, en beskrivelse af hvilke materialer, der anvendes til anlægget og overvejelser over anlæggets indvirkning på strømningsforhold og den nærliggende kyst.

Til anvendelse for en screening for VVM skal beskrivelsen ligeledes belyse nedenstående forhold.

Anlæggets

• dimensioner
• kumulation med andre projekter
• anvendelse af naturressourcer
• affaldsproduktion, forurening og gener
• risiko for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier

8

Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området særligt i forhold til

• nuværende arealanvendelse
• de tilstedeværende naturressourcers relative rigdom, kvalitet og regeneringskapacitet
• det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på kystområder, områder der er fredet eller omfattet af national og international natur- og miljøbeskyttelses lovgivning,tætbefolkede områder, områder der er af særlig betydning ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt

Anlæggets potentielle påvirkninger herunder

• påvirkningernes omfang (geografisk område og antal personer der berøres)
• påvirkningernes grænseoverskridende karakter
• påvirkningers grader og -kompleksitet
• påvirkningens [..]dsynlighed
• påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet

Beskrivelsen kan eventuelt suppleres med bilag.

Punkt F. Beskrivelse af arbejdsmetoder

Her angives hvilke arbejdsmetoder, der benyttes ved opførelsen af anlægget, bl.a. hvordan og hvornår arbejdet udføres. Angivelsen af arbejdsmetoder er vigtigt for vurderingen af anlæggets påvirkning på miljøet.

Punkt G. Uddybning

Hvis der i forbindelse med anlægget foretages en uddybning, skal det angives i kubikmeter, hvor stor en mængde sediment uddybningen omfatter, og ligeledes hvad der efterfølgende skal ske med sedimentet, f.eks. om det skal bruges til kystfodring, opfyldning mv.

Punkt H. Opfyldning

Hvis der i forbindelse med projektet foretages en opfyldning, skal omfanget af opfyldningen angives i kubikmeter materiale brugt til opfyldningen. Kvaliteten af materialet til opfyldningen skal belyses, specielt mht. om det er forurenet eller uforurenet materiale, der benyttes.

Punkt I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal foreligge, før en ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet kan behandles:

• Søkort med anlægget indtegnet
• Matrikelkort med anlægget indtegnet. Matrikelkort kan findes på www.miljoportalen.dk.

Anlæg kan f.eks. indtegnes med tusch på matrikelkortet.

• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger, der gør rede for anlæggets konstruktioner. På snittegningen angives f.eks. konstruktionernes højde, bredde, længde mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra ejerne af alle berørte matrikler skal vedlægges, hvis anlægget strækker sig over mere end ansøger / ejers matrikel. Hvis en repræsentant for ejeren, f.eks. entreprenør- eller ingeniørfirma søger om tilladelse til anlægget på ejerens vegne, skal ansøgningen desuden vedlægges en samtykkeerklæring fra ejeren om, at han er indforstået med dennes repræsentation, samt at han er indforstået med, at anlægget opføres på hans ejendom.

9

Er der i forbindelse med anlægget lavet en strømning[..]alyse eller lignende, er det hensigts- mæssigt at vedlægge den/dem som bilag for at belyse sagen bedst muligt.

Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf. [telefon] eller på email: [email]

Kystdirektoratet

Ønsker fra Naturpark Lillebælt til Sundhuset. Middelfart Marina og Sundhuset er et særdeles oplagt sted som hotspot for Naturpark Lillebælt. Den ligger centralt og i ”hjertet” af naturparken. Naturpark Lillebælt er Danmarks største naturpark og snart én del af blot to marine naturnationalparker i landet. Parken breder sig på tværs af Fredericia, Kolding og Middelfart kommuner og har Lillebælt som kerne, omkranset af kyster og kystnære landskaber. Da naturparkens mission er at skabe et område med en natur i balance og fyldt med gode oplevelser, er det centralt, at projektets nye infrastruktur og faciliteter bidrager til at skabe mere viden om naturen, særligt det hav som udgør 75% af naturparken. Sundhuset er et essentielt sted for Naturpark Lillebælt, fordi gode fysiske rammer tæt på havet er en forudsætning for, at fællesskaber om havet kan opstå og bestå over tid. Fysiske rammer som bygninger, faciliteter og ophold[..]eder er en base, et ”hjemsted”, et samlingspunkt og en oase for det enkelte menneske og for fællesskaber. Målet er at øge brugernes viden om havet og adfærd i forhold til havet, hvilket kan bidrage til en større respekt og bevidsthed omkring havmiljøet. Rent praktisk er det også vigtigt at Sundhuset er helt tæt på vandet. Hvis fx naturvejledere fanger fisk og krabber og bringer dem til Sundhuset til formidling, så skal afstanden være så kort som mulig. Frisk vand skal hentes/pumpes fra havet til fx kar i Sundhuset. Spande med ålegræs skal have frisk havvand, Et hyttefad til krabber skal stå i vandet. Formidling med undervandskamera og undervandsdrone skal ske i vandet. For at få den ønskede bevidsthed og læring omkring vores havmiljø og den bedste formidling og undervisning, mener naturparken, at en placering af Sundhuset helt tæt på havet er en nødvendighed.

Middelfart Kommune

Marina Med Mere

Beskrivelse af anlæg

Revision 1, Maj [postnr by] elementer

Projektet består af følgende overordnede elementer, som vil blive uddybet særskilt på de efterfølgende sider.

• 1. Opfyldning
• 2. Aktivitetsbrygge med enghuse, strandhuse og sundhuset.
• 3. [..]dstrand med badebrygge
• 4. Havbadernes bro og sauna/bygninger
• 5. Matchrace broen
• 6. Ydermolen

1. Opfyldning med stenkastning Der udføres en ny opfyldning og den eksisterende mole-stenkastning rykkes ud.

Opfyldningen har et areal på ca. 1000 m². Opfyldningen består af rent friktionsmateriale. Opfyldningen forventes mestendels beplantet med græs.

Stenkastningens flugt nord-syd er som øvrige ydermole. Se tegning 1005. Under brodækket rundes den og kører i land (Markeret med stiplet linje). Det kommende Sundhus placeres delvist på eksisterende mole og delvist på opfyldningen.

Opfyldningen ønskes udført af flere årsager:

• Middelfart Marina har store arrangementer ifm. match-race sejlads. Opfyldningen giver mulighed for at arrangementet kan afholdes på molen, da de store arrangementer benytter telte opstillet lejlighedsvist til formålet.
• Naturpark Lillebælt vil have gavn af området (græs/lav bevoksning) i forbindelse med undervisning.
• Opfyldningen og stenkastningen fungerer også som begrænsning for den fremtidige [..]dstrandsudvidelse.

2. Aktivitetsbryggen med enghuse, strandhuse og sundhuset.

Aktivitetsbryggen er sleve brodækket som strækker sig som en forlængelse af marinaens øvrige fortov. Denne linje er fastlagt. Det er ud fra denne brygge at de forskellige bygninger og brodæk er bygget på.

Den 3 meter brede træ-brygge er placeret i kote 1,65. Ca. 15 cm over eksisterende terræn på molen. De 15 cm svarer til fortovs højde. Bryggen er således kun for gående og ikke for biltrafik. Omkring bygningerne er der udført brodæk. Rundt om enghusene og strandhusene er brodækket ligeledes i kote 1,65. Omkring Sundhuset er dækket hævet til kote 2,50. Overgangen mellem de 1,65 og 2,50 er udført med siddetrin, ramper og beplantning, således det synes som en ”blød” overgang.

Krabbebro og formidlingsområde

Nær vandet etableres der et formidlingsområde til brug for skoler og andre interessenter. Naturpark Lillebælt ønsker at bidrage til projektet, da de har sort ønske om undervisning og naturvejledning på marinaen. I en kombination med Sundhuset, som undervisningslokale, etableres et område med mange muligheder for formidling af naturen i og omkring Lillebælt. Se evt. mere om Naturpark Lillebælt her: Forside - Naturpark Lillebælt (naturparklillebaelt.dk) Naturpark Lillebælt har udtalt sig om projektet og den konkrete placering. Se bilag i ansøgningsmaterialet. Der etableres, trapper og siddetrin i flere niveauer. Undervisningen kan foregå nede ved vandkanten, men også i højde med den øvrige brygge (1,65), hvor borde og vandbassin kan benyttes i undervisningen. Et tværsnit af krabbebroen/formidlingsplatformen kan ses på tegning 2001A.

Sundhuset

Sundhuset og dets faciliteter etableres i forbindelse med de udendørs undervisningsfaciliteter. Da Sundhuset skal fungere som isoleret og opvarmet bygning, da placeres det med en gulvkote i 2,50, så det er sikret mod fremtidige vandstand[..]igninger. Lokalplanen for området foreskriver ligeledes at bygninger af denne karakter, skal placeres i denne højde. Ved seneste stormflod, oktober 2023, var vandstanden 1,85 DVR90 på det pågældende sted. Hertil bølgeskvulp. Med de fremtidige klimatologiske vandstand[..]igninger in mente, da vurderes det ikke at koten på Sundhuset kan reduceres.

Naturpark Lillebælt har udtalt sig om projektet og den konkrete placering. Se bilag i ansøgningsmaterialet. Udover undervisningslokale, er Sundhuset ligeledes faciliteret med the-køkken og toiletter (omklædning). Sundhuset tilbydes også til havnens øvrige brugere, men bliver ikke indrettet specifikt dertil. Generelt er træbryggen tilpasset handicapforhold, hvorfor der også tænkes etableret badelift til gangbesværede og kørestolsbrugere. I den forbindelse er adgangsforholdene til Sundhuset og dets toiletforhold tilpasset med ramper, da øvrige toiletforhold er placeret +100 meter fra badeliften. Brodækket omkring Sundhuset er, grundet niveaufri adgang, også placeret i kote 2,50. Dette er en meter over molen/opfyldningen som typisk er i kote 1,50. For synsmæssigt at udjævne højdeforskellen, etableres der trapper, siddetrin og ramper som også fungerer som rekreative arealer på havnen. Tværsnit at brodækket og Sundhuset kan ses på tegning 2001. Ligeledes er facadetegninger vedhæftet ansøgningen.

Enghusene

Enghusene er placeret nær havnekontoret. Enghusene har tilknytning til bryggen, men er principielt ikke placeret på molen, men på havnens areal, og er derfor ikke en del af nærværende ansøgning. Enghusene anvendes som læskure/madpakkehus med udekøkken til brug for børnehaver, vuggestuer etc. Husene er placeret i kote 1,65, og konstrueret så de kan tåle vandstand[..]igninger. Facadetegninger vedhæftet ansøgningen.

Strandhusene

Bryggen omkring strandhusene etableres ca. midt på bryggen ifm. [..]dstranden. Strandhusene har tilknytning til bryggen, men er principielt ikke placeret på molen, men på havnens areal, og er derfor ikke en del af nærværende ansøgning Strandhusene tænkes bl.a. anvendt til undervisningsgrej, fiskegrej og legeredskaber, kajak- og SUP-opbevaring mv. Således er det nemt at tilgå materiel der skal bruges på stranden. Brodækket omkring strandhusene er i kote 1,65. Mod stranden etableres en rampe/strandtæppe der ender i strandniveau. Derfor kan kørestolsbrugere komme helt ned til [..]det. Herudover skal rampen/strandtæppet ligeledes fungere som adgangsvej for jollevogne (optimist-joller), når der skal afholdes sejlerstævner for de små joller. Den lokale sejlklub har udtrykt ønske om dette ifm. særlige lejligheder. Efter handicapsrådets ønsker, etableres 2 stk 3x3 meter brodæk i strandniveau som muliggør ophold for kørestolsbrugere tæt på strandarealet. Niveauforskellen imellem strandhusene og rampen udnyttes til trappe og siddetrin. Rampen er af meget flad karakter og er i niveau med stranden. Typisk tværsnit kan findes på tegning 2015A. Strandbeskyttelseslinjen er ligeledes angivet på snittet og beskrives også senere. Facadetegninger vedhæftet ansøgningen.

3. [..]dstrand med badebrygge [..]dstrandens udvidelse er et stort og vigtigt element i hele projektet. [..]dstranden består af en opfyldning/terrænregulering, som udvider [..]dstrandens areal. Stranden kan dermed håndtere den menneskemængde som det samlede projekt forventes at tiltrække. [..]dstranden er i forvejen byens bedste og mest børnevenlige badestrand, hvor de nuværende arealer er for små og badefaciliteter forældede.

Badebryggen

I den forbindelse etableres der også en ny badebro, kaldet badebryggen. Badebryggen stopper ved en vanddybde på ca. 2,80, således der med sikkerhed kan udføres udspring fra enden af badebryggen. Badebryggen udføres ligeledes så der er mulighed for kørestole og gangbesværede kan benytte broen. I den forbindelse sikres adgangen via et naturstier i baglandet. Det øvrige bagland forbliver som eksisterende. Den første del af badebryggen som placeres på stranden, udføres således den frit kan passeres af strandgæsterne (i niveau med stranden). Se tegning 2005A.

Stranden

Vi har udført beregninger og vurdering på [..]dstrandens stabilitet og eventuel nuværende [..]dflugt nord/syd. Der er ingen tendens til langsgående sedimenttransport, hvilket Kystatlas ligeledes oplyser. Rapport kan evt. rekvireres. Udvidelsen af [..]dstranden sker med indpumpning af rent [..]d fra et fælles indvindingsområde. Udlægning sker med gravemaskine. På den nedeste del under vandet fra kote -2,25 til ekisterende bund, da erstattes [..]det af en stenbund (mindre sten), som ikke transporteres af evt. bundstrøm. Heruover bidrager stenbunden til biodiversiteten i området.

Et tværsnit at den udlagte [..]d og stenbund, kan ses på tegning 2001A.

Strandbeskyttelseslinjen

Anlæg ifm. [..]dstranden er placeret indenfor strandbeskyttelseslinjen, hvorfor der søges dispensation fra denne. Dette drejer sig om:

• [..]dstranden (terrænregulering) og [..]dbremserne
• Brodæk/rampe/strandtæppe så let adgang til stranden kan opnås. Generelt er det ikke hensigtsmæssigt at bryggen rykkes mod nord, da dette vil umuliggøre biltrafik til molen.

Efter handicapsrådets ønsker, etableres 2 stk 3x3 meter brodæk i strandniveau som muliggør ophold for kørestolsbrugere tæt på strandarealet.

• Naturstien i baglandet.

Lilla skravering er strandbeskyttelsesområde.

4. Havbadernes bygninger og bro Havbaderne er en selvstændig forening med +500 medlemmer. Havbaderne bader med og uden tøj på året rundt. For nuværende har de på molen en simpel badebro, der står for udskiftning. Herudover har de en bygning (sauna/omklædning), som er opsat på en midlertidig tilladelse J.nr. 10-02760-14.

Den nuværende sauna ønskes flyttet og suppleres med en tilsvarende. Imellem de to saunaer etableres et overdækket areal til omklædning. Tegninger/skitser vedhæftet ansøgningen.

Der ønskes en bro, hvor der indbygges et særligt ”opholdsdæk” med reduceret vanddybde på 1,6 m. Dette ønskes da der er dybt på den eksisterende og kommende placering. ”Opholdsdækket” udføres på den indvendige side af broen, og der etableres værn/net og fodspark under vandet, således badene ikke kan falde ned fra ”opholdsdækket”. Det er således muligt at bade på både indvendig og udvendig side, hvilket er et stort ønske fra havbaderne.

Havbaderne er bevidst ikke placeret i forbindelse med de øvrige badeforhold ved aktivitetsbryggen og stranden. Dette grundet et ønske om mere privatliv, i samtidighed med den undervisning der kan foregå på aktivitetsbryggen. Badning og undervisning forventes at foregå året rundt. Typisk tværsnit kan ses på tegning 2030.

5. Matchrace broen Længere ude på molen placeres matchrace broen. Broen benyttes ifm. store stævner. Der placeres en bænk på bagsiden af broen. Match-race sejlerne har allerede en bro, som nedlægges i forbindelse med nærværende projekt. Sejlklubbens øvrige joller ønsker ligeledes at benytte broen ifm. mandskabsskift, pauser og toiletbesøg.

Typisk tværsnit kan ses på tegning 2035A.

6. Ydermolen Den eksisterende ydermole er fuldt asfalteret og benyttes til parkering af havnens brugere. I fremtiden ønskes moleområdet lukket for almindelig trafik. Der udføres fortsat mulighed for at sejlere, bådservice og andre brugere kan benytte molen via bom el. lign.

Havnen har ønske om at ændre molen fra en kedelig asfalteret parkeringsplads, til et område hvor havnens brugere og gæster kan benytte området til udsigtspost, spisning og opholdsarealer.

Grønne arealer

Asfalten ønskes i fremtiden delvist udskiftet med grønne arealer med egnet beplantning. Der ønskes et begrænset antal tidsbegrænsede parkeringspladser på molen. Der vælges salt- og vindtolerante planter, som naturligt findes langs kyststrækninger.

Molehuset og tilhørende brodæk

Der er i forvejen en toiletbygning og dommerhus på molen. Begge disse bygninger erstattes af et nyt, med samme designlinje som de øvrige bygninger. Molehuset har til formål at virke som delvist dommerhus i forbindelse med de store sejlstævner Middelfart Marina afholder. Herudover fungerer det også som toiletforhold til havnens brugere og gæster, der er benytter de yderste broer. Sammen med toiletterne i Sundhuset, vurderes der at være tilstrækkelig toiletkapacitet på molen. Brodækket rundt om molehuset, skal fungere som samling[..]ed ifm. stævner, hvorfor det er indrettet med siddetrin og bænk. Herudover tilgodeser molehuset også handicappede med toilet og let tilgængelige adgangsforhold i form af rampe.

Typisk tværsnit kan findes på tegning [postnr by] på bygningen er vedhæftet ansøgningen.

”Fyrtårnet”

Yderst på molen er der ønske om ”Fyrtårnet” yderst på molen. ”Fyrtårnet” er planlagt som et vartegn som skal sikre marinaen genkendelighed, og fungerer som gåturens endemål.

Terrasser

På molens inderside etableres der 3 stk terrasser over den eksisterende stenkastning. Terrasserne kan benyttes af havnens brugere og kan samtidig benyttes som tribune/siddeplads ifm. stævner.

Typisk tværsnit kan ses på tegning 2020.

NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING

Middelfart Marina – etablering af Marina Med Mere

27-05-2024

PROFUS NATURRÅDGIVNING APS

Udarbejdet af:

[navn]

NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING

27-05-2024

MIDDELFART MARINA – ETABLERING AF MARINA MED MERE

Indholdsfortegnelse

Indledning og baggrund

1 2 Projektbeskrivelse 2

2.1 Anlægsfasen 2
2.2 Driftsfasen 3 3 Eksisterende forhold 5
3.1 Natura 2000-områder 7 3.1.1 Habitatområder 9 3.1.2 Fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder 15 4 Konsekvensvurdering ift. Natura 2000-områder 21
4.1 Habitatområder 21 4.1.1 Potentielle påvirkninger i habitatområdet 21 4.1.2 Vurdering af påvirkning af habitatnaturtyper 22 4.1.3 Vurdering af påvirkning af arter 23
4.2 Fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder 24 4.2.1 Potentielle påvirkninger i fuglebeskyttelses- og Ramsarområdet 24 4.2.2 Vurdering af påvirkninger af arter 25 5 Afværgeforanstaltninger 27 6 Kumulative effekter 28 7 Referencer 29

1(30) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 27-05-2024

MIDDELFART MARINA – ETABLERING AF MARINA MED MERE

Indledning og baggrund

Middelfart Kommune planlægger at opdatere Middelfart Marine i forbindelse med projektet Marine Med Mere (Ref. 3), der omfatter en opdatering og etablering ar flere forskellige faciliteter beliggende på og ved den eksisterende marina. Der etableres nye faciliteter, der berører havarealer ved marinaen f.eks. [..]dstrand med badebrygge, stenkastninger ved overgangen mellem strand og ydermole samt udlagt stenbund og [..]dopfyldning ved Sundhuset og stranden. Faciliteterne omfatter aktivitetsbrygge med enghuse, strandhuse og sundhuset, bro og sauna til havbadere, en mindre matchracebro samt opdatering af anvendelsen af den eksisterende ydermole med anlæg af f.eks. terrasser, se Figur 2 og Figur 3.

Figur 1 Projektområdets placering i Teglgårds Bugt ved sydsiden af Middelfart. På grund af afstand på 650 meter fra de nærmeste anlæg til Natura 2000-området er det vurderet relevant, at udføre en Natura 2000-konsekvensvurdering. Ingeniørfirmaet Aaskov ApS har derfor bedt Profus Naturrådgivning ApS om, at udarbejde en Natura 2000-konsekvensvurdering hvor projektets potentielle påvirkninger vurderes i forhold til Natura 2000 områder.

2(30) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 27-05-2024

MIDDELFART MARINA – ETABLERING AF MARINA MED MERE

Projektbeskrivelse

2.1 Anlægsfasen I anlægsfasen vil der i forbindelse med etablering af diverse anlæg på de eksisterende dele af havnen være støj, bevægelse og evt. lys ifm. arbejde på havnearealerne der vurdere ikke, at adskille sig væsentligt fra forstyrrelserne fra de eksisterende aktiviteter på havnens arealer. Forstyrrelserne ifm. arbejde på de eksisterende land-/havnearealer vurdere, at være af et så begrænset omfang, at det ikke medfører potentielle påvirkninger af Natura 2000-områder, der ligger på mindst 650 meters afstand.

Projektet vil medføre forskellige anlægsaktiviteter hvor der skal foretages arbejde ude i vandet, hvilket vurderes, at være de dele af anlægsaktiviteterne, der kan medføre potentielle påvirkninger ind i Natura 2000-områder.

Figur 2 Oversigt over Marina Med Mere (Ref. 3, Ref. 4)

Figur 3 Området omkring aktivitetsbryggen (Ref. 5).

3(30) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 27-05-2024

MIDDELFART MARINA – ETABLERING AF MARINA MED MERE

Udlægning af stenkastning udlagt stenbund og [..]dopfyldning samt andre anvendte materialer. Ved etablering af stenkastningen vil der forekomme støj når stenene placeres over en skønnet periode på 25 dage fordelt over 2 måneder (Ref. 7). Den landværts stenkastning kan udføres med gravemaskine fra land (Ref. 6). Stenkastningen, der omfatter ca. 350 m2, samt den bagvedliggende [..]dopfyldning, berører et samlet areal på ca. 1000 m2 (Ref. 3). Der vil når stenene placeres blive ophvirvlet materiale fra havbunden. Ophvirvling vil være meget lokalt og kan sammenlignes med den almindelig forekommende ophvirvling i havbunden under storm og pålandsvind. De anvendte materialer er stenkastning i norsk granit, der ikke medfører tilførsel af miljøfremmede stoffer eller næring[..]offer hvilket også er tilfældet for andre materialer, der anvendes ifm. anlægsfasen (Ref. 6 og Ref. 7). De beskrevne anlægsarbejder foretages ved ydersiden af den eksisterende havn hvorfor de ophvirvlede materialer ikke vil omfatte slam fra havnebassinet men derimod af materialer tilsvarende havbunden i området omkring havnen.

Indpumpning og udlægning af [..]d til [..]dstranden og opfyldning. Der planlægges at indvinde [..]d fra et egnet fællesområde til søs (Ref. 6), der vil ikke blive indvundet [..]d inden for Natura 2000-områder. [..]dpumpningen udføres en rørledning fra havbunden til stranden. [..]d pumpes fra lastrummet i et skib til stranden. [..]det i lastrummet blandes med havvand og pumpes gennem rørledningen ind på stranden hvor det blive fordelt med gravemaskine i hhv. opfyldningsområdet og på [..]dstranden. [..]dtilførslen vil resultere i en midlertidig markant forøgelse af mængden af fine [..]dpartikler, der er suspendere i havvandet omkring det sted, hvor [..]det lægges ud, dvs. ved stranden der ligger ca. 650 meter fra nærmeste Natura 2000-område. Under udlægningsprocessen vil der derfor være perioder med øgede mængder af [..]dpartikler i vandet, hvilket kan resultere i uklarhed. Udlægningen tager mellem 2-3 uger, hvor mængden af [..]d i vandet vil være forhøjet. Dog vil mængden af [..]dpartikler i vandet forblive inden for de naturlige variationer, der ofte ses langs kysten. Derfor er påvirkningen begrænset, især fordi [..]dpartiklerne udfældes fra vandet inden for 24 timer efter afslutningen af udlægningen (Ref. 7).

Pæleramning

Ved etablering af nye broer vil der skulle ramme træpæle i vandet og på land, samt rammes betonpæle ifm. etablering af Sundhuset på land. Ramning af pæle vil imidlertid skabe støj og vibrationer, der udgør en større støjpåvirkning både over og under vand end den eksisterende støj fra aktiviteter på havnen. Arbejdet omkring ramning af pæle, forventes udført delvist fra land og delvist fra flåde. Arbejdet forventes udført med enten rambuk eller gravemaskine med påmonteret vibrator (Ref. 6). Pæleramning skønnes, at omfatte 20 arbejdsdage fordelt over en periode, der kan være længere end 20 dage (Ref. 7).

2.2 Driftsfasen Matchrace-/anløbsbro Etableringen af matchrace-/sejladsbroen vil medføre en øget aktivitet af sejlads med sejlbåde og motoriserede RIB-både i det samme område, beliggende uden for Natura

4(30) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 27-05-2024

MIDDELFART MARINA – ETABLERING AF MARINA MED MERE

2000-områder, der under de eksisterende forhold anvendes til matchrace og sejlads med RIB-både, se Figur 4.

Figur 4 Øverst: Havområdet, der ifølge GoSail, anvendes til matchrace stævner. Nederst: Placeringen af den nordlige del af Natura 2000-område nr. 112 Lillebælt. Der er ikke overlap mellem de to arealer.

5(30) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 27-05-2024

MIDDELFART MARINA – ETABLERING AF MARINA MED MERE

Vedr. sejlads med sejlbåde vurderer Middelfart Sejlklub, at sejladsen ifm. sejlstævner vil medføre en ca. 10 % forøgelse af sejlaktiviteten ifm. de årlige ca. 3-5 årlige arrangementer, der ud over sejlads med sejlbåde, også omfatter transport af sejlere og udstyr med RIB-både ca. 10-20 gange pr. stævne. GoSail, der udfører eventsejlads med RIB-både, har stødt stigende eventaktivitet og vurderer, at der kommer større brug af anløbsbroen de kommende år. Organisationen anvender den eksisterende bro ca. 50 dage om året og forventer en forøgelse på ca. 5- 10% om året de næste år.

Sejladsen fra havnen foregår primært i sommerhalvåret. Det skønnes, at minimum 95 % af den samlede aktivitet ifm. matchrace og eventsejlads afholdes i perioden april- oktober (Ref. 7).

Der vil desuden være forskellige aktiviteter på havnen, og i vandet tæt på havnen, ved parkeringsarealer, faciliteter til havbadere, aktivitetshusene, [..]dstranden og badebroen. På arealerne inde på havnen kan der forventes mere aktivitet i vinterhalvåret ved f.eks. havbaderne og Sundhuset i vinterhalvåret (Ref. 6). Det ændrede aktivitetsniveau på havnearealerne vurderes kun, at påvirke i havnens umiddelbare nærhed og havnens aktiviteter vurderes kun, at medføre et samlet omfang af forstyrrelser, der ikke adskiller sig væsentligt fra de eksisterende forhold. Ændringerne i niveauet af forstyrrelser som følge af aktiviteterne på havnearealerne vurderes ikke, at kunne medføre potentielle påvirkninger af Natura 2000-områder (Ref. 7).

Strømforhold og materialevandring

Strømforholdende i området vurderes ikke af blive påvirket i betydeligt omfang. Den planlagte udvidelse af [..]dstrand og moleopfyldning er blot en udvidelse af de eksisterende faciliteter, da der i forvejen er [..]dstrand og mole på området. Der er udført beregninger på [..]dstrandens stabilitet, hvor det konkluderes at der ikke er materialevandring af særlig karakter (Ref. 6). 3 Eksisterende forhold Middelfart Marina er beliggende i Teglgårds Bugt ved sydsiden af Middelfart. Mod nord ligger Fænø Sund ud mod Fænø. Mod sydøst ligger Gamborg Fjord. Marinaen består af en ydermole der afskærmer marinaen, se Figur 5. På indersiden af ydermolen findes et antal anløbsbroer til lystbåde. Der er desuden flere anløbsbroer beliggende fra landsiden ud i marinaen. På kysten vest for marinaen forefindes desuden et antal anløbsbroer for lystbåde ved Teglgård. Ved Marinaens sydøstside ligger en [..]dstrand.

6(30) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 27-05-2024

MIDDELFART MARINA – ETABLERING AF MARINA MED MERE

Figur 5 Middelfart Marina er beliggende syd for Middelfart. Den omtrentlige placering af projektområdet er indtegnet med rød streg. Projektet ligger delvist uden for havnegrænsen, der ligger på indersiden af ydermolen, se Figur 6.

Figur 6 Havnegrænsen for Middelfart Marina, til højre er indsat en udsnit af kortet til venstre (Ref. 16). Havområdet ved Middelfart Marina er ikke udpeget som internationalt beskyttelsesområde. Den eksisterende havn ligger ca. 850 meter fra det nærmeste det

7(30) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 27-05-2024

MIDDELFART MARINA – ETABLERING AF MARINA MED MERE nærmeste internationalt beskyttelsesområde Natura 2000-område nr. 112 Lillebælt, der omfatter habitatområde nr. 96 Lillebælt, fuglebeskyttelsesområde nr. 47 Lillebælt og Ramsarområde nr. 15 Lillebælt alle fire områder har den samme afgrænsning i de dele der ligger nærmest Middelfart Marina, se Figur 7.

Figur 7 Marinaens beliggenhed i forhold til afgrænsningen af de forskellige internationale beskyttelsesområder. Natura 2000-område nr. 112 Lillebælt, der omfatter habitatområde nr. 96 Lillebælt, fuglebeskyttelsesområde nr. 47 Lillebælt og Ramsarområde nr. 15 Lillebælt. Alle fire områder har alle den samme afgrænsning i de dele, der ligger nærmest Middelfart Marina, kortets signaturer for de fire områder ligger derfor oveni hinanden.

3.1 Natura 2000-områder Natura 2000-områderne er udpegede for, at bevare og beskytte naturtyper og levesteder for sjældne og truede dyre- og plantearter.

Det er myndighedernes ansvar, at der sikres eller genoprettes gunstig bevaring[..]atus for de forskellige naturtyper og arter, som er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne. Med gunstig bevaring[..]atus menes, at arterne og naturtyperne er beskyttet i tilstrækkeligt omfang til, at naturtyper og levesteder ikke går tilbage, og at arterne på lang sigt kan opretholde levedygtige bestande, og naturtyperne kan bevare sine særlige karakteristika. Det medfører, at habitatområderne skal beskyttes mod planer og projekter, der kan påvirke naturen i områderne negativt.

Det nærmeste Natura 2000 område er nr. 112 Lillebælt, se Figur 7 og Figur 8. Det nærmeste af de øvrige Natura 2000-områder ligger minimum ca. 7 kilometer fra Middelfart Marina, se Figur 8. De nærmeste dele af dette, som er Natura 2000-område nr. 111 Røjle Klint og Kasmoseskov ligger på land nordøst for Middelfart. Det nærmeste af de øvrige Natura 2000-områder der ligger i havet er nr. 108 Æbelø, havet syd for og Nærå, der ligger ca. 14 km mod nordøst på den anden side af Fyn. I havet på sydsiden

8(30) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 27-05-2024

MIDDELFART MARINA – ETABLERING AF MARINA MED MERE af Fyn ligger det nærmeste af de øvrige Natura 2000-områder, nr. 124 Maden på Helnæs og havet vest for, der ligger ca. 37 km sydøst for Middelfart Marina.

På grund af projektets karakter, dets meget lille udstrækning og dets ringe potentiale for påvirkning af områder på meget stor afstand vurderes den planlagte udvikling af marinaen ikke, at medføre potentielle påvirkninger af de andre Natura 2000-områder, der ligge på stor afstand. Det er derfor kun Natura 2000-område nr. 112 Lillebælt, der omfatter habitatområde nr. 96 Lillebælt, fuglebeskyttelsesområde nr. 47 Lillebælt og Ramsarområde nr. 15 Lillebælt, der omtales nærmere i de følgende afsnit.

Målsætningen for området er, som for de øvrige Natura 2000-områder, at arealet af naturtyper og levesteder for arter er stabilt eller i udbredelse, at naturtypernes strukturer og funktioner fortsat er til stede, og at bestande af arterne viser, at arten på lang sigt vil kunne opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder (Ref. 14).

Figur 8 Projektområdets placering i forhold til Natura 2000-område nr. 112 Lillebælt og andre Natura 2000-områder.

Seneste Natura 2000-plan

Den gældende Natura 2000-plan er planen for 2022-2027 (Ref. 14). Formålet med Natura 2000-planenerne er f.eks., at sikre naturpleje, sikre levesteder for arter og bekæmpelse af invasive arter. Planen rummer ingen særlige tiltag mht. arealer tæt på projektområdet. Blandt de overordnede målsætningerne i Natura 2000-planen er at, de marine naturtyper får en rig bundvegetation og fauna, som bl.a. kan sikre fødegrundlaget for marsvin og områdets fuglearter og at området sikres som et godt levested for den høje forekomst af marsvin, [..]gsvane, bjergand og edderfugl.

9(30) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 27-05-2024

MIDDELFART MARINA – ETABLERING AF MARINA MED MERE

Det er desuden en målsætning, at områdets kombination af lavvandede havområder, laguner, strandvolde og strandenge, samt ferske søer, enge og rørskove sikres som levesteder for havterne, klyde og blåhals, samt for fjordterne, rørhøg og plettet rørvagtel. Det nævnes desuden, at området rummer en stor andel af arealet med de sidstnævnte tre arters levesteder på biogeografisk niveau. Planens generelle og områdespecifikke retningslinjer omfatter ikke forhold, der er relevante specifikt for arealerne tæt på Middelfart Marina. Blandt de generelle retningslinjer nævnes, at der skal fokuseres på om der er behov for yderligere sikring mod forstyrrelser med fokus på træk- og ynglefugle samt pattedyr. Der er område specifikke retningslinjer mht. levesteder for brushane, havterne og klyde, men deres kortlagte levesteder ligger langt fra Middelfart Marina, se afsnit 3.1.2.

Natura 2000-basi[..]alysen. 2022-2027

I forbindelse med udarbejdelse af en opdateret Natura 2000-plan er der foretaget en ny revideret basi[..]alyse i Natura 2000-basi[..]alysen 2022-2027 (Ref. 11). Basi[..]alysen samler kendskabet til naturtyperne og arternes udbredelse og tilstand, og anvendes som basis for udarbejdelse af Natura 2000-planerne. Under basi[..]alysens foreløbig vurdering af trusler mod naturtilstanden i de marine naturtyper nævnes den generelle næring[..]ofpåvirkning, forstyrrelser fra sejlads samt særligt fiskeri med bundslæbende og ikke bundslæbende redskaber. Vedr. habitatarter nævnes bifangst af marsvin som en mulig negativ påvirkning. For fuglearter på udpegningsgrundlaget nævnes bifangst af fugle med bundgarn og andre fiskeredskaber, og i mindre grad andre typer af fiskeri, som potentielle trusler mod fugle. Basi[..]alysens beskrivelser af igangsatte eller gennemførte indsatser i perioden 2022- 27 omfatter ikke indsatser på arealer i eller tæt på Middelfart Marina.

Natura 2000-handleplan

Det seneste forslag til Natura 2000-handleplan (Ref. 13). Middelfart Kommune deltager i Life-projektet ”Better BirdLIFE”, der har til formål at forbedre vilkårene for 10 arter af ynglefugle og 4 arter af trækfugle i den vestlige Østersø, der bl.a. omfatter arbejde målrettet mod forbedring af arternes levesteder. Forslaget til Natura 2000- handleplanen rummer ingen specifikke tiltag for arealer tæt på projektområdet.

3.1.1 Habitatområder

Det nærmeste habitatområde er nr. 96 Lillebælt. Middelfart Marina ligger ca. 850 fra dette område, se Figur 7 og Figur 9.

10(30) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 27-05-2024

MIDDELFART MARINA – ETABLERING AF MARINA MED MERE

Figur 9 Projektområdets placering i forhold til Habitatområde nr. 96 Lillebælt samt habitatområder. Det nærmeste af de øvrige habitatområder, er habitatområde nr. 95 Røjle Klint og Kasmose skov, ligger inden for Natura 2000-område nr. 111 Røjle Klint og Kasmoseskov på land ca. 7 km nordøst for Middelfart. På grund af projektets karakter, dets meget lille udstrækning og dets ringe potentiale for påvirkning af områder på meget stor afstand vurderes den planlagte udvikling af marinaen ikke, at medføre potentielle påvirkninger af de andre Natura 2000-områder end nr. 112 Lillebælt, derfor vurderes projektet heller ikke, at påvirke habitatområder, der ligger i andre Natura 2000- områder.

Det er derfor kun habitatområde nr. 96 Lillebælt, der omtales nærmere i de følgende afsnit.

Udpegningsgrundlag

Der er 35 habitatnaturtyper og 4 arter på udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 96 Lillebælt, se Tabel 1.

Habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget

Fire habitatnaturtyper, der forekommer nærmest projektområdet, inden for 3 kilometers afstand, vil blive omtalt og vurderet nærmere i konsekvensvurderingen, disse er markeret med fed tekst i Tabel 1. De fire habitatnaturtyper er medtaget ud fra den indledende vurdering som findes herunder. Anlægsarbejdet vil blive udført fra flåde i havnen eller fra land i den eksisterende marina ved kørsel til havnen ad eksisterende veje eller fra den eksisterende strand. Projektet udføres ikke inden for arealer med habitatnaturtyper, og de potentielle påvirkninger er begrænsede til indirekte påvirkninger.

11(30) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 27-05-2024

MIDDELFART MARINA – ETABLERING AF MARINA MED MERE

En stor del af habitatnaturtyperne på udpegningsgrundlaget er ferske terrestriske naturtyper, der ikke forekommer i nærheden af projektområdet, og de vurderes ikke, at kunne blive påvirket af projektet. Andre terrestriske og kystnære habitatnaturtyper er beliggende op til havområder f.eks. typer af strandvolde, klitter, strandeng mm. Disse habitatnaturtyper vurderes ligeledes ikke, at kunne blive påvirkede af projektet, dels fordi de ikke bliver berørt direkte, dels fordi projektets potentielle indirekte påvirkninger f.eks. øget sejlads og ophvirvling af materialer i havvandet i anlægsfasen, vurderes et være potentielle påvirkninger, der ikke har potentiale til, at det kan medføre negative påvirkninger af naturtyperne. De nærmeste arealer med kortlagte habitatnaturtyper, som ikke er marine habitatnaturtyper, ligger ca. 2 km fra Middelfart Marina, se Figur 10.

Figur 10 Terrestriske habitatnaturtyper ved den seneste kortlægning, der fandt sted i 2016-2019. De nærmeste kortlagte arealer ligger ca. 2 km fra Middelfart Marina. Det er derfor kun marine naturtyper, der vurderes potentielt, at kunne blive påvirket af projektets anlægs- og driftsfaser. Udbredelsen af kortlagte arealer med marine habitatnaturtyper fremgår af Figur 11. De fire marine naturtyper, der forekommer i havområdet inden for ca. 3 kilometers afstand til projektområdet er [..]dbanke (afstand ca. 3 km), den prioriterede habitatnaturtype kystlaguner og strandsøer (afstand ca. 2 km), bugter og vige (afstand ca. 650 m) og stenrev (afstand ca. 2,7 km). De fire habitatnaturtyper er markerede med fed i Tabel 1.

12(30) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 27-05-2024

MIDDELFART MARINA – ETABLERING AF MARINA MED MERE

Figur 11 Arealer med kortlagte marine habitatnaturtyper i et større havområdet omkring Storebælt og det sydvestlige Sjælland fra den seneste kortlægning, der fandt sted i 2004-2018. Ud over de fire marine habitatnaturtyper forekommer en femte, mudder og [..]dflade blottet ved ebbe, inden for habitatområdet men er beliggende mindst ca. 9 km fra projektområdet og som derfor vurderes ikke, at blive udsat for potentielle påvirkning, på grund af projektets karakter, dets meget lille udstrækning og dets ringe potentiale for påvirkning af områder på meget stor afstand. Udbredelsen af de marine habitatnaturtyper i området nærmest Middelfart Marine fremgår af Figur 11 og Figur 12.

[..]dbanke (1110), afstand til projektområdet er ca. 3 km De nærmeste arealer med habitatnaturtypen [..]dbanke ligger i den sydlige del af Gamborg Fjord og i den nordlige side af Føns Vig, se Figur 11 og Figur 12.

Kystlaguner og strandsøer * (1150), afstand ca. 2 km De nærmeste registreringer af habitatnaturtypen kystlaguner og strandsøer ligger inde på Fønsskov Odde, rundt langs Gamborg Fjord og langs kysten i Føns Vig, se Figur 11 og Figur 12.

Bugter og vige (1160), afstand ca. 650 m Bugter og vige er den dominerende habitatnaturtype i den nordlige del af habitatområdet, og er den naturtype, der udgør den nordligste del af habitatområdet, der ligger nærmest Middelfart Marina, se Figur 11 og Figur 12.

Stenrev (1170), afstand ca. 2,7 km De nærmeste registreringer af habitatnaturtypen stenrev ligger i havet syd for Fænø, ud for Stenderup Hage, se Figur 11 og Figur 12.

13(30) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 27-05-2024

MIDDELFART MARINA – ETABLERING AF MARINA MED MERE

Tabel 1 Habitatnaturtyper og arter på udpegningsgrundlag for habitatområde nr. 96 Lillebælt. De naturtyper, der forekommer forekomme nærmest, og inden for 3 kilometers afstand til projektområdet er markeret med fed. Naturtyper markeret med * er prioriterede naturtyper.

Naturtype

Nr.

[..]dbanke

[postnr by] og [..]dflade blottet ved ebbe [postnr by] og strandsøer * [postnr by] og vige [postnr by] [postnr by] med enårige planter [postnr by] med flerårige planter [postnr by]/klippe [postnr by] strandengsvegetation [postnr by] [postnr by] [postnr by] klit [postnr by]/grøn klit* [postnr by] med småurter [postnr by]-sø [postnr by] sø [postnr by] sø [postnr by] [postnr by] hede [postnr by] hede [postnr by]* [postnr by] overdrev* [postnr by] våd eng [postnr by] [postnr by] højmose [postnr by]* [postnr by]* [postnr by] [postnr by] på mor [postnr by] på mor med kristtorn [postnr by] på muld [postnr by] på kalk [postnr by]-blandskov [postnr by] tørvemose*

91D0 Elle- og askeskov* 91E0 Arter Nr.

Skæv vindelsnegl

[postnr by]

[postnr by] vandsalamander

[postnr by]

1351

14(30) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 27-05-2024

MIDDELFART MARINA – ETABLERING AF MARINA MED MERE

Figur 12 Arealer med kortlagte marine habitatnaturtyper i egnen omkring Middelfart Marina fra den seneste kortlægning, der fandt sted i 2004-2018.

Figur 13 Marine habitatnaturtyper i det nærmeste havområdet tæt på Middelfart Marina fra den seneste kortlægning, der fandt sted i 2004-2018.

15(30) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 27-05-2024

MIDDELFART MARINA – ETABLERING AF MARINA MED MERE

Arter på udpegningsgrundlaget

Der er fire arter på udpegningsgrundlaget. Tre af disse arter, skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl og stor vandsalamander er terrestriske arter, der ikke forekommer i havområder. Alle anlægsaktiviteter foregår på land tæt ved marinaen på minimum 650 meters afstand til habitatområdet, eller ude på havet. Der er ingen kendte forekomster af de tre arter inden for flere kilometers afstand til Middelfart Marina (Ref. 2). Arealerne ved marinaen, der berøres direkte i anlægsfasen, vurderes desuden ikke, at udgøre et potentielt levested for de tre arter. Det vurderes derfor her indledningsvist, at projektet ikke medfører potentielle påvirkninger af skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl og stor vandsalamander. Der er kortlagt levesteder for stor vandsalamander inden f or habitatområdet, se Figur 16, men derimod ikke for de to arter af vindelsnegle. De tre arter vil derfor ikke blive omtalt nærmere i de følgende afsnit. Den fjerde art på udpegningsgrundlaget er marsvin. Marsvin forekommer overalt i de indre danske farvande og dermed også ved Middelfart Marina og inden for habitatområdet (Ref. 19). Marsvin er, som andre hvalarter, følsomme over for støj, der dels kan medføre forstyrrelser og som ved meget kraftig støj, f.eks. ved ramning af pæle i havbunden, potentielt kan blive udsat for fysiske skader på høreapparatet. Det vurderes derfor, at projektets potentielle påvirkninger af marsvin skal vurderes nærmere, hvilket vil fremgå af de følgende afsnit.

3.1.2 Fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder

Fuglebeskyttelsesområderne er udpeget med henblik på beskyttelse af levesteder for fuglearter, som forekommer i antal af international betydning eller som er omfattet at Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. De enkelte fuglebeskyttelsesområder er udpeget på baggrund af specifikke forekomster af fuglearter i områderne.

Natura 2000-område nr. 112 Lillebælt rummer fuglebeskyttelsesområde nr. 96

Lillebælt, se Figur 7 og Figur 14.

Det nærmeste af de øvrige fuglebeskyttelsesområder, er er nr. 92 Æbelø, havet syd for og Nærå, der ligger ca. 14 km mod nordøst på den anden side af Fyn, se Figur 14. På grund af projektets karakter, dets meget lille udstrækning og dets ringe potentiale for påvirkning af områder på meget stor afstand vurderes den planlagte udvikling af marinaen ikke, at medføre potentielle påvirkninger af de andre fuglebeskyttelsesområder end nr. 47 Lillebælt, derfor vurderes projektet heller ikke, at påvirke habitatområder, der ligger i andre Natura 2000-områder.

Det er derfor kun fuglebeskyttelsesområde nr. 47 Lillebælt, der omtales nærmere i de følgende afsnit.

16(30) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 27-05-2024

MIDDELFART MARINA – ETABLERING AF MARINA MED MERE

Figur 14 Projektområdets placering i forhold til fuglebeskyttelsesområde nr. 47 Lillebælt. Ramsarområder er udpeget på baggrund af Ramsarkonventionen med henblik på beskyttelse af vådområder, der har international betydning som levested for vandfugle. Natura 2000-område nr. 112 Lillebælt rummer Ramsarområde nr. 15 Lillebælt, se Figur 7 og Figur 15. De danske Ramsarområder er også udpegede som fuglebeskyttelsesområder og et Ramsarområde kan rumme et eller flere fuglebeskyttelsesområder. Der er derfor arealmæssigt overlap mellem de to typer af internationale beskyttelsesområder. I modsætning til fuglebeskyttelsesområderne er udpegningen af Ramsarområderne helt generel og ikke foretaget i forhold til specifikke fuglearter eller levesteder. De følgende vurderinger ift. fuglebeskyttelsesområdet vil være tilstrækkelige til, at de vil være dækkende som vurderinger ift. Ramsarområdet, Ramsarområdet nævnes derfor ikke yderligere i det følgende.

17(30) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 27-05-2024

MIDDELFART MARINA – ETABLERING AF MARINA MED MERE

Figur 15 Projektområdets placering i forhold til Ramsarområde nr. 15 Lillebælt.

Udpegningsgrundlag

Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde er nr. 47 Lillebælt udgøres af 11 arter af ynglefugle og fem arter af trækfugle, se Tabel 2.

Ynglefugle

En række af ynglefuglearterne på udpegningsgrundlaget forekommer typisk ikke ved strande eller over åbent hav. De er derimod knyttet til arealer på land, herunder f.eks. strandenge, ferske enge og vådområder. Det drejer sig om arterne blåhals, brushane, engsnarre, mosehornugle, plettet rørvagtel og rørhøg. I kortmaterialet til basi[..]alysen (Ref. 12) angives de nærmeste kortlagte levesteder på indlandslokaliteter for plettet rørvagtel og rørhøg at ligge min. 5 km fra projektområdet. Deres nærmeste kystnære levesteder ligger på min. 12 km afstand.

Det nærmeste kortlagte levested for brushane ligger min. 12 km fra projektområdet (Ref. 12). Brushane er ikke fundet i fuglebeskyttelsesområdet ved den seneste kortlægning (Ref. 11).

Engsnarre er ikke kortlagt i området siden 2005 (Ref. 11) for mosehornugle vurderes det i basi[..]alysen (Ref. 11), at der næppe findes en fast ynglebestand i fuglebeskyttelsesområdet.

I kortmaterialet til basi[..]alysen angives de kortlagte levesteder, dvs. ynglelokaliteter, for klyde, at ligge min. 18 km fra projektområdet (Ref. 12). Den øgede sejlads vurderes derfor ikke, at kunne medføre potentielle negative påvirkninger af klyde.

18(30) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 27-05-2024

MIDDELFART MARINA – ETABLERING AF MARINA MED MERE

Tabel 2 De 16 fuglearter på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde er nr. 47 Lillebælt med angivelse af om de er udpegede som yngle- eller trækfugle. For hver art er angivet en kort beskrivelse af deres typiske levesteder. Arter markeret med X forventes udtaget af udpegningsgrundlaget.

Art

Yngle- eller trækfugl Typiske levesteder Blåhals Ynglefugl Knyttet til landarealer med f.eks. enge og rørskove.

Brushane

Ynglefugl

Knyttet til landarealer med eng og strandeng.

Dværgterne

Ynglefugl

Knyttet til ynglearealer ved kysten. Fouragerer over åbent hav.

Engsnarre

Ynglefugl

Knyttet til landarealer med eng

Fjordterne

Ynglefugl

Knyttet til kystnære ynglearealer, samt ved større søer. Fouragerer over åbent hav samt ved større søer.

Havterne

Ynglefugl

Knyttet til ynglearealer ved kysten. Fouragerer over åbent hav.

Havørn

Ynglefugl

Knyttet til ynglearealer i skove, samt fourageringsområder i større søer og ved kysten.

Klyde

Ynglefugl

Knyttet til kystnære arealer med f.eks. lagune og søer.

Mosehornugle

Ynglefugl

Knyttet til vådområde i sommerhalvåret.

Plettet rørvagtel Ynglefugl

Knyttet landarealer med rørskov og søer.

Rørhøg

Ynglefugl

Yngler primært større moser og søer med rørskove.

Bjergand

Trækfugl

Forekommer som trækfugl primært på åbent hav men også i større søer.

Edderfugl

Trækfugl

Forekommer som trækfugl på åbent hav.

Hvinand X

Trækfugl

Forekommer som trækfugl på åbent hav og i større søer.

[..]gsvane

Trækfugl

Fouragerer i vinterhalvåret på marker med vinterafgrøder og raster om natten på åbent vand. Toppet skallesluger X Trækfugl Forekommer som trækfugl primært på åbent hav.

Havørn

Fuglebeskyttelsesområder t rummer 3 ynglepar af havørn (Ref. 11). Havørn har sit nærmeste redested på Fænø, der ligger uden for fuglebeskyttelsesområdet (Ref. 17 og Ref. 18).

De tre ternearter, dværg-, fjord- og havterne, på udpegningsgrundlaget forekommer kun i Danmark i sommerhalvåret. I kortmaterialet til basi[..]alysen angives de kortlagte levesteder, ynglelokaliteter, for de tre ternearter, at ligge min. 16 km fra projektområdet (Ref. 12).

19(30) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 27-05-2024

MIDDELFART MARINA – ETABLERING AF MARINA MED MERE

Figur 16 Arealer med kortlagte levesteder for ynglefugle på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområder. Der fremgår med gult desuden kortlagte levesteder for stor vandsalamander, der er på udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 96.

Trækfugle

De fem trækfugle på udpegningsgrundlaget; bjergand, edderfugl, hvinand og [..]gsvane toppet skallesluger, er alle vidt udbredte i Danmark hvor der er store tusindtallige forekomster i vinterhalvåret. Projektets potentielle påvirkninger vurderes, at være begrænset til området tæt på Middelfart Marina inden for de havområder hvor projektet vurderes, at medføre øget sejlads.

Trækfuglene bjergand, edderfugl, hvinand og toppet skallesluger opholder sig døgnet rundt på vandet i vinterperioden når de er i Danmark som trækfugle.

I fuglebeskyttelsesområdet raster og fouragerer bjergand især i nor og bugter. For bjergand og edderfugl beskrives det i basi[..]alysen (Ref. 11), at områdets karakter med store åbne vandflader umiddelbart tilgodeser de to arters behov for uforstyrrede raste- og fourageringsområder, og der vurderes ikke at være aktuelle trusler mod artens fortsatte forekomst i området.

Om hvinand og toppet skallesluger nævnes det i basi[..]alysen (Ref. 11), at udpegningsgrundlaget er gennemgået i 2018-21 og, at de to arter ikke er til stede i national eller international væsentlig forekomst i fuglebeskyttelsesområde.

I basi[..]alysen (Ref. 11) fremgår det at fuglebeskyttelsesområde nr. 47 Lillebælt rummer årlige tusindtallige trækfuglebestande af bjergand og edderfugl, der kan varierer meget ved de forskellige tællinger, der er gennemført i området. Bestanden af bjergand var 14731 og bestanden af edderfugl var 64251 ved en tælling foretaget i 2013.

20(30) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 27-05-2024

MIDDELFART MARINA – ETABLERING AF MARINA MED MERE

En gennemgang af registreringer fra DOFbasen-lokaliteten ”Fænø Sund” (Ref. 9), der omfatter havområdet ud for Middelfart Marina, dvs. Teglgårds Bugt, Fænø Sund og havområdet omtrent ned til afgrænsningen af fuglebeskyttelsesområdet, viser, at der ikke er registreret andet end meget uvæsentlige forekomster af edderfugl, maks. 30 eksemplarer hvilket er et meget lavt tal for denne tusindtallige rastefugle i danske farvande, og slet ingen registreringer af bjergand.

Figur 17 DOFbasen-lokaliteten ”Fænø Sund”, angivet med lyseblå markering (Ref. 9).

Figur 18 Lokaliteter i DOFbasen (Ref. 9) med registreringer af minimum 200 individer af bjergand inden for de seneste 10 år. DOFbasen-lokaliteten Fænø Sund omfatter havområdet omkring Middelfart Marina, der er aldrig foretaget registreringer af bjergand på lokaliteten i DOFbasen.

21(30) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 27-05-2024

MIDDELFART MARINA – ETABLERING AF MARINA MED MERE

En gennemgang af registreringer i DOFbasen (Ref. 9) af væsentlige forekomster af de to arter inden for de seneste 10 år viser, at ingen af de to arters vigtigste fouragerings- og rasteområder forekomme i nærheden af Middelfart Marina, se Figur 18 og Figur 19.

Figur 19 Lokaliteter i DOFbasen (Ref. 9) med registreringer af minimum xxx individer af edderfugl inden for de seneste 10 år. DOFbasen-lokaliteten Fænø Sund omfatter havområdet omkring Middelfart Marina. Det højeste antal edderfugl der er registreret i DOFbasen på den lokalitet er 30, der blev observeret i 2023. [..]gsvane, der stort set kun forekommer som trækfugl i Danmark, opholder sig i rasteperioden i vinterhalvåret på åbent vand i perioden fra omkring solnedgang til solopgang. Ved de kortlægninger, der ligger til grund for basi[..]alysen, der er foretaget i dagtimerne, har [..]gsvane ikke opholdt sig på vandet, og der foreligger derfor ingen data for artens foretrukne ophold[..]eder på vandet om natten. 4 Konsekvensvurdering ift. Natura 2000-områder

4.1 Habitatområder Vurderingen foretages i forhold til habitatområde nr. 96 Lillebælt.

4.1.1 Potentielle påvirkninger i habitatområdet

Projektet vurderes, at medføre flere potentielle påvirkninger af habitatnaturtyper som skal vurderes nærmere.

Anlægsfasen

Ophvirvling af sedimenter i anlægsfasen. Der vil blive ophvirvlet materiale, fra havbunden ved etablering af stenkastningen og ramning af pæle, der potentielt kan spredes i vandet i de omkringliggende arealer.

22(30) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 27-05-2024

MIDDELFART MARINA – ETABLERING AF MARINA MED MERE

Ophvirvling vil være meget lokal og kan sammenlignes med den almindelig forekommende ophvirvling i havbunden under storm og pålandsvind (Ref. 7). Den samlede påvirkning af habitatområdet, der ligger på mindst 650 meters afstand, vurderes derfor, at være sammenlignelig med årligt tilbagevendende perioder med ophvirvling af materialer, der opstår under de almindelige naturlige påvirkninger.

Der vil desuden forekomme øgede mængder af [..]dpartikler i vandet ifm. indpumpning og udlægning af [..]d til [..]dstranden og opfyldning. Ved processen vil der derfor være perioder med øgede mængder af [..]dpartikler i vandet, hvilket kan resultere i uklarhed. Udlægningen tager mellem 2-3 uger, hvor mængden af [..]d i vandet vil være forhøjet. Dog vil mængden af [..]dpartikler i vandet forblive inden for de naturlige variationer, der ofte ses langs kysten. Derfor er påvirkningen begrænset, især fordi [..]dpartiklerne udfældes fra vandet inden for 24 timer efter afslutningen af udlægningen

Støj i forbindelse med f.eks. ramning af pæle. Ved etablering af nye broer vil der skulle ramme træpæle i vandet og på land, samt rammes betonpæle ifm. etablering af Sundhuset på land hvilket vil skabe støj og vibrationer under vand. Pæleramning skønnes, at omfatte 20 arbejdsdage fordelt over en periode, der kan være længere end 20 dage. Den potentielle påvirkning af arter på udpegningsgrundlaget i løbet af de ca. 20 arbejdsdage, vurderes, at være begrænset til arealer inden for få hundrede meters afstand fra området med rammeaktivitet. Der vil desuden forekomme støj i mindre omfang ifm. anlægsaktiviteter på land samt ved indpumpning af [..]d, men det vurderes at være på et begrænset niveau, der vurderes ikke, at kunne medføre potentielle negative påvirkninger af arter på udpegningsgrundlaget.

Støj i forbindelse med f.eks. pæleramning vurderes potentielt, at kunne påvirke den marine art marsvin. Anlægsfasen vurderes ikke, at medføre potentielle påvirkninger af de tre øvrige arter på udpegningsgrundlaget.

Driftsfasen

Driftfasens potentielle påvirkninger af udpegningsgrundlaget vurderes, at være begrænset til øgningen af sejlads i området tæt på Middelfart Marina i form af matchrace og eventsejlads som vurderes, at øges i et omfang på op til 5-10 % de næste år. Sejladsen vurderes ikke, at medføre potentielle ændringer ift. habitatnaturtyperne ud over potentiel ophvirvling af bundmateriale i forbindelse med motoriseret sejlads. Forstyrrelser fra sejladsen vil desuden potentielt kunne påvirke den marine art marsvin. Driftsfasen vurderes ikke, at medføre potentielle påvirkninger af de tre øvrige arter på udpegningsgrundlaget.

4.1.2 Vurdering af påvirkning af habitatnaturtyper Marine habitatnaturtyper

Der forekommer tre marine habitatnaturtyper i området omkring Middelfart Marina inden for 3 km afstand [..]dbanke, kystlaguner og strandsøer, bugter og vige samt stenrev.

23(30) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 27-05-2024

MIDDELFART MARINA – ETABLERING AF MARINA MED MERE

Den eneste identificerede potentielle påvirkning, der vurderes potentielt, at kunne påvirke habitatnaturtyperne er ophvirvling af sediment ved stenkastning, ramning af pæle samt indpumpning og udlægning af [..]d til [..]dstranden og opfyldning. Afstanden til øvrige habitatnaturtyper er minimum 2 km, til de nærmeste arealer med den prioriterede habitatnaturtype kystlaguner og strandsøer, samt min. 2,7 km til [..]dbanke og stenrev.

Anlægsfasen og driftsfasen

Den potentielle påvirkning af de marine habitatnaturtyper vurderes udelukkende, at omfatte ophvirvling af sediment i forbindelse med anlægsfasen og den vurderede, marginal forøgede ophvirvling af sediment ifm. motorsejlads i driftsfasen. Opslæmning af sediment i anlægsfasen vil kun foregå lokalt omkring marinaen i et omfang der vurderes, at være meget lokal og sammenlignelig med den almindelig forekommende ophvirvling i havbunden under storm og pålandsvind. Ved indpumpning af [..]d vil forekomsten af [..]dpartikler i vandet forblive inden for de naturlige variationer, der ofte ses langs kysten (Ref. 6 og Ref. 7). Havbunden ud for Middelfart Marine er ikke kortlagt som habitatnaturtypen bugter og vige, kortlægningen er kun foretaget inden for habitatområdet, men det vurderes, at havbunden består omkring marinaen består af denne naturtype, der er dominerende i den nordlige del af habitatområdet. Naturtypen kan have forskellige typer af bund, som bl.a. kan bestå af [..]d (Ref. 10). Den potentielle påvirkning af de fire naturtyper vurderes derfor, at være tilførsel af materialer opslæmmet i vandfasen i forbindelse med anlægs- og driftsfasen. De opslæmmede materialer fra havbunden, og [..]dpartikler ved indpumpning af [..]d, vurderes ikke, at adskille sig fra de materialer, der opslæmmes inden for habitatområdet, herunder i de store arealer med bugter og vige, ifm. f.eks. perioder med stor. Mængden af ophvirvlet materiale ifm. anlægs- og driftsfasen, der bevæger sig ved vandstrømninger for projektområdet og ud i arealer på minimum 650 meters afstand inden i habitatområdet vurderes, at meget lille og på et niveau som ikke adskiller sig fra de udsving i indhold af ophvirvlet materiale, fra arealer inden for habitatområdet, der forekomme runder de eksisterende forhold f.eks. i perioder med kraftig vind eller vandstandsbetingede strømninger. Anlægsfasen og driftsfasen vurderes derfor ikke, at kunne medføre en negativ påvirkning af muligheden for, at sikre eller genoprette gunstig bevaring[..]atus for de marine habitatnaturtyper inden for habitatområdet.

Øvrige habitatnaturtyper

Alle øvrige marine og terrestriske habitatnaturtyper vurderes ikke, at blive påvirkede af projektet enten på grund af stor afstand eller på grund af fravær af potentielle påvirkninger i anlægs- og driftsfasen af projektet.

4.1.3 Vurdering af påvirkning af arter

De potentielle påvirkninger af arterne på udpegningsgrundlaget vurderes, at være begrænset til marsvin. De øvrige arter forekommer ikke i nærheden af projektområdet og vil ikke blive påvirket i anlægsfasen og projektets påvirkninger i driftsfasen medfører ikke potentielle påvirkninger af de tre terrestriske arter.

24(30) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 27-05-2024

MIDDELFART MARINA – ETABLERING AF MARINA MED MERE

Marsvin

Marsvin forekommer i området omkring Fyn, herunder i Lillebælt. Støj i forbindelse med anlægsfasen kan potentielt påvirke marsvin negativt. I værste fald kan ramning i havområder medføre skader på marsvins ører som følge af høj lydstyrke. Forinden arbejdet vil der blive anvendt marsvineskræmmere/marsvinepingere, der iværksættes inden arbejdets påbegyndelse, så marsvin kan nå, at forlade området inden arbejdet påbegyndes. Under nedramningsarbejdet vil der desuden blive anvendt ”soft start”, der sikrer, at marsvin kan søge bort fra området inden maksimal hammerenergi, og dermed undgå, at opholde sig tæt på marinaen i perioder med maksimal hammerenergi. Støjpåvirkningen er lokal og kortvarig, og marsvin har mulighed for, at søge hen i andre velegnede raste- og fourageringshabitater i perioderne med ramning. Den kortvarige fortrængning fra arealerne omkring marinaen i perioden med ramning vurderes derfor ikke, at medføre negative påvirkninger af marsvin som følge af f.eks. manglende muligheder for, at raste eller fouragere.

Støj og anden forstyrrelse i forbindelse driftsfasen vurderes ikke, at påvirke marsvin anderledes end under den eksisterende anvendelse af havnen.

Samlet set vurderes projektet ikke, at medføre negative påvirkninger af marsvin.

Det vurderes, at projektets, ved anvendelse af de ovennævnte afværgeforanstaltninger ift. marsvin, ikke vil medføre negative påvirkninger af arter på udpegningsgrundlaget for habitatområdet.

Det vurderes derfor samlet, at projektet vil være uden negative virkninger på muligheden for at sikre eller genoprette gunstig bevaring[..]atus for naturtyperne og arterne på udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 96 Lillebælt.

4.2 Fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder 4.2.1 Potentielle påvirkninger i fuglebeskyttelses- og Ramsarområdet Anlægsfasen I anlægsfasen kan der forekomme forstyrrelser i form af visuelle påvirkninger og støj, der potentielt kan fortrænge fugle fra området omkring marinaen under anlægsfasen.

De fleste af de potentielle påvirkninger vurderes, at være uden potentiale til, at påvirke arter på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet negativt.

Støj i forbindelse med pæleramning vurderes, at udgøre den potentielt største påvirkning af fuglearterne i anlægsfasen. Pæleramning skønnes, at omfatte 20 arbejdsdage fordelt over en periode, der kan være længere end 20 dage. Det vurderes, at der i løbet af de 20 dages ramning vil være et forøget støjniveau, sammenlignet med de eksisterende forhold, i området tæt på Middelfart Marina. Der er allerede er diverse former for støjende aktiviteter i form af motorsejlads, trafik på veje og havnearealer ved og i nærheden af marinaen. Det vurderes derfor, at støjen, på lidt større afstand, vil indgå i et samlet lydbillede, der ikke vil påvirke fuglearterne. Det potentielt påvirkede areal vurderes kun, at omfatte områder indenfor få hundrede meters afstand til marinaen og ikke ind i fuglebeskyttelsesområdet, der ligger mindst 650 meter fra projektområdet.

25(30) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 27-05-2024

MIDDELFART MARINA – ETABLERING AF MARINA MED MERE

Forstyrrelser ifm. pæleramning vurderes ikke, på grund af den relative korte varighed og den begrænsede udbredelse af det påvirkede areal, at kunne medføre negative påvirkninger af arter på fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag.

Driftsfasen

Driftfasens potentielle påvirkninger af udpegningsgrundlaget vurderes, at være begrænset til øgningen af sejlads i området tæt på Middelfart Marina i form af matchrace og eventsejlads som vurderes, at øges i et omfang på op til 5-10 % de næste år. Den forøgede mængde af sejlads inden for området der er vist i Figur 4, vil potentielt kunne forstyrre og fortrænge individer af fuglearter på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet, der er knyttet til fuglebeskyttelsesområdet, men som anvender det berørte område ifm. fouragerings og rast. Disse potentielle påvirkninger vil derfor blive vurderet nærmere i de følgende afsnit.

Forøgelsen af aktiviteter inde på havnearealerne vurderes ikke, at medføre en forøgelse af det samlede forstyrrelsesbilleder, der har potentiale til, at kunne medføre negative påvirkninger af arter på fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag.

På grund af projektets lille omfang vurderes der ikke, at medføre potentielle negative påvirkninger af Ramsarområdet som levested for vandfuglearter. Ramsarområdet er meget stort og det vil kun være meget store og omfattende projekter, der vil kunne medføre en samlet negativ påvirkning af området.

4.2.2 Vurdering af påvirkninger af arter

Anlægsfasen, herunder pæleramningen, vurderes ikke, at medføre negative påvirkninger af arter på fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag. Baggrunden for vurderingen er, som beskrevet foroven, den relative korte varighed og den begrænsede udbredelse af det påvirkede areal, der ud fra den eksisterende viden og fuglearternes udbredelse, ikke rummer væsentlige forekomster af fuglearter på udpegningsgrundlaget.

I driftsfasen vurderes projektets potentielle påvirkninger af fugle på udpegningsgrundlaget, at være begrænset til potentielle forstyrrelser af fugle der raster eller fouragerer på åbent vand og som potentielt, der potentielt kan blive forstyrret som følge af den øgede sejlads i området omkring Middelfart Marina, der er beliggende nord for den nordlige afgrænsning af fuglebeskyttelsesområdet, se Figur 4.

Ynglefugle

Anlægsfasen vurderes ligeledes ikke, at medføre påvirkninger, der potentielt kan påvirke ynglefuglearterne blåhals, brushane, engsnarre, mosehornugle, plettet rørvagtel og rørhøg. Projektets potentielle påvirkninger af arealer inde i fuglebeskyttelsesområdet vurderes, at være begrænset til potentielt øgede forstyrrelser i driftsfasen i den nordligste del af fuglebeskyttelsesområdet beliggende syd for Middelfart Marina. Disse potentielle forstyrrelser vurderes ikke, at kunne medføre potentielle negative påvirkninger af de nævnte arter, der yngler inden for fuglebeskyttelsesområdet på stor afstand til de påvirkede områder.

26(30) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 27-05-2024

MIDDELFART MARINA – ETABLERING AF MARINA MED MERE

Havørn har sit nærmeste redested på Fænø, der ligger uden for fuglebeskyttelsesområdet. Reden vurderes, at ligge på for stor afstand til, at støj og andre forstyrrelser i anlægsfasen kan medføre potentielle påvirkninger ved redepladsen. Fouragerende havørn vil kunne træffes, særligt kystnært, i området omkring Middelfart Marina. Havørn kan bevæge sig over store afstande på mange kilometer under den daglige fouragering. Det havområde hvor den øgede sejlads vil forekomme vurderes derfor, at udgøre en meget lille andel af det fourageringsområde hvor det her vurderes, at de lokale ynglepar af havørn foretager deres daglige fourageringsbevægelser. Havørn er ikke særlig påvirkelig af menneskelig aktivitet omkring deres fourageringområder hvor den kan fouragere upåvirket nær mennesker, der færdes til fods (f.eks. ved Egå Engsø ved Aarhus) og ses i relativt store tal i områder med megen sejlads f.eks. i Øresund. Den beskedne øgning af sejladsen i havområdet på relativ kort afstand til Middelfart Marine vurderes ikke, at have potentiale til, at påvirke havørn negativt.

Klyde kan yngle kystnært og kan potentielt blive forstyrret af sejlads tæt på kysten ved dens ynglepladser. De nærmeste kortlagt levesteder, dvs. ynglelokaliteter, for klyde ligge min. 18 km fra projektområdet og dermed langt fra områderne med den forøgede sejlads. Området med den forventede forøgede sejlads vurderes desuden ikke, at rumme lokaliteter med væsentligt potentiale som fourageringslokalitet for klyse, der primært fouragerer f.eks. på vadeflader, lavvandede laguner og kystnære lavvandede søer. Den øgede sejlads vurderes derfor ikke, at kunne medføre potentielle negative påvirkninger af klyde.

Ternearterne dværg-, fjord- og havterne, på udpegningsgrundlaget forekommer kun i Danmark i sommerhalvåret. De kortlagte levesteder, dvs. ynglelokaliteter, for de tre ternearter ligge min. 16 km fra projektområdet og dermed langt fra områderne med den forøgede sejlads. Den øgede sejlads vurderes derfor ikke, at kunne medføre potentielle negative påvirkninger af de tre ternearter på deres ynglelokaliteter. Terner fouragererover åbent vand primært på lavt vand langs kyst, i laguner, strandsøer og lignende lokaliteter. Fjordterne desuden i større omfang ende de to andre arter i ferskvand. De fouragerende terner bevæger sig typisk rundt i farvande få til mange kilometer fra ynglelokaliteterne. Terner er ikke følsomme over forstyrrelser f.eks. i form af sejlads med sejlbåde, færdsel på strande og lignende og kan ofte ses fouragerende langs befærdede strande og omkring havne med stor aktivitet. Det vurderes, at ternet vil foretrække, at holde afstand til støjende motoriserede både, men at fouragerende terner ikke vil blive påvirker ud over en kort afstand. Terner der kommer i nærheden af støjende fartøjer vil kunne flytte sig til nærliggende velegnede fourageringslokaliteter langs kysten hvilket vurderes, at være en flyveaktivitet der er uvæsentlig ift. de mange kilometer terner flyver dagligt ifm. deres fourageringsaktiviteter. Det vurderes derfor, at terner ikke vil blive påvirket negativt af den øgede sejlaktivitet på hverken ynglelokaliteter eller på deres fourageringslokaliteter.

Sejlads i forbindelse med matchrace og eventsejlads omfatter sejlads til og fra marinaen, og vurderes ikke, at medføre en risiko for, at der vil blive ilandsat personer ved bugter, holme, strandenge og lignende naturlokaliteter, der udgør levesteder eller potentielle levesteder for fuglearter på udpegningsgrundlaget.

27(30) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 27-05-2024

MIDDELFART MARINA – ETABLERING AF MARINA MED MERE

Trækfugle

Trækfuglene bjergand, edderfugl, hvinand og toppet skallesluger opholder sig døgnet rundt på vandet i vinterperioden når de er i Danmark som trækfugle. Det skønnes, at minimum 95 % af den samlede aktivitet ifm. matchrace og eventsejlads afholdes i perioden april-oktober (Ref. 7). Den forøgede sejlads forekommer derfor, helt eller delvist, i en periode i løbet af året hvor trækforekomsterne af de fem trækfuglearter ikke forekommer i fuglebeskyttelsesområdet.

På baggrund af den eksisterende viden om forekomster af bjergand og edderfugle i havområdet omkring Middelfart Marina, kan det konkluderes, at de to arter kun forekommer i meget begrænset omfang i området omkring Middelfart Marina, og t der er meget langt til de to arters væsentlige raste- og fourageringsområder inden for fuglebeskyttelsesområdet og i det øvrige farvand omkring sydsiden af Fyn. Det vurderes derfor, at bjergand og edderfugl ikke vil blive påvirket negativt af den øgede sejlaktivitet på hverken raste- eller fourageringslokaliteter.

Forekomsterne af hvinand og toppet skallesluger i de påvirkede områder ved Middelfart Marina, vurderes på baggrund af den eksisterende viden kun, at udgøre sporadiske og uvæsentlige antal af de to arter. Projektet vurderes derfor ikke, at medføre potentielle negative påvirkninger af de to arter.

[..]gsvane opholder sig typisk på vandet i rasteperioden i vinterhalvåret i perioden fra omkring solnedgang til solopgang. Ved de kortlægninger, der ligger til grund for basi[..]alysen, der er foretaget i dagtimerne, har [..]gsvane ikke opholdt sig på vandet, og der foreligger derfor ingen data for artens foretrukne ophold[..]eder på vandet om natten. Sejladsen med matchrace og eventsejlads, der udgør den øgede sejlads ifm. projektet, foretages i dagtimerne. [..]gsvane, der fouragerer på land i dagtimerne, forekommer primært på havet i perioden fra solnedgang til solopgang, dvs. på et andet tidspunkt af døgnet end den forøgede sejlads. [..]gsvane forekommer desuden primært i Danmark i en anden periode af året end den forøgede sejlads, der primært forekommer i perioden april til oktober. Det vurderes derfor, at den potentielle forøgede forstyrrelse af rastende [..]gsvane, som følge af projektet, vil være meget begrænset og på et niveau, der ikke har potentiale til, at medfører potentielle negative påvirkninger af [..]gsvane.

Det vurderes derfor samlet, at projektet vil være uden negative virkninger på muligheden for at sikre eller genoprette gunstig bevaring[..]atus for de 16 arter på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde nr. 47 Lillebælt. 5 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at de eneste afværgeforanstaltninger, der er nødvendige ifm. gennemførslen af projektet med udvikling af marinaen i forhold til marsvin i projektets anlægsfase. Forinden arbejdet med pæleramning vil der blive anvendt marsvineskræmmere/marsvinepingere, der iværksættes inden arbejdets påbegyndelse, så marsvin kan nå, at forlade området inden arbejdet påbegyndes.

28(30) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 27-05-2024

MIDDELFART MARINA – ETABLERING AF MARINA MED MERE

Ved nedramningsarbejdet vil ved hver arbejdsdag blive indledt med ”soft start”, der sikrer, at marsvin kan søge bort fra området inden maksimal hammerenergi, og dermed undgå, at opholde sig tæt på marinaen i perioder med maksimal hammerenergi. 6 Kumulative effekter Der er ikke kendskab til andre lignende projekter ved Middelfart, eller andre nærliggende byer, der kan medføre kumulative effekter ift. Natura 2000-område nr. 112 Lillebælt (Ref. 6).

29(30) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 27-05-2024

MIDDELFART MARINA – ETABLERING AF MARINA MED MERE

Referencer

Ref. 1 Danmarks Miljøportal, Arealinformation. https://danmarksarealinformation.miljoeportal.dk/

Ref. 2 Arter. Miljøstyrelsen, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Mueseum Aarhus. https://arter.dk

Ref. 3 Ingeniørfirmaet Aaskov, 2024. Middelfart Kommune. Marina med mere. Beskrivelse af anlæg. Revision 1, Maj 2024.

Ref. 4 Ingeniørfirmaet Aaskov, 2024. 1005B - Oversigtsplan, hele molen og stranden

Ref. 5 Ingeniørfirmaet Aaskov, 2024. 1010B - Oversigtsplan ved brygge, havbadere og matchrace.

Ref. 6 Ingeniørfirmaet Aaskov, 2024. Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet. Rev 1. Ansøgningsskema til Kystdirektoratet udfyldt af Ingeniørfirmaet Aaskov.

Ref. 7 Ingeniørfirmaet Aaskov, 2024. Informationer vedr. anlægsarbejde samt projektets driftsfase oplyst d. 17. april 2024 og d. 23. maj 2024 af Ingeniørfirmaet Aaskov til Profus Naturrådgivning ApS.

Ref. 8 Bekendtgørelse om Fredericia Vildtreservat. BEK nr 14001 af 23/09/1974.

Ref. 9 DOFbasen. Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) database over observationer af fugle. https://dofbasen.dk/

Ref. 10 Miljøstyrelsen 2016. Habitatbeskrivelser version 1.05. Habitatbeskrivelser, årgang 2016. Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af habitatdirektivet (NATURA 2000 typer)

Ref. 11 Natura 2000-basi[..]alyse 2022-2027. Revideret udgave. Lillebælt. Natura 2000- område nr. N112, Habitatområde H96, Fuglebeskyttelsesområde F47.

Ref. 12 Kortmateriale til Natura 2000-Basi[..]alyse 2022-27. MiljøGIS. https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=natura2000planer3basis2020

Ref. 13 Natura 2000-handleplan. Forslag til Natura 2000-handleplan 2022–2027. Lillebælt. Natura 2000-område nr. N112, Habitatområde H96, Fuglebeskyttelsesområde F47.

Ref. 14 Natura 2000-plan 2022–2027. Lillebælt. Natura 2000-område nr. N112, Habitatområde H96, Fuglebeskyttelsesområde F47.

Ref. 15 Naturbeskyttelsesloven. LBK nr 240 af 13/03/2019

Ref. 16 Havneplan, Middelfart Marina. https://www.havneguide.dk/havn/middelfart- marina.

30(30) NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 27-05-2024

MIDDELFART MARINA – ETABLERING AF MARINA MED MERE

Ref. 17 Projekt ørn. Årsrapport 2021, DOFrapport 30.

Ref. 18 Projekt ørn. Årsrapport 2023, DOFrapport 34.

Ref. 19 Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007. Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. – Faglig rapport fra DMU nr. 635.

Matrikelkort

30 m 1: 2000

20. september 2023, 12:34
☒ Jordstykke

Matrikelgrænser/Jordstykke - Orange

4,2 4,2 4,0 4,0 4,0 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 -0,2 -0,2 -0,2 -0,4 -0,4 -0,6 -0,6 -0,8 -0,8 -1,0 -1,4 -1,4 -1,6 -1,6 -1,6 -1,8 -1,8 -1,8 -1,8 -1,8 -2,0 -2,0 -2,0 -2,0 -2,2 -2,2 -2,2 -2,2 -2,2 -2,2 -2,4 -2,4 -2,4 -2,4 -2,4 -2,4 -2,4 -2,4 -2,6 -2,6 -2,6 -2,6 -2,6 -2,6 -2,6 -2,6 -2,8 -2,8 -2,8 -2,8 -2,8 -2,8 -2,8 -2,8 -3,0 -3,0 -3,0 -3,0 -3,0 -3,0 -3,0 -3,0 -3,2 -3,2 -3,2 -3,2 -3,2 -3,2 -3,2 -3,2 -3,2 -3,2 -3,2 -3,4 -3,4 -3,4 -3,4 -3,4 -3,4 -3,4 -3,4 -3,4 -3,4 -3,4 -3,4 -3,4 -3,6 -3,6 -3,6 -3,6 -3,6 -3,6 -3,6 -3,6 -3,6 -3,6 -3,8 -3,8 -3,8 -3,8 -3,8 -3,8 -3,8 -3,8 -4,0 4,0 -4,0 -4,0 -4,0 -4,0 -4,0 -4,0 -4,0 -4,0 -4,0 -4,0 -4,0 -4,2 -4,2 -4,2 -4,2 -4,2 -4,2 -4,2 -4,2 -4,2 -4,2 -4,2 -4,2 -4,2 -4,2 -4,2 -4,2 -4,2 -4,4 -4,4 -4,4 -4,4 -4,4 -4,4 -4,4 -4,4 -4,4 -4,4 -4,4 -4,4 -4,4 -4,6 -4,6 -4,6 -4,6 -4,6 -4,6 -4,6 -4,6 -4,6 -4,6 -4,6 -4,6 -4,6 -4,8 -4,8 -4,8 -4,8 -4,8 -4,8 -4,8 -4,8 -4,8 -4,8 -4,8 -4,8 -5,0 -5,0 -5,0 -5,0 -5,0 -5,0 -5,0 -5,0 -5,0 -5,0 -5,0 -5,0 -5,0 -5,2 -5,2 -5,2 -5,2 -5,2 -5,2 -5,2 -5,2 -5,2 -5,2 -5,2 -5,4 -5,4 -5,4 -5,4 -5,4 -5,4 -5,4 -5,4 -5,4 6 -5,6 -5,6 -5,6 -5,6 -5,6 -5,6 -5,6 -5,8 -5,8 -5,8 -5,8 -5,8 -5,8 -5,8 -5,8 -5,8 -6,0 -6,0 -6,0 -6,0 -6,0 -6,0 -6,0 -6,0 -6,0 -6,0 -6,2 -6,2 -6,2 -6,2 -6,2 -6,2 -6,2 -6,2 -6,2 -6,2 -6,4 -6,4 -6,4 -6,4 -6,4 -6,4 -6,4 6 -6,6 -6,6 -6,6 -6,6 -6,6 -6,6 -6,8 -6,8 -6,8 -6,8 -6,8 -6,8 -6,8 -6,8 -7,0 -7,0 -7,0 -7,0 -7,0 -7,0 -7,0 -7,0 -7,0 -7,2 -7,2 -7,2 -7,2 -7,2 -7,2 -7,2 -7,2 -7,2 -7,2 -7,4 -7,4 -7,4 -7,4 -7,4 -7,4 -7,4 -7,4 -7,4 -7,6 -7,6 -7,6 -7,6 -7,6 -7,6 -7,6 -7,6 -7,6 -7,6 -7,8 -7,8 -7,8 -7,8 -7,8 -7,8 -7,8 -7,8 -7,8 -7,8 -7,8 -8,0 -8,0 -8,0 -8,0 -8,0 -8,0 -8,0 -8,0 -8,0 -8,0 -8,2 -8,2 -8,2 -8,2 -8,2 -8,2 -8,2 -8,2 -8,2 -8,4 -8,4 -8,4 -8,4 -8,4 -8,4 -8,4 -8,4 -8,4 -8,4 -8,4 -8,6 -8,6 -8,6 -8,6 -8,6 -8,6 -8,6 -8,6 -8,6 -8,6 -8,6 -8,8 -8,8 -8,8 -8,8 -8,8 -8,8 -8,8 -8,8 -8,8 -8,8 -9,0 -9,0 -9,0 -9,0 -9,0 -9,0 -9,0 -9,0 -9,0 -9,2 -9,2 -9,2 -9,2 -9,2 -9,2 -9,2 -9,2 -9,2 -9,2 -9,2 -9,4 -9,4 -9,4 -9,4 -9,4 -9,4 -9,4 -9,4 -9,4 -9,4 -9,4 -9,6 -9,6 -9,6 -9,6 -9,6 -9,6 -9,6 -9,6 -9,6 -9,6 -9,6 -9,8 -9,8 -9,8 -9,8 -9,8 -9,8 -9,8 -9,8 -9,8 -9,8 -9,8 -9,8 10,0 -10,0 -10,0 -10,0 -10,0 -10,0 -10,0 -10,0 -10,0 -10,0 -10,2 -10,2 -10,2 -10,2 -10,2 -10,2 -10,2 -10,2 -10,2 -10,4 -10,4 -10,4 -10,4 -10,4 -10,4 -10,4 -10,4 -10,4 -10,4 -10,6 -10,6 -10,6 -10,6 -10,6 -10,6 -10,6 -10,6 -10,6 -10,6 -10,8 -10,8 -10,8 -10,8 -10,8 -10,8 -10,8 -10,8 -10,8 -10,8 -11,0 -11,0 -11,0 -11,0 -11,0 -11,0 -11,0 -11,0 -11,0 -11,0 11,2 -11,2 -11,2 -11,2 -11,2 -11,2 -11,2 -11,2 -11,2 -11,2 -11,4 -11,4 -11,4 -11,4 -11,4 -11,4 -11,4 -11,6 -11,6 -11,6 -11,6 -11,6 -11,6 -11,6 -11,6 -11,8 -11,8 -11,8 -11,8 -11,8 -11,8 -11,8 -11,8 -12,0 -12,0 -12,0 -12,0 -12,0 -12,2 -12,2 -12,2 -12,2 -12,2 -12,2 -12,2 -12,2 -12,4 -12,4 -12,4 -12,4 -12,4 -12,4 -12,6 -12,6 -12,6 -12,6 -12,6 -12,8 -12,8 -12,8 -12,8 -12,8 -13,0 -13,0 -13,0 -13,0 -13,0 -13,2 -13,2 -13,2 -13,2 -13,2 -13,4 -13,4 -13,4 -13,4 -13,4 -13,6 -13,6 -13,6 -13,6 -13,8 -13,8 -13,8 -14,0 -14,0 -14,2 -14,4 -14,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,00 1,55 Ca. 1,40 = terræn Ca. 1,40 = terræn 0,80

• ☐ 1,20

0,80

• ☐ 0,8

1,20 -1,60 Ca. 1,30 = terræn 1,10 1005 1:[postnr by] molen og stranden Oversigtsplan Molehuset Nyt toilet / dommerhus med omkringliggende brodæk Siddeområder i terræn Terrasser over stenkastning.

Niveau med terræn

Terrasse over stenkastning.

Niveau med terræn

Havbaderne

Match-race

Opfyldning

Strandhusene

Enghusene

Aktivitetsbrygge

Badebrygge

[..]dopfyldning

(strand)

Natursti, stigrus Bygninger til havbaderne. Eksisterende sauna flyttes til havbadernes placering -2.5 -3.0 -3.5 -2.0 -1.5 -1.0 -0.5

0.0 -4.0 Sundhuset Eksisterende kote 0.00 Nye estimerede dybdekurver Eksisterende toiletbygning fjernes Eksisterende toiletbygning fjernes "Fyrtårnet" Rev.

B Tegningsnr.

Scale

Format

A2 Koter DVR90 Koordinatsystem DKTM2 Dato 11.12.[postnr by] Marina Marina Med Mere Bygherre Rådgiver Tegn. [postnr by]. [postnr by]. [postnr by]. [postnr by]. [postnr by]. [postnr by]. [postnr by] 0 50 100 Udlagt stenbund, hældning 1:9 Top: -2,25 Fod: -4,00 = eksisterende bund Rutchebaner A 01.04.2024 [..]d/Stenbund Natursti, stigrus Strandpladser for handicapbrugere. 2 stk 3x3 m.

Ny kote 0.00

Grænse for [..]dopfyldning B 10.05.[postnr by]

1,4 1,2 1,2 1,0 1,0 0,8 0,8 0,6 0,4 0,4 0,2 0,2 -0,2 -0,2 -0,4 -0,4 -0,6 -0,6 -0,8 -0,8 -1,0 -1,4 -1,6 -1,8 -2,0 -2,2 -2,2 -2,4 -2,4 -2,4 -2,6 -2,6 -2,6 -2,8 -2,8 -2, -3,0 -3,0 -3,0 -3,2 -3,2 -3,2

• -3,4 -3,4 -3,4 -3,4 3,6 -3,6 -3,6 -3,6 -3,8 -4,0 -4,0 -4,0 -4,0 -4,2 -4,2 4 -4,4 0,0 0,0 0,80 1,20 0,80 0,8 1,20 -1,60 Ca. 1,30 = terræn Badelift for handicappede / gangbesværede Afgrænset badeområde med værn til badende.

Anlægsbro for match-race Opfyldning og ny stenkastning Havbadeklubbens broanlæg Picnicterrasser m. læ-skærm.

3 stk på indv. moleside

Udvidet [..]dstrand.

Groft [..]d

Aktivitetsbrygge

Siddetrin, rampe og trapper op til Sundhuset Strandtrappe med siddetrin Formidlingsområde med siddepladser og vandkar/borde Tegn. [postnr by] / formidlingsplatform Udlagt stenbund, hældning 1:9 Top: -2,25 Fod: -4,00 = eksisterende bund Højbede m. græsser Højbed Opfyldning og ny stenkastnin Beplantning Havbadeklubbens bygninger.

Højbede m. græsser

-4.00 -0,80 Eksisterende toilet- bygning nedlægges

1.50 -2.5 -3.0 -3.5 -2.0 -1.5 -1.0 -0.5
0.0 Nye estimerede dybdekurver Udsigtsplatform Tegn. [postnr by]. [postnr by]. [postnr by]. 2001, snit A Tegn. [postnr by]. [postnr by] vandlinje (kote 0.00) Rev.

B Tegningsnr.

Scale

Format

A2 Koter DVR90 Koordinatsystem DKTM2 Dato 08.05.[postnr by] Marina Marina Med Mere Bygherre Rådgiver 1010 1:350 og [..]d-/stenbund Oversigtsplan ved brygge, havbader Meters 0 10 20 Nye dybdekurver -2.5 -3.0 -4.0 -2.0 -1.5 -3.5 -2.25 -2.25 -2.5 -3.0 -3.5 Stenbund Hældning 1:9 [..]dbund Stenbund [..]dbund A 01.04.2024 [..]d/Stenbund Tegn. 2001, snit 1.1 Tegn. [postnr by]. [postnr by]. 2001, snit 1.2 Snit 1.3 Snit 1.3 B 10.05.[postnr by] vandlinje (kote 0.00)

1,4 1,2 1,2 1,0 1,0 0,8 0,8 0,6 0,4 0,4 0,2 0,2 -0,2 -0,2 -0,4 -0,4 -0,6 -0,8 -1,0 -1,4 -1,6 -1,8 -2,0 -2,2 -2,2 -2,4 -2,4 -2,4 -2,6 -2 -2,8 -3,0 -3,2 -3,2 -3,4 -3,4 -3,6 -4,0 0,0 0,0 1,20 0,80

• ☒ 0,8

1,20 -1,60 Rev. A Tegningsnr.

[postnr by]

1:150 Format A2 Koter DVR90 Koordinatsystem DKTM2 Dato 11.12.[postnr by] Marina Typisk tværsnit Marina Med Mere Bygherre Rådgiver Brygge ved Sundhuset 0.00 1.65 2.50

8.56 -2.25 -1.50
1.50 Vandstand 20 okt. 2023, 1.85 Vandstand 20 okt. 2023, 1.85 Sundhuset, se seperate tegninger Sundhuset, se seperate tegninger 5.51 2.50 8.56 5.51 8.56 5.51 2.50
1.65 Terræn, 1.50 1.65
0.80 Bænk v. udsigtsplatform Handicap-badelift (indtages i vinterhalvåret) Indpumpet [..]d Indpumpet [..]d Eksisterende terræn Indpumpet [..]d Indpumpet [..]d Eksisterende terræn Eksisterende stenkastning.

Sten genanvendes. Vandkar/borde til formidling Siddetrin.

Bl.a. til undervisning

Siddetrin.

Bl.a. til undervisning

Meters

Ny stenkasning af genanvendte sten

Filtersten, t=300 mm Dæksten, t=700 mm Geotekstil Handicaprampe Bromaterialer:

Dæktræ:

45 mm azobe

Broopbygning:

Azobe div. dim.

Pæle:

Greenheart ell. azobe

Bromaterialer:

Dæktræ:

45 mm azobe

Broopbygning:

Azobe div. dim.

Pæle:

Greenheart ell. azobe

Indpumpet [..]d

Eksisterende stenkastning. Sten genanvendes. Sundhuset, se seperate tegninger Krabbebro Udsigtsplatform m. bænk 4,5 m. Stenbund, flad hældning, 1:9 Mindre sten, CP 90/180, t=600 mm 1:18 1:9 Simpelt stålværn een side -2.25 1:18 1:9 -4.00 -4.00 Stenbund, flad hældning, 1:9 Mindre sten, CP 90/180, t=600 mm A 10.05.[postnr by] ændret til flad stenbund Snit 1.1 Snit 1.2 Snit 1.3 Snit 1.1 Snit 1.2 Snit 1.3

1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,6 0,4 0,4 0,2 0,2 0,2 -0,6 -1,8 -2,0 -2,2 -2,4

• ☒ -2,4

-2,6 -2,8 -3,0 -3 0 -3,2 -3,4 -3,6 0,0 0,0 1,10 Rev. A Tegningsnr. [postnr by].

Format

A2 Koter DVR90 Koordinatsystem DKTM2 Dato 11.12.[postnr by] Marina Typisk tværsnit Marina Med Mere Bygherre Rådgiver Meters 0 5 10 Badebryggen Opstalt af badebrygge, 1:250 Meters 0 2 4 Tværsnit af badebrygge, 1:100 Længdesnit af badebrygge, 1:100 3 6 Bænk, azobe l=7 m., b=0,9 m Indpumpet [..]d Eksisterende terræn Bro i kote 1,10 28 fag a 3 m. Ca. 85 m.

Brodæk i strandniveau

31,6 m.

Bromaterialer:

Dæktræ:

45 mm azobe

Broopbygning:

Azobe div. dim.

Pæle:

Greenheart ell. azobe

Bromaterialer:

Dæktræ:

45 mm azobe

Broopbygning:

Azobe div. dim.

Pæle:

Greenheart ell. azobe

0.00 -2.80 1.10 1.10 1.10
1.40 -2.80 Bænk, azobe l=7 m., b=0,9 m Indpumpet [..]d Eksisterende [..]dbund 0.00
0.00 Plan af badebrygge, 1:250 6x3 meter sænket platform for børne-rutchebane 6x3 meter platform for rutchebane Tværsnit ved rutchebane, 1:100 6 A 10.05.[postnr by] elementer fjernet. Rutchebaner og platform tilføjet den faste bro

35.00° -2,8 -4

• ☒ 2,00

1,55 Snit ved molehuset

1.45 Rev.
• Tegningsnr.

[postnr by]

1:75 Format A3 Koter DVR90 Koordinatsystem DKTM2 Dato 11.12.[postnr by] Marina Typisk tværsnit Marina Med Mere Bygherre Rådgiver Platform ved molehuset Snit ved bænk og rampe Meters 0 2 4 2.00

1.55 Molehuset, se seperate tegninger Molehuset, se seperate tegninger Bænk på brodæk, l=3 m, b=0,9 m.

Handicaprampe m. asfalttilslutning

Fænøsund

Marina

Fænøsund

Marina

Eksisterende asfalt

Eksisterende stenkastning

Eksisterende stenkastning Eksisterende stenkastning 2.00 1.55 6.23 4.66 6.23

4.66 Bromaterialer:

Dæktræ:

45 mm azobe

Broopbygning:

Azobe div. dim.

Pæle:

Greenheart ell. azobe

7,85 m Eksisterende dommerhus fjernes Eksisterende dommerhus fjernes

1,4 1,4 1,4 1,4

• ☒ 1,4

1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0

• ☒ 1,0
• ☒ 0,8

0,8 0,8

• ☒ 0,8

0,8 0,8

• ☒ 0,8

0,6 0,6

• ☒ 0,6
• ☒ 0,6
• ☒ 0,6

0,4 0 2 13 m. Rev. A Tegningsnr.

[postnr by]

1:100 Format A3 Koter DVR90 Koordinatsystem DKTM2 Dato 11.12.[postnr by] Marina Typisk tværsnit Marina Med Mere Bygherre Rådgiver Bryggen v. strandhusene Meters 0 2 4 Bromaterialer:

Dæktræ:

45 mm azobe

Broopbygning:

Azobe div. dim.

Pæle:

Greenheart ell. azobe

1.65

1.50 Variabel i niveau med stranden Opfyldning / [..][adresse].30
6.50 Skel / Strandbesk.

Strandbeskyttelse

Rampe / strandtæppe i strandniveau. 3 m.

Gangbrygge

3 m.

Skelafstand

1,6 m.

1.65 Strandhusene, se seperate tegninger Marina Stranden Eksisterende vej 2 stk lokal 3x3 m platou for kørestolsbrugere.

Se tegn 1005

A 10.05.[postnr by] for kørestolsbrugere skitseret

• ☐ Ca. 1,40 =
• ☐ terræn

Rev.

• Tegningsnr.

[postnr by]

1:100 Format A3 Koter DVR90 Koordinatsystem DKTM2 Dato 11.12.[postnr by] Marina Typisk tværsnit Marina Med Mere Bygherre Rådgiver Terrasser på molens indvendige side Meters 0 2 4 Bromaterialer:

Dæktræ:

45 mm azobe

Broopbygning:

Azobe div. dim.

Pæle:

Greenheart ell. azobe

1.65 1.45 2.75

0.00 Fænøsund Marina Eksisterende mole 1,40 4 m.

Borde bænke udført i azobe

Eksisterende stenkastning

1,2 1,0 0,8 0,6 -2,0

• ☒ -2,4

-2,6 -2,8 -3,0 3 2 -3,2 -3,4 -3,4 -3,6 -3,6 8 0,0 1,20 0,80 0,8 1,20 -1,60 Rev.

• Tegningsnr.

[postnr by]

1:75 Format A3 Koter DVR90 Koordinatsystem DKTM2 Dato 11.12.[postnr by] Marina Typisk tværsnit Marina Med Mere Bygherre Rådgiver Badebro ved havbadeklubben Meters 0 2 4 Bromaterialer:

Dæktræ:

45 mm azobe

Broopbygning:

Azobe div. dim.

Pæle:

Greenheart ell. azobe

Marina

1.25

0.90 -1.60 -3.00
5.80 Sænket platform med reduceret vanddybde.

Værn på alle sider over/under vandet. Høj fodkant ved dæk. Havbaderne/sauna, se seperate tegninger Bænk i den fulde længde 12,5 m 2 m.

Undervandsdæk

3 m.

-3 0,80 Rev. A Tegningsnr.

[postnr by]

1:75 Format A3 Koter DVR90 Koordinatsystem DKTM2 Dato 11.12.[postnr by] Marina Typisk tværsnit Marina Med Mere Bygherre Rådgiver Match-race broen Meters 0 2 4 Bromaterialer:

Dæktræ:

45 mm azobe

Broopbygning:

Azobe div. dim.

Pæle:

Greenheart ell. azobe

Marina

0.90 -1.60 -3.50 Lodret fendertræ Bænk i den fulde længde
1.25 12,5 m 3 m.

A 10.05.[postnr by] ændret

K01_H3_N01 - 1 1 2 23600 A B 6100 K01_H3_N02 - 1 2 m² Depot 5 m² HC-Toilet 3 m²

• ☐ Bad

3 m² Rengøring 3 m² Bad 2 m² Toilet 2 m² Toilet 14 m² Garderobe 78 m² Alrum 900 [postnr by] i gavl skal være som i udbuddet Kun et The køkken K01_H3_N01 - 1 1 2 A B K01_H3_N02 - 1 Loft til kip Loft til kip Rev. nr.:

Fase:

Tegn. nr.

Målforhold:

Dato:

Tegn.:

Godk.:

Byggesag:

Emne:

1cm

Tegn. nr.

1cm

1cm

1cm

1cm

[adresse]

[postnr by] M www.archidea.dk Papirstørrelse:

Odeons Kvarter

19 1. TH

[postnr by] C

Rev. dato:

Kont.:

Bygherre Bygherre sags nr. 1: 50 1XXXX - Projekt navn 2023-10-03 [..]

• ☒ Stueplan

[..] Projektforslag K01_H1_N00 K01_H1_N00 A2 Foreløbigt tryk d. 2023-11-15 [adresse], [postnr by] C [..] 1XXXX Bygherre Adresse Postnummer, By 1: 50 Stueplan 1: 50 Loftplan Rev.:

Rev. dato:

Tegn:

Beskrivelse af rev.:

EST - Stue

2500 1 2 OK Rem 5342 K. 4.60 m K. 4.60 m K. 8.56 m EST - Stue 2500 1 2 OK Rem 5342 K. 4.60 m K. 4.60 m K. 4.60 m K. 3.40 m K. 8.56 m Rev. nr.:

Fase:

Tegn. nr.

Målforhold:

Dato:

Tegn.:

Godk.:

Byggesag:

Emne:

1cm

Tegn. nr.

1cm

1cm

1cm

1cm

[adresse]

[postnr by] M www.archidea.dk Papirstørrelse:

Odeons Kvarter

19 1. TH

[postnr by] C

Rev. dato:

Kont.:

Bygherre Bygherre sags nr. 1: 50 1XXXX - Projekt navn 2023-10-03 [..] Facader [..] Projektforslag K01_H2_N00 K01_H2_N00 A2 Foreløbigt tryk d. 2023-11-28 [adresse], [postnr by] C [..] 1XXXX Bygherre Adresse Postnummer, By 1: 50 Opstalt mod bådhavn 1: 50 Opstalt mod stranden Rev.:

Rev. dato:

Tegn:

Beskrivelse af rev.:

EST - Stue

2500 A B OK Rem 5342 K. 2.50 m K. 5.51 m K. 8.56 m K. 4.60 m 45.00° EST - Stue 2500 A B OK Rem 5342 K. 4.60 m K. 5.51 m K. 8.56 m K. 2.50 m 45.00° Rev. nr.:

Fase:

Tegn. nr.

Målforhold:

Dato:

Tegn.:

Godk.:

Byggesag:

Emne:

1cm

Tegn. nr.

1cm

1cm

1cm

1cm

[adresse]

[postnr by] M www.archidea.dk Papirstørrelse:

Odeons Kvarter

19 1. TH

[postnr by] C

Rev. dato:

Kont.:

Bygherre Bygherre sags nr. 1: 50 1XXXX - Projekt navn 2023-10-03 [..] Facader gavle [..] Projektforslag K01_H2_N01 K01_H2_N01 A3 Foreløbigt tryk d. 2023-11-28 [adresse], [postnr by] C [..] 1XXXX Bygherre Adresse Postnummer, By 1: 50 Opstalt mod Sundet 1: 50 Opstalt mod engen Rev.:

Rev. dato:

Tegn:

Beskrivelse af rev.:

A B Eksisterende terræn K. 1.450 m Kote mole K. 1.650 m 35.00° K. 6.511 m L1_K01_H5_E0X_N04 - 1 A B Eksisterende terræn K. 1.450 m K. 3.674 m K. 6.511 m Kote mole K. 1.650 m 35.00° K. 2.710 m Sikkerhedsglas 1 2 K. 6.511 m Eksisterende terræn K. 1.450 m Kote mole K. 1.650 m K. 3.774 m 35.00° Sort alukant Sikker- hedsglas Sikker- hedsglas Sikker- hedsglas Sikker- hedsglas Stående Stående Gående Gående #577 001 #521 004 Vandtætningsprofil Vandtætning sprofil 1 2 Kote mole K. 1.650 m Eksisterende terræn K. 1.450 m K. 6.511 m K. 3.774 m Færdig gulv K. 1.650 m 35.00° K. 3.774 m Sikker- hedsglas Sikker- hedsglas Sikker- hedsglas Sikker- hedsglas Stående Stående Gående Gående #577 001 980 L1_K01_H5_E0X_N03 - 2 Vandtætningsprofil Vandtætning sprofil Note: Der må ikke måltages på tegninger. Målsætning er hulmål. Entreprenør/leverandør skal efterkontrollere mål. Ubenævnte mål er mm. Spær angivet på snit tegninger er som princip.

Rev. nr.:

Fase:

Tegn. nr.

Målforhold:

Dato:

Tegn.:

Godk.:

Byggesag:

Emne:

1cm

Tegn. nr.

1cm

1cm

1cm

1cm

[adresse]

[postnr by] M www.archidea.dk Papirstørrelse:

Odeons Kvarter

19 1. TH

[postnr by] C

Rev. dato:

Kont.:

Bygherre Bygherre sags nr.

23026 - Middelfart Marina - Bygninger (Udekøkken)

2023-12-08 [..]

• ☒ Facader

[..] Udbudsprojekt L1_K01_H2_E0X_N00 L1_K01_H2_E0X_N00 A3 1:50 [adresse] [..]

• Middelfart Kommune
• 1: 50 Opstalt Nord 1: 50 Opstalt Syd 1: 50 Opstalt Vest 1: 50 Opstalt Øst Rev.:

Rev. dato:

Tegn:

Beskrivelse af rev.:

A B Eksisterende terræn K. 1.45 m Kote mole K. 1.65 m 35.00° K. 6.51 m A B Eksisterende terræn K. 1.45 m K. 3.67 m K. 6.51 m Kote mole K. 1.65 m 35.00° K. 2.71 m Sikkerhedsglas 1 2 K. 6.51 m Eksisterende terræn K. 1.45 m Kote mole K. 1.65 m K. 3.77 m 35.00° Sikker- hedsglas Sikker- hedsglas Sikker- hedsglas Sikker- hedsglas #311 004 #311 003 Stående Stående Gående Gående Vandtætningsprofil Vandtætnings -profil 1 2 Kote mole K. 1.65 m Eksisterende terræn K. 1.45 m K. 6.51 m K. 3.77 m Færdig gulv K. 1.65 m 35.00° Sikker- hedsglas Sikker- hedsglas Sikker- hedsglas Sikker- hedsglas #311 002 #311 001 Stående Stående Gående Gående Vandtætningsprofil Vandtætnings -profil Note: Der må ikke måltages på tegninger. Målsætning er hulmål. Entreprenør/leverandør skal efterkontrollere mål. Ubenævnte mål er mm. Spær angivet på snit tegninger er som princip.

Rev. nr.:

Fase:

Tegn. nr.

Målforhold:

Dato:

Tegn.:

Godk.:

Byggesag:

Emne:

1cm

Tegn. nr.

1cm

1cm

1cm

1cm

[adresse]

[postnr by] M www.archidea.dk Papirstørrelse:

Odeons Kvarter

19 1. TH

[postnr by] C

Rev. dato:

Kont.:

Bygherre Bygherre sags nr.

23026 - Middelfart Marina - Bygninger (Madpakkehuset)

2023-12-08 [..]

• ☒ Facader

[..] Udbudsprojekt L2_K01_H2_E0X_N00 L2_K01_H2_E0X_N00 A3 1:50 [adresse] [..]

• Middelfart Kommune
• 1: 50 Opstalt Nord 1: 50 Opstalt Syd 1: 50 Opstalt Vest 1: 50 Opstalt Øst Rev.:

Rev. dato:

Tegn:

Beskrivelse af rev.:

A B Eksisterende terræn K. 1.45 m Kote mole K. 1.65 m 35.00° A B Eksisterende terræn K. 1.45 m Kote mole K. 1.65 m 35.00° 35.00° 1 2 Eksisterende terræn K. 1.45 m Kote mole K. 1.65 m K. 3.77 m K. 6.51 m Færdig gulv K. 1.65 m 35.00° Pladedør Rustfri m. sparkeplade

Pladedør m. Rustfri parkeplade Gående Stående Gående Stående Sikkerhedsglas Sikkerhedsglas Der udføres 2 friskluftventiler på hver gavl i bygning 5. Bygn. 3 & 4 udføres kun med 1 i hver gavl.

Vandtætningsprofil

Vandtætningsprofil

1 2 Eksisterende terræn K. 1.45 m Kote mole K. 1.65 m K. 3.77 m Færdig gulv K. 1.65 m K. 6.51 m 35.00° Pladedør m. Rustfri sparkeplade Pladedør m. Rustfri sparkeplade Sikkerhedsglas Sikkerhedsglas Gående Gående Stående Stående Der udføres 2 friskluftventiler på hver gavl i bygning 5. Bygn. 3 & 4 udføres kun med 1 i hver gavl. Bygn. 5: Salto & booking Bygn. 5: Salto & booking Bygn. 3&4: Salto & booking Vandtætningsprofil Vandtætningsprofil Note: Der må ikke måltages på tegninger. Målsætning er hulmål. Entreprenør/leverandør skal efterkontrollere mål. Ubenævnte mål er mm. Spær angivet på snit tegninger er som princip.

OBS:

Denne tegning er gældende for bygning 3, 4 & 5.

Rev. nr.:

Fase:

Tegn. nr.

Målforhold:

Dato:

Tegn.:

Godk.:

Byggesag:

Emne:

1cm

Tegn. nr.

1cm

1cm

1cm

1cm

[adresse]

[postnr by] M www.archidea.dk Papirstørrelse:

Odeons Kvarter

19 1. TH

[postnr by] C

Rev. dato:

Kont.:

Bygherre Bygherre sags nr.

As indicated

23026 - Middelfart Marina - Bygninger (Strandhusene)

2023-12-08 [..]

• ☒ Facader

[..] Udbudsprojekt L2+3+4_K01_H2_E0X_N00 L2+3+4_K01_H2_E0X_N00 A3 [adresse] [..]

• Middelfart Kommune
• 1: 50 Opstalt Nord 1: 50 Opstalt Syd 1: 50 Opstalt Vest 1: 50 Opstalt Øst Rev.:

Rev. dato:

Tegn:

Beskrivelse af rev.:

A B K. 6.234 m Eksisterende terræn K. 1.450 m K. 4.124 m 35.00° Matteret glas Sikkerhedsglas #577 001 #577 002 Vandtætningsprofil A B

• ☐ Eksisterende terræn K. 1.450 m

K. 4.124 m K. 6.234 m 35.00° Sikkerhedsglas #577 002 #577 001 Sikkerhedsglas K. 2.500 m L6_K01_H5_E0X_N03 - 2 Vandtætningsprofil Vandtætningsprofil 1 2 Eksisterende terræn K. 1.450 m K. 6.234 m 35.00° 1 2 Eksisterende terræn K. 1.450 m 35.00° K. 2.920 m K. 4.120 m Sikkerhedsglas Sikkerhedsglas Note: Der må ikke måltages på tegninger. Målsætning er hulmål. Entreprenør/leverandør skal efterkontrollere mål. Ubenævnte mål er mm. Spær angivet på snit tegninger er som princip.

Rev. nr.:

Fase:

Tegn. nr.

Målforhold:

Dato:

Tegn.:

Godk.:

Byggesag:

Emne:

1cm

Tegn. nr.

1cm

1cm

1cm

1cm

[adresse]

[postnr by] M www.archidea.dk Papirstørrelse:

Odeons Kvarter

19 1. TH

[postnr by] C

Rev. dato:

Kont.:

Bygherre Bygherre sags nr.

23026 - Middelfart Marina - Bygninger (Molehus)

2023-12-08 [..]

• ☒ Facader

[..] Udbudsprojekt L6_K01_H2_E0X_N00 L6_K01_H2_E0X_N00 A3 1:50 [adresse] [..]

• Middelfart Kommune
• 1: 50 Opstalt Syd (Mod stranden) 1: 50 Opstalt Nord (Mod sundet) 1: 50 Opstalt Øst (Mod lystbåds havn) 1: 50 Opstalt Vest (Mod havet) Rev.:

Rev. dato:

Tegn:

Beskrivelse af rev.:

5 3 6 2 7 11700 [telefon] [telefon] 4280 37400 1550 1 A B C [telefon] 4 5 3 6 2 7 11700 [telefon] [telefon] [telefon] 37400 1 A B C [telefon] [postnr by]: 2024-02-19 Foreningen: Middelfart Havbad Mål: 1:100 Facader Kontrol: TS Tegn. nr 3.50 Rev:

Skitseprojekt:

2024-02-19 1: 100 Facade med Nord 1: 100 Facade med Vest 1: 100 Facade med Syd 1: 100 Facade med Øst

A 4 5 3 6 B D 2 7 C [telefon] [telefon] 6200 11700 [telefon] 150 1600 150 17750 03 Omklædning 19m² 03

• ☒ Disponibelt rum
• ☒ 8m²

02 Omklædning

• ☒ 9m²

04 Omklædning 19m² Indgang

• ☒ Brus

Brus

[telefon]

[telefon]☒ Teknik

37400 [telefon] 1500 2a 1a 3b 4b 20° 20° 10200 Bænke område Bænke område 1100

• ☒ 600

600 100 150 3000 150 100

• ☒ [postnr by]
• ☒ Ovn

Total længde

10200

• ☒ Udhæng
• ☒ Kip

06

• ☒ Omklædning
• ☒ 11m²

07

• ☒ Stor Sauna
• ☒ 19m²

01 Lille Sauna 12m² Total areal 272 m2 1 Dato: 2024-02-19 Foreningen: Middelfart Havbad Mål: 1:100 Stueplan Kontrol: TS Tegn. nr 2.00 Rev:

Skitse projekt:

2024-02-19 1: 100 Stueplan