Høring: Ansøgning om renovering og ændringer af Hesnæs Havn, Guldborgsund Kommune

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet

Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet.

Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til Kystdirektoratet på tlf. [telefon] eller via e-mail [email]

Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger.

Til Kystdirektoratets notater:

Dato for modtagelse:

Journal nr.:

Projekttype:

Sagsbehandler:

A. Oplysninger om ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres

Navn

Adresse

[adresse].

Lokalt stednavn

Postnr. By

Corselize

[postnr by]

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

[telefon]

[telefon]

[email]

2

B. Evt. repræsentant (entreprenør, rådgiver eller lignende)

Navn

A1 Consult A/S att. [navn], på vegne af Guldborgsund Kommune

Adresse

[adresse]

Lokalt stednavn

Postnr. By

A1 Consult

[postnr by] NV

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

[telefon]

[telefon]

[email]

C. Offentliggørelse af oplysninger

Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort.

Dato

Underskrift

2025.07.10

D. Anlæggets placering

Adresse

[adresse]

Postnr.

By

Kommune

[postnr by]

Guldborgsund Kommune

Matrikel nr. og ejerlavsbetegnelse

[matrikel]

3

E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed

Kan evt. uddybes i bilag

Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I

Formål

A1 Consult er teknisk rådgiver for Guldborgsund Kommune som søger på vegne af [navn], om tilladelse til anlæg på søterritoriet i forbindelse med genopbygningen/totalrenoveringen af Hesnæs Havn.

Guldborgsund har et ønske om at reetablere Hesnæs Havn. Den eksisterende havn pådrog sig omfattende skader under stormfloden i oktober 2023 og er ikke længere funktionsdygtig. Indre konstruktioner i havnen er nedbrudt grundet angreb af råd og pæleorm i et sådant omfang at disse ikke længere er funktionsdygtige. I forbindelse med renoveringen af havnen er der et ønske om at hæve terrænkoten i bagarealet med 50-60 cm, samtidigt med at de ydre dækkende værkers topkote hæves til henholdsvis kote +2,5 m fra ca. kote +1,5 m og kote +3,0 m fra ca. kote +2,0 m, for at imødekomme storme og højvandsituationer, og dermed fremtidssikre bagarealet og havnen. Udover renovering og fremtidssikringen af havnen foretages der en mindre landindvending.

Eksisterende forhold

For eksisterende forhold henvises der til vedlagte tegning 1.1.0. Hesnæs Havn består af ca. 330 m kaj med bagvedliggende promenader som betondæk, to indre stenskråninger og to ydre dækkende værker som stenmoler af hhv. ca. 90 og 150 m med tilhørende molehoveder. Kajkonstruktionerne er udført som træspuns med bagvedliggende pælerækker og en betonoverbygning. Molehovederne er udført som stenkister med træpæle, beklædt med træbrædder og opfyldt med sten. Langs den østlige mole er der en bølgeskærm, som under stormfloden også blev påført betydelige skader. Bølgeskærmen er opbygget af granitblokke og afsluttet i kote +2,3.

Under stormfloden i oktober 2023 pådrog stenmolerne sig store skader og kræver derfor en totalrenovering, så den tidligere brug af havnen kan genoptages. Kajkonstruktionerne er ligeledes udtjente, hvorfor disse også kræver totalrenovering.

Stormfloden medførte, at både sten fra molerne og sediment fra havbunden på ydersiden af de dækkende værker blev skyllet ind i havnebassinet. Derudover sank flere både som følge af stormen. Havnebassinet har derfor behov for oprensning til oprindelig dybde for at kunne genetablere havnens funktionalitet. Der foreligger en gyldig bypasstilladelse, som omfatter håndtering af de oprensede materialer fra havnebassinet og indsejlingen. For eksisterende koteforhold og vanddybder i havnen og på matriklen henvises der til vedlagte tegning 1.1.0.

Fremtidige forhold

De fremtidige forhold og vanddybder for havnen fremgår overordnet af vedlagte tegning 1.1.3E. Projektet omfatter primært renovering af eksisterende konstruktioner. Havnens overordnede funktion og struktur fastholdes, men terrænkoten i bagarealet ønskes hævet til kote +1,6 m for at fremtidssikre havnen. Som en del af projektet forlænges tracéet for den nordlige kaj, så det støder retvinklet på kajen langs østmolen. I den forbindelse etableres en ny spunsvæg, og havnebassinet mellem eksisterende og ny spuns indvindes ved opfyldning. Det indvundne areal inddrages som nyt bagareal og udlægges med betondæk. Det samlede areal udgør 1400 m2 og afsluttes i samme terrænkote, som det omkringliggende terræn og belægninger. Opfyldningen sker primært med materialer fra havbunden, hvorved det oprensede sediment nyttiggøres.

De nye kajindfatninger udføres som en fri stålspunsvæg, placeret så tæt som muligt på eksisterende tracé. Der opfyldes med nyttiggjort materialer mellem ny og gammel kajindfatning. Foran de nye kajindfatninger rammes agterfortøjringspæle samt der etableres en bølgeskærm på ca. 10 m ved indsejlingen for at skabe læ for de yderste både i havnebassinet.

Stenmolernes profiler afrettes, og molernes topkoter hæves til henholdsvis +2,5 m for sydmolen og +3,0 m for østmolen. I forbindelse med renoveringen genanvendes de eksisterende sten primært som filtersten. Der suppleres med sprængsten som dæksten, men afsluttes med runde sten på toppen af molen for at bibeholde havnens udtryk. Ved etableringen af den nye østmolen føres den yderste del af molens tå ned under havbundsniveau. Det forventes der afgraves ca. 0,5-1 meter materiale pr. m2, svarende til mellem ca. 450-900 m3. Det opgravet materiale sideflyttes og genudlægges over den nye tå.

4

Bølgeskærmen langs østmolen renoveres og genetableres som en del af stenmolen. Den udføres som en betonstøttemur som inddækkes i granit, så det eksisterende udtryk af bølgeskærmen bibeholdes. Yderligere skabes der adgang til stranden nord for havnen ved en overgang over den eksisterende bølgeskærm.

Langs den indvendige stenkastning i den vestlige del af havnen etableres der en lavbro i træ så der skabes fortøjningsmuligheder for mindre joller.

Anvendelse af naturressourcer

I projektet anvendes der primært stål, beton, træ, sten og sand. Alle materialer leveres som rene materialer.

Affaldsproduktion, forurening og gener (i byggefasen) Det vurderes, at der ikke vil være en større affaldsproduktion. Der anvendes primært stål, beton, træ, sten og sand. Af udbudsmaterialet fremgår det, hvor mange mængder der skal anvendes af hver del, hvorved affaldsproduktionen holdes nede.

I byggefasen kan der forekomme gener i form af støj fra rammearbejdet. Det forventes, at der kun arbejdes indenfor almindelig arbejdstid dvs. 7:00 til 18:00, og kun på hverdage. Dette er beskrevet nærmere i vedlagte screeningsskema, se Bilag 2.

Risiko for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier Anlægsarbejder afviger ikke fra tilsvarende anlægsprojekter og det vurderes derfor ikke, at der er nævneværdig risiko for ulykker. Entreprenøren pålægges at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed (PSS), som godkendes af den tilsynsførende. Da projektområdet er et havneområde som en mindre lystbådehavn, vil der ikke forekomme en nævneværdig risiko for arbejdet på søterritoriet. Inden opstart af projektet indberettes der til efterretninger for søfarende. Det fremtidige anlæg udgør ikke nævneværdige risici, da dette i høj grad minder om de eksisterende forhold.

Anlægget betydning for den miljømæssige sårbarhed i området

Projektområdet befinder sig ca. 2 km udenfor Natura 2000 område nr. 168, habitat område H147 og fuglebeskyttelsesområde F84. Projektet er lokaliseret uden for fredningsområder, og vurderes derfor ikke at have en påvirkning af fredede områder. Anlægget ligger i nærheden af beskyttet natur og der skal i forbindelse med projektet etableres en midlertidig arbejdsvej som forløber indenfor strandbeskyttelseslinjen for at muliggøre adgang til den østlige mole. Se yderligere i vedlagte væsentlighedsvurdering bilag 1 og tegning 1.1.3E.

Anlæggets potentielle påvirkninger

Det vurderes, at anlægget ikke vil have nogen påvirkning på miljøet eller befolkningen i området. Anlægget ændrer karakter, da der etableres et havneområde der giver mulighed for mere rekreativ brug af havnen, til gavn for brugerne. Se yderligere i vedlagte væsentlighedsvurdering bilag 1.

Kumulationer med andre projekter

A1 Consult er ikke bekendt med andre projekter i nærheden af projektområdet, udover det nyligt afsluttede projekt vedr. kystbeskyttelsen af Bønnetvej sydvest for Hesnæs Havn.

F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder Kan evt. uddybes i bilag

Arbejdet med nedbrydning af eksisterende konstruktioner samt etablering af de nye kajindfatninger vil hovedsageligt udføres fra land og om nødvendigt fra flåde. Opgravnings- og nedbrydningsarbejdet forventes udført med hydraulisk gravemaskine. Rammearbejdet forventes udført med enten rambuk eller vibrator. Arbejdsmetoderne adskiller sig ikke fra lignende havneprojekter. Materiale til nyttiggørelse opgraves med hydraulisk gravemaskine forventeligt fra flåde. Materialer fra eksisterende moler genanvendes. Supplerende materiale (fortrinsvis sprængsten) tilkøbes i Norge/Sverige (hvis muligt i Danmark) og leveres til Stubbekøbing Havn eller alternativt Vordingborg Havn, hvorefter det afhentes og køres til arbejdsområdet. Yderligere vil der blive anvendt genbrugs sten fra projektet vedr. kystsikringen af Bønnetvej. Stenarbejdet vil forventeligt blive udført fra land med gravemaskine. Hvis nødvendigt vil der blive anvendt en flåde med gravemaskine. Renoveringen af havnen forventes udført i vinteren/foråret 2026, såfremt de nødvendige tilladelser mm. er på plads.

G. Uddybning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning?

• ☐ Ja
• ☒ Nej

Hvis ja skal mængden for uddybningen angives m³ Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfølgende tænkes behandlet:

H. Opfyldning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages opfyldning på søterritoriet?

• ☒ Ja
• ☐ Nej

Hvis ja skal mængden af opfyldningsmateriale angives

3900 m³ Beskrivelse af opfyldningsmaterialets kvalitet: Til opfyldningen bag de nye kajindfatninger vil oprenset materiale fra havnebassinet blive nyttiggjort. Det resterende materiale som tilført rent friktionsmateriale. Det vurderes, at det oprensede materiale er rent, da det stemmer fra havet og er skyllet ind i havnebassinet ifm. stormfloden i okt. 2023. Der foreligger en gældende bypasstilladelse, som allerede tillader anvendelse af oprenset materiale i havnen samt indsejlingen, hvilket yderligere understøtter denne vurdering. Samme bypasstilladelse anvendes ifm. oprensning til havnelodsens angivet koter, da det samlede oprensningsbehov for hele havnen er ca. 8900. m2, som følge af tilsanding.

I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal vedlægges:

• Søkort med indtegnet anlæg
• Matrikelkort med indtegnet anlæg
• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger over eventuelle moler, broer mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra berørte grundejere Evt. andet relevant materiale: 1.1.0. Eksisterende forhold. Guldborgsund Kommune, Renovering af [adresse].1.3E. Situationsplan, Løsningsforslag 3. Guldborgsund Kommune, Renovering af [adresse].0.0. Snit A-A, Kajindfatning v. opfyldning. Guldborgsund Kommune, Renovering af [adresse].0.1 Snit B-B, Østmole. Guldborgsund Kommune, Renovering af [adresse].0.2. Snit C-C, Sydmole. Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn Bilag 1 – Væsentlighedsvurdering, Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn Bilag 2 – Screeningsskema, Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn.

J. Erklæring og underskrift

Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Dato

Fulde navn (benyt blokbogstaver)

Underskrift

7

2025.07.10 [navn]

Ansøgningen sendes med post til:

Kystdirektoratet

[adresse]

Postboks 100 [postnr by]

Eller via e-mail: [email]

Vejledning til ansøgningsskema

(vedrørende ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet)

Punkt A. Oplysninger om ejere

Her anføres navn, adresse mv. på ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres på eller ud for. Er der flere ansøgere kan det anføres i et vedlagt bilag.

Punkt B. Evt. repræsentant (entreprenør, ingeniør eller lignende) Her anføres navn, adresse mv. på den person, der fungerer som kontaktperson (projektansvarlig) under sagens behandling, det kan for eksempel være et entreprenør- eller ingeniørfirma.

Punkt C. Offentliggørelse af oplysninger

Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til anlæg på søterritoriet. Ved orienteringen sker der altid en videregivelse af de oplysninger, som er angivet i skemaet. Endvidere offentliggøres ansøgningen på Kystdirektoratets hjemmeside.

Punkt D. Anlæggets placering

Her anføres projektets adresse, dvs. dets fysiske placering. Det er vigtigt for sagens behandling, at matrikelnumre samt ejerlav angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde eller indhentes fra kommunen eller på internettet, f.eks. på www.miljoportalen.dk.

Punkt E. Beskrivelse af anlægget

Her beskrives anlægget i sin helhed. Beskrivelsen skal bl.a. omfatte formål og baggrund for anlægget, anlæggets udformning, en beskrivelse af hvilke materialer, der anvendes til anlægget og overvejelser over anlæggets indvirkning på strømningsforhold og den nærliggende kyst.

Til anvendelse for en screening for VVM skal beskrivelsen ligeledes belyse nedenstående forhold.

Anlæggets

• dimensioner
• kumulation med andre projekter
• anvendelse af naturressourcer
• affaldsproduktion, forurening og gener
• risiko for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier

8

Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området særligt i forhold til

• nuværende arealanvendelse
• de tilstedeværende naturressourcers relative rigdom, kvalitet og regeneringskapacitet
• det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på kystområder, områder der er fredet eller omfattet af national og international natur- og miljøbeskyttelses lovgivning,tætbefolkede områder, områder der er af særlig betydning ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt

Anlæggets potentielle påvirkninger herunder

• påvirkningernes omfang (geografisk område og antal personer der berøres)
• påvirkningernes grænseoverskridende karakter
• påvirkningers grader og -kompleksitet
• påvirkningens sandsynlighed
• påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet

Beskrivelsen kan eventuelt suppleres med bilag.

Punkt F. Beskrivelse af arbejdsmetoder

Her angives hvilke arbejdsmetoder, der benyttes ved opførelsen af anlægget, bl.a. hvordan og hvornår arbejdet udføres. Angivelsen af arbejdsmetoder er vigtigt for vurderingen af anlæggets påvirkning på miljøet.

Punkt G. Uddybning

Hvis der i forbindelse med anlægget foretages en uddybning, skal det angives i kubikmeter, hvor stor en mængde sediment uddybningen omfatter, og ligeledes hvad der efterfølgende skal ske med sedimentet, f.eks. om det skal bruges til kystfodring, opfyldning mv.

Punkt H. Opfyldning

Hvis der i forbindelse med projektet foretages en opfyldning, skal omfanget af opfyldningen angives i kubikmeter materiale brugt til opfyldningen. Kvaliteten af materialet til opfyldningen skal belyses, specielt mht. om det er forurenet eller uforurenet materiale, der benyttes.

Punkt I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal foreligge, før en ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet kan behandles:

• Søkort med anlægget indtegnet
• Matrikelkort med anlægget indtegnet. Matrikelkort kan findes på www.miljoportalen.dk.

Anlæg kan f.eks. indtegnes med tusch på matrikelkortet.

• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger, der gør rede for anlæggets konstruktioner. På snittegningen angives f.eks. konstruktionernes højde, bredde, længde mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra ejerne af alle berørte matrikler skal vedlægges, hvis anlægget strækker sig over mere end ansøger / ejers matrikel. Hvis en repræsentant for ejeren, f.eks. entreprenør- eller ingeniørfirma søger om tilladelse til anlægget på ejerens vegne, skal ansøgningen desuden vedlægges en samtykkeerklæring fra ejeren om, at han er indforstået med dennes repræsentation, samt at han er indforstået med, at anlægget opføres på hans ejendom.

9

Er der i forbindelse med anlægget lavet en strømningsanalyse eller lignende, er det hensigts- mæssigt at vedlægge den/dem som bilag for at belyse sagen bedst muligt.

Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf. [telefon] eller på email: [email]

Kystdirektoratet

Bilag 1 - Væsentlighedsvurdering, Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn_3_OK Side 1 af 26

Guldborgsund Kommune

Renovering af Hesnæs Havn

Væsentlighedsvurdering af påvirkning på Natura 2000- område v. realiseringen af renovering af [adresse].

Indledning

Projektet omfatter genopbygningen/totalrenoveringen af Hesnæs Havn. Formålet er at genetablere havnens funktionalitet efter skader fra storm- floden i oktober 2023. Projektet indebærer bl.a. etablering af ny stålspuns, renovering af ydre dækkende værker og hævning af terrænkoten samt topkoten for de dækkende værker. Projektplaceringen fremgår af Figur 1.

Figur 1 – Projektlokation, Hesnæs Havn.

Dato

2025.07.10 Udarb.

ST

KS

[..]

Rev.

• Rev. dato -

Projektnr. 25.032

Bilag 1 - Væsentlighedsvurdering, Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn_3_OK Side 2 af 26 Guldborgsund Kommune ønsker at renovere inderhavnen ved at ramme en ny spuns foran de eksisterende kajindfatninger samt forlænge den ene kajstrækning og derved indvinde noget af havnebassinets areal, som skal anvendes som bagareal. Oprenset sediment ønskes nyttiggjort som opfyld mellem nye og eksisterende kajindfatninger.

Figur 2 - Den østlige mole i Hesnæs Havn, her ses molen beskadiget efter stormflo- den. Hesnæs Havn er beliggende ca. 2 km fra Natura 2000-område nr. 168, Ha- bitatområde H147 og Fuglebeskyttelsesområde F84 (og F89), som dækker havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund. Nærværende væsent- lighedsvurdering afdækker evt. påvirkning af Natura 2000-området og dets udpegningsgrundlag, og anvendes som tillæg til ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet. Fuglebeskyttelsesområde F89 er beliggende i en afstand af ca. 16,5 km fra projektområdet. På grund af den store afstand vurderes det, at projektet ikke kan medføre forstyrrelses af de fuglearter, der indgår i udpegnings- grundlaget for området. Fuglebeskyttelsesområde F89 inddrages derfor ikke yderligere i nærværende vurdering. Natura 2000-område nr. 257, Habitatområde H266, som dækker Halskov Vænge, er beliggende ca. 4 km fra projektområdet og vurderes på grund af sin placering og afstand ikke at kunne påvirkes af det planlagte projekt. Området er derfor ikke inddraget i denne væsentlighedsvurdering.

Bilag 1 - Væsentlighedsvurdering, Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn_3_OK Side 3 af 26 Indhold

1. Indledning............................................................................. 1
2. Eksisterende og fremtidige forhold........................................... 4
3. Lovgrundlag.......................................................................... 6
4. Vandområdeplaner og konkrete miljømål.................................. 6
4.1. Økologisk tilstand............................................................... 7
4.2. Kemisk tilstand.................................................................. 8
5. Havstrategi........................................................................... 9
5.1. Biodiversitet..................................................................... 10
5.2. Ikke-hjemmehørende arter................................................. 10
5.3. Erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande........................... 10
5.4. Havets fødenet.................................................................. 10
5.5. Eutrofiering....................................................................... 10
5.6. Havbundens integritet........................................................ 11
5.7. Hydrografiske ændringer.................................................... 11
5.8. Forurenende stoffer........................................................... 11
5.9. Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum..................... 11
5.10. Marint affald..................................................................... 11
5.11. Undervandsstøj................................................................. 12
5.12. Konklusion vedrørende havstrategiens deskriptorer............... 12
6. Områdets udpegningsgrundlag............................................... 13
6.1. Områdets naturtyper......................................................... 13
6.2. Områdets habitatarter........................................................ 16
6.3. Områdets fuglearter.......................................................... 19
7. Bilag IV arter........................................................................ 22
7.1. Flagermus........................................................................ 25
7.2. Odder.............................................................................. 25
7.3. Marsvin............................................................................ 26
8. Projektjusteringer................................................................. 26
9. Konklusion........................................................................... 26

Følgende bilag og tegninger er vedhæftet:

Tegninger

1.1.0 Situationsplan, Eksisterende forhold 1.1.3D Situationsplan, Fremtidige forhold 2.0.0 Snit A-A, Kajindfatning v. opfyldning 2.0.1 Snit B-B, Østmole 2.0.2 Snit C-C, Sydmole

Bilag

Bilag a - n168-revideret-basisanalyse-2022-27-havet-og-kysten-mellem- praestoe-fjord-og-groensund

Bilag 1 - Væsentlighedsvurdering, Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn_3_OK Side 4 af 26

2. Eksisterende og fremtidige forhold Projektområde Hesnæs Havn er beliggende ca. 2 km fra Natura 2000-om- råde nr. 168, Habitatområde H147 og Fuglebeskyttelsesområde F84. Se Fi- gur 3 for yderligere.

Figur 3 - Angivelse af Natura 2000-område nr. 168, Habitatområde H147 og Fugle- beskyttelsesområde F84. De eksisterende forhold fremgår af Figur 4.

Bilag 1 - Væsentlighedsvurdering, Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn_3_OK Side 5 af 26

Figur 4 - Illustration af eksisterende forhold for Hesnæs Havn. For yderligere se vedlagte tegning 1.1.0. De fremtidige forhold for havnen er illustreret ved Figur 5.

Figur 5 - Illustration af fremtidige forhold for Hesnæs Havn. For yderligere se ved- lagte tegning 1.1.3D. For tværsnit i stenmolerne samt i kajkonstruktionen se vedlagte tegninger 2.0.0, 2.0.1 og 2.0.2.

Bilag 1 - Væsentlighedsvurdering, Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn_3_OK Side 6 af 26 Projektet forventes udført i vinteren 2025 til foråret 2026 (december 2025

• maj 2026), anlægsarbejdet forventes at vare ca. 6 måneder.
• 3. Lovgrundlag Nærværende afsnit har til formål at beskrive grundlaget for, hvorfor der foretages en væsentlighedsvurdering af projektet.

Natura 2000-områderne er udlagt inden for EU for at beskytte værdifulde naturområder, dyr og planter, som er omfattet af habitatdirektivet og fug- lebeskyttelsesdirektivet. I Danmark er fuglebeskyttelsesdirektivet og habi- tatdirektivet indarbejdet i lovgivningen i habitatbekendtgørelsen. Formålet med Natura 2000-netværket er at sikre gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som er udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000-områder. Ifølge habitatbekendtgørelsen skal der udarbejdes en væsentlighedsvurde- ring af planer og projekter, som vil være placeret indenfor de beskyttede områder eller kan påvirke ind i de beskyttede områder og udpegnings- grundlaget. Hvis det i væsentlighedsvurderingen ikke kan afvises, at projektet kan på- virke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en konse- kvens-vurdering. Ved en væsentlig påvirkning forstås en påvirkning som vil medføre skade på områdets økologiske funktionalitet. Vurdering af et projekts konsekvenser for et berørt Natura 2000-områdes integritet skal foretages ud fra Natura 2000-områdets konkrete bevaringsmålsætninger, jf. bevaringsmål-sætningerne i Natura 2000-planerne. Hvor et Natura 2000 områdes udpegningsgrundlag er tilknyttet en målsat vandforekomst (dvs. indeholder eller er afhængig af en vandforekomst, omfattet af vandplanlægningen) skal væsentlighedsvurderingen inkludere en samtidig vurdering af projektets mulige påvirkning af denne vandfore- komsts tilstand, herunder muligheden for at forekomsten kan opnå eller fastholde det fastsatte miljømål i vandplanerne.

4. Vandområdeplaner og konkrete miljømål Hesnæs Havn ligger i vandområdedistrikt Sjælland og hovedvandopland Østersøen. Miljømål og tilstand for området i den seneste vandområdeplan 2021-2027 er angivet i Tabel 1 nedenfor.

Tabel 1 - Karakteristik af vandområde Hjelm Bugt i den seneste vandområdeplan 2021-2027.

Vandområdedistrikt:

Sjælland

Hovedvandopland:

Østersøen

DK Vandområde ID:

44 EU Vandområde ID:

DKCOAST44

Navn:

Hjelm Bugt

Kategori af overfladevandområde:

Kystvand

Areal:

343 km2

Naturlig, kunstig eller stærkt modificeret:

Naturlig

Miljømål for samlet økologisk tilstand/potenti- ale:

God økologisk tilstand

Miljømål for kemisk tilstand:

God kemisk tilstand

Samlet økologisk tilstand/potentiale

Moderat økologisk til- stand

Bilag 1 - Væsentlighedsvurdering, Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn_3_OK Side 7 af 26 Bemærkning til samlet økologisk tilstand/po- tentiale:

• Kemisk tilstand:

Ikke-god kemisk til- stand Økologisk tilstand/potentiale, fytoplankton (klo- rofyl): Moderat økologisk til- stand Økologisk tilstand/potentiale, rodfæstede plan- ter (dækfrøede): Moderat økologisk til- stand Økologisk tilstand/potentiale, bentiske inverte- brater: Moderat økologisk til- stand Økologisk tilstand/potentiale, vandets klarhed:

Ikke anvendelig

Økologisk tilstand/potentiale, iltforhold:

Ikke anvendelig

Økologisk tilstand/potentiale, nationalt speci- fikke stoffer: Ikke-god økologisk til- stand

4.1. Økologisk tilstand Miljømålet for den samlede økologiske tilstand er god økologisk tilstand.

Vurderingen af den aktuelle tilstand i vandområdeplan1 er baseret på kvali- tetselementerne fytoplankton, rodfæstede planter, bentiske invertebrater og nationalt specifikke stoffer, mens tilstand for de øvrige kvalitetselemen- ter er ikke anvendelige for vandområdet. For rodfæstede planter er der fastlagt et miljømål for dybdegrænsens for hovedudbredelsen af ålegræs (svarende til mindst 10 % dækning) på mini- mum 7,3 m. Den samlede økologiske tilstand er i basisanalysen vurderet til at være moderat. Dette skyldes at målet for kvalitetselementet rodfæstede planter ikke er opfyldt, jævnfør Tabel 2 nedenfor. Tabel 2 - Kvalitetselementer som indgår i basisanalysens vurdering af den samlede økologiske tilstand i Hjelm Bugt. Kvalitets- element Parameter Mål (MKK) Akutel værdi (2022) Tilstand Fytoplank- ton Klorofyl ≤ 1,3 μg/l 1,9 μg/l Moderat Rodfæstede planter Dybde- grænse for hovedudbre- delse ≥ 7,3 m 6 m (2021) Moderat Bentiske in- vertebrater Bundfauna- indeks ≥ 0,68 EQR 0,61 EQR Moderat Vandets klarhed

Ikke an- vendelig Iltforhold

Ikke an- vendelig

1 https://vandplandata.dk/vp3genbesoeg2024/vandomraade/kystvande/DKCOAST44

Bilag 1 - Væsentlighedsvurdering, Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn_3_OK Side 8 af 26 Nationalt specifikke stoffer (Biota) Arsen (CAS 7440-38-2)

PCB, sum 33 μg/kg VV

0,16 μg/kg

VV

1756,8 μg/kg VV (2019)

1,516 μg/kg

VV (2021)

Ikke-god

Der er en mindre risiko for en lettere ophvirvling af sediment i forbindelse med rammearbejdet. Rammearbejdet udføres inden for havnens dæk- kende værker i et forholdsvis lukket havnebassin, hvorfor spredning af evt. ophvirvlet materiale begrænses hertil. Ved etableringen af den nye østmo- len føres den yderste del af molens tå ned under havbundsniveau. Det op- gravet materiale sideflyttes midlertidigt og genudlægges over den nye tå. Arbejdet kan medføre en mindre ophvirvling af sediment, som vurderes at være lokal og af begrænset omfang. Tilstanden for fytoplankton er moderat. Det vurderes, at der i forbindelse med oprensningsarbejdet vil være risiko for lokal spredning af sediment i området. Da materialet primært består af sand, vil der i oprensningsperio- den blive suspenderet mindre mængder sediment i vandsøjlen. Sprednin- gen af nærrigsstoffer vurderes at være relativ lille og kortvarig. Den poten- tielle påvirkning af fytoplankton vil dels være en hæmmet vækst, som følge af sedimentspredning og deraf følgende øget turbiditet, dels en sti- mulering som følge af frigivelses af nærigsalte. De to modsatrettede virk- ninger vil være midlertidige, og vil betyde at der ikke forventes væsentlig samlet påvirkning af fytoplankton. Der er derfor ikke risiko for at projektet vil påvirke muligheden for at opretholde en god tilstand ofr kvalitetsele- mentet fytoplankton. Grundet det begrænsede sedimentspild under anlægsarbejdet, er evt. på- virkning af ålegræs blevet vurderet til ubetydelig og ikke til hinder for at opnå målet for ålegræssets dybdeudbredelse. Anlægsarbejdet planlægges ligeledes udført i vinterhalvåret, hvor de rodfæstede planter er mindre ak- tive, hvorved påvirkningen begrænses. Det vurderes derfor ikke at projek- tet er til hinde for at målene for kvalitetselementerne rodfæstede planter kan opnås. Der vil i forbindelse med projektet ikke blive anvendt eller udledt miljø- fremmede stoffer. Der er derfor ikke risiko for at forringe tilstanden i for- hold til de nationale specifikke stoffer.

4.2. Kemisk tilstand Miljømålet for den kemiske tilstand er god kemisk tilstand. Den kemiske tilstand er i basisanalysen vurderet til ikke-god kemiske tilstand pga. over- skridelse af cadmium, nikkel, bly, kviksølv og BDE.

Spunsen som erstatter den gamle kaj dimensioneres med en 50 års levetid uden katodisk beskyttelse. Der er på nuværende tidspunkt i projektet ikke planlagt opsætning af anoder. De oprensede materialer fra havnebassinet, som forventes anvendt til op- fyldning, vurderes at være rene, da de primært består af sediment, der er skyllet ind fra havbunden uden for de ydre dækkende værker. Der forelig- ger desuden en gyldig bypasstilladelse for tilsvarende materialer oprenset i både indsejlingen og havnebassinet.

Bilag 1 - Væsentlighedsvurdering, Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn_3_OK Side 9 af 26 Der vil i forbindelse med projektet ikke blive anvendt eller udledt miljø- fremmede stoffer. Det vurderes samlet set at projektet ikke vil påvirke mulighederne for at opnå vandområdeplanens mål om en god kemisk til- stand. Det vurderes, at anlægsarbejdet ikke vil have en negativ indflydelse på naturen i nærområdet omkring havnen.

• 5. Havstrategi Miljøstyrelsen har i 2024 udgivet et indsatsprogram for Danmarks Havstra- tegi II, som dækker perioden 2023 – 2027. Indsatsprogrammet skal sikre at Danmarks havområder opnår og opretholder en god miljøtilstand senest i 2027, og den er baseret på den seneste tilstandsvurdering fra 2019 som omfatter 11 deskriptorer.
• 1. Biodiversitet For havets dyrearter vil opretholdelse af biodiversitet sige, at de arter, der på grundlag af de fremherskende forhold naturligt lever i et be- stemt havområde, rent faktisk også er til stede og har sunde bestande.

God miljøtilstand er, når biodiversiteten opretholdes, og tætheden af arter svarer til de fremherskende forhold, og når habitattypens tilstand ikke påvirkes negativt af menneskeskabte belastninger.

• 2. Ikke-hjemmehørende arter God miljøtilstand er, når indførelsen af ikke-hjemmehørende arter via menneskelige aktiviteter er minimeret og så vidt muligt reduceret til nul, og den geografiske udbredelse ikke medfører negative effekter på havets arter og naturtyper.
• 3. Erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande God miljøtilstand er, når populationerne af alle fiske- og skaldyrarter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske græn- ser og udviser en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
• 4. Havets fødenet God miljøtilstand er, når alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekommer med normal tæthed og diversitet samt er på ni- veauer, som sikrer en stabil artstæthed og opretholdelse af arternes fulde reproduktionsevne.
• 5. Eutrofiering God miljøtilstand er, når menneskeskabt eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf såsom tab af biodiversitet, forrin- gelse af økosystemet, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
• 6. Havbundens integritet God miljøtilstand er, når havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og når havbundens biodiversitet er opretholdt, og udstrækning af tab og negative effekter pr. habitattype ikke overstiger kommende tærskelværdier fastsat i EU.
• 7. Hydrografiske ændringer God miljøtilstand er, når permanent ændring af de hydrografiske egen- skaber ikke påvirker de marine økosystemer i negativ retning.
• 8. Forurenende stoffer

Bilag 1 - Væsentlighedsvurdering, Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn_3_OK Side 10 af 26 God miljøtilstand for koncentrationer og arters sundhed er, når kon- centrationerne af forurenende stoffer ikke overskrider fastsatte tær- skelværdier.

• 9. Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum God miljøtilstand er, når der ikke er signifikante overskridelser af gæl- dende maksimalgrænseværdier i fødevarelovgivningen for fisk og skal- dyr til konsum.
• 10. Marint affald God miljøtilstand er, når egenskaberne ved og mængderne af affald i havet ikke skader kyst- og havmiljøet.
• 11. Undervandsstøj God miljøtilstand er, når undervandsstøj befinder sig på et niveau, der ikke påvirker arter i negativ retning.

Det aktuelle projekt må ikke forhindre, at havet opnår og opretholder en god miljøtilstand. Dette afsnit vil vurdere projektets mulige virkninger på de 11 forskellige deskriptorer af havstrategien. Således vurderes evt. indvirkninger på hav- miljøet.

5.1. Biodiversitet Projektområdet er beliggende i eksisterende havneareal og ca. 2 km uden for nærmeste Natura 2000-område. Der udføres anlægsarbejde i et om- råde, der allerede er præget af menneskelig aktivitet, og hvor der ikke er direkte kontakt med sårbare marine naturområdet eller beskyttede arter.

Projektet vurderes ikke at påvirke biodiversiteten i havet nær projektområ- det.

5.2. Ikke-hjemmehørende arter Projektet vurderes ikke at indebære risiko for introduktion af ikke hjemme- hørende arter, og vil dermed ikke påvirke mulighederne for at opnå en god miljøstilstand for denne deskriptor.
5.3. Erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande Projektområdet anvendes ikke til erhvervsmæssigt fiskeri og omfatter ikke gydeområder, opvækstområder eller fødesøgningsområder for kommerci- elle fiskearter. Der sker ingen udledning af stoffer, fysisk barriere eller ha- bitatpåvirkning, som kan skade fiskebestande. Projektet vurderes derfor ikke at påvirke mulighederne for at opnå en god miljøstilstand for denne deskriptor.
5.4. Havets fødenet Der sker ingen ændring i tilgængelighed af føde, ingen påvirkning af nøgle- arter eller forstyrrelser af trofiske relationer i projektområdet. Da anlægs- arbejdet foregår i og ved den eksisterende havn, vurderes projektet ikke at påvirke havets fødekæde. Projektet vurderes ikke at påvirke mulighederne for at opnå en god miljøstilstand for denne deskriptor.
5.5. Eutrofiering Projektet medfører ikke udledning af kvælstof eller fosfor til vandmiljøet og indebærer dermed ingen tilførsel af næringsstoffer, som kan bidrage til eutrofiering. De anvendte materialer er rene, og det oprensede sediment, der nyttiggøres til opfyld, vurderes egnet og med minimal risiko for

Bilag 1 - Væsentlighedsvurdering, Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn_3_OK Side 11 af 26 frigivelse af næringsstoffer. På ydersiden af molen sideflyttes materiale for nedgravning af molens tå, hvorefter det fyldes oven på tåen. I henhold til jordartskortet forventes der at ligge marint sand/ler på havbunden. An- lægsarbejdet udføres primært i vinterhalvåret. Der sker ingen vandudled- ning fra anlægsarbejdet. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil bidrage til vækst af alger, iltsvind eller andre effekter forbundet med eutrofiering, eller påvirke havstrategiens målsætning om at minimere menneskeskabt eutrofiering negativt.

5.6. Havbundens integritet Projektet omfatter etablering af ny spuns og opfyldning i eksisterende hav- nebassin. Anlægsarbejdet foregår i og omkring havneområdet, som i for- vejen er påvirket af menneskelig aktivitet. Der kan i forbindelse med reno- vering af de ydre dækkende værker blive inddraget et mindre areal af hav- bunden på ydersiden af de nuværende konstruktioner. I forbindelse med projektet inddrages ca. 3150 m2 havbund, fordelt på ydersiden af de dæk- kende værker, landindvindingen og nye kajindfatninger. Denne potentielle inddragelse vurderes dog som begrænset og lokal, og der sker ingen på- virkning af sårbare eller naturlige havbundsområder. Projektet vurderes derfor ikke at forringe havbundens overordnede struktur, biologiske funk- tion eller integritet. Projektet vurderes derfor ikke at påvirke mulighederne for at opnå en god miljøstilstand for denne deskriptor.
5.7. Hydrografiske ændringer Projektet indebærer en lokal opfyldning og etablering af ny spunsvæg i ek- sisterende havneområde samt etablering af stenmoler, hvor der afgraves på ydersiden af den østlige mole. Arbejdet foretages inden for og omkring havnens eksisterende afgrænsning og medfører ingen ændringer i strøm- forhold, tidevand, bølgeudbredelse eller sedimenttransport, hverken i hav- nen eller i det omgivende havmiljø. Det vurderes derfor at projektet ikke medfør hydrografiske ændringer, som kan påvirke marine økosystemer ne- gativt, og projektet er derned i overensstemmelse med havstrategiens målsætning for denne deskriptor.
5.8. Forurenende stoffer Projektet indebærer ikke udledning eller frigivelse af forurenende stoffer og medfører dermed ingen risiko for, at fastsatte grænseværdier i vandmiljøet overskrides. De anvendte materialer er rene og omfatter udelukkende stål beton, sand, sten og træ. Der nyttiggøres oprenset sediment fra havbun- den, som vurderes egnet og uden indhold af miljøskadelige stoffer. Projek- tet vil derfor ikke påvirke mulighederne for at opnå en god miljøtilstand i henhold til denne deskriptor. Se i øvrigt afsnit 4 vedrørende vandområde- plan og økologisk- og kemisk tilstand.
5.9. Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum Projektet indebærer ikke udledning eller frigivelse af forurenende stoffer og dermed heller risiko for, at fastsatte grænseværdier for miljøfarlige stoffer i fisk og skaldyr til konsum overskrides. Projektet vurderes derfor ikke at påvirke mulighederne for at opnå god miljøtilstand i henhold til denne de- skriptor.
5.10. Marint affald Projektet indebærer ikke generering af marint affald, idet affald i forbin- delse med etablering af projektet vil blive bortskaffet på land. Det vurde- res, at der ikke vil være en større affaldsproduktion. Der anvendes pri- mært stål, beton, træ, sten og sand. Af udbudsmaterialet kommer det til at fremgå, hvor mange mængder der skal anvendes af hver del, hvorved

Bilag 1 - Væsentlighedsvurdering, Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn_3_OK Side 12 af 26 affaldsproduktionen holdes nede. Projektet vil der med ikke påvirke mulig- hederne of rat opnå en god miljøtilstand for denne deskriptor.

5.11. Undervandsstøj Der vil blive anvendt soft-starter, pingere eller sælskræmmer i forbindelse med ramning af spuns. Krav om brug af soft-starter, pingere eller sælskræmmer er standard ved alle projekter med rammearbejder på vand, som A1 Consult udbyder. Dette sikrer at marinepattedyr kan nå at for- trænge fra området inden det støjende arbejde påbegynder. Påvirkningen vil desuden være begrænset til en periode på ca. 8-10 uger. Anlægsarbej- det forventes derfor ikke at have varige eller betydelige støjpåvirkninger og vurderes ikke at forhindre opnåelsen af god miljøtilstand i henhold til denne deskriptor.
5.12. Konklusion vedrørende havstrategiens deskriptorer På baggrund af projektets karakter, omfang og lokalitet vurderes det, at anlægsarbejdet og projektet ved Hesnæs Havn ikke vil påvirke nogen af de 11 deskriptorer i Danmarks Havstrategi II negativt. Projektet foregår i et eksisterende havneområde, som i forvejen er præget af menneskelig akti- vitet. Rammearbejder, opfyldning og renovering sker i og omkring havnens nuværende fysiske rammer. Der sker ingen fysisk eller funktionel påvirk- ning af Natura 2000-områder, følsomme levesteder, havbundsstrukturer eller marine økosystemers integritet. Eventuelle påvirkninger – herunder støj og lokal bundpåvirkning – vurderes som midlertidige, afgrænsede og uden betydning for havområdets økologiske tilstand.

Det konkluderes derfor, at projektet er foreneligt med målsætningerne i Danmarks Havstrategi II, og at anlægsaktiviteterne ikke er til hinder for opnåelsen eller opretholdelsen af en god miljøtilstand i havet og i henhold til de 11 deskriptorer.

Bilag 1 - Væsentlighedsvurdering, Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn_3_OK Side 13 af 26

6. Områdets udpegningsgrundlag Af Natura 2000 basisanalyse 2022-2027 for Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund fremgår det hvilke typer naturtyper samt arter, der er udpegningsgrundlag for området og ønskes beskyttet. Naturtyper, arter og fuglearter fremgår af Figur 6 og Figur 7..

Figur 7 - Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 84.

6.1. Områdets naturtyper Som det fremgår af Figur 8 nedenfor, ligger projektområdet uden for de udpegede habitatnaturtyper. Den nærmeste registrerede naturtype er ma- rin habitatnatur, som er beliggende ca. 2 km fra projektlokaliteten.

Figur 6 - Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 147.

Bilag 1 - Væsentlighedsvurdering, Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn_3_OK Side 14 af 26

Figur 8 - Habitatnaturtyper for Habitatområde nr. 147. Det vurderes at projektet hverken direkte eller indirekte vil berøre habitat- områdets marin habitatnatur, da projektområdet er lokaliseret i et eksiste- rende havneområde. Projektområdet ligger udenfor habitatnaturtyperne. De nærmeste naturty- per er Rev (1170) og Sandbanke (1110), som det fremgår af Figur 9.

Bilag 1 - Væsentlighedsvurdering, Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn_3_OK Side 15 af 26

Figur 9 - Marine naturtyper for område nr. 147 og fiskeriintensitet for 2013-2018. Naturtypen rev (1170) er områder på havbunden med hård bund for ek- sempel stenrev, ofte med en stor artsrigdom af dyr og planter. Naturtypen rev rummer også de såkaldte biogene rev, hvor den hårde bund er dannet af for eksempel blåmuslinger eller hestemuslinger. Naturtypen sandbanke (1110) er dannet ved materialetransport langs ky- sterne for eksempel i form af revler, der kan være ubevoksede eller even- tuelt med ålegræs. Det vurderes, at anlægsarbejdet ikke vil have en negativ indflydelse på na- turtyperne beliggende ca. 2 km fra projektområde.

Bilag 1 - Væsentlighedsvurdering, Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn_3_OK Side 16 af 26

6.2. Områdets habitatarter 6.2.1. Mygblomst Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund:

Citat: ”Mygblomst vokser på nøgen jordbund eller i mosdæk- ket i rigkær (ekstremrigkær). Arten har tidligere været kendt fra flere end 100 lokaliteter i Danmark, primært i den konti- nentale region, men med enkelte forekomster i den atlanti- ske.” Citat: ”I Natura 2000-området findes mygblomst i Even.” Projektområdet egner sig ikke som levested for mygblomsten og nærmeste observerede levested for arten er Even sø ca. 34,5 km fra projektområdet. Projektet vurderes ikke at påvirke arten.

6.2.2. Stor kærguldsmed

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund: Citat: ”Stor kærguldsmed foretrækker rene, næringsfattige el- ler svagt næringsrige stillestående søer, men findes også ved brunvandede skovsøer og ved gamle tørvegrave.” Citat: ”Arten er i forbindelse med NOVANA-overvågning blevet eftersøgt på Ulvshale Hede i 2017 i de to vandhuller, hvor den blev fundet i 2014. Den blev kun fundet i det ene vandhul med 2 voksne individer.” Projektområdet egner sig ikke som levested for stor kærguldsmed og nær- meste observerede levested for arten er Horreby Lyng ca. 8,5 km væk fra projektområdet. Projektet vurderes ikke at påvirke arten.

6.2.3. Skæv vindelsnegl

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund: Citat: ”Skæv vindelsnegl lever på både tørre og fugtige ste- der. Arten er ca. 2 mm lang og kan forekomme i en række biotoper, fra fugtige enge, rigkær, starsumpe og strandvolde til mere tørre levesteder som overdrev, blandet løvskov, markhegn og stengærder. Den findes især på kalkholdig el- ler kalkrig bund.” Citat: ”Skæv vindelsnegl er i forbindelse med det nationale overvågningsprogram fundet på 4 lokaliteter. Den blev fun- det i Ræveholmsmose, der er en del af udvidelsen af habi- tatområdet, i 2012 og i Even i 2014, men er ikke genfundet på disse lokaliteter ved eftersøgningen i 2018. Den er derud- over fundet ved Østerskov ved Langebæk og ved Stensby Skov i 2019.” Projektområdet vurderes ikke egnet som levested for skæv vindelsnegl, og nærmeste kende forekomst af arten ligger ca. 17,5 km væk. Arten kan po- tentielt forekomme i strandengsområdet omkring 190 m fra projektområ- det. Projektet vurderes ikke at påvirke arten.

Bilag 1 - Væsentlighedsvurdering, Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn_3_OK Side 17 af 26 6.2.4. Sumpvindelsnegl Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund: Citat: ”Sumpvindelsnegl lever på fugtige steder, især på kalkholdig eller kalkrig bund. Arten er 2-3 mm lang og findes på ældre og især visne blade fra lige over jord- eller vand- overfladen og opefter inde i bevoksninger eller tuer af høje star-arter og lignende planter.” Citat: ”Den er genfundet i Even i 2018. I Ræveholmsmose, der er en del af udvidelsen af habitatområdet, er den fundet i 2012 og genfundet i 2018. Den er derudover blevet efter- søgt i Bøndernes Egehoved på Jungshoved, Sorteholm syd for Ræveholmsmose, Østerskov ved Langebæk, Stensbyskov og Hårbølle Pynt på Møn. Den er blevet fundet på alle lokali- teter.” Projektområdet egner sig ikke som levested for sumpvindelsnegl og nær- meste observerede levested for arten er ved Hårbølle pynt ca. 6,5 km fra projektområdet. Projektet vurderes ikke at påvirke arten.

6.2.5. Flodlampret

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund: Citat: ”Flodlampretten er forholdsvis sjælden i Danmark, og er kun registreret i større antal ganske få steder. [...] Fra Sjælland er der kun gjort ganske få fund.” Citat: ”Flodlampret er ny på områdets udpegningsgrundlag og der er derfor ikke registreringer af arten i NOVANA-pro- grammets overvågning. Det er derfor ikke muligt på nuvæ- rende tidspunkt at give en nærmere beskrivelse af artens fo- rekomst i området.” Projektområdet egner sig ikke som levested for flodlampret. Arten er ikke registreret i området, og der foreligger ingen observationer fra nærlig- gende vandløb. Projektet vurderes derfor ikke at påvirke arten.

6.2.6. Havlampret

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund: Citat: ”Havlampretten opvokser i havet som parasit på andre fisk, og vandrer i sommerperioden ind i større vandløb for at gyde. [...] Den gyder på vandløbsstrækninger med god strøm, og hvor vandløbsbunden består af sten og grus.” Citat: ”Havlampret er ny på områdets udpegningsgrundlag og der er derfor ikke registreringer af arten i NOVANA-pro- grammets overvågning. Det er derfor ikke muligt på nuvæ- rende tidspunkt at give en nærmere beskrivelse af artens fo- rekomst i området.”

Bilag 1 - Væsentlighedsvurdering, Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn_3_OK Side 18 af 26 Projektområdet egner sig ikke som levested for havlampret. Arten er ikke registreret i området og er kun sjældent fundet i danske vandløb. Projekt- området vurderes derfor ikke at påvirke arten.

6.2.7. Stor vandsalamander

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund: Citat: ”Stor vandsalamander yngler i vandhuller af varie- rende størrelse, og det er ikke ualmindeligt at finde den i vandhuller, der er mindre end 100 m². Arten er følsom over for eutrofiering og overskygning af vandhullerne. (…) Raste- stederne er oftest knyttet til skov og menneskeboliger” Citat: ”Stor vandsalamander er registreret i 7 ud af 36 efter- søgte vandhuller i den igangværende overvågning, og vur- deres derfor at forekomme i ca. 20 % af områdets vandhul- ler.” Citat: ”Der er kortlagt levesteder i hele habitatområdet, men med den største koncentration på Ulvshale.” Der er ikke registreret forekomst af stor vandsalamander i eller omkring projektområdet ved Hesnæs Havn. Projektområdet egner sig ikke som le- vested for stor salamander og nærmeste observerede levested for arten er ca. 6,5 km fra projektområdet. Projektområdet vurderes ikke at påvirke arten.

6.2.8. Marsvin

Nedenstående tekst er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund: Citat: ”Habitatområde H147 ligger i en del Østersøen, der sandsynligvis udgør et transitionsområde mellem Bælthavs- populationen (der bruger området om sommeren) og Øster- søpopulationen (der bruger området om vinteren). [...] Om- rådet vurderes at være af middel betydning for populationen af marsvin, da der er tale om et relativt stort område (>20 km²) med middel tæthed af marsvin i mindst en sæson” Marsvin vurderes at kunne forekomme i projektområdet som en del af et overgangsområde mellem Bælthavs- og Østersøbestanden. Området er ikke kendt som kerneområde, men vurderes at være af middel betydning for arten. Projektet omfatter midlertidigt anlægsarbejde med potentielt støjende aktiviteter, se i øvrigt afsnit 5.11 og 7.3.. Projektet vurderes der- for ikke væsentligt at påvirke arten.

6.2.9. Bredøret flagermus

Nedenstående tekst er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund: Citat: ”Bredøret flagermus er tilknyttet gamle løvskove med gamle, hule træer og mindre åbne områder.” Citat: ”Bredøret flagermus er i forbindelse med NOVANA- overvågningen ikke registreret inden for Natura 2000-områ- det, men lige uden for i området omkring Næsgård og

Bilag 1 - Væsentlighedsvurdering, Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn_3_OK Side 19 af 26 Grønsund. [...] Det vurderes således ikke at være trusler mod artens forekomst i området.” Bredøret flagermus er registreret ca. 6 km fra projektområdet. Projektom- rådet udgør ikke et egnet habitat i form af gammel løvskov eller hule træer. Projektet vurderes derfor ikke at påvirke arten. S i øvrigt afsnit 7.1.

Bredøret flagermus er et udpegningsgrundlag for Natura 2000-område

257, men der er ingen registrerede observationer af arten.

6.2.10. Spættet sæl

Nedenstående tekst er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund: Citat: ”Den forekommer især i de kystnære farvande, hvor der er rigelig føde, og hvor der findes uforstyrrede yngle- /hvilepladser på sandbanker, rev, holme og øer.” Citat: ”Bestanden af spættet sæl bliver optalt i Bøgestrøm- men samt ud for det nordøstlige Jungshoved. Bestanden har en opadgående tendens med 2018 som et godt år med 60 registrerede sæler, efter et par år med nedgang.” Spættet sæl forekommer primært i Bøgestrømmen og ved Jungshoved, ca. 25 km fra projektområdet. Projektområdet rummer ikke egnede rasteom- råder, og der forventes ikke støjpåvirkning, der rækker ind i kendte op- holdszoner. Det kan dog ikke udelukkes, at spættet sæl lejlighedsvis kan passere igennem området i forbindelse med fouragering. Projektet vurde- res samlet set ikke at påvirke arten.

6.3. Områdets fuglearter Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F84 er gennemgået i 2018-21. For trækfugle er følgende ikke til stede i national eller internatio- nal væsentlig forekomst: sangsvane (T), toppet skallesluger (T) og stor skallesluger (T) i fuglebeskyttelsesområde F84. De nævnte fugle er derfor ikke omtalt yderligere i basisanalysen og benævnes derfor heller ikke nær- værende væsentlighedsvurdering. Det vurderes derfor at projektet ikke påvirker disse arter negativ.

6.3.1. Knopsvane (T)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund: Citat: ”Knopsvanens forekomst som trækfugl i fuglebeskyt- telsesområde nr. 84 er stærkt fluktuerende, men vurderes overordnet at være stabil i området.” Citat: ”(…) Der vurderes derfor ikke at være trusler mod ar- tens forekomst som trækfugl i området.” Det kan ikke afvises, at der kan forekomme knopsvaner i eller i nærheden af projektområdet. Der vil kunne forekomme kortvarige forstyrrelser, som følge af arbejder i projektområdet, som vil medføre at arten bliver fortruk- ket til andre områder. Det vurderes, at projektet ikke vil have væsentlig påvirkning af knopsvanen.

Bilag 1 - Væsentlighedsvurdering, Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn_3_OK Side 20 af 26 6.3.2. Troldand (T) Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund: Citat: ”Troldand opholder sig hovedsageligt i større søer om dagen og flyver om natten til lavvandede og gerne brak- vandsområder, hvor den ernærer sig af bunddyr som snegle, muslinger og orme. De store lavvandede bugter samt træk- fuglereservaterne i området tilgodeser generelt artens krav til fourageringsområder og til sikre og uforstyrrede rastelo- kaliteter.” Det vurderes, at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning af troldan- den, da projektområdet ikke egner sig som raste- og fourageringsområde for arten.

6.3.3. Lille skallesluger (T)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund: Citat: ”Lille skallesluger yngler i søer og floder i det nordlig- ste Skandinavien og Rusland og videre østover. Arten yngler ikke i Danmark, men overvintrer ret almindeligt i større søer og beskyttede vige.” Citat: ”Arten fouragerer på småfisk i lavvandede områder og kræver uforstyrrede fourageringsområder. Da fuglebeskyt- telsesområdet indeholder store lavvandede bugter og reser- vater med ringe forstyrrelse vurderes det, at der ikke aktuelt er trusler mod arten i området.” Det vurderes, at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning af lille skallesluger, da projektområdet ikke egner sig som raste- og fouragerings- område for arten.

6.3.4. Havørn (T)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund: Citat: ”Havørn yngler primært i Norge, Østeuropa og i lan- dene omkring Østersøen. (…) De optræder især i fjorde, ved større søer og ved lavvandede kyster og sunde, hvor der op- holder sig større mængder af overvintrende gæs og svøm- mefugle.” Citat: ”Havørn raster i fuglebeskyttelsesområde F84 med en lidt svingende bestand på 0-2 fugle.” Det vurderes, at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning af havørn, da projektområdet ligger uden for artens yngleområde. Havørn raster lej- lighedsvis i Fuglebeskyttelsesområde F84. Det vurderes, at projektområdet ikke er af central betydning for havørnen.

6.3.5. Blishøne (T)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund:

Bilag 1 - Væsentlighedsvurdering, Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn_3_OK Side 21 af 26 Citat: ”I fuglebeskyttelsesområde F84 er der en stabil til fal- dende tendens for bestandsstørrelsen af overvinterende blis- høns set over hele perioden 2004-2017.” Citat: ”Dens krav til sikre og uforstyrrede raste- og overvint- ringslokaliteter vurderes at være sikret via de eksisterende reservatbestemmelser.” Det vurderes, at projektområdet ikke har væsentlig betydningfor blishø- nen, og der foreligger ingen oplysninger om en større koncentration af ar- ten i området. Projekt vurderes ikke at påvirke arten.

6.3.6. Fjordterne (Y)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund: Citat: ”Fjordterne yngler i kolonier på øer og holme langs kysten ofte i selskab med havterne eller hættemåge. Arten ses også ynglende på indlandslokaliteter…” Citat: ”Ved den seneste overvågning af terner i 2019 blev der registreret i alt 9 ynglepar i området. (…) 8 par på Deg- neholm samt et par på Sækkesand. (…) Fjordternen er på udpegningsgrundlaget i begge fuglebeskyttelsesområder, men er kun fundet i F89.” Fjordterne indgår i udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde F84, men der er ikke registreret ynglende fjordterner i dette område. De seneste registreringer er begrænset til F89. Der er registret et levested for fjordterne ca. 8,5 km væk fra projektområdet. Projektet vurderes derfor ikke at have betydning for artens yngleforekomst, og projektet forventes ikke at påvirke fjordterne.

6.3.7. Havterne (Y)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund: Citat: ”Havterne yngler i Danmark overvejende på små ube- boede øer og sandrevler med sparsom vegetation.” Citat: ”Ved overvågningen af terner i 2019 blev der i alt re- gistreret 68 ynglende havternepar. Hovedparten (...) yng- lede på Sækkesand, mens 14 par slog sig ned på Nyord Sydeng og 2 par ynglede på Degneholm i Bøgestrømmen.” Det vurderes at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning af hav- terne, da projektområdet ligger uden for artens yngleområde. Nærmeste registrerede levested for havterne er ca. 8,5 km fra projektområdet, leve- stedet er vurderet at være i moderat tilstand.

6.3.8. Havørn (Y)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund: Citat: ”Artens ynglelokaliteter udgøres af områder ved ky- sten eller ved større søer med skov og fourageringsområder i form af fladvandede kystnære områder, laguner og andre

Bilag 1 - Væsentlighedsvurdering, Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn_3_OK Side 22 af 26 vandområder. Reden placeres normalt i et stort træ med godt udsyn og få menneskeskabte forstyrrelser specielt i starten af yngletiden.” Citat: ”På Tærø (Fuglebeskyttelsesområde F84) er havørn registreret som ynglende fra 2006-2009, i 2013 og sidst i 2017. I 2013 er der registreret 2 ynglepar, hvoraf kun det ene er på Tærø.” Det vurderes, at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning af havørn, da projektområdet ligger uden for artens yngleområde. Nærmeste regi- strerede ynglested for havørn er på Tærø ca. 15 km fra projektområdet.

7. Bilag IV arter I dette afsnit vurderes potentielle påvirkninger af den økologiske funktio- nalitet for arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV i og i nærheden af Natura 2000-området.

En indledende vurdering af arternes relevans for projektet fremgår af Tabel 3 nedenfor. Tabel 3 - Bilag IV-arter og deres relevans for det aktuelle projekt.

Gruppe

Art

Kan forekomme indenfor eller i nærhe- den af projektområdet Relevant i forhold til projektet Pattedyr Alle arter af flagermus Ja. Der et par registreringer af flagermus i nærheden af projektområdet. Ja. Se afsnit 6.2.9 og 7.1.

Hasselmus

Nej. Arten findes kun få steder i Danmark, på Midt- og Sydsjælland samt Langeland og på Sydfyn. Nej.

Birkemus

Nej. Birkemusen lever kun to steder i Dan- mark: I det sydvestlige Limfjordsområde og i den sydøstlige del af Jylland mellem Søn- derjylland og Vejle. Projektområdet egner sig ikke som levested. Nej.

Odder

Ja. Arten er registreret en enkelt gang et par kilometer fra projektområdet. Ja. Se i øvrigt afsnit 7.2. Alle arter af hvaler Ja. Der er ingen registreringer af arten i nærheden af projektområdet. Området om- kring havnen er ikke vurderet som et vigtigt levested for marsvin. Ja. Se afsnit 6.2.8 og 7.3.

Bæver

Nej. Bæver forekommer i Nordsjælland, Midtjylland samt i Naturpark Maribosøerne. Nej.

Ulv

Nej. Ulv findes i Danmark kun i Midtjylland. Nej.

Bilag 1 - Væsentlighedsvurdering, Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn_3_OK Side 23 af 26 Gruppe Art Kan forekomme indenfor eller i nærhe- den af projektområdet Relevant i forhold til projektet Krybdyr Markfirben Nej, da der hverken findes hede eller klitter i nærheden vurderes en forekomst ikke sandsynlig i projektområdet. Nej.

Padder

Stor vandsa- lamander Nej. Der er ikke vandområder med potentiel forekomst af arten i nærheden af projekt- området.

Nej. Se i øvrigt afsnit

6.2.7.

Klokkefrø

Nej. Der er ikke vandområder med potentiel forekomst af arten i nærheden af projekt- området. Nej.

Løgfrø

Nej. Der er ikke vandområder med potentiel forekomst af arten i nærheden af projekt- området. Nej.

Løvfrø

Nej. Der er ikke vandområder med potentiel forekomst af arten i nærheden af projekt- området. Nej. Spidssnudet frø Nej. Der er ikke vandområder med potentiel forekomst af arten i nærheden af projekt- området. Nej.

Springfrø

Nej. Der er ikke vandområder med potentiel forekomst af arten i nærheden af projekt- området. Nej.

Strandtudse

Nej. Der er ikke vandområder med potentiel forekomst af arten i nærheden af projekt- området.

Nej

Grønbroget tudse Nej. Der er ikke vandområder med potentiel forekomst af arten i nærheden af projekt- området. Nej.

Fisk

Snæbel

Nej. Arten lever i Danmark kun i Vadehavet og i flere af de større sydvestjyske vandløb. Nej. Hvirvelløse dyr Bred vand- kalv Nej. Arten forekommer kun i renvandede vandhuller på Bornholm og i Nordjylland. Der er ikke vandhuller med potentiel fore- komst af arten i nærheden af projektområ- det. Nej.

Bilag 1 - Væsentlighedsvurdering, Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn_3_OK Side 24 af 26 Gruppe Art Kan forekomme indenfor eller i nærhe- den af projektområdet Relevant i forhold til projektet Lys skive- vandkalv Der er ikke vandhuller med potentiel fore- komst af arten i nærheden af projektområ- det. Nej.

Eremit

Nej. Eremitten findes kun nogle få steder i gamle løvskove på Sjælland og Fyn og ikke indenfor projektområdet. Nej. Sortplettet blåfugl Ja. Arten er de senere år registreret på Møn. Projektområdet forventes ikke at påvirke ar- ten. Nej. Grøn mosa- ikguldsmed Nej. Der er ikke vandområder med potentiel forekomst af arten i nærheden af projekt- området. Nej. Stor kær- guldsmed Nej. Der er ikke vandområder med potentiel forekomst af arten i nærheden af projekt- området.

Nej. Se i øvrigt afsnit

6.2.2. Grøn kølle- guldsmed Nej. I Danmark forekommer grøn kølleguld- smed kun i Jylland i hurtigt strømmende store vandløb. Nej. Natlyssvær- mer Arten forekommer på varme steder med en rig blomsterflora - helst på skråninger, enge eller overdrev. Der forekommer eng ca. 290 meter fra projektområdet, hvor arten poten- tiel kan forekomme. Det forventes ikke, at projektet har nogen påvirkning af arten. Nej. Tykskallet malermus- ling Nej. Denne art findes kun meget få steder i Danmark. Findes i Øvre Suså og Odense Å. Nej.

Planter

Enkelt må- nerude Nej. Arten er meget sjælden i Danmark, og forekommer ikke i nærheden af projektom- rådet. Nej.

Vandranke

Nej. Arten er meget sjælden i Danmark, og forekommer ikke i nærheden af projektom- rådet. Nej.

Bilag 1 - Væsentlighedsvurdering, Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn_3_OK Side 25 af 26 Gruppe Art Kan forekomme indenfor eller i nærhe- den af projektområdet Relevant i forhold til projektet Liden najade Nej. Arten er meget sjælden i Danmark, og forekommer ikke i nærheden af projektom- rådet. Nej.

Fruesko

Nej. Arten er meget sjælden i Danmark, og forekommer ikke i nærheden af projektom- rådet. Nej.

Mygblomst

Nej. Arten er meget sjælden i Danmark, og forekommer ikke i nærheden af projektom- rådet.

Nej. Se i øvrigt afsnit

6.2.1. Gul sten- bræk Nej. Arten er meget sjælden i Danmark, og forekommer ikke i nærheden af projektom- rådet. Nej. Krybende sumpskærm Nej. Arten er meget sjælden i Danmark, og forekommer ikke i nærheden af projektom- rådet. Nej.

7.1. Flagermus Der forekommer 17 arter af flagermus i Danmark. Hvoraf tre af dem er truet, og tre øvrige er næsten truet. Flere arter vurderes at kunne fore- komme i eller omkring projektområdet. Flagermus yngler og raster i træer eller bygninger, og det vurderes ikke at der i forbindelse med projektet be- røres potentielle yngle- eller rastesteder for flagermus. Havnen vurderes ikke at være et væsentligt levested for flagermus.

Anlægsaktiviteterne kan potentielt forstyrre fouragerende flagermus, men da arbejdet foretages i dagtimerne, og dermed udenfor aftentimerne, hvor flagermus er mest aktive, vurderes det ikke at påvirke flagermusenes fou- ragering. Det vurderes dermed at der ikke er risiko for at projektet vil forringe den økologiske funktionalitet for flagermus. Se i øvrigt afsnit 6.2.9 vedr. Bredø- ret flagermus.

7.2. Odder Odder foretrækker især uforstyrrede vandløb, søer, moser og fjordområ- der. Projektområdet er en lystbådehavn med støj og forstyrrelser. Det nærmeste sted odderen er observeret er i Moseby ca. 3 km fra projektom- rådet. Det kan dog ikke udelukke at der kan forekomme oddere. Det vur- deres at havnen ikke er et levested for odder. Odderen er overvejende nataktiv og opholder sig derfor typisk ikke i området i dagtimerne. Anlægs- arbejdet vurderes derfor kun i begrænset omfang at forstyrre arten, da de stadig vil kunne forekomme efter arbejdstidens ophør i aften- og natteti- merne.

Bilag 1 - Væsentlighedsvurdering, Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn_3_OK Side 26 af 26 Det vurderes, at der ikke er risiko for at skade individuelle oddere i forbin- delse med anlægsarbejdet. Det vurderes derfor, at projektet ikke indebærer risiko for en væsentlig forringelse af odderens levevilkår.

7.3. Marsvin Det vurderes, at forekomst af marsvin i projektområdet er usandsynlig.

Området ligger udenfor Natura 2000-område H147 og udgør ikke et kendt opholds- eller fourageringsområde for arten. Der er ikke registreret obser- vationer af marsvin i området i henhold til Danmarks Miljøportal. Det kan ikke udelukkes, at eventuelle marsvin kan opholde sig i nærheden at projektområdet i kortere perioder. Ved anlægsarbejder vil der fore- komme støj. Dette kan potentielt midlertidigt forstyrre eventuelle marsvin, som befinder sig i området, så disse fortrækker andre områder. Arbejdet vil kun medføre en midlertidig forstyrrelses af eventuelle forekomster af arten i anlægsfasen og medfører ikke en permanent indvirken. A1 Consult er ikke bekendt med at der er observeret marsvin ved Hesnæs Havns dækkende værker, hvor arbejdet vil foregå. Rammearbejderne vil foregå i dagtimerne. Det forventes at marsvin vil søge væk fra støjen.

• 8. Projektjusteringer Det vurderes ikke relevant at foretage justeringer af de ydre rammer for projektet.
• 9. Konklusion De største trusler mod arter i Natura 2000-området vurderes at foregå un- der udførelsesperioden, hvor der i forbindelse med rammearbejdet vil fore- komme perioder med støjende aktivitet.

Det vurderes således, at projektet ikke vil påvirke Natura 2000-område nr. 168 væsentligt (herunder Habitatområde H147 og Fuglebeskyttelsesom- råde F84 og F89), og dermed ikke vil være til hindring for, at Natura 2000- området kan opfylde sine målsætninger fremadrettet.

Bilag 2

Ansøgningsskema

Nedenstående skema angiver de oplysninger, som skal indgives til myndighederne ved ansøgning af projekter, der er omfattet af lovens bilag 2, jf. lovens § 21. Bygherren skal, hvor det er relevant for ansøgningen om det konkrete projekt, tage hensyn til kriterierne i lovens bilag 6, når skemaet udfyldes. Såfremt der allerede foreligger oplysninger om de indvirkninger, projektet kan forventes at få på miljøet, medsendes disse oplysninger. Skemaet finder ikke anvendelse for sager, der behandles af Naturstyrelsen og Energistyrelsen. Skemaets oplysningskrav er vejledende og fastsat under hensyntagen til kriterierne i lovens bilag 5.

Basisoplysninger

Projektbeskrivelse (kan vedlægges)

Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav. For havbrug angives anlæggets geografiske placering angivet ved koordinater for havbrugets 4 hjørneafmærkninger i bredde/længde (WGS-84 datum). Projektet berører følgende kommune eller kommuner (omfatter såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet) Oversigtskort i målestok eks. 1:50.000 – Målestok angives. For havbrug angives anlæggets placering på et søkort. Kortbilag i målestok 1:10.000 eller 1:5.000 med indtegning af anlægget og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg).

Forholdet til VVM reglerne

Er projektet opført på bilag 1 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM).

Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m2 Projektets bebyggede areal i m2 Projektets nye befæstede areal i m2 Projektets samlede bygningsmasse i m3 Projektets maksimale bygningshøjde i m Beskrivelse af omfanget af eventuelle nedrivningsarbejder i forbindelse med projektet

• 4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde: Vandmængde i anlægsperioden Affaldstype og mængder i anlægsperioden Spildevand til renseanlæg i anlægsperioden Spildevand med direkte udledning til vandløb, søer, hav i anlægsperioden Håndtering af regnvand i anlægsperioden Anlægsperioden angivet som mm/åå – mm/åå Projektets karakteristika
• 5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfasen: Råstoffer – type og mængde i driftsfasen Mellemprodukter – type og mængde i driftsfasen Færdigvarer – type og mængde i driftsfasen Vandmængde i driftsfasen
• 6. Affaldstype og årlige mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Farligt affald: Andet affald: Spildevand til renseanlæg: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand:

Projektets karakteristika

7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning?

10. Er projektet eller dele af projektet omfattet af BREF- dokumenter?

• 11. Vil projektet kunne overholde de angivne BREF- dokumenter? dokumenter?
• 12. Er projektet eller dele af projektet omfattet af BAT- konklusioner? Projektets karakteristika
• 13. Vil projektet kunne overholde de angivne BAT- konklusioner?

gener. Belysningen vurderes ikke at give anledning til gener for beboere. Belysningen af havnen i driftsfasen er uændret.

23. Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr. 372 af 25. april 2016? X Projektets placering Ja Nej Tekst
24. Kan projektet rummes inden for lokalplanens generelle formål? X Hvis »nej«, angiv hvorfor:
25. Forudsætter projektet dispensation fra gældende bygge- og beskyttelseslinjer? X Hvis »ja« angiv hvilke:
26. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer? X
27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder? X
28. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen? X
☐ Anlægget er placeret i Hesnæs Havn.

Projektets placering

Ja Nej Tekst

• 29. Forudsætter projektet rydning af skov? (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt.) X
• 30. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag? X
• 31. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3.

Ca. 160 m til naturtypen strandeng.

32. Er der forekomst af beskyttede arter og i givet fald hvilke? X
☐ Se bilag 1, væsentlighedsvurderingen.
33. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område.

2,5 km til det fredede område Moseby

Præstegård. I forbindelse med projektet vil der blive etableret en midlertidig arbejdsvej tæt langs strandbeskyttelseslinjen for at muliggøre adgang til den østlige mole.

• 34. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-områder, habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). 2 km til Natura 200-område nr. 168, Habitatsområde H147, Fuglebeskyttelsesområde F84 og F89.
• 35. Vil projektet medføre påvirkninger af overfladevand eller grundvand, f.eks. i form af udledninger til eller fysiske ændringer af vandområder eller grundvandsforekomster? X Hvis »ja« angives hvilken påvirkning, der er tale om.

Der ændres ikke på områdets eksist. afvandingsforhold.

• 36. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser? X
• 37. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening? X Projektområdet er placeret i et V1 kortlagt område. Der vil forud for udbuddet udarbejdet en jordhåndteringsplan som ansøges ved Guldborgsund Kommune.

Det forventes, at den oprensede mængde jord er ren, da dette er blevet tilføjet til havnen fra havet ifm. stormen i oktober 2023, samt at der foreligger en gyldig bypasstilladelse.

38. Er projektet placeret i et område, der i kommuneplanen er udpeget som område med risiko for oversvømmelse.

X Projektet er placeret i et eksisterende havneområde.

• 39. Er projektet placeret i et område, der, jf. oversvømmelsesloven, er udpeget som risikoområde for oversvømmelse? X Projektets placering Ja Nej Tekst
• 40. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)? X
• 41. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande? X
• 42. En beskrivelse af de tilpasninger, ansøger har foretaget af projektet inden ansøgningen blev indsendt og de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge, begrænse eller kompensere for væsentlige skadelige virkninger for miljøet? N/A.
• 43. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger.

Dato: 10-07-2025______________Bygherre/anmelder: Guldborgsund Kommune/ A1 Consult________________ Vejledning Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt sammenholdt med de oplysninger og vejledninger, der henvises til i skemaet. Det forudsættes således, at bygherren eller dennes rådgiver er fortrolig med den miljølovgivning, som projektet omfattes af. Bygherren skal ikke gennem præcise beregninger angive projektets forventede påvirkninger men alene tage stilling til overholdelsen af vejledende grænseværdier og angivne miljøforhold baseret på de oplysninger, der kan hentes på offentlige hjemmesider. Farverne »rød/gul/grøn« angiver, hvorvidt det pågældende tema kan antages at kunne medføre, at projektet vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed være VVM-pligtigt. »Rød« angiver en stor sandsynlighed for VVM-pligt og »grøn« en minimal sandsynlighed for VVM-pligt. Hvis feltet er sort, kan spørgsmålet ikke besvares med ja eller nej. VVM-pligten afgøres dog af VVM-myndigheden. I de fleste tilfælde vil kommunen være VVM-myndighed. Bygherres eller dennes rådgivers udfyldelse af skemaet er omfattet af straffelovens § 161 om strafansvar ved afgivelse af urigtige oplysninger til en offentlig myndighed.

-0.75 -3.25 -1.25 -1.75 -1.75 -2.25 -0.75 -2.25 -2.25 -2.75 -1.75 -1.25 -0.75 -1.25 -1.25 -2.25 -1.75 -3.25 -2.25 -1.25 -2.25 -3.25 -1.25 -1.75 -1.25 -1.25 -2.25 -2.25 -3.25 -2.75 -1.25 -2.75 -2.75 -2.25 -1.75 -1.25 -2.75 -2.75 -2.75 -0.75 -2.75 -2.75 -2.25 -2.75 -3.25 -2.75 -0.75 -1.75 -1.25 -1.25 -1.25 -3.25 -2.75 -2.25 -2.75 -2.75 -2.75 -1.75 -2.75 -2.75 -2.75 -2.25 -2.75 -2.75 -1.25 -2.75 -2.75 -2.75 -0.75 -2.75

• ☒ -1.75

-1.75 -1.75 -3.25 -2.25 -3.25 -1.75 -1.25

• ☐ -0.75

-2.75 -2.75 -2.75 -2.75 -2.75 -1.25 -2.75 -0.75 -2.75 -3.25 -2.75 -2.75

• ☐ -0.75

-1.75 -2.75 -0.75 -3.25 -3.25 -2.75 -1.25 -2.75 -1.25 -2.75 -3.25 -1.75 -3.25 -3.25 -3.25 -2.75 -3.25 -3.25 -3.25 -3.75 -3.75 -3.75 -3.75 -3.5 -2.5 -3.5 -2.5 -2.5 -2.5 -1.5 -1.5 -3.5 -2.5 -2.5 -3.5

• ☒ -2.5

-3.5 -1.5 -1.5 -2.5 -2.5 -2.5 -2.5 -2.5 -2.5 -2.5 -1.5 -1.5 -3.5 -2.5 -3.5 -2.5 -2.5 -1.5 -2.5 -3.5 -2.5 -1.5 -2.5 -1.5 -2.5 -1.5 -2.5

• ☐ -1
• ☐ -1

-2 -2 -2 -1 -1 -3 -3 -1 -1 -1 -1 -3 -2 -2 -2 -2 -3 -2 -1 -2 -1 -3 -1 -3 -3 -2 -2 -3 -4 -1 -3 -2 -3 -3 -2 -1 -3 -3 -1 -3 -1 PROJEKTOMRÅDE +1,60 +1,0 +1,0 +1,10 +1,10 +1,10 PROJEKTOMRÅDE Tegn. nr.

A1 Consult A/S

Sag

Emne

Mål

Sag nr. Init.

Dato

25.032 Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn Situationsplan, Eksisterende forhold [..] 1:[telefon].06.20 1.1.0 Rev.

Dato

Init. Vedr. - - - - - - - - - - -

• 50m Note Ubenævnte mål er i m Koter er angivet i forhold til DVR90 Koordinater er angivet i forhold til UTM32/ETRS89 Signatur Eksisterende kote Strandbeskyttelseslinje UDKAST Søkort 1:5.000 x,xx

[telefon]

13 24 NY LET FLYDEBRO OMRÅDE MED NY BELÆGNING, HÆVET TERRÆN

1.1 Mole
1.2 Molehoved og kaj
1.3 Stenkastning
1.4 Stenkastning
1.5 Kaj
1.7 Mole og kaj 1400 m2 INDVUNDET OMRÅDE BELÆGNING SOM BETONDÆK [telefon]☒ 1.6 Kaj inkl. bølgeskærm og opfyldning 25 stk. á 3,7 m 15 stk. á 4,7 m -1,8 -3,1 -3,1 -3,1 -0,7 -2,0 -1,5 -1,2 -0,7 +1,6 +1,6 +1,6 +3,0 +3,0 +2,5 +1,6 A
☒ A

B B C C EKSISTERENDE BØLGESKÆRM, TOPKOTE ca. +2,3 m Tegn. nr.

A1 Consult A/S

Sag

Emne

Mål

Sag nr. Init.

Dato

25.032 Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn Situationsplan, Løsningsforslag 3 [..] 1:[telefon].05.13 1.1.3E Rev.

Dato

Init. Vedr. B 2025.06.06 [..] Indsætning af snitpile C 2025.06.13 [..] Opdatering af kote 50m Note Skitseprojekt - Skal følges op med et detailprojekt forud for udførelse Ubenævnte mål er i m Koter er angivet i forhold til DVR90 Koordinater er angivet i forhold til UTM32/ETRS89 Signaturer Fremtidige koter Fremtidig spuns (topkote +1,6) Fremtidig stenkastning (topkote +3,0) Fremtidig bølgeskærm (topkote +2,3) Ny betonbelægning Kørevej til østmole Strandbeskyttelseslinje x,xx D 2025.06.20 [..] Tilføjelse af kørevej Elkomponent Kabelskab Telekommunikationskomponent Splidsemuffer I Jord Vandledning Elledning Afloebsledning Afloebskomponent Brønd Elkomponent Other: Føringsrør Telekommunikationsledning Ledning signaturer E 2025.07.02 [..] Tilføjelse af LER + Strandbeskyttelseslinje ADGANG TIL STRAND BØLGESKÆRM, TRÆ LAVBRO, TRÆ

EKSIST. BETONDÆK, NEDBRYDES EKSIST. BETONOVERBYGNING, NEDBRYDES EKSIST. SANDSTRAND +2,30 Kote ukendt EKSIST. TRÆSPUNS +1,10 +1,60 -1,25 BETONDÆK, 120 mm STABILT GRUS t= 300 mm OPRENSET MATERIALE 30030 5000 EKSIST. BØLGESKÆRM RENOVERES DV. 0,00 +1,60 -7,90 +0,50 500 +1,25 25200 BETONHAMMER 500x200 mm SPUNS, AZ17-700 FRIHOLDERVÆRK AZOBÉ 100x200 mm STRÆK, 2x UNP240 -2,75 EKSIST. HAVBUND FREMT. HAVBUND -3,10 Tegn. nr.

A1 Consult A/S

Sag

Emne

Mål

Sag nr. Init.

Dato

25.032 Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn Tværsnit A-A, Kajindfatning v. opfyldning [..] 1:50 2025.06.13 2.0.0 Rev.

Dato

Init. Vedr. - - - - - - - - - - -

• 0 1 2m 0.5
1.5 Note Ubenævnte mål er i mm Koter er angivet i forhold til DVR90 Henvisning Tegn. 1.1.3 - Situationsplan, Fremtidige forhold UDKAST

Kote ukendt

EKSIST. TRÆSPUNS

EKSIST. TRÆPÆL

Kote ukendt

BETONDÆK

EKSIST. DÆKSTEN

EKSIST. FILTER- OG KERNEMATERIALE

HAVBUND +1,60 +0,50 500 +1,25 +2,30 -7,90 BETONDÆK, 120 mm STABILT GRUS t= 200 mm OPRENSET MATERIALE GEOTEKSTIL 350 g/m2 RAL +1,10 BETONHAMMER 500x200 mm FRIHOLDERVÆRK AZOBÉ 100x200 mm STRÆK, 2x UNP240 EKSIST. BETONOVERBYGNING NEDBRYDES EKIST. BETONDÆK NEDBRYDES DER OPFYLDES MED RAL MELLEM NY OG GAMMEL SPUNS GEOTEKSTIL 350 g/m2 +0,50 1500 300 300 +3,00 -1,75 -0,95 -0,12 L = 3 dæksten, HMA 1000/3000, ρ>3000 kg/m³ L = 3 dæksten, EKSIST. STEN 2000-4500 kg 1500 HÆLDNING, 1:3 DÆKSTEN, HMA 1000/3000, ρ>3000 kg/m³ FILTERSTEN, LMB 10/60, t= 1500 mm, SUPPLERET MED EKSIST. FILTER- OG DÆKSTEN 3 ØVERSTE DÆKSTEN UDFØRES SOM HMA 2000/4500 DV. 0,0 [telefon] 800 800 625 1875 HÆLDNING, 1:1,5 HÆLDNING, 1:2 5000 500 -1,75 -3,10 FREMT. HAVBUND EKSIST. HAVBUND SKRÅNINGSPROFIL, EKSIST. DÆKLAG SKRÅNINGSPROFIL, EKSIST. KERNE- OG FILTERLAG 17210 20310 EKSIST. GRANITBLOKKE GENMONTERES Tegn. nr.

A1 Consult A/S

Sag

Emne

Mål

Sag nr. Init.

Dato

25.032 Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn Tværsnit B-B, Østmole [..] 1:50 2025.06.13 2.0.1 Rev.

Dato

Init. Vedr. - - - - - - - - - - -

• 0 1 2m 0.5
1.5 UDKAST Note Ubenævnte mål er i mm Koter er angivet i forhold til DVR90 Henvisning Tegn. 1.1.3 - Situationsplan, Fremtidige forhold

+1,60 -1,75 Kote ukendt TRÆSPUNS EKSIST. STENSKRÅNING UKENDT KONSTRUKTION NEDBRYDES I NØDVENDIGT OMFANG HAVNEBASSIN HAV -7,90 +1,25 SPUNS, AZ17-700 FRIHOLDERVÆRK AZOBÉ 100x200 mm 1500 -0,70 L= 2 stk. DÆKSTEN L= 2 stk. DÆKSTEN HÆLDNING, 1:2 HÆLDNING, 1:2 +2,50 +0,68

• ☒ 550
• ☒ 800

550 1600 DÆKSTEN, HMA 1000/3000, t= 1600 mm FILTERSTEN, LMB 10/60, t= 550 mm GEOTEKSTIL 350 g/m2 GRANITHAMMER DEMONTERES OG GENMONTERES BETONOVERBYGNING NEDBRYDES I NØDVENDIGT OMFANG GRANITHAMMER, 300x150 mm GENMONTERES STRÆK, 2x UNP240 NYT BETONDÆK, t= 120 mm BETONHAMMER, 500x200 mm EKSIST. BETONDÆK NEDBRYDES +0,50 +1,65 +1,60 5000 BETONSTØTTEMUR, t=150 mm EKSIST. FYLD GENANVENDES TIL OPFYLDNING MELLEM NY OG GAMMEL KAJINDFATNING EKSIST. HAVBUND FREMT. HAVBUND -3,10 Tegn. nr.

A1 Consult A/S

Sag

Emne

Mål

Sag nr. Init.

Dato

25.032 Guldborgsund Kommune, Renovering af Hesnæs Havn Tværsnit C-C, Sydmole [..] 1:50 2025.06.13 2.0.2 Rev.

Dato

Init. Vedr. - - - - - - - - - - -

• 2m 0.5
1.5 UDKAST Note Ubenævnte mål er i mm Koter er angivet i forhold til DVR90 Henvisning Tegn. 1.1.3 - Situationsplan, Fremtidige forhold