Dispensation til midlertidigt oplag af råjord til kystbeskyttelse

Ansøgning

Via Langeland Kommune har du ansøgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til midlertidigt at oplagre råjord inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Langeland Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte oplag af op til 3.000 m3 jord.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om dit projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Dispensationen er givet for en periode på 2 år, frem til den 1. maj 2024, hvorefter oplaget skal være fjernet i sin helhed.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Du må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er

1 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse.

2 færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Du kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Langeland Kommune fremsendte i foråret 2022 en forespørgsel om, hvorvidt Kystdirektoratet ville være indstillet på at meddele en tidsbegrænset tilladelse til at etablere et lager af op til 3.000 m3 jord på Siø. Jorden kommer fra udgravning til en gylletank på Tåsinge, og skal anvendes til vedligehold og eventuel forhøjning af topkoten på kystdiger på Siø. Der er alene tale om rent jord, som udlægges på landbrugsjord i omdrift. Forespørgslen er sendt i samearbejde med ejendommens ejer Andekærgård ApS.

Ejendommen er en landbrugsnoteret ejendom i landzone, som dækker hele Siø, bortset fra den offentlige vej, der forbinder Tåsinge og Langeland. Stort set hele øen er omfattet af strandbeskyttelse.

Figur 1. Ortofoto 2020 over Siø. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. Placeringen er markeret med rød prik.

Kystdirektoratet oplyste kommunen, at så vidt muligt skal arbejdsplads, lager, mv. i forhold til strandbeskyttelsen inkluderes i kommunens tilladelse efter kystbeskyttelsesloven.

Kommunen oplyste herefter, at vedligehold af digerne til den godkendte topkote kan ske uden tilladelse efter kystbeskyttelsesloven. Kommune oplyste videre, at et projekt om at øge topkoten ikke er så langt at der kan træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, men at jorden opgraves nu og lageret derfor skal etableres med dispensation fra strandbeskyttelsen, hvis jorden skal anvendes hensigtsmæssigt eller, hvis der alene bliver tale om renovering af digerne til lovligt profil. Det er kommunens forventning, at renovering og eventuel forhøjelse af digerne sker indenfor det næste års tid, hvorfor der søges om midlertidigt deponi i 2 år.

3

Figur 2, tegning af det pågældende areal fra henvendelsen.

Kommunen har oplyst, at det pågældende areal er det mest hensigtsmæssige i forhold til deponering, den videre anvendelse samt driften af landbrugsjorden i arbejdsperioden.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 127, Sydfynske Øhav. Natura 2000- området omfatter habitatområde nr. 111 og fuglebeskyttelsesområde nr. 71. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 17.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på, at jorden deponeres på landbrugsjord i omdrift uden anlæg af nogen karakter, samt at der er tale om rent jord, der skal anvendes til et nødvendigt kystbeskyttelsesformål. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

4

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Efter kystbeskyttelseslovens § 3a, kan myndigheden der træffer afgørelse om et kystbeskyttelsesanlæg inkludere nærmere angivet anden lovgivning, herunder strandbeskyttelsen, i afgørelsen. Ved afgørelsen efter kystbeskyttelseslovens skal de hensyn, der skal varetages med den inkludere lovgivning iagttages. Kystdirektoratet henviser på baggrund heraf, som udgangspunkt, kommunerne til at inkludere nødvendige arbejdspladser, depoter, mv. i en tilladelse efter kystbeskyttelsesloven.

I den konkrete sag er der tale om, at renovering af digerne efter det oplyste kan ske uden tilladelse fra kystbeskyttelsesloven, hvorfor depotet ikke kan behandles ved inklusion i kystbeskyttelsessagen. Skal der eventuelt ske udvidelse af kystbeskyttelsesanlægget, er der tale om, at der allerede forud for kystbeskyttelses- projektets myndighedsgodkendelse, er hensigtsmæssig adgang til den nødvendige jord i nærområdet, hvorved kørsel og miljøbelastning ved anskaffelsen af råstofferne minimeres. Deponering af jorden på Siø, på en hensigtsmæssig placering, forudsætter derfor en dispensation fra strandbeskyttelsen.

Kystdirektoratet finder, at der er tale om et særligt tilfælde, som kan begrunde en dispensation. Der er lagt særlig vægt på, at der er tale om et deponi for en kortere periode, at depotet ikke hensigtsmæssigt kan placeres udenfor strandbeskyttelsen samt, at kommunen oplyser, at selve renoveringen af digerne kan ske uden tilladelse efter kystbeskyttelsesloven, hvorfor inklusion af strandbeskyttelsen ikke er muligt. Det er endvidere indgået i vurderingen, at kystbeskyttelsesanlæg placeres kystnært, hvorfor nødvendige depoter, mv. ofte må placeres kystnært.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til at etablere et depot af rent jord på op til 3.000 m3 for en periode på maksimalt 2 år, jf. ovenstående..

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[email]

5

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Langeland Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Langeland, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Langeland, [email]  Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

6

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

7

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

8

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 127, Sydfynske Øhav

(fra

Natura 2000-planen 2022-27)