Dispensation til ombygning af stuehus

Ansøgning

På vegne af ejendommens ejer, har du søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at ombygge tag og facade på stuehuset inden for strandbeskyttelseslinjen på landbrugsejendommen [matrikel], [adresse], i Langeland Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til den ansøgte ombygning.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om dit projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Du må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Du kan se en klagevejledning i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Ejendommen [matrikel] er beliggende på [adresse] på vestsiden af Langeland. Ejendommen er landbrugsnoteret, beliggende i landzone og stuehuset ligger indenfor den udvidede strandbeskyttelseslinje omtrent 130 m fra kysten.

Figur 1. Ortofoto 2020. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De orange streger markerer de vejledende matrikelskel. Ejendommens bolig er markeret med rød prik.

Jf. oplysninger i BBR er ejendommen på godt 7,6 ha og bebygget med en bolig opført i 1822, på 95 m2 bebygget areal, med 29 m2 udnyttet tagetage for et boligareal på 124 m2. Boligen er et længehus i 1½ plan, bindingsværk med fast tag af rødt eternit og taghældning på omtrent 50 grader. Derudover er der driftsbygninger, mv.

Af ansøgningen fremgår følgende:

Bygningen er udført i 1½ plan og arealet på grunden er på 36081 m2. Bygningen har et bruttoareal på 144 m2 fordelt stueetage på 96 m2 og tagetage på 48 m2. Der søges ikke om udvidelse af boligareal.

Ejendommen er udført med et ældre bølgeeternit tag uden asbest. Taget er nedslidt og viser tegn på utætheder. Der er i 2009 udført en større kvist på tagflade mod kysten (Se facadetegning). Ifm. etablering af kvist er der ansøgt ved strandbeskyttelsen om dispensation for udførelse.

Bygningens facader er opført i bindingsværk og med sprossede vinduer i træ. Der er tidligere udført renovering af facader indvendigt med isolering og bagmur af tegl.

Bygherre ønsker at etablere et nyt tag med tagpap og ovenlysvinduer, i den forbindelse fjernes eksisterende kvist mod kysten. Der ønskes også en mere åben facade mod kyst, i form af et mere moderne dør- og vinduesudtryk i stueetage.

3

Sagen omfatter også nedlægning af beboelse på 1. sal og etablering af loft til kip i hele ejendommen. Taghældningen ændres ikke og bibeholdes på de ca. 50 grader.

Figur 2, eksisterende facade mod vest

Figur 3, fremtidig facade mod vest

Figur 4, eksisterende indretningsplan

4

Figur 5, fremtidig indretningsplan

Tegninger viser alene facade mod vest. Ansøger har på forespørgsel fra Kystdirektoratet oplyst, at der udover udskiftning af tagbelægning som beskrevet, ikke sker ændringer på facade og tag.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 242, Thurø Rev) ligger ca. 6,5 km mod vest.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til området, samt at der er tale om ombygning af en eksisterende bolig, uden at kapaciteten derved forøges. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

5

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Efter naturbeskyttelseslovens § 15a, stk. 1, nr. 6 er byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom, og som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger, undtaget forbuddet. Nærmere beliggenhed og ydre udformning skal godkendes. Da landbrugsejendomme jf. landbrugsloven skal være forsynet med en passende bolig, anses også boligen for erhvervsmæssigt nødvendig.

I den konkrete sag, hvor der allerede er en bolig på ejendommen, og der alene er tale om ombygning af tag og facade, samt indretningen, finder Kystdirektoratet, at kravet om en bolig er opfyldt hvorfor undtagelsesbestemmelsen ikke finder anvendelse, men at det ansøgte i stedet skal behandles efter hovedbestemmelsen.

Efter lovens § 65b, stk. 3 nr. 10, meddeles dispensation til etablering af mindre kviste og tagvinduer på en helårsbolig, så vidt muligt på den side af boligen, der vender væk fra vandet.

Da boligen allerede er forsynet med en relativt stor taskekvist, som fjernes, finder Kystdirektoratet, at de ansøgte tre tagvinduer skal behandles efter administrativ praksis for genopførelse, og ikke efter den lempeligere dispensationsadgang, hvorefter de ville blive henvist til tagfladen mod land.

Kystdirektoratet finder samlet, at boligen også efter de bygningsmæssige ændringer fremtræder som et længehus med saddeltag, og med tag og facademæssigt udtryk, der er tilpasset beliggenhed og anvendelse. Det er Kystdirektoratets vurdering, at fjernelse af kvist, med efterfølgende isætning af tagvinduer og større vinduer i facaden ikke i væsentlig grad vil ændre på bygningens påvirkning på oplevelsen af kystlandskabet. Det bemærkes, at der fremadrettet fortsat vil være tale om en relativt lille bolig, som ligger i tilknytning til driftsbygninger, mv.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver efter en samlet vurdering og på ovenstående baggrund dispensation til ombygning, som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[email]

6

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Langeland Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Langeland, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Langeland, [email]  Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

[email];

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

7

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

8

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.