Dispensation til solceller

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af solceller på to tagflader inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Langeland Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Vilkår for dispensation

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

• Solcellerne skal etableres fladt på taget

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

En konsulent fra Huse | By Winther ApS har, på vegne af ejer ansøgt om dispensation til etablering af solceller på [matrikel]. Størstedelen af den ansøgte matrikel ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. De ansøgte placeringer er i den udvidede del af strandbeskyttelseslinjen.

På den ansøgte matrikel ligger [..], der er en større campingplads (over 75 enheder). Solcellerne ansøges etableret på to tagflader ved en servicebygning.

Et kort over den ansøgte matrikel ses på figur 1.

Et kort over den bygning solcellerne ansøges etableret ved ses på figur 2.

Et kort over den ansøgte placering af solcellerne ses på figur 3.

Mere detaljerede tegninger over placeringer af solcellerne ses på figur 4.

Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Den gule streg markerer den gamle 100 m strandbeskyttelseslinje. Det røde område markerer den ansøgte [matrikel]

Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. På figuren er bygningen, hvor solcellerne ansøges etableret, markeret med en rød cirkel.

Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. På figuren er den ansøgte placering af solcellerne markeret med blå.

Fig. 4. Tilsendt fra ansøger. Øverste blå markering viser de sydvendte solceller - nederste blå markering viser placering af de vestvendte solceller.

Ansøger har oplyst følgende:

”Der ansøges hermed om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til opsætning af et solcelleanlæg på i alt ca. 50 kW (ca. 90 paneler). Anlægget skal anvendes som led i en energioptimering af ejendommens drift, herunder opvarmning af swimmingpool samt fremtidig drift af servicebygningen. I samme forbindelse udfases det eksisterende pillefyr, som erstattes af varmepumper.

Solcellerne ønskes placeret som angivet på det vedhæftede materiale, fordelt med ca. 50 % på hvert af de markerede arealer. Panelerne udføres i samme farve som det eksisterende tegltag (rød), så det visuelle aftryk reduceres mest muligt.

Placeringen på verandaens tegltag er valgt, dels fordi det konstruktionsmæssigt ikke er muligt at opsætte solceller på hovedbygningens tagpap, da bygningen er opført med hygrodiode i stedet for en traditionel dampspærre, og dels fordi solcellerne fremstår mindre dominerende, når de placeres på den lavere bygning.

Det vurderes, at anlægget vil have minimal visuel påvirkning af omgivelserne. Dette skyldes placeringen så lavt som muligt på bygningen, farvevalget samt at ejendommen ligger relativt højt og tilbagetrukket i terrænet – ca. 250 meter fra kysten og ca. kote 8. Det bemærkes desuden, at solcelleanlægget udgør en forholdsvis minimal andel af den samlede tagflade og bygningsmasse, hvilket yderligere begrænser anlæggets visuelle påvirkning, når ejendommen ses fra kysten. Hertil kommer, at der foran bygningen – i en terrænkote ca. 1 meter lavere end den bygning, ansøgningen vedrører – allerede står hytter, som delvist skygger for udsynet fra kysten.”

Kystdirektoratet spurgte ind til hældningen på tagene, om solcellerne etableres i niveau med tagene, og om de er antireflekterende.

Ansøger svarede følgende:

”Hældningen er 15 grader, de monteres i niveau med tagfladen og med samme hældning. Ligeledes er de antireflekterende.”

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 116, Centrale Storebælt og Vresen) ligger ca. 5,5 km mod nord. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 100 og fuglebeskyttelsesområde nr. 73.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området, samt at der er tale om etablering af solceller på taget af en eksisterende bygning. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Udbredelsen af vedvarende energi er et anerkendelsesværdigt formål, og ansøgninger herom skal derfor behandles lempeligere end andre typer af anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen, jf. Natur- og Miljøklagenævnets NoMO nr. 77 om opstilling af solfanger- og solcelleanlæg inden for strandbeskyttelseslinjen.

Selv om der er tale om et anerkendelsesværdigt formål, kan dette formål dog ikke ubetinget tilsidesætte de landskabelige interesser, der skal varetages inden for strandbeskyttelseslinjen. Dog dispenseres i almindelighed til solceller, der placeres på tagflader, der vender bort fra kysten og i plan med disse, forudsat landskabelige hensyn ikke taler imod.

Det ansøgte solcelleanlæg, der fremstår rødt og med antirefleks glas, placeres fladt på to røde tagflader ved en servicebygning, der har en hældning på 15 grader. Den ene tagflade vender væk fra kysten, mens den anden tagflade vender ud mod kysten. Det bemærkes, at der er opført campinghytter nærmere kysten, end solcellerne ansøges etableret. Kystdirektoratet finder derfor ikke, at etableringen af solcellerne medfører en nævneværdig påvirkning af kystlandskabet.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af solcellerne som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Langeland Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Langeland, [email]
• Friluftsrådet centralt, [email]
• Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email] x
• Dansk Ornitologisk Forening, Langeland, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 116, Centrale Storebælt og Vresen

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.