Kystpraksis Strandbeskyttelse Nordfyn Kommune
Dispensation til dæksel til lukket samletank ved sommerhus
Sagen kort
Ejeren af et sommerhus inden for strandbeskyttelseslinjen i Nordfyns Kommune søgte om dispensation til et dæksel i terrænniveau over en nedgravet, lukket samletank til spildevand. Samletanken placeres ca. 17 m fra huset på en nabomatrikel, der også ejes af ansøger. Kystdirektoratet vurderede, at nedgravningen er en midlertidig terrænændring, som ikke kræver dispensation. Dækslet var dispensationskrævende, fordi placeringen ikke er lovligt etableret have, da der ikke står en bolig på den matrikel. Direktoratet gav dispensation og lagde vægt på, at der er tale om en nødvendig spildevandsinstallation, som ikke kan placeres uden for det strandbeskyttede område, og at dæksler til nødvendige spildevandsanlæg efter praksis behandles mere lempeligt. Påvirkningen af kystlandskabet er minimal, og det nærliggende Natura 2000-område Odense Fjord påvirkes ikke væsentligt.
Fakta
- Ejendom
- Sommerhus
- Ansøger
- Privat
- Strandbeskyttelseszone
- Synlighed
- Delvist synlig
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til dæksel i forbindelse med installation af lukket samletank til spildevand ved sommerhus inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Nordfyns kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.
Klagevejledning fremgår af bilag 2.
Redegørelse for sagen
Der er tale om et sommerhus, som vi kan se har været på matriklen siden 1954, hvori der ønskes etableret toiletforhold inden for det eksisterende sommerhusareal.
Der søges derfor om dispensation til etablering af et dæksel i forbindelse med installation af samletank til spildevand inden for strandbeskyttelseslinjen i tilknytning til sommerhuset.
Sommerhuset er beliggende på [matrikel], mens samletanken med tilhørende dæksel – af hensyn til evt. lugtgener - placeres på [matrikel]. Ansøger ejer tillige [matrikel].
Afstanden fra sommerhuset til det sted, hvor samletanken placeres, er ca. 17 meter. Dækslet, der har en diameter på 58 cm og er udført i sort plast, placeres på toppen over tanken i niveau med terrænet og vil være det eneste synlige, når tanken er etableret.
Terrænet planeres efter nedgravning af samletanken, så det vil fremstå som før nedgravningen.
På baggrund af de af ansøger indsendte oplysninger om gravearbejdet og reetablering af arealet efter gravningen har Kystdirektoratet vurderet, at der er tale om midlertidige terrænændringer. Gravearbejdet kræver dermed ikke Kystdirektoratets dispensation, idet midlertidige terrænændringer inden for strandbeskyttelseslinjen ikke er dispensationskrævende, medmindre der er tale om et areal med særlige naturværdier.
Efter naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 3 kan der uden dispensation placeres mindre bygninger, anlæg og installationer i lovligt etablerede haver i tilknytning til en bolig. Mindre dæksler til faskiner, samletanke mm. er omfattet af bestemmel- sen, hvis disse placeres i niveau med terrænet og i tilknytning til boligen.
Kystdirektoratet har af den grund indledningsvist foretaget en vurdering af, om arealet hvorpå det ansøgte dæksel ønskes placeret, er lovligt etableret have i henhold til naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 4.
Kystdirektoratet har samlet set vurderet, at arealet ikke kan anses for at være lovligt etableret have efter bestemmelsen (se bilag 4), hvorfor dækslet er dispensationskrævende og skal behandles efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1.
Fig. 1. Ortofoto fra 2026. Den orange streg markerer strandbeskyttelseslinjen. Den oprindelige strandbeskyttelseslinje på 100 meter er markeret med gult. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde prik markerer den ansøgte placering af samletanken og dækslet.
Fig. 2: Ortofoto fra 2026. De tre matrikler, der er ejet af ansøger – 4n, 4o og 4p.
Fig. 3. Illustration indsendt af ansøger der viser matriklerne tilknyttet ejendommen.
Fig. 4. Illustration indsendt af ansøger der viser placeringen af dækslet/samletanken.
Fig. 5. Foto indsendt af ansøger der viser dækslets mål.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Projektområdet grænser op til Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 94 og fuglebeskyttelsesområde nr. 75.
Indenfor 820 meter mod nord findes til habitatområde med levesteder for fjordterne, havterne, splitterne og klyde samt 57 meter mod syd til det nærmeste § 3-beskyttet naturområde (strangeng).
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på projektets begrænsede karakter, herunder særligt at habitatområdet ses beliggende på øer, og at ansøger har bekræftet, at retableringen af terrænet sker umiddelbart efter installationen af samletanken.
Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
I den konkrete sag er det alene det synlige dæksel, der er dispensationskrævende. Nedgravning af lukket samletank kræver ikke en dispensation, idet ansøger oplyser, at terrænet retableres efter gravearbejdets afslutning.
Som udgangspunkt kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra bestemmelserne om strandbeskyttelse, men i forbindelse med etablering af dæksler til nødvendige spildevandsanlæg i tilknytning til beboelse, behandles ansøgninger om dispensation mere lempeligt. Der meddeles almindeligvis dispensation til etablering af dæksler til nødvendigt spildevandsanlæg i tilknytning til en beboelse, når der ikke er landskabelige eller naturmæssige forhold, der taler imod.
Kystdirektoratet finder, at det ansøgte er en nødvendig installation for ejendommen, som ikke ses at kunne placeres uden for det strandbeskyttede område. Det er endvidere vurderingen, at påvirkningen af kystlandskabet vil være minimal, da der er tale om et begrænset indgreb i landskabet, som ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt, idet der alene er tale om et dæksel placeret i terrænhøjde.
Kystdirektoratet har i den konkrete sag vurderet, at etablering af et dæksel i forbindelse med etablering af samletank til spildevand udgør et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte.
Med venlig hilsen
[navn]
Naturbeskyttelse
[telefon]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgrundlag
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området Bilag 4: Lovligt etableret have
Afgørelsen er også sendt til:
- Nordfyns Kommune, [email]
- Danmarks Naturfredningsforening, [email]
- Danmarks Naturfredningsforening, Nordfyn, [email]
- Friluftsrådet centralt, [email]
- Friluftsrådet, Kreds Fyn-nord, [email] •
- Dansk Ornitologisk Forening, Fyn, [email]
- Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]
- Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
- Danmarks Jægerforbund, [email]
- Naturstyrelsen, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.mst.dk.
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
- adressaten for afgørelsen
- ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
- offentlige myndigheder
- en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
- lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
- landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
- landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Bilag 4: Lovligt etableret have
Inden for strandbeskyttelseslinjen er en ”lovligt etableret have” et areal, der ligger i tilknytning til en helårsbolig eller et sommerhus og som er undergivet en vis kultivering eller vedligeholdelse og ikke længere dyrkes eller anvendes landbrugsmæssigt, jf. naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 4.
Inden for den oprindelige 100-meter strandbeskyttelseslinje, som blev indført i 1937, og som denne ejendom i sin helhed er beliggende inden for, betragtes en have som lovligt etableret, hvis den blev anlagt på baggrund af en forudgående dispensation eller hvis den blev etableret før 1. januar 1968, hvor bebyggelsesforbuddet inden for strandbeskyttelseslinjen blev udvidet til også at omfatte terrænændringer, beplantning, hegning, opsætning af campingvogne mm.
En have inden for strandbeskyttelseslinjen betragtes derudover kun som lovligt etableret, hvis arealet kontinuerligt har været og stadig bliver opretholdt som have.
Da der på ejendommen, som nærværende sag vedrører, kun er sommerhus på den ene matrikel, [matrikel], vurderer Kystdirektoratet, at der ikke kan være tale om lovligt etableret have på [matrikel], hvor dækslet ønskes placeret. Dette skyldes naturbeskyttelseslovens definition af haver, hvor der lægges vægt på forbindelsen mellem beboelseshuse og lovligt etablerede haver: ”Ved haver forstås bygningsnære arealer i forbindelse med boliger og tilsvarende bebyggelse til beboelse …” (§ 15a, stk. 4).
Arealet hvorpå dækslet ønskes placeret vurderes på den baggrund ikke at være lovligt etableret have i henhold til naturbeskyttelsesloven.
Ortofoto 1954. Viser sommerhusets placering i 1954 på [matrikel].
Flyfotos.dk. Foto fra 1968, der viser sommerhusets placering i 1968, hvor bebyggelsesforbuddet inden for strandbeskyttelseslinjen blev udvidet.
Fodnoter
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2026-59173 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2105.