Kystpraksis Strandbeskyttelse Nordfyn Kommune

Tilladelse Strandbeskyttelse

Tilladelse til opsætning af grisehytter til frilandsgrise inden for strandbeskyttelseslinjen, Nordfyns Kommune

Afgjort 30. oktober 2020  · Journalnummer 20-01502-5  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Via en rådgiver søgte ejeren af en landbrugsejendom i landzone i Nordfyns Kommune om at opstille 10 farehytter til søer og smågrise og 5 rundbuehaller på 3 x 6 meter til slagtesvin. Hytterne skal bruges til en biproduktion af frilandsgrise, der udnytter restprodukter fra ejendommens grøntsagsproduktion. Hytterne flyttes løbende og vil periodevis stå inden for strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet gav tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 15a, stk. 1, nr. 6. Direktoratet lagde vægt på, at byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af en eksisterende landbrugsejendom, og at det ikke i væsentlig grad påvirker oplevelsen af kystlandskabet negativt. Direktoratet vurderede også, at det tilstødende Natura 2000-område ved Odense Fjord og bilag IV-arter ikke påvirkes. Ansøger blev gjort opmærksom på, at kun sædvanlig landbrugshegning som let trådhegn er tilladt.

Fakta

Ejendom
Landbrugsejendom
Ansøger
Privat
Zone
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Andet

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I har pr. mail af 6. maj 2020 sendt en ansøgning om dispensation til opsætning af grisehytter til frilandsgrise inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Nordfyns Kommune. Ejer af matriklerne er hhv. [navn] og [navn]

Afgørelse

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 15a, stk. 1, nr. 6, til opstilling af grisehytter til frilandsgrise på [matrikel].

Denne tilladelse, fritager dig ikke fra at indhente øvrige nødvendige tilladelser eller dispensationer efter anden lovgivning.

Du må ikke udnytte tilladelsen før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Redegørelse for sagen

[navn] fra [..] har på vegne af [navn] søgt om dispensation til opsætning af grisehytter for frilandsgrise.

Ejendommen er beliggende i landzone og er noteret som landbrugsejendom. Landbrugsejendommen består af [matrikel]. De ansøgte matr.nr. er 12r og 11k. [matrikel] er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, hvor [matrikel] er delvist omfattet (se figur 1). [matrikel] er ejet af [navn]. Der er givet fuldmagt til benyttelse af matriklen.

2

Fig. 1 Viser i hvor stor udstrækning matriklerne er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Den lysorange skravering er strandbeskyttelseslinjen. Den orange streg, der løber parallelt med kystlinjen angiver strandbeskyttelses- linjens 100 m linje.

Efter det oplyste drives landbrugserhvervsejendommen i dag med produktion af grøntsager. Der ønskes en biproduktion af frilandssvin, der kan udnytte restprodukter fra grøntsagsproduktionen. Derfor anses de ansøgte grisehytter som erhvervsmæssigt nødvendige for den pågældende drift.

Der vil for begge matrikler, 12r og 11k, blive placeret grisehytter inden for strandbeskyttelseslinjen. Grisehytterne vil ikke blive placeret permanent, men flyttes løbende. Se fig. 2 for at se området hvori grisehytterne placeres. Der bliver i ansøgningen lagt vægt på at grisehytterne placeres så langt fra strandkanten som muligt, og så vidt muligt holdes uden for strandbeskyttelseslinjen. Grisehytterne vil dog periodevist være placeret inden for strandbeskyttelseslinjen.

3

Fig. 2. Arealet hvori grisehytterne ansøges opsat (fra ansøgningsmaterialet).

Der vil inden for det markerede areal opsættes 10 farehytter til søer og smågrise, og 5 rundbuehaller til slagtesvin. Udformningen af farehytterne til søer og smågrise ses i fig. 3. Efter det oplyste har rundbuehallerne til slagtesvinene samme udformning, men er større i skala med et grundareal på 3 meter x 6 meter (jf. fig.3).

4

Fig. 3 Udformning af farehytter og dimensionerne på hytterne til slagtesvinene (fra ansøgningsmaterialet).

Ejendommen er beliggende op til Natura 2000-område nr. 110 Odense Fjord (habitatområde nr. H94, fuglebeskyttelsesområde nr. F75, jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Lovgivning

Af naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem

5 strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Efter naturbeskyttelseslovens 15a, stk. 1, nr. 6, gælder forbuddet ikke for byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom, når byggeriet opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger.

Efter bestemmelsen kræves dog tilladelse for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed og ydre udformning.

Der kan endvidere ikke gives tilladelse, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Kystdirektoratet lægger efter det oplyste om ejendommens eksisterende bebyggelse og drift mv. til grund, at der er tale om opførelse af byggeri, som er nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom.

Kystdirektoratet lægger vægt på at der er tale om en udvidelse af landbrugsdriften på en allerede eksisterende landbrugsejendom. Opførelse af hytter er nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom. I denne forbindelse vurderer kystdirektoratet, at det ansøgte ikke negativt vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet i væsentlig grad.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund tilladelse til det ansøgte. Ansøger skal være opmærksom på at der er forbud mod at etablere hegn inden for strandbeskyttelseslinjen, medmindre der er tale om sædvanlig hegning til landbrugsmæssig drift. Der er praksis for, at denne type hegn er et let trådhegn.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.

Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse eller ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen,

6

 ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,  offentlige myndigheder,  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Afgørelsen er sendt til:

 Nordfyns Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Nordfyn, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Fyn-nord, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, Fyn, [email]  Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Naturstyrelsen, [email]

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-01502-5 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3228.