Kystpraksis Strandbeskyttelse Nordfyn Kommune
Dispensation til terrænændring
Sagen kort
Ansøger havde tidligere fået dispensation til at genopføre en bolig inden for strandbeskyttelseslinjen i Nordfyns Kommune med soklen løftet 0,5 m af hensyn til stormflod og vandstigning, og søgte nu om at hæve terrænet omkring det nye hus, herunder foran boligen, ved opkørslen til garagen og på en holdeplads til bil, med korte afslutninger mod det omgivende terræn. Kystdirektoratet gav dispensation, da det var forventeligt, at løftet af soklen blev fulgt op af en terrænregulering, så bebyggelse og omgivelser får sammenhæng, og så der kan køres bil i garagen. Direktoratet vurderede, at der var tale om et særligt tilfælde, at reguleringen var begrænset og rimeligt begrundet, at der ikke var afgørende landskabelige indvendinger, og at dispensationen ikke ville få utilsigtet præcedensvirkning. Det ansøgte vurderedes ikke at påvirke Natura 2000-området Odense Fjord eller bilag IV-arter væsentligt.
Fakta
- Ejendom
- Helårsbolig
- Ansøger
- Privat
- Strandbeskyttelseszone
- Lovgrundlag
- ,
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ja)
- (ja)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
[matrikel], [adresse], Nordfyns [..]
Ansøgning
Ansøger fik d. 2. august 2019 dispensation til at genopbygge huset på ovenstående ejendom, efter nedrivning af det tidligere hus. Genopbygningen blev tilladt med et løft af soklen på o,5 meter, til sikring mod oversvømmelse ved stormflod og vandstigning. Denne ansøgning vedrører terrænregulering omkring det nye hus, som følge af løftet på husets sokkel med 0,5 meter.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til terrænreguleringen jf. nedenstående gennemgang.
Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Redegørelse for sagen
Beboelsen på ejendommen er en beboelsesejendom, og ligger søværts den gamle strandbeskyttelseslinje. Ejendommen ligger generelt mellem kote 1,5 m og 2,0 m.
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse
2
2019, ortofoto, huset ligger søværts den gamle strandbeskyttelseslinje. Vandet ses nederst til højre på luftfotoet. Højdekoter er lagt ind på kortet
DK set fra luften 1989, med bebyggelsen inden genopførelse, jf. ovenstående dispensation. Dyrefolden mod vandet findes ikke i dag
3
Ansøgers rådgiver har lavet en skitse for den ønskede terrænregulering omkring det genopførte hus. Skitsen er lavet således, at området lige omkring huset løftes – og herefter afsluttes/udjævnes mod det omgivende terræn (skrå linjer)
Ansøgers rådgivers udkast til terrænregulering
Ansøger har tilpasset udkastet til ønske om terrænregulering foran boligen, som det ses på nedenstående skitse.
4
Ansøgers supplement til tilpasning af rådgivers udkast
Det ses af skitserne, suppleret med dialogen med ansøgers rådgiver og ansøger, at ansøger ønsker:
- at hæve terrænnet sydøst (søværts) for boligen i en bredde af 5 meter (til boligens nye niveau) og derefter en kort afslutning mod terræn på 1 meter.
Bredden svarer til den nuværende terrasse ved boligen.
- at hæve terrænet sydvest for boligen i en bredde af 1,2 meter og derefter en kort afslutning mod terræn på 1 meter.
- at hæve terrænet nordøst for boligen, så den flader ud mod stien lige uden for ejendommen. Stien ligger 10-20 cm lavere end den genopførte bolig.
- nordvest for boligen ønskes terrænet hævet som anført på den øverste skitse – men med tilpasninger anført i den nederste håndtegnede skitse.
Terrænet ønskes generelt hævet til husets niveau i en bredde af 1,5 meter fra boligen, og derefter en afslutning mod terræn på 3 meter. Opkørslen til garagen ønskes gennemført over 9 meter – i ansøgers håndskitse ønskes terrænudligningen gennemført over de første 3 meters opkørsel, så en bil herefter kan holde vandret uden for garagen. Ved siden af selve opkørslen ønsker ansøger et plant niveau på 6 meter (grønt markeret), så der kan holde en bil vandret. Overgangen fra opkørslen til garagen og det løftede område til terræn gennemføres med en kort afslutning mod terræn på 1 meter.
5
Ejendommen er beliggende op til Natura 2000-område nr. 110, Odense fjord, jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Lovgivning
Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.
Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.
Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende
6 område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Det er forventeligt at dispensationen, til løftet af husets sokkel med 0,5 m, følges op med et ønske om at løfte terrænet lige omkring huset, så bebyggelsen og omgivelserne får en sammenhæng, og således at man kan køre en bil i garagen.
På baggrund sagens oplysninger, vurderes det, at der er tale om et særligt tilfælde, hvor der kan dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen. Ønskerne om terrænregulering vurderes begrænsede og rimeligt begrundet.
Kystdirektoratet finder efter en konkret vurdering, at der i forhold til strandbeskyttelseslinjen ikke er afgørende landskabelige indvendinger mod etablering af den søgte terrænregulering.
Det er indgået i Kystdirektoratets vurdering, at en dispensation ikke vil få utilsigtet præcedensvirkning i strid med bestemmelsens formål.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.
Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
7
offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Med venlig hilsen
[navn]
[telefon]
[email]
Afgørelsen er sendt til:
Nordfyns Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Nordfyn, [email] Friluftsrådet centralt, [email] Friluftsrådet, Kreds Fyn-nord, [email] Dansk Ornitologisk Forening, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Fyn, [email] Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 19-02857-24 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3153.