Dispensation til solceller

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af solceller på en tagflade, der vender væk fra kysten, på en eksisterende maskinhal inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen matr.nr. [matrikel], [adresse], Langeland Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til etablering af solceller på tagfladen, der vender væk fra kysten.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Vilkår for dispensation

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

1) Solcellerne skal etableres fladt på taget.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Huse | By Winther ApS har, på vegne af ejer ansøgt om dispensation til etablering af solceller på [matrikel]. Størstedelen af den ansøgte matrikel ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Den ansøgte placering er i den udvidede del af strandbeskyttelseslinjen.

På den ansøgte matrikel ligger Emmerbølle Strand Camping. Den tagflade solcellerne ansøges etableret på er en maskinhal på ca. 1000 m2, som ligger centralt på campingpladsen. Solcellerne ansøges etableret på den østvendte tagflade af maskinhallen, der vender væk fra kysten.

Et kort over den ansøgte matrikel ses på figur 1.

Et kort over den bygning solcellerne ansøges etableret ved ses på figur 2.

Et kort over den ansøgte placering af solcellerne ses på figur 3.

Byggetegning af maskinhallen ses på figur 4.

Foto af udsigten fra kysten mod maskinhallen ses på figur 5.

Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Den gule streg markerer den gamle 100 m strandbeskyttelseslinje. Det røde område markerer den ansøgte [matrikel]

Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. På figuren er bygningen, hvor solcellerne ansøges etableret, markeret med en rød cirkel.

Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. På figuren er den ansøgte placering af solcellerne markeret med en rød linje.

Fig. 4. Tilsendt af ansøger. Byggetegning af maskinhallen.

Fig. 5 Tilsendt af ansøger. Billede er taget fra diget på kysten mod pladsen. Rød markering angiver bygning med opnået tilladelse til solceller. Gul markering angiver maskinhal, hvorpå der ansøges om opsætning af solceller.

Ansøger har oplyst følgende:

”Der ansøges hermed om dispensation til etablering af solcelleanlæg på taget af eksisterende maskinhal som led i energioptimering af ejendommens drift samt reduktion af energiforbrug og CO₂-udledning.

Projektet indgår i en samlet energimæssig opgradering af ejendommen, hvor eksisterende pillefyr udfases og erstattes af varmepumper til drift af servicebygning samt opvarmning af swimmingpool.

Solcelleanlægget ønskes etableret på bygningens to tagflader – se figur 1, 2 og 4. Den ene tagflade er orienteret mod vest-nordvest (VNV) i retning mod kysten, mens den anden er orienteret mod øst-sydøst (ØSØ) i retning væk fra kysten. Solcellepanelerne udføres i matsort, antireflekterende materiale og monteres parallelt med tagfladen, således at anlægget fremstår lavt og visuelt integreret i den eksisterende bygning. Der sker ingen ændring af bygningens højde eller volumen.

Maskinhallen er beliggende ca. 250 meter fra kystlinjen. Mellem bygningen og kysten er der allerede etableret bebyggelse i form af servicebygninger og campinghytter, ligesom der findes læbeplantning og terrænforhold, hvor terrænet stedvist ligger op til ca. 2 meter højere end ved den ansøgte placering. Se figur 3. På denne baggrund vurderes bygningen ikke at fremtræde markant i kystlandskabet eller være synlig fra kysten i nævneværdigt omfang. Se Figur 5. Det er ansøgers vurdering, at etablering af solcelleanlægget ikke vil påvirke de landskabelige hensyn, der varetages gennem kystbeskyttelseslinjen, idet der er tale om tekniske installationer på eksisterende bebyggelse uden ændring af arealanvendelse eller bygningsmæssigt omfang.

Såfremt myndigheden vurderer, at der ikke kan meddeles dispensation til etablering af solceller på den kystvendte tagflade, til trods for den eksisterende bebyggelse mellem maskinhallen og kysten orienteret mod VNV, ønskes ansøgningen subsidiært behandlet med henblik på etablering af solcelleanlæg på den landvendte tagflade orienteret mod ØSØ.

Det ansøgte solcelleanlæg etableres på en eksisterende bygning i et område, hvor der allerede er en samlet og tydelig bebyggelsesstruktur. Projektet medfører ingen ændring af områdets karakter eller bebyggelsesmæssige udtryk, men udgør alene en teknisk opgradering af en eksisterende tagflade.

Det vurderes, at en afvisning af projektet ikke vil bidrage til at styrke de landskabelige eller kystmæssige hensyn, som kystbeskyttelseslinjen skal varetage, idet anlægget ikke vil fremstå synligt eller dominerende i kystlandskabet. Omvendt vil en realisering af projektet have en konkret og dokumenterbar positiv effekt i forhold til reduktion af energiforbrug og klimabelastning.

Såfremt myndigheden skulle anse det for fremmende for en evt. given dispensation, er ejer villig til at lade tidligere tilladelse til opsætning af solceller (journal nr. 2025-114656 af 9/12-2025) annullere.

Ansøger står naturligvis til rådighed for fremsendelse af supplerende materiale eller yderligere redegørelse i forbindelse med sagens behandling. Se yderligere bilag, som viser detaljerede placeringer, samt snit og topografi for området.”

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 116, Centrale Storebælt og Vresen) ligger ca. 5,5 km mod nord. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 100 og fuglebeskyttelsesområde nr. 73.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området, samt at der er tale om etablering af solceller på taget af en eksisterende bygning. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Udbredelsen af vedvarende energi er et anerkendelsesværdigt formål, og ansøgninger herom skal derfor behandles lempeligere end andre typer af anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen, jf. Natur- og Miljøklagenævnets NoMO nr. 77 om opstilling af solfanger- og solcelleanlæg inden for strandbeskyttelseslinjen.

Selv om der er tale om et anerkendelsesværdigt formål, kan dette formål dog ikke ubetinget tilsidesætte de landskabelige interesser, der skal varetages inden for strandbeskyttelseslinjen. Dog dispenseres i almindelighed til solceller, der placeres på tagflader, der vender bort fra kysten og i plan med disse, forudsat landskabelige hensyn ikke taler imod.

Der er ansøgt om etablering af solceller på hele tagfladen af en maskinhal. Den ene tagflade vender mod vest, mod kysten, og den anden tagflade vender mod øst, væk fra kysten. Ansøger har tilkendegivet, at hvis der ikke kan meddeles dispensation til etablering af solceller på tagfladen, der vender mod kysten, ansøges der om solceller på tagfladen, der vender væk fra kysten.

Kystdirektoratet vurderer, at der ikke kan dispenseres til etablering af solceller på den tagflade, der vender mod kysten. Der er i vurderingen lagt vægt på, at der er tale om en tagflade, der fremstår markant i kystlandskabet. Den ansøgte tagflade er væsentlig større end tagfladen, som Kystdirektoratet meddelte dispensation til etablering af solceller på i sagsnr. 2025 – 114656.

Kystdirektoratet vurderer, at der kan dispenseres til etablering af solceller på den tagflade, der vender væk fra kysten. Der er i vurderingen lagt vægt på, at der ikke er kystlandskabelige forhold, der taler imod en dispensation.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af solceller på tagfladen, der vender væk fra kysten.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Langeland Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Langeland, [email]
• Friluftsrådet centralt, [email]
• Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Langeland, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Fredningsnævnet for Fyn, [email]
• Direktør OCFF, [navn] [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 116, Centrale Storebælt og Vresen

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.