Dispensation til vintercampering

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til vintercampering inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Langeland Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Vilkår for dispensation

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

• Der må kun vintercamperes inden for det areal, der er afgrænset af den røde linje på figur 3.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

En konsulent fra Huse | By Winther ApS har, på vegne af ejer ansøgt om dispensation til vintercampering på Emmerbølle Strand Camping, der er en større campingplads (over 75 enheder) beliggende på [matrikel]. Størstedelen af den ansøgte matrikel ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Det ansøgte område for vintercampering er i den udvidede del af strandbeskyttelseslinjen.

Et kort over den ansøgte matrikel ses på figur 1.

Et kort over det område, hvor der ansøges om vintercampering ses på figur 2.

Et kort over det område, hvortil der meddeles dispensation til vintercampering ses på figur 3.

Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Den gule streg markerer den gamle 100 m strandbeskyttelseslinje. Det røde område markerer den ansøgte [matrikel]

Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. På figuren er det område, hvor der ansøges om vintercampering markerer med en rød streg.

Fig. 3. Ortofoto 2025. Den røde streg markerer det område, hvor der meddeles dispensation til vintercampering.

Ansøger har oplyst følgende:

”Der ansøges hermed om tilladelse/dispensation til vintercamping i perioden

1. november – 28. februar, som en forlængelse af den eksisterende udlejningstilladelse. Anvendelsen vil ske inden for de gældende rammer, herunder at maksimalt 70 % af pladsens enheder benyttes i perioden.

Campingpladsen råder over flere helårsbrugbare servicebygninger og hytter, opført i høj byggestandard og isoleret til helårsbrug. Den centrale servicebygning midt på pladsen indeholder alle nødvendige faciliteter til vinterdrift, hvilket naturligt medfører, at eventuelle vintercampister placerer sig i dette område. Dermed vil "vintervogne" blive placeret markant længere væk fra kysten end ved normal campering inden for normal sæson, hvilket betyder, at vintercamping vurderes at have ingen eller kun minimal visuel påvirkning set fra strand- og kystområdet.

De eksisterende vinteregnede hytter ligger ligeledes i umiddelbar nærhed af den centrale servicebygning, og anvendelsen af disse ændrer derfor ikke områdets fysiske eller visuelle karakter.

På campingpladsens matrikel findes et rørlagt og åbent § 3-beskyttet vandløb. Den rørlagte strækning fremgår af det vedlagte bilag. Vintercamping vil foregå på de allerede etablerede og godkendte arealer, og der gennemføres ingen terrænændringer, bebyggelse, eller andre forhold, der kan påvirke vandløbets funktion eller naturtilstanden.

Da der alene er tale om en begrænset forlængelse af sæsonen i en periode, hvor antallet af gæster traditionelt er lavt, vurderes den samlede påvirkning af natur, landskab og kystzone som meget begrænset – og reelt uden målbar effekt. Driften vil fortsat ske inden for de eksisterende rammer og uden ændret fysisk indretning af pladsen.”

Ansøger har i en senere mail oplyst følgende:

”Jeg har været i dialog med kommunen, som oplyser, at en tilladelse kan opnås, såfremt flere punkter er opfyldt – herunder en dispensation/tilladelse fra jer. Når den eventuelt er givet, vil de behandle sagen videre. I samme ombæring nævner kommunen, at en tilladelse kan gives til op til 70 % af enhederne, hvilket svarer til lidt over 300. Det er dog ikke i nærheden af den mængde, vi ønsker.

Af den årsag specificerede jeg ikke området nærmere i første omgang. Jeg har vedhæftet en PDF, som viser det relativt lille område, vi ønsker at anvende til vintercamping. Området indeholder 80 enheder. Hertil kommer eksisterende tilladelse til vinteropbevaring af 20 vogne i det i udlejningstilladelsen markerede område – i alt en ønsket udnyttelse på ca. 22 % af de 450 enheder, pladsen råder over.

Ønsket om tilladelse til vintercamping bunder i en større og større efterspørgsel på netop dette. Pladsen råder, i det på bilaget viste område, over helårsisolerede servicebygninger samt nybyggede hytter, der endda lever op til kravene for helårsbeboelse. En manglende udnyttelse af disse moderne faciliteter er for det første spild af eksisterende ressourcer, og for det andet en manglende imødekommenhed over for den efterspørgsel, vi oplever.

Langeland er sammen med to andre kommuner for nylig blevet kåret til en af Danmarks bedste friluftskommuner – se eventuelt link til publikationen fra Friluftsrådet nederst i mailen. Med sådanne positive vinde, der blæser over øen i øjeblikket, ønsker vi også at være på forkant og kunne håndtere den yderligere øgede efterspørgsel, som sådanne udmærkelser medfører.

Kommunen befinder sig i et generelt momentum inden for turismen, som er en grundsten for en kommune i udkanten, som Langeland er. En udvidelse med vintercamping vil kunne bidrage positivt til at fastholde momentum og samtidig skabe flere tiltrængte arbejdspladser i kommunen.”

Kystdirektoratet bemærker, at området der jf. campingtilladelsen må benyttes til vinteropbevaring, er placeret uden for strandbeskyttelseslinjen.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 116, Centrale Storebælt og Vresen) ligger ca. 5,5 km mod nord. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 100 og fuglebeskyttelsesområde nr. 73.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området, samt at der er tale om en udvidelse af campingsæsonen med yderligere 4 måneder om året, i vinterperioden, på en campingplads der allerede har åbent 8 måneder om året. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændring i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder foretage bebyggelse, udstykning, matrikulering og arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med reglerne. Bestemmelsen administreres i praksis meget restriktivt.

Det er anført i bemærkningerne til forslaget til en ændring af naturbeskyttelsesloven - kystloven - fra 1994, at der i rimeligt omfang vil kunne dispenseres fra forbuddet mod tilstandsændringer til efterkommelse af ønsker fra eksisterende virksomheder i den udvidede strandbeskyttelseszone om arealmæssigt begrænsede udvidelser, som er nødvendige for at virksomheden kan tilpasse sig udviklingen.

For campingpladser på over 75 enheder betyder tilkendegivelsen i lovbemærkningerne, at der normalt vil være grundlag for dispensation til udvidelser, nybyggeri m.v., som er nødvendige for, at campingpladsen kan gennemføre en sædvanlig produktudvikling. Der vil også kunne dispenseres til en øget kapacitet, således at den arealmæssige udvidelse i videst muligt omfang foretages landværts i pladsens eksisterende bredde og ikke står i et urimeligt forhold til hverken kapaciteten for den eksisterende campingplads eller størrelsen af de allerede afholdte investeringer i virksomheden. Endvidere må afgørende hensyn til landskabet ikke tale herimod.

Kystdirektoratet vurderer, at den ansøgte vintercampering falder ind under denne lempeligere dispensationsadgang. Der er i vurderingen lagt vægt på, at der er tale om en campingplads på mere end 75 enheder, og at det ansøgte område for vintercampering er beliggende i den udvidede del af strandbeskyttelseslinjen. Det har endvidere indgået i Kystdirektoratets vurdering, at udvidelsen kan betegnes som nødvendig for, at en eksisterende virksomhed kan tilpasse sig udviklingen.

Kystdirektoratet vurderer herudover, at det ansøgte ikke vil have en negativ påvirkning på oplevelsen af kystlandskabet. Der er i vurderingen lagt vægt på, at området for vintercampering ud mod kysten, i hele sin bredde, fremstår med allerede etablerede campinghytter. Der er yderligere lagt vægt på, at området herudover afgrænses af anden eksisterende bebyggelse (servicebygning og andre campinghytter), veje og beplantning. Arealet fremstår derfor som et samlet område, med en naturlig afgrænsning.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til vintercampering jf. fastsat vilkår.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Langeland Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Langeland, [email]
• Friluftsrådet centralt, [email]
• Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Langeland, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 116, Centrale Storebælt og Vresen

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.