Dispensation til indretning af arrangementslokaler, boxudlej ning m.v. i overflødiggjorte landbrugsbygninger

Ansøgning

Der er søgt om dispensation ændret anvendelse af dele af overflødiggjorte landbrugsbygninger til arrangementslokaler, boxudlejning mv. inden for strandbeskyttelseslinjen på [matrikel], [adresse], Struer Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens1 § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til i overflødiggjorte landbrugsbygninger at indrette og selskabslokale på 450 m² med toilet og anretter køkken i kostalden for op til 149 personer med op til 20 årlige arrangementer, at indrette eventrum på 80 m² i gulvplan på møllehus med op til 20 årlige arrangementer, at indrette af 10 lagerum til udlejning i tidligere svinestallxxxx, at afholde op til 3 årlige markeder af på til 4 dages varighed i selskabslokalet og grovkøkkenet, at befæste et areal bag kostalden til parkering.

Kystdirektoratet bemærker, at en ferielejlighed, der har været anvendt til udlejning siden 1991 må anses som værende lovligt etableret, idet lejligheden først blev omfattet af linjen da den i Viborg Amt blev udvidet fra 100 m til 300 m den 3. februar 2003. Lejligheden kan derfor fortsat anvendes som sådan uden dispensation fra strandbeskyttelseslinjen

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

1Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Redegørelse for sagen

[..] er en historisk herregård med rødder flere hundrede år tilbage i tiden, beliggende på Thyholm i Vestjylland. Ejendommen er noteret i matriklen som en landbrugsejendom på ca. 190 ha.

Den 3-fløjede hovedbygning har et areal på 496 m² blev bygget omkring 1760 under [navn]s ejerskab. Den senere ejer, [navn], ombyggede omkring 1930 den ene fløj til aftægtslejligheder. Den anden fløj moderniserede han i 1954.

Herudover findes 9 driftsbygninger med et samlet bebygget areal på 5.621 m². Driftsbygningerne ligger nord for stuehuset, på nær én, som ligger vest for stuehuset. Bygningsmassen ligger mellem indenfor 300 meter strandbeskyt- telseslinjen og er omkranset af skov, park og marker.

Den trefløjede hovedbygning (1760), den brolagte gårdsplads mellem de tre fløje samt de to havemure nordøst for hovedbygningen er fredet i 1991. Bygningssynet fandt, at den trefløjede hovedbygning med umiddelbare omgivelser i form af brolagt gårdsplads og havemure indstilledes til fredning på grund af anlæggets arkitektoniske kvalitet og ejendommens kulturhistoriske interesse.

Endvidere er svinestalden mod nordøst udpeget som bevaringsværdig bygning med bevaringsværdi 4 (middel til høj bevarigsværdi).

Ansøger anfører:

Ejendommen drives af ejeren selv, og et glidende generationsskifte blev igangsat i sommeren 2025. Vi bor to familier - tre generationer af [navn] - på stedet.

[..] har gennem hovedparten af sin levetid været drevet som landbrug. I dag videreføres landbrugsdriften, samtidig med at stedet gradvist transformeres med nye, supplerende aktiviteter, der bidrager til at sikre ejendommens fortsatte anvendelse og bevaring. De historiske bygninger får gradvist nye funktioner som supplement til landbruget. Hvor bygningerne tidligere udelukkende har været anvendt til drift, er der i dag behov for at skabe nye, bæredygtige anvendelser, som kan sikre stedets fremtidige vedligehold og fortsatte liv.

Dele af bygningsmassen er i dag overflødiggjorte driftsbygninger, og ansøger ønsker at kunne ændre anvendelse af disse bygninger, således de kan skabes et indtægtsgrundlag for ejendommens fortsatte drift. Den ændrede anvendelse medfører ikke ydre bygningsændringer og ansøgningen omfatter ikke opførelse af nye bygninger.

Der ansøges om at indrette arrangements- og selskabslokale på 450 m² med toilet og anretter køkken i kostalden for op til 150 personer med op til 20 årlige arrangementer, at indrette eventrum på 80 m² i gulvplan på møllehus med op til 20 årlige arrangementer, at indrette af 10 lagerum på 9-20 m² til udlejning i ”stalden” (østlig længe).den tidlige svinestald, at afholde op til 3 årlige markeder af 4 dages varighed i selskabslokalet og grovkøkkenet, at befæste et areal bag de vestlige længer til parkering for op til 15 biler i forbindelse med afholdelsen af arrangementer, at kunne afholde op til 3 4-dages markeder i det store lokale samt i et ældre grovkøkken.

Endvidere ønskes det bekræftet, at udlejning af en ”ferielejlighed” i hovedbygningens vestfløj er lovlig i forhold til strandbeskyttelseslinjen.

Oversigt over de ansøgte dispensationer

Vi arbejder allerede i dag med besøgende gennem rundvisninger og formidling og oplever en stigende interesse for stedet. Det peger på et potentiale for at udvikle [..] som et mindre, lokalt forankret besøgssted med fokus på historie, landbrug og natur.

Den eksisterende lade ønskes anvendt til et begrænset antal årlige aktiviteter, herunder 2–3 mindre markeder såsom høstmarked, julemarked eller forårsmarked med lokal forankring.

Laden vil derudover danne ramme om private begivenheder som bryllupper, konfirmationer og lignende. Disse arrangementer forventes primært afholdt i weekender og i et omfang på cirka 20 årligt. Aktiviteterne afvikles inden for bygningens eksisterende rammer og uden ændringer af terræn eller omkringliggende arealer.

Tårnrummet ønskes anvendt til mindre aktiviteter som kunstudstillinger, vielser og lignende, hvor bygningens særlige karakter understøtter en rolig og stedsspecifik anvendelse.

Et tidligere grovkøkken med egen indgang i den ene længe af stuehuset anvendes i dag til opbevaring. Rummet ønskes fremadrettet anvendt i forbindelse med enkelte arrangementer, eksempelvis til servering af mindre fødevarer ved julemarkeder (fx æbleskiver) eller som supplerende udstillingsrum. Anvendelsen sker inden for rummets eksisterende rammer. De foretages ikke ændringer i rummet eller udenfor, medmindre dette måtte være påkrævet af brandmyndighederne.

En tidligere staldbygning planlægges anvendt til depotrum, hvor private kan opbevare ejendele. Der er tale om en indendørs anvendelse uden påvirkning af de omkringliggende arealer.

Udviklingen tager konsekvent udgangspunkt i eksisterende bygninger og strukturer. Der etableres ikke nye anlæg, men der sker en nænsom tilpasning af de nuværende rammer til nutidig brug.

Derudover søger vi godkendelse af vores ferielejlighed, som er en integreret del af stuehuset fra 1760 og beliggende i den ene længe af hovedhuset. Lejligheden har siden 1991 været anvendt til udlejning til turister, men benyttes også fortsat privat i forbindelse med besøg. Der søges om dispensation til fortsat anvendelse.

Indretning af ca. 450 m² arrangementssal i eksisterende driftsbygning (kaldet lade). En del af laden skal opgraderes til festsal for op til 150 personer (ca. 450 m²), som kan lejes ud til eksempelvis bryllupper, fester, foredrag og konferencer.

Laden har tidligere været anvendt som kostald og har efter ophør af kohold i 1970´erne stået tom i en længere årrække. I dag bruges denne del af laden til opbevaring, og den anden del af bygningen bruges fortsat som en del af landbruget.

Beskrivelse af de ansøgte tiltag

Den ansøgte indretning omfatter interne og tekniske bygningsmæssige tilpasninger, som er nødvendige for en sikker, lovlig og praktisk anvendelse: ● Indretning af festsal i en del af laden (opgradering af isolering, gulv, varme, el, mm.) ● Etablering af anretterkøkken (uden produktionskøkken) ● Etablering af barområde som en integreret del af festsalen ● Indvendig adskillelse af rummet, så der etableres rum til opbevaring ● Anvendelse og udvidelse af eksisterende bad- og toiletfaciliteter, som tidligere er etableret til brug for landbrugsmedarbejdere. I dag er der 1 toilet og bad, og der skal etableres yderligere toilet og bad til gæsterne.

● Etablering af brandmur mod resten af laden, således at festsalen brandmæssigt adskilles fra øvrige bygningsdele, samt andre indvendige tiltag, som brandmyndighederne foreskriver ● Isolering og istandsættelse af eksisterende vinduer Der foretages ingen ændringer i bygningens volumen, placering eller tagform.

Anvendelse og belastning ● Anvendelse primært i weekender, omtrent 20 weekendarrangementer årligt ● Ingen daglig drift, ingen løbende publikumsstrøm, ingen permanent offentlig adgang ● Aktiviteten er indadrettet

Parkeringsareal bag eksisterende driftsbygning

Etablering af mindre parkeringsareal til ca. 15 biler landværts staldbygning hvor arrangementssalen etableres.

Parkeringsarealet etableres som delvist befæstet areal, eksempelvis med græsarmering hvor vegetation kan vokse op imellem. og uden visuel eller fysisk påvirkning af kysten. Der foretages ingen terrænændringer, og parkeringsforhol- dene medfører ingen øget belastning af strandområdet.

Parkeringsareal

Tårnrummet

Eventrum i eksisterende driftsbygning (tårnrummet)

Indretning af ca. 80 m² eventrum i eksisterende driftsbygning (kaldet tårnrummet).

Bygningens historik og formål

Tårnrummet (ca. 80 m²), ligger i midten af den trelængede driftsbygning mod nord og skal opgraderes til et eventrum, som kan bruges til eksempelvis vielser, koncerter, udstillinger, foredrag, markeder mm. Rummet kan (men ikke skal) bruges sammen med laden, som ligeledes omdannes til festsal (se afsnit 1).

Tårnrummet er oprindelig blevet bygget som kornmagasin med en mølle ovenpå og har efter ophør af dyrehold i 1970’erne og indtil i dag været brugt til opbevaring. Møllen er ligeledes fjernet i den forbindelse.

Rummet er karakteriseret ved sin markante loftshøjde (vurderes til ca. 12–14 meter). Den har historisk været opdelt i 3 niveauer ud over gulvet, hvor der tidligere har været indskudte dæk til opbevaring af korn, halm og lignende. Denne vertikale opbygning er et væsentligt særkende ved rummet og afspejler dets oprindelige funktion. Rummets volumen er i størrelsesordenen 700–900 m³.

Beskrivelse af de ansøgte tiltag

Den ansøgte indretning omfatter interne og tekniske bygningsmæssige tilpasninger, som er nødvendige for en sikker og lovlig anvendelse: ● Indretning af eventrum i eksisterende rum (isolering, gulv, varme, el m.m.) ● Etablering af brandmur samt øvrige brandtiltag mod resten af laden, således at rummet brandmæssigt adskilles fra øvrige bygningsdele ● Etablering af eventuel nødudgang af hensyn til personsikkerhed sker alene, såfremt brandmyndighederne vurderer det nødvendigt. Det forventes, at eksisterende udgange kan anvendes. ● Isolering og istandsættelse af eksisterende vinduer

Der planlægges reetablering af to indskudte niveauer. Dette kræver forstærkning samt udvidelse af eksisterende gulvkonstruktioner. Der er allerede i dag gulve i flere niveauer, men disse er ikke tilstrækkeligt stabile eller dimensioneret til den ønskede anvendelse. Dette er ikke indeholdt i nærværnde dispensation.

Indretning af ca. 6 depotrum i eksisterende stald

Projektbeskrivelse Indvendig indretning af 6-8 depotrum a 9–20 m² i eksisteren- de driftsbygning (kaldet stalden).

Rummet anvendes i dag til opbevaring, og denne anvendelse videreføres uændret. Projektet omfatter alene en indvendig opdeling med lette skillevægge samt udlejning af de enkelte enheder som depotrum. Den del af staldbygningen, som kan blive til depotrum, udgør et samlet areal på ca. 230 m².

Bygningen har indtil ca. år 1970 været brugt som svinestald. Siden da har stalden været brugt til egen privat opbevaring af møbler, ikke brugt landbrugsinventar mm. Stalden fremstår i dag uisoleret og uopvarmet og er ikke blevet vedligeholdt, hvilket har mindsket bygningsmassens kvalitet.

Anvendelsen til depotrum er rolig og indadrettet og medfører kun begrænset trafik og ophold, idet rummene primært benyttes lejlighedsvist og ikke til daglig aktivitet. Projektet omfatter indvendige tilpasninger og ændrer hverken bygningens ydre fremtoning, terrænforhold eller anvendelsesintensitet i nævneværdig grad. Herved sikres det, at den eksisterende bygning bevares og gives et aktivt formål, frem for at stå ubrugt og forfalde.

Omfang og karakter

Tiltagene er primært indvendige og ændrer ikke bygningens ydre fremtoning eller volumen. Anvendelsen til depotrum medfører begrænset ophold og aktivitet og vurderes derfor som en skånsom anvendelse, der understøtter bygningens fortsatte eksistens og vedligeholdelse.

Anvendelse af det tidligere grovkøkken

Et tidligere grovkøkken (ca. 42 m²) er beliggende i den længe af stuehuset, som ligger længst væk fra kysten. Rummet anvendes i dag til opbevaring og ønskes anvendt i forbindelse med markederne uden ændringer af hverken bygningens indre eller ydre, medmindre eventuelle krav fra brandmyndighederne nødvendiggør det.

Rummet har egen indgang og en kapacitet på ca. 10–15 personer ad gangen. Det ligger i naturlig tilknytning til festsalen og gården og indgår som en integreret del af markedsaktiviteterne. Grovkøkkenet har samtidig en historisk karakter, som opleves som et væsentligt element for besøgende. Anvendelsen af rummet bidrager derfor ikke alene praktisk, men fungerer også som en platform for formidling af stedets historie og udvikling.

Afholdelse til to-tre årlige markeder med op til 4 dages varighed i festsal samt grovkøkken Som led i udviklingen af Herregården [..] som et mindre, lokalt udflugtsmål planlægges der afholdt op til tre årlige markeder, fx forårsmarked, høstmarked, julemarked eller loppemarked.

Markederne tager afsæt i stedets eksisterende rammer og historie som landbrug og herregård og har til formål at formidle lokale produkter, håndværk og årstidernes skiften samt være et naturligt samlingspunkt for lokalområdet. Aktiviteterne vil være af begrænset omfang og afvikles som enkeltstående arrangementer. Der søges tilladelse til at bruge festsalen til to-tre årlige tilbagevendende markeder af op til 4 dages varighed.

Omfang og afvikling

Hvert marked afholdes typisk hen over en weekend, over to dage. Opstilling og nedtagning sker i tilknytning hertil, men uden publikumsaktivitet. Markederne afholdes primært indendørs i ejendommens eksisterende festsal samt det tidligere grovkøkken (se nedenunder) i en af stuehusets længer.

Udendørs aktiviteter vil kun forekomme i meget begrænset omfang og i umiddelbar tilknytning til bygningerne. Der opstilles mindre salgsboder med lokale producenter og kunsthåndværkere. Derudover kan der indgå mindre servering i form af fx kaffe, kage eller æbleskiver, som håndteres via de eksisterende faciliteter.

Dispensation til fortsat anvendelse af eksisterende ferielejlighed

Derudover søges der om godkendelse af den eksisterende ferielejlighed, som er en integreret del af stuehuset fra 1760 og beliggende i den vestlige længe af hovedhuset. Lejligheden har siden 1991 været anvendt til udlejning til turister og benyttes fortsat også privat i forbindelse med besøg.

Der søges om dispensation til fortsat anvendelse. Lejligheden er ikke etableret med henblik på udlejning, men udgør en del af boligen, som historisk har fungeret som en selvstændig enhed i huset. Der er alene tale om én enhed, og anvendelsen sker i begrænset omfang som supplement til landbruget. Udlejningen medfører ikke ændringer i bygninger, adgangsforhold eller terræn, og lejligheden er placeret uden for den oprindelige 100 meter strandbeskyttelseslinje.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Det nærmeste Natura 2000-område omfatter dele af kysten og havet ud for ejendommen. Når der henses til det ansøgte ikke ses at belaste området yderligere og at der ikke sker bebyggelse er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV- arter.

Begrundelse for afgørelsen

Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændring i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder foretage bebyggelse, udstykning, matrikulering og arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med reglerne. Bestemmelsen administreres i praksis meget restriktivt

Ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse kan kræve dispensation, selvom der ikke sker en ændring af bygningens ydre fremtræden.

En ændret anvendelse af en bygning uden ændringer af bygningens ydre fremtræden, og uden at den ændrede anvendelse er mere belastende for naturen, kræver derimod ikke dispensation.

Dispensation er således påkrævet, hvis den ændrede anvendelse vil være mere belastende for naturen og/eller kystlandskabet, f.eks. ibrugtagning til beboelse, butikserhverv og lignende.

Det er direktoratets vurdering, at den ændrede anvendelse af bygningerne, kun i begrænset omfang vil medføre en brug af arealerne uden for bygningsanlægget, og anvendelsen ses ikke herved at medføre nogen betydende merbelastning af naturen og kystlandskabet, idet den ændrede anvendelse retter sig mod indendørs aktiviteter. Der er endvidere fastsat en overgrænse for antallet af årlige arrangementer, således den ændrede anvendelse er begrænset til relativt få endagsarrangementer samt 3-4 markeder af et par dages varighed i løbet af året.

Det indgår endvidere i Direktoratets vurdering, at omfanget af bygningsarealerne, der indgår i ansøgningen alene udgør ca. 600 m² af det samlede areal på 5.600 m², hvilket i sig selv kan synes stort, men sammenholdt med ejendommens driftsbygningsmasse er der alene tale om en begrænset ændre anvendelse.

Efter det oplyste sker er der ikke ydre bygningsændringer, men når der henses til at størrelsen af bygningsarealet, der omfattes af den ændrede anvendelse er 600 m², finder direktoratet, at det ansøgte forudsætter dispensation efter § 65b, stk. 1. En dispensation forudsætter herefter, at det ansøgte udgør et særligt tilfælde, uanset om omgivelserne belastes yderligere.

Kystdirektoratet finder, at ejendommens kulturhistoriske betydning for lokalområdet kan tillægges vægt og taler for, at der er tale om et særligt tilfælde, idet det ansøgte tillige, har til formål at understøtte ejendommens fortsatte drift og vedligehold.

Direktoratet skal endvidere bemærke, at Miljø-og Fødevareklagenævnet ved en afgørelse af 11. september 2017 NMK 500-00752 om bygningsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen, meddelte dispensation til indretning af selskabslokale i en overflødiggjort svinestald.

Nævnet anførte:

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder ikke, at etableringen af festlokale med tilhørende køkken samt toiletter i de tidligere grise- og kostalde kan sidestilles med indretning af yderligere boligenhed. Nævnet har herved lagt vægt på, at bygningen ikke er hverken egnet eller indrettet til beboelse, og at det er oplyst, at den ikke vil blive anvendt som sådan. Nævnet finder, at der er tale ændret anvendelse af bebyggelsen, som kræver dispensation. Nævnet finder i den konkrete sag, at der er tale om et sådant særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation. Nævnet har herved lagt vægt på, at bebyggelsen stort set ikke ændres i sin ydre fremtræden, og at bygningen med denne anvendelse bevares og får et tidssvarende formål. Det er en forudsætning for dispensationen, at bebyggelsen ikke anvendes til beboelse.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til de ansøgte tiltag og den ændrede anvendelse som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

•

• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Struer, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Struer, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.