Kystpraksis Strandbeskyttelse Vallensbæk Kommune

Dispensation, delvist imødekommet Strandbeskyttelse

Dispensation til klimasikringsprojekt og oplevelsessti inden for strandbeskyttelseslinjen

Afgjort 15. december 2020  · Journalnummer 20-01691-19  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Vallensbæk Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til et klimasikringsprojekt, udført i samarbejde med HOFOR, hvor regnvand ved ekstrem nedbør opstuves på en fersk eng afgrænset af en let hævet granitsti med belysning, bænke og formidlingsstationer, samt et paddeskrab, en rampe for gangbesværede og en sansesti med naturlige sanseelementer. Kystdirektoratet gav dispensation på vilkår, dog uden den ansøgte gangbro til paddeskrabet og to sanseelementer, som efter aftale med kommunen blev taget ud. Direktoratet vurderede, at der var tale om et særligt tilfælde, fordi anlægget er nødvendigt for klimasikringen, samfundsforbedrende og naturforbedrende, og at der ikke er kystlandskabelige interesser imod et vådområde ved en offentlig sti. Sansestien blev anset for en beskeden facilitet til støtte for friluftslivet i overensstemmelse med praksis. Afgørelsen erstatter en tidligere afgørelse i samme sag.

Delvist afslag, fordi gangbroen til paddeskrabet og to sanseelementer blev taget ud efter aftale med kommunen.

Fakta

Ejendom
Offentlig
Ansøger
Kommune
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

AndetNaturpleje eller vandhulSkilteTeknisk anlægTerrænreguleringTrappe, rampe eller slæbested

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (ja)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Klimasikringsprojektet udføres i overensstemmelse med ansøgningen af 24. november 2020
  • Sansestien udføres i overensstemmelse med ansøgningen og supplerende materiale af 7. december 2020
  • Opgravet materiale fra paddeskrabet skal fjernes fra det strandbeskyttede areal eller indarbejdes i den projekterede sti og vold
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Vallensbæk Kommune har den 24. november søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til anlæg af klimasikringsprojekt og oplevelsessti inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Vallensbæk Kommune.

Afgørelse

Denne afgørelse erstatter afgørelse om dispensation til klimasikringsprojekt og oplevelsessti inden for strandbeskyttelseslinjen af 14. december 2020.

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte. Der gives dispensation til det ansøgte klimatiskringsprojekt, dog undtagen gangbro til paddeskrabet, og den ansøgte sansesti med elementerne:

 Marksten

 Hoppestubbe

 Balancestammer

 Sansekasser med varierende fyld

 Brændestabel og insektbo

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.

2

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

 Klimasikringsprojektet udføres i overensstemmelse ansøgning af 24. november 2020.

 Sansestien udføres i overensstemmelse med ansøgning af 24. november 2020 og supplerende materiale fremsendt den 7. december 2020.

 Det opgravede materiale fra paddeskrabet skal fjernes fra det strandbeskyttede areal eller indarbejdes i den projekterede sti og vold.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Vallensbæk Kommune har den 24. november søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens2 § 15 til anlæg af klimasikringsprojekt og oplevelsessti inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Vallensbæk Kommune.

[matrikel] ejes af Strandparken

I/S. Der foreligger en fuldmagt til det ansøgte.

Projektarealet er delvis beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen. Projektområdet er udpeget som fersk eng, en beskyttet naturtype (§3 i Lov om Naturbeskyttelse). En del af arealet er omfattet af søbeskyttelse. Der foreligger dispensation fra Naturbeskyttelseslovens §3 og fra søbeskyttelseslinjen (§16).

2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.

3

Fig. 1. Ortofoto 2020. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel.

Klimasikringsprojekt

Klimasikringsprojektets formål er at opfange regnvand i perioder med ekstrem nedbør. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Vallensbæk Kommune og HOFOR.

I den nordlige del af projektområdet, uden for det strandbeskyttede område, er der planlagt anlæg af en regnvandssø, som har til formål at klimasikre den sydlige del af de nærtliggende boligområder. Regnvandssøen vil få afløb til Ringebæk Sø via det eksisterende afløbsbygværk ved Plantagevej.

Ved ekstrem regn opstuves der renset regnvand i afgrænsede områder af §3- området beliggende langs Havnevej. Vandet holdes inden for et afgrænset område ved etablering af en let hævet granitsti som løber fra nord til syd i området parallelt med Havnevej. Stien har en bredde på 1,8 m, som belægges med granitfliser og oplyses af lav pullertbelysning. Der placeres bænke med ryglæn pr. ca. 100 m langs stien

Langs granitstien vil være et antal formidlingsstationer med beskrivelse af den natur der findes på stedet. Af hensyn til sikkerheden vil der blive etaberet en dæmpet belysning.

På østsiden af stien vil blive anlagt et paddeskrab. Der er i naturmyndighedens dispensation til dette paddeskrab stillet vilkår, der er i overensstemmelse med Kystdirektoratets praksis for vilkår. Der stilles derfor kun vilkår for den opgravede jord i denne dispensation.

Det er aftalt med Vallensbæk Kommune, at den ansøgte gangbro/boardwalk til paddeskrabet ikke indgår i denne dispensation.

Det samlede projekt kan ses på figur 2.

4.

Figur 2. Oversigt over det samlede klimasikringsprojekt

I områdets sydlige ende forbindes stiforløbet med Tangstien/Sivstien og forlængelsen af Svingelstien som er beliggende mellem Ringebæk Sø og det eksisterende parkeringsareal. På dette stykke vil der blive anlagt en rampe for gangbesværede, som det fremgår af figur 3.

5

Figur 3. Kort over placering af rampe for gangbesværede.

I det ansøgte projekt kræver terrænændringerne, paddeskrab, anlæg af sti, rampe opstilling af bænke og formidlingsstationer dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Dispensation til disse elementer indgår i denne afgørelse.

Sansesti

Den ansøgte sansesti består af en sti og sanseelementer. Stien er en simpel grussti, der i ansøgningen er beskrevet således:

”Stien anlægges ved afrømning af eksisterende muld i en bredde på 60 cm og en dybde på 20 cm. Herefter udlægges grus som en belægning. Stien vil ikke blive driftet, så formålet med grusbelægningen er alene at sikre en fast bund ind til området er endeligt retableret efter anlægsarbejdet, herefter forventes det at græs og urter vil trænge ind i stiens sider i det omfang de ikke slides af børnenes færdsel i området.”

Sanseelementerne er:

1.Marksten

2. Hoppestubbe

3. Balancestammer

4. Sansekasser med varierende fyld: Tang og skaller, kogler, pigsten, stubbe, grene, strandsand og mudder

5. Brændestabel og insektbo

Alle sanseelementerne udføres i naturlige materialer.

6

Figur 4 Kort over sansestiens forløb. Orange linje angiver strandbeskyttelseslinjen

Det er aftalt med Vallensbæk Kommune, at de to elementer, klatretræer og Dyrespor ikke indgår i denne dispensation.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 143 ’Vestamager og havet syd for) ligger ca. 6 km mod øst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. habitatområde nr. 127 og fuglebeskyttelsesområde nr. 111

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på projektets karakter og afstanden til Natura 2000-området. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

7

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et levested for bilag IV-arter.

Bilag IV-arten grønbroget tudse har tidligere ynglet i nærområdet, og det ansøgte paddeskrab vil kunne forbedre ynglemulighederne for grønbroget tudse.

Ishøj Kommune, der er naturmyndighed, har undersøgt området for flagermus, og vurderer på baggrund af en opfølgende registrering, at træerne i området ikke er potentielle yngle-eller rastesteder for flagermus.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

En del af det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Klimasikringsprojekt

Offentlige institutioner eller lignende, der tjener en ubestemt eller større kreds af personer, kan principielt ikke forvente af få særbehandling alene på grund af de hensyn de varetager. Der er dog tale om en konkret vurdering, og det offentliges særlige forhold kan af og til begrunde en dispensation.

Kystdirektoratet vurderer, at der her er tale et særligt tilfælde, hvor det ansøgte er et nødvendigt anlæg i forbindelse til klimasikring, og at projektet overordnet set er samfundsforbedrende. Derudover har det ansøgte paddeskrab en naturforbedrende effekt. Således vurderer Kystdirektoratet, at der er tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er kystlandskabelige interesser som taler imod det ansøgte anlæg, der vil have karakter af et vådområde beliggende ved siden af en offentlig sti.

Ud fra en samlet vurdering af sagen meddeler Kystdirektoratet hermed dispensation til det ansøgte klimasikringsprojekt.

Oplevelsessti

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

  • "kystloven" - at det i overensstemmelse med hidtidig praksis vil være muligt at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Der vil således som hidtil kunne tillades opstilling af toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre, til opfyldelse af friluftsfunktionen nødvendige, beskedne opholdsfaciliteter. Ifølge Miljø- og Energiministeriets vejledning fra august 2000 om 300 m strandbeskyttelses- og klitfredningszone

8 sigtes der endvidere til bl.a. stier og mindre parkeringsarealer. Der forudsættes, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

Efter det oplyste, er der tale om en sansesti med diskrete sanseelementer som tjener et offentligt formål til støtte for friluftslivet og som er frit tilgængeligt for områdets besøgende. Kystdirektoratet vurderer således, at en dispensation til det ansøgte er i overensstemmelse med ovennævnte praksis.

Kystdirektoratet finder endvidere efter en konkret vurdering, at det omhandlede anlæg med den tilladte placering og udformning er indpasset i området og ikke er skæmmende for kystlandskabet.

Kystdirektoratet giver derfor dispensation til den ansøgte oplevelsessti med ovennævnte elementer.

Det er indgået i Kystdirektoratets vurderinger for både klimatilpasningsanlæg og sansesti, at en dispensation ikke vil få utilsigtet præcedensvirkning.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Med venlig hilsen

[navn]

Cand. Scient l Kystzoneforvaltning

Evaluering

Kystdirektoratet er i gang med en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi måler på den hjælp du/I modtog i forbindelse med din/jeres sag.

Formålet med undersøgelsen er at forbedre vores vejledning.

Undersøgelsen er på 1-5 spørgsmål og er anonym, så den kan ikke spores tilbage til dig/jer eller din/jeres sag.

Tak fordi du/I vil hjælpe os.

9

Link til spørgeskema: https://www.survey- xact.dk/LinkCollector?key=FRKRJSKC3215

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Vallensbæk Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Vallensbæk, vallensbaek- [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Storkøbenhavn Vest, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, Vallensbæk, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

10

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens3 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

3 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

11

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

12

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 143.

Udpegningsgrundlaget for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder er i gang med at blive opdateret. I forslaget til ændringer af de ovenstående udpegningsgrundlag, der var i høring frem til den 15. november 2019, fremgår følgende ændringer

Udpegningsgrundlaget for habitatområde 127 tilføjes Skæv vindelsnegl og habitatnaturtyperne Kransnålealgesøer (3140) og Elle- og askeskov (91E0)

Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde 111 tilføjes Bramgås, Knarand, Skeand, Brushane, Fjordterne og Splitterne.

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-01691-19 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3047.