Dispensation til formidlings- og opholdsområde

Ansøgning

I har ansøgt om dispensation efter naturbeskyttelseslovens1 § 15 til formidlings- og opholdsområde inden for strandbeskyttelseslinjen på [matrikel], [adresse], Ishøj Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Strandparken I/S ansøger om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til etablering af et formidlings- og opholdsområde i tilknytning til formidlingsrevet ”Fyrsten” ved Ishøj strand.

I ansøgningen anføres:

Det kystnære formidlingsstenrev ”Fyrsten” ligger på ca. 2 meter dybt vand, og er ca. 80 meter langt og 15 meter bredt, og er konstrueret af sten i størrelser af 0,5 til 1,0 meter. ”Fyrsten” tilbyder en se- med- fingrerne-formidling og førstehånds- oplevelser med livet under havoverfladen i Køge Bugt. Skoler, daginstitutioner, ungdomsuddannelser og andre besøgende i Strandparken kan udforske stenrevet i våddragt og med snorkel – enten på egen hånd eller som en del af de undervisningsforløb Ishøj Naturcenter tilbyder.

Hele stenrevet findes under vand, og er tydeligt markeret med gule bøjer. For at løfte formidlingen af stenrevet, samt den martime fortælling om Køge Bugt, det marine liv og bugten som økosystem, ønsker Strandparken I/S i samarbejde med Ishøj Kommune, Ishøj Naturcenter og Køge Bugt Stenrev at udvikle et offentligt tilgængeligt formidlings- og opholdsområde på land.

Området består i dag af blotlagte sandpartier med overdrevsvegetation samt spredte forekomster af havtorn og rynket rose, på indersiden af stenmolen. Se bilag 1 for billeder af nuværende forhold. I dag bruges området primært som en rundtur for hundeluftere der parkere tæt ved Ishøj Strand.

Beskrivelse af det ansøgte

Etablering af formidlings- og opholdsområde Formidlingsområdet kommer til at ligge indenfor det gult markerede område, som angivet på kortet ovenfor. Ønsket er at knuse en mindre del af havtorn bevoksningen der ligger nord for. Der knuses kun på det areal hvor vi ønsker at opstille formidlingstavler, skilte og plinte. En del af havtorn bevoksningen, den høje del, bevares, for at skabe et ”rum” omkring formidlingsområdet, og samtidig virke lægivende ved nordenvind.

Indenfor formidlingsområdet ønskes opført følgende inventar

• 4 plinte/loungebænke
• 2 formidlingstavler
• 1 skraldespand Se billedeeksempler på inventar under bilag 2.

Alt inventar følger Strandparkens designmanual, og udføres med smalle trælamellemer i egetræ. Det gælder både loungebænke og skraldespande. Trælamellerne sikrer et simplet udtryk, i et naturligt materiale, over tid gråner og tilpasser sig de naturligt forekommende farver i klitlandskabet.

Etablering af adgang til stenrevet

Idag er der ikke en sikker adgang til havet og stenrevet fra land. De nuværende forhold kræver at kursister, skoleklasser og andre besøgende forcere stenmolen, hvilket er udfordrende og farligt grundet stenenes ujævne og glatte overflade i tilfælde af periode med nedbør eller bølgeslag.

For at skabe let adgang, og dermed bedre mulighed for at besøge stenrevet, ønsker vi at etablere en ståltrappe på tværs af stenmolen. Se bilag 3 for skitsetegning af ståltrappen. Trappen skal let og sikkert skabe adgang fra land til stenrevet, og samtidig være bred nok til at 2 personer netop kan passere hinanden iført våddragt og snorkelgrej. Stålkonstruktionen udføres i materialer der tåler oversvømmelser, bølgeslag og saltvand. Hele ståltrappen montere på stenmolen med bolte mellem stålben og sten. Denne montering sikrer at der ikke efterlades et stort synligt aftryk såfremt konkstruktionen skal fjernes. Stålbenene udføres i forskellige dimensioner så det følger stenmolen naturlige kontur.

Ståltrappen er tiltænk at have følgende specifikationer

• Samlet længde på ca. 8,5 meter
• Trinbredde på 1,0 meter, med skridsikker profil
• Håndlister, knælister og baluster – værn mod fald på begge sider
• Stålben med fodplader til montering på stenmolen

Trappen føres godt 1 meter under vandets overflade, så brugere kan gå i vandet, fremfor at skulle hoppe. Dette gør det også lettere at komme op af vandet igen. Den nederste del af trappen afstives på havbunden ved brug af et stort stykke fladjern.

Bilag 2 – Billedeksempler på elementer til opholdsområdet

Loungebænk/plint i alt ønskes 4 opstillet

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca.6.500 m mod øst. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV- arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

• "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra strandbeskyttelses- linjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen.

Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

Der er søgt om dispensation til et opholdsareal med bænke, informationstavle samt en trappe til vandet der er frit tilgængelige for områdets besøgende.

Kystdirektoratet finder, at der er tale om et relativt beskedent anlæg som er udformet og placeret under hensyn til omgivelserne, og som skal muliggøre en sikker adgang til stenrevet, der er etableret på søterritoriet umiddelbart ud for formidlingsområdet.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte.

Med venlig hilsen

[navn]

Naturbeskyttelse (F2 postkasse)

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Ishøj Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Ishøj, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Storkøbenhavn Vest, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Ishøj, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.