Kystpraksis Strandbeskyttelse Vallensbæk Kommune
Dispensation til en gangbro inden for strandbeskyttelseslinjen
Sagen kort
Vallensbæk Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til et klimasikringsprojekt med paddeskrab og oplevelsessti på et fælles parkareal i Vallensbæk Kommune. Kystdirektoratet havde tidligere givet dispensation til en del af projektet, og denne afgørelse angår en 120 cm bred gangbro med en mindre platform over paddeskrabet til undervisning og formidling. Kystdirektoratet gav dispensation, da gangbroen tjener et offentligt formål til støtte for friluftslivet, er frit tilgængelig og er i overensstemmelse med praksis for mindre friluftsfaciliteter. Direktoratet lagde desuden vægt på, at broen ligger tilbagetrukket fra stranden mellem to tætbebyggede villaområder og anlægges nede i terræn, så den ikke er synlig på afstand. Projektet vurderedes ikke at påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter negativt.
Fakta
- Ejendom
- Offentlig
- Ansøger
- Kommune
- Synlighed
- Skjult i landskabet
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (ja)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Vallensbæk Kommune har den 24. november 2020 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til anlæg af klimasikringsprojekt og oplevelsessti inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Vallensbæk Kommune.
Kystdirektoratet har den 14. december 2020 givet dispensation til en del af det ansøgte. Denne afgørelse omhandler en gangbro over det nye paddeskrab.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til den ansøgte gangbro over paddeskrabet.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.
2
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
I kan se en klagevejledning i bilag 2.
Redegørelse for sagen
Vallensbæk Kommune har den 24. november 2020 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens2 § 15 til anlæg af klimasikringsprojekt og oplevelsessti inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Vallensbæk Kommune.
Kystdirektoratet har den14. november 202 givet dispensation til klimasikringsprojektet med paddeskrab og en sansesti med følgende elementer:
Marksten
Hoppestubbe
Balancestammer
Sansekasser med varierende fyld
Brændestabel og insektbo
Denne afgørelse omhandler den ansøgte gangbro over det nye paddeskrab.
[matrikel] ejes af Strandparken
I/S. Der foreligger en fuldmagt til det ansøgte.
Projektarealet ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Projektområdet er udpeget som fersk eng, en beskyttet naturtype (§3 i Lov om Naturbeskyttelse). En del af arealet er omfattet af søbeskyttelse. Der foreligger dispensation fra Naturbeskyttelseslovens §3 og fra søbeskyttelseslinjen (§16).
2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.
3
Fig. 1. Ortofoto 2020. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel.
Klimasikringsprojektet
Klimasikringsprojektets formål er at opfange regnvand i perioder med ekstrem nedbør. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Vallensbæk Kommune og HOFOR.
I den nordlige del af projektområdet, uden for det strandbeskyttede område, er der planlagt anlæg af en regnvandssø, som har til formål at klimasikre den sydlige del af de nærtliggende boligområder. Regnvandssøen vil få afløb til Ringebæk Sø via det eksisterende afløbsbygværk ved Plantagevej.
Ved ekstrem regn opstuves der renset regnvand i afgrænsede områder af §3- området beliggende langs Havnevej. Vandet holdes inden for et afgrænset område ved etablering af en let hævet granitsti som løber fra nord til syd i området parallelt med Havnevej.
På østsiden af stien vil blive anlagt et paddeskrab. Det samlede projekt kan ses på figur 2.
4
Den ansøgte gangbro
Gangbroen vil få en bredde på 120 cm med en mindre platform ude i padde- skrabet. Gangbroen vil ligge under granitstiens terræn, og dermed ikke være synlig på afstand. Figur 4 viser broens konstruktion.
Formålet med gangbroen er primært til undervisnings- og formidlingsbrug til skoler og daginstitutioner, samt forbipasserende. Der bliver i forbindelse med paddebroen, inde ved hovedstien, sat et skilt der fortæller om paddeskrabets funktion som ynglested for den grønbrogede tudse, samt information om den øvrige fauna i området.
5
Figur 3. Nærbillede af gangbroens forløb
6
Figur 4. Paddebro, snit
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 143 ’Vestamager og havet syd for) ligger ca. 6 km mod øst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. habitatområde nr. 127 og fuglebeskyttelsesområde nr. 111.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på projektets karakter og afstanden til Natura 2000-området. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som
7 området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et levested for bilag IV-arter.
Bilag IV-arten grønbroget tudse har tidligere ynglet i nærområdet, og paddeskrabet vil kunne forbedre ynglemulighederne for grønbroget tudse.
Ishøj Kommune, der er naturmyndighed, har undersøgt området for flagermus, og vurderer på baggrund af en opfølgende registrering, at træerne i området ikke er potentielle yngle-eller rastesteder for flagermus.
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994
- "kystloven" - at det i overensstemmelse med hidtidig praksis vil være muligt at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Der vil således som hidtil kunne tillades opstilling af toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre, til opfyldelse af friluftsfunktionen nødvendige, beskedne opholdsfaciliteter. Ifølge Miljø- og Energiministeriets vejledning fra august 2000 om 300 m strandbeskyttelses- og klitfredningszone sigtes der endvidere til bl.a. stier og mindre parkeringsarealer. Der forudsættes, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.
Efter det oplyste, er der tale om en gangbro som tjener et offentligt formål til støtte for friluftslivet og som er frit tilgængeligt for områdets besøgende. Kystdirektoratet vurderer således, at en dispensation til det ansøgte er i overensstemmelse med ovennævnte praksis.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er kystlandskabelige interesser som taler imod det ansøgte anlæg. Gangbroen skal ikke placeres på selve stranden, men på et areal, der ligger tilbagetrukket mellem to tætbebyggede villaområder. Ydermere vil gangbroen blive anlagt nede i terræn, så den ikke vil være synlig på afstand.
Ud fra en samlet vurdering af sagen meddeler Kystdirektoratet hermed dispensation til den ansøgte gangbro.
8
Det er indgået i Kystdirektoratets vurdering af gangbroen, at en dispensation ikke vil få utilsigtet præcedensvirkning.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Med venlig hilsen
[navn]
Cand. Scient l Kystzoneforvaltning
Evaluering
Kystdirektoratet er i gang med en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi måler på den hjælp du/I modtog i forbindelse med din/jeres sag.
Formålet med undersøgelsen er at forbedre vores vejledning.
Undersøgelsen er på 1-5 spørgsmål og er anonym, så den kan ikke spores tilbage til dig/jer eller din/jeres sag.
Tak fordi du/I vil hjælpe os.
Link til spørgeskema: https://www.survey- xact.dk/LinkCollector?key=FRKRJSKC3215
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
9
Afgørelsen er også sendt til:
Strandparken I/S Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Vallensbæk, vallensbaek- [email] Friluftsrådet centralt, [email] Friluftsrådet, Kreds Storkøbenhavn Vest, [email] Dansk Ornitologisk Forening, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Vallensbæk, [email] Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
10
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens3 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
3 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
11
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
12
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 143.
Udpegningsgrundlaget for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder er i gang med at blive opdateret. I forslaget til ændringer af de ovenstående udpegningsgrundlag, der var i høring frem til den 15. november 2019, fremgår følgende ændringer
Udpegningsgrundlaget for habitatområde 127 tilføjes Skæv vindelsnegl og habitatnaturtyperne Kransnålealgesøer (3140) og Elle- og askeskov (91E0)
Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde 111 tilføjes Bramgås, Knarand, Skeand, Brushane, Fjordterne og Splitterne.
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 21-09848-3 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3463.