Kystpraksis Strandbeskyttelse Horsens Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til udvidelse af vintercamping i Horsens Kommune

Afgjort 12. august 2020  · Journalnummer 19-02486-11  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

En campingplads i Horsens Kommune, der siden 2010 har haft tilladelse til vintercampering, søgte om at udvide vintercampingområdet. Udvidelsen skulle omfatte et område med stenbelægning til autocampere og seks isolerede hytter, så de også kan bruges om vinteren. Kystdirektoratet gav dispensation. Størstedelen af udvidelsen ligger i den udvidede strandbeskyttelseszone, og direktoratet vurderede efter vejledningen om campingpladser med over 75 enheder, at vintercampering er sædvanlig produktudvikling. De seks hytter ligger inden for den oprindelige strandbeskyttelseslinje. Da de er fastbeliggende, vurderede direktoratet, at brug om vinteren ikke påvirker kystlandskabet nævneværdigt, og at der er tale om et særligt tilfælde uden utilsigtet præcedensvirkning.

Fakta

Ejendom
Erhverv
Ansøger
Virksomhed
Strandbeskyttelseszone
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Anvendelsesændring

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Du har d. 11. september 2019 søgt dispensation til udvidelse af vintercamperingen på ovenstående campingplads.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til udvidelse af arealet til vintercampering, jf. nedenstående gennemgang.

Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Redegørelse for sagen

Horsens City Camping har i dag tilladelse til vintercampering, jf. nedenstående kortskitse. Området for vintercampering ligger i den udvidede strandbeskyttelseslinje.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse

2

Nuværende tilladelse til vintercampering

Kortklip med markering af den oprindelige strandbeskyttelseslinje på ejendommen

3

Der søges om en udvidelse af området for vintercampering, som vist på nedenstående korklip.

Medsendt kortklip med anførsel af nuværende og ansøgt vintercampering. Det markerede område til venstre vedrører 6 hytter, som ligger inden for den oprindelige strandbeskyttelseslinje. De øvrige ønsker ligger i den udvidede strandbeskyttelseslinje

Ejer anfører bl.a. følgende:

Vi har siden 2010 har tilladelse til vintercamping. Vi haft dispensation til at bruge et mindre område til turister grundet ombygninger m.v. på pladsen. Vi er nu blevet fanget i vores egen succes. Vi har hele tiden mangel på pladser der er velegnede til korttidsgæster (weekend campister) der skal til arrangementer i Horsens, både gæster der kommer med egen vogn, autocamper og gerne vil leje en hytte. Vi har i vinteren 18/19 opsat yderligere 6 luksushytter på campingpladsen og de kan også bruges om vinteren, da de er isolerede iht. sommerhusreglementet. Vi har blot ikke tilladelse til at bruge dem om vinteren, da de ikke ligger i vintercampingområdet. Vi har mange autocampere, denne kundegruppe er eksploderet de sidste par år og vi har etableret et område med stenbelægning, hvor vi kan have alle typer og størrelser af autocampere uanset vejret. Problemet med dette er at det heller ikke ligger i området hvor vi har vintercampingtilladelse.

Ejendommen er beliggende 3 km fra Natura 2000-område nr. nr. 56, Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

4

Lovgivning

Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.

Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.

Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

I vejledningen om 300 m strandbeskyttelses – og klitfredningszone, som vedrører den udvidede strandbeskyttelseslinje anføres bl.a.: For campingpladser på over 75 enheder betyder tilkendegivelsen i lovbemærkningerne, at der normalt vil være grundlag for dispensation til udvidelser, nybyggeri m.v., som er nødvendige for, at campingpladsen kan gennemføre en sædvanlig produktudvikling.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det meste af ansøgningen er omfattet af denne mulighed for dispensation, og at vintercampering er sædvanlig produktudvikling.

5

De 6 hytter

De 6 hytter ligger inden for den oprindelige strandbeskyttelseslinje, og er derfor ikke direkte omfattet af ovenstående muligheder.

I ændringen af naturbeskyttelsesloven i 2017 blev der bl.a. givet mulighed for at dispensere til en række forhold på turismevirksomheder. Det nævnes bl.a. at: Den foreslåede bestemmelse giver turismevirksomheder mulighed for at udvikle og modernisere virksomheden og dermed tiltrække flere turister. Det nævnes desuden, at forholdene skal placeres i tilknytning til virksomhedens bygninger - ikke rundt om på pladsen. Vintercampering inden for den gamle strandbeskyttelseslinje var ikke nævnt som en del af de nye muligheder.

De 6 hytter er fastbeliggende på stedet, og det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at anvendelsen af hytterne om vinteren ikke påvirker kystlandskabet nævneværdigt.

På baggrund sagens oplysninger, vurderes det, at der er tale om et særligt tilfælde, hvor der kan dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratet finder efter en konkret vurdering, at der i forhold til strandbeskyttelseslinjen ikke er afgørende landskabelige indvendinger mod den søgte vintercampering.

Det er indgået i Kystdirektoratets vurdering, at en dispensation ikke vil få utilsigtet præcedensvirkning i strid med bestemmelsens formål.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.

Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen,  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,  offentlige myndigheder,  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker

6

 lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Afgørelsen er sendt til:

 Horsens Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Horsens, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Søhøjlandet, [email]; [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, Horsens, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Direktør OCFF, [navn], [email]

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 19-02486-11 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3185.