Kystpraksis Søterritoriet Skive Kommune

Tilladelse Søterritoriet

Orientering om tilladelse til langskibsbro, samt uddybning - Fur Havn

Afgjort 8. december 2020  · Journalnummer 20-03050-14  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Skive Kommune søgte via et rådgivende ingeniørfirma om tilladelse til at anlægge en ny langskibsbro på 105 x 4 meter på ydersiden af den eksisterende sydmole i Fur Havn til anløb af større træskibe, fx ved events, samt til at uddybe ca. 3.700 m3 til kote -4,0 til -4,2 m. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a med vilkår om bl.a. begrænsede tidspunkter for ramning af spuns og brug af softstart og sælskræmmer. Direktoratet lagde vægt på, at projektet udnytter eksisterende havneanlæg, at uddybningen er begrænset og uden betydning for området, at der ikke er væsentlige natur- eller andre hensyn imod projektet, og at der er indgået aftale med berørte kabelejere. Projektet ligger ca. 450 m fra et Natura 2000-område, og direktoratet vurderede, at der hverken skal udarbejdes en konsekvensvurdering eller en miljøkonsekvensvurdering.

Fakta

Ejendom
Havn
Ansøger
Kommune
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

HavneanlægUddybning eller bypass

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Spuns må kun rammes på hverdage kl. 8-16, i sommermånederne kl. 9-16, på grund af den bynære placering
  • Der skal anvendes softstart og sælskræmmer (pinger) før og under ramning af spuns
  • Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning af anlægsarbejdet og have en færdigmelding med anlæggets endelige position
  • Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet inden for 3 år
  • Anlægget skal vedligeholdes og må ikke overdrages uden tilladelse
  • Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning, og området skal i så fald reetableres
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til ny langskibsbro, samt uddybning på de [..] Ansøgningen er indsendt og hånderet af Orbicon/WSP A/S Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet.

Lovgrundlag

Etablering af kajanlæg på søterritoriet, samt uddybning kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 og 4 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 705 af 29/05/2020). Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 973 af 25/06/2020). Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. e og l.

Tilladelsen gives på følgende vilkår:

1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.

2

  • 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne, eller uddybningen.
  • 3. Der må alene rammes spuns i hverdage og mellem klokken 08:00-16:00. I sommerkvartalsmånederne må ramning alene ske fra 09:00-16:00.
  • 4. Der skal benyttes softstart og sælskræmmer i form af pinger forud for ramning og under ramning af spuns.
  • 5. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
  • 6. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 3 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
  • 7. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
  • 8. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
  • 9. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
  • • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
  • • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
  • • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for

3 et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse 1351 af 29. november 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande. Kystdirektoratet skal endvidere gøre opmærksom på, at denne tilladelse ikke indeholder fornøden tilladelse til at bypasse, at nyttiggøre eller klappe uddybningssediment. Dette skal ske som særskilt ansøgning til Miljøstyrelsen.

Begrundelse for tilladelsen

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet, samt at projektet medvirker til en forbedret udnyttelse af havnens muligheder for, at tiltrække større skibe, fx i forbindelse med festival, events, træf og lign. Placeringen af den nye kajstrækningen findes foreneligt med et kystlandskabeligt udtryk, idet eksisterende anlæg anvendes, og dermed sker der ikke væsentligt ny-anlæg. Som følge af anlægget er der behov for en mindre uddybning, og denne vurderes både begrænset og uden betydning for området. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at ændre i eksisterende havneanlæg til brug for understøttelse af et bredere segment af fartøjer, som kan anløbe havnen. Der vurderes ikke, at være infrastruktur i form af havkabler, som vil blive påvirket af anlægsarbejdet eller som følge af drift af anlægget eller uddybning, og der lægges vægt på, at der er indgået aftale med nærmeste berørte kabelejere. Kystdirektoratet har på baggrund af den bynære placering valgt at indsætte vilkår nr. 3. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til den ansøgte langskibsbro, samt uddybning i Fur Havn.

Begrundelse for ikke at kræve en konsekvensvurdering

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV.

4

Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted ca. 450 meter fra Natura 2000-område nr. 221 Risum Enge og Selde Vig. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området eller bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af høringssvar, samt afstand til Natura-2000 området, sammenholdt med det ansøgte og kendskab til bl.a. odder, og andre bilag IV-arter. Der sker ramning af begrænset omfang, og af hensyn til evt. støjsensitive havpattedyr, fx sæl, sættes der vilkår om afværgeforanstaltninger.

Begrundelse for ikke at kræve en miljøkonsekvensvurdering (VVM)

Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Vurderingen sker under hensynstagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til lovbekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Kystdirektoratet har i forbindelse med denne afgørelse lagt vægt på at anlæggets placering og omfang, samt at der hverken i anlægs- eller driftsfase sker væsentlige ændringer eller påvirkninger i en grad, som må betegnes som væsentlig.

5

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter anlæg af ny langskibsbro på ydersiden af den eksisterende sydmole i Fur Havn til anløb af større træskibe fx i forbindelse med events. Broens dimensioner er 105 meter x 4 meter. Der skal endvidere uddybes ca. 3.700 m3 og til kote -4,0 m til -4,2 m.

Anlægget etableres ved [matrikel].

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Moesgaard Museum, Skive Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Geodatastyrelsen og Fur Havn. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Søfartsstyrelsen skrev den 22. december 2020 følgende:

”Søfartsstyrelsen er som høringspart i nævnte sag, blevet bedt om at indsende eventuelle bemærkninger. Høringssvaret vedrører ikke vedlagte orientering om ansøgning om klapning og bypass. Søfartsstyrelsen har følgende bemærkninger. Ved anlæggelsen, skal BEK nr. 1351 af 29/11/2013 Bekendtgørelse om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande, følges.

6

Vurderingsskemaet, Vurderingsskema for vurdering af sejladssikkerheden ved Den planlagte belysning skal udføres i overensstemmelse med principskitse for belysning af kajanlæg. Der gøres opmærksom på, at der eksisterer søkabler i området for de planlagte arbejder. Disse er markeret i søkortene. Søkablerne er omfattet af kabelbekendtgørelsen (BEK nr. 939 af 27/11/1992 Bekendtgørelse om beskyttelse af søkabler og undersøiske rørledninger). Dette gælder både det kabel, som løber direkte til arbejdsområdet og det kabel som løber Vest for havnen og videre syd om havnen. Der eksisterer en beskyttelseszone på 200 meter på hver side af tracé og kablerne ligger inden for denne zone. Da arbejderne strækker sig ud over havnens område, skal kabelbekendtgørelsens krav i forhold til dette følges. Arbejderne skal varsles til Efterretninger for Søfarende via [email] med Cc til [email], 4 uger før arbejderne påbegyndes. Ligeledes gives der besked når arbejdet er afsluttet. Senest tre uger efter arbejdernes færdiggørelse, skal der indsendes information til Geodatastyrelsen ([email]), så søkortene og relevante nautiske publikationer kan blive opdateret. Al afmærkning skal godkendes af søfartsstyrelsen. Yderligere information kan findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside https://www.soefartsstyrelsen.dk/sikkerhed-til- soes/sejladssikkerhed/entreprenoeropgaver-til-soes”.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skrev den 28. oktober 2020 følgende: ”Hvis anlægget tillades, bør havnen overveje, om dens søområde skal udvides, således at ’ydersiden’ tillægges havnens myndighedsområde. I givet fald skal de ansøge Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om fastsættelse af et revideret ordensreglement. Ellers ingen bemærkninger.”.

  • Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og vi modtog bl.a. følgende bemærkninger: ”Belysning vil blive udført som skotlamper med nedadrettet lyskegle iht.

Søfartsstyrelsens retningslinjer. Yderligere krav fra Søfartsstyrelsen vil naturligvis blive efterlevet.

Ift. kommentaren fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, så vil Skive Kommune kigge på en evt. ændring af havnens myndighedsområde i samarbejde med Fur Havneforening, som en videre del af processen.”

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

  • afgørelse om at give tilladelse til projektet

7

  • afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
  • afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM)

Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

  • Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
  • Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
  • Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.
  • Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
  • Klageberettigede efter Natura 2000-bekendtgørelsen er:
  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,

8

  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
  • • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
  • 1) miljøministeren,
  • 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
  • 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med venlig hilsen

[navn]

Landinspektør, Specialkonsulent l Kystzoneforvaltning

9

Kopi: Orbicon/WSP, Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Moesgaard Museum, Skive Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Geodatastyrelsen og Fur Havn. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-03050-14 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2405.