Dispensation til at genopføre et sommerhus

Ansøgning

Kystdirektoratet meddelte den 12. december 2024 dispensation til at genopføre et sommerhus med ændret placering inden for strandbeskyttelseslinjen på [matrikel], [adresse], Aabenraa Kommune.

Den godkendte placering har efterfølgende vist sig at være uholdbar, hvorfor der nu ansøges om at genopføre på den nuværende placering, dog således at boligen klimasikres ved at den hæves over terræn.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Kystdirektoratet meddelte den 15. januar 2024 dispensation til genopførelse af sommerhuset og udhus med en tilsvarende placering som den eksisterende men opført på en sandpude så det var højvandssikret.

Det viste sig efterfølgende at Aabenraa Kommune ikke kunne godkende sandpuden, der ville berøre berører et §3-beskyttet moseområde, og Kystdirekto- ratet meddelte den 12. december 2024 dispensation til at genopføre sommerhus og udhus med ændret placering tilbagetrukket på grunden op mod en 10-12 m høj skrænt, som ligger uden for det § 3-beskyttede område.

Denne placering har dog vist sig ikke at være praktisabel, hvorfor der nu ansøges om at genopføre bebyggelsen på sin nuværende placering, men hævet over terræn på pæle.

Bygningerne ønskes funderet med minipæle i stål. Den overslagsmæssige pæledimension er Ø219mm med en længde på 10-12 m under terræn. Pælene rammes med en mini rammemaskine samt der udlægges køreplader. Derved belastes mosen minimalt.

Ved at hæve huset og sætte det på pæle, undgår man at grave i mosen, ud over til afløbsledninger. Der udføres ikke grundvandssænkninger i forbindelse med udgravninger, hvorved omkringliggende mose ikke påvirkes.

Når huset er hævet over terræn vil vand frit kunne sive vand ind under og omkring huset ved højvande således at hele området oversvømmes naturligt. Derudover vil dyr kunne færdes under huset og bruge det som skjul.

Boligen opføres med gulvkote 3 og det omliggende terræn ligger i kote 1,25 til 1,40

Efter drøftelse med Kystdirektoratet er projektet endvidere justeret i forhold til den fremsendte ansøgning. Udhusets placering er således ændret, så det nu opføres i direkte tilknytning til sommerhuset, hvorved behovet for gangarealer på pæle reduceres og bebyggelsen ligger mere samlet end før og terrassearealet foran boligen er reduceret.

Ansøger anfører om baggrunden for den foreliggende ansøgning:

Sommeren er gået hen over mit sommerhus projekt på [adresse], Rødekro, uden videre fremskridt.. Da vi jo havde planen at hæve tærrenet med en sandpude, måtte vi flytte den tænkte placering af huset bagud for at komme ud af paragraf 3 området. Prøveboringer viser, at en sandpude teknisk ikke er praktikabelt. Jordlaget er for blødt til at bære sandpunden som bare ville blive presset nede af egenvægten. Vores tanke er nu, at gå tilbage til den oprindelige placering, og så til gengæld stille huset på pæle for at afværge højvands situationer. Jeg har vedhængt (de samme) tegninger som nu viser huset på pæle. Da vi ikke får udenomsareal ved den tænkte sandpude, har vi tegnet et rundtløbende terassegulv - ligeledes på pæle i samme højde.

Princip for det ny sommerhus

Facader

Facader af sommerhuset vist uden pæle

Facader af udhus vist uden pæle

Skematisk sammenstilling af samlet bebyggelse med pæle Kystdirektoratets illustration fra drøftelse om udformningen af bebyggelsen)

Ansøgt grundplan

Før ændring

Ejendommen med eksisterende bebyggelse

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurderer, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 6 km mod syd. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV- arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

I forhold til de tidligere meddelte dispensationer, er ændringerne i den forelig- gende ansøgning, at udhuset placeres i direkte tilknytning til sommerhuset, samt at bebyggelsen placeres på pæle hævet over terræn og at der etableres et hævet terrasse/gangareal omkring og i niveau med husets gulvkote.

Kystdirektoratet er som udgangspunkt tilbageholdende med at dispensere inden for strandbeskyttelseslinjen til, at mindre bebyggelser højvandssikres ved at hæve bebyggelsen på pæle, idet bebyggelsen herved kan blive unødigt markant i kystandskabet.

Direktoratet finder dog, når der henses til sagens forhistorie, at det ansøgte udgør et særligt tilfælde, hvor pæle-løsning må anses som værende en mulig og accepta- bel løsning på ansøgers ejendom, med de udfordringer forekomsten af § 3-mose- område mv., giver.

Direktoratet finder endvidere, at udhusets ændrede placering gør, at bebyggelsen fremtræder mere samlet i kystlandskabet, hvorfor denne ændring ikke taler imod en ny dispensation. Hertil kommer, at ejendommen ligger relativt alene i kystlandskabet med begrænset synlighed og skærmet af større bevoksninger.

Kystdirektoratet finder således efter en samlet vurdering af det ansøgte projekt, at der ikke ses at væsentlige forhold, der taler imod en dispensation, herunder at en dispensation ikke vil medføre en uønsket præcedens i andre sager på grund at det ansøgtes særlige forhistorie.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til genopførelsen af sommerhuset som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

• Aabenraa Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Aabenraa, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Sønderjylland Øst, [email] x
• Dansk Ornitologisk Forening, Aabenraa, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

[email];

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens1 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen2 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.