Dispensation til udstykning hvorved der fastlægges skel.

Strandpromenaden 6

[..] [..] [..] [..]

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til udstykning hvorved der fastlægges skel inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Aabenraa Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ansøgningen vedrører udstykning på Kalvø, der ligger i Genner Bugt nord for Aabenraa.

Ansøger der repræsenterer ejeren (Naturstyrelsen) beskriver projektet således:

Ejendommen [matrikel]-a m.fl. Kalvø, Ø. Løgum er ejet af Naturstyrelsen.

På matriklen [matrikel] er beliggende flere bygninger som Naturstyrelsen ønsker at udstykke til én ejendom med henblik på at den udstykkede ejendom (del nr. 2) skal afhændes, se vedlagte måleblad.

Skellet om den udstykkede ejendom følger mod vest, nord og øst strandbeskyttelseslinjen. Mod syd er det nye skel fastlagt indenfor strandbeskyttelseslinjen, hvor det følger den sydlige afgrænsning af haverne, der tilhører boligerne mod nord.

Haverne er etableret før 1. januar 1968, hvilket fremgår af vedlagte ortofoto fra 1954, samt flyfoto dateret 1948 hentet på Det Kgl. Biblioteks hjemmeside Danmark set fra luften”. Endvidere er der vedlagt ortofoto fra 1999. Haverne hører naturligt til boligerne mod nord.

Det nye skel følger afgrænsningen af haverne, som er lovlige etablerede haver, da de er etableret før 1. januar 1968 og der vil i forbindelse med udstykningen ikke ske nogen form for ændring i anvendelsen af arealet, der ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Arealet vil fortsat henligge som haveareal.

Det omtalte måleblad samt fotos indsættes neden for:

Måleblad

Ortofoto [postnr by] [postnr by] [postnr by] [postnr by] 2025 viser Kalvø. Udstykningen sker omkring bygningerne på øens nordlige del (ved den røde prik).

Detalje viser projektområdet. Strandbeskyttelseslinjen er vist med orange signatur. Det fremgår, at bygningerne på [matrikel] ikke er omfattet af strandbeskyttelse. Udstykningen følger grænsen for det strandbeskyttede areal bortset fra den sydøstlige del, hvor havearealer til [adresse]. ligger delvist på strandbeskyttet areal og søges udstykket sammen med boligerne.

Samme kortudsnit viser nuværende matrikulære grænser vist med sort streg.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (N96 Bolderslev Skov og Uge Skov) ligger ca. 7 km mod syd. Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000- områder væsentligt, da der er tale om matrikulære ændringer, som medfører ingen eller meget begrænsede faktisk ændringer af kystlandskabet i god afstand til Natura 2000-områder. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

Kystdirektoratet vurderer med samme begrundelse, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Formålet med forbuddet mod nye skel på de strandbeskyttede arealer er bl.a. at forhindre udstykning mv., som tilsigter senere bebyggelse eller andre foranstaltninger, der vil ændre tilstanden i kystlandskabet. Forbuddet gælder, uanset der efterfølgende er mulighed for at afslå konkrete ansøgninger om dispensation til byggeri m.m. Forbuddet gælder også i situationer, hvor der ikke er nogen aktuel udsigt til byggeri eller andre dispensationskrævende foranstaltninger. Lovens ordning er således baseret på en forudsætning om, at de ændrede ejendomsforhold, som følger af en udstykning eller arealoverførsel, i sig selv vil kunne medføre uønskede ændringer af kystlandskabet.

Strandbeskyttelseslinjen har siden den blev indført i 1937 været administreret restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en særlig begrundelse, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen, jf. NKO nr. 253. Heraf fremgår, at der kræves en særlig begrundelse for at dispensere, også selv om der ikke er udsigt til, at der vil ske bebyggelse mv. inden for strandbeskyttelseslinjen og uanset dette i givet fald vil kræve en ny dispensation.

Efter naturbeskyttelseslovens §65b. stk. 3, nr. 5 kan der meddeles dispensation til udstykning af arealer i sommerhusområder eller områder med fritidshuse, hvor der er tale om flere allerede eksisterende huse på lejet grund, med henblik på selvstændig matrikulering af arealer om de enkelte huse. Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at der sigtes til sådanne boliger, hvor have- eller brugsarealerne omkring boligerne er klart afgrænsede. Det er Kystdirektoratets vurdering, at der er tale om sådanne boliger, der kan være omfattet af den omtalte bestemmelse. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, idet der ikke er søgt om selvstændig matrikulering af de enkelte boliger, hvorfor sagen skal vurderes efter den almindelige dispensationsbestemmelse i lovens §65b, stk. 1.

Kystdirektoratet lægger i sagen vægt på, at de arealer, der søges udstykket udgør klart afgrænsede havearealer, og at disse forhold har eksisteret i lang tid, som vist af ansøger. Det er således vurderingen, at der er en meget lille risiko for, at der som følge af udstykningen vil ske faktiske ændringer af kystlandskabet. Det vurderes samtidig, at risikoen for ændringer er endnu mindre, end hvis der var søgt om selvstændig matrikulering af de omtalte boliger, hvorved det ansøgte ville være omfattet af den nævnte, lempeligere dispensationsbestemmelse.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at der er tale om et særligt tilfælde, og meddeler dispensation til udstykningen som vist.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

• Aabenraa Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Aabenraa, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Aabenraa, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Aabenraa, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.