Dispensation til gensidig arealoverførsel

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at udføre en gensidig arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen. Arealoverførslen er mellem ejendommen på [matrikel], [adresse] i Langeland Kommune og ejendommen på [matrikel], [adresse] i Langeland Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Arealoverførslen indebærer, at 370 m2 udveksles mellem [matrikel] Spodsbjerg By, Longelse. Arealoverførslen vil ikke medføre, at ejendommenes samlede størrelse ændres og der skabes ikke ændringer i ejendommenes adgange til stranden som følge af det ansøgte, se Figur 1.

Figur 1. Forslag til nye skel ved Drejet 1B og 1C, [postnr by]. Eksisterende matrikelskel er markeret med sorte streger. Den røde streg markere forslag til nyt skel. Ejendommen Drejet 1B ([matrikel]) er på 2714 m² og er blevet udstykket i 1972. Af ejendommens samlede areal er 1849 m² omfattet af strandbeskyttelse. På ejendommen er der for nyligt opført et nyt sommerhus på uden for det strandbeskyttede areal.

Ejendommen Drejet 1C ([matrikel]) er på 3197 m² og er i sin helhed omfattet af strandbeskyttelse. Ejendommen bliver benyttet som feriebolig og er bebygget med en bindingsværkbygning med stråtag fra 1765.

Ansøger angiver at:

Ejerne ønsker at ændre på skellene for at få to mere regulære grunde, da grundene i dag har nogle irregulære udformninger. Ved at ændre udformningen af grundene flyttes skellet væk fra det stråtækte hus på [matrikel], så afstanden til skel overholder de nuværende krav til nye skel i forhold til stråtækte huse. Skellet er i dag beliggende 3,68 m fra den stråtækte bygning og ifølge det gældende bygningsreglement, skal nye skel placeres min. 10 m fra stråtækte bygninger af hensyn til brandfare.

Det nye skel kommer til at ligge mellem 25 og 29 meter fra den stråtækte bygning. Ejerne ønsker at ændre på skellene for at få to mere regulære grunde, da grundene i dag har nogle irregulære udformninger. Ved at ændre udformningen af grundene flyttes skellet væk fra det stråtækte hus på [matrikel], så afstanden til skel overholder de nuværende krav til nye skel i forhold til stråtækte huse. Skellet er i dag beliggende 3,68 m fra den stråtækte bygning og ifølge det gældende bygningsreglement, skal nye skel placeres min. 10 m fra stråtækte bygninger af hensyn til brandfare. Det nye skel kommer til at ligge mellem 25 og 29 meter fra den stråtækte bygning.

Figur 2. Skråfoto af de ansøgte matrikler.

Figur 3. Ortofoto forår 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De røde streger markerer vejledende matrikelskel.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 127) ligger ca. 6,3 km mod vest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. H11 og fuglebeskyttelsesområde nr. F71 og F72. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 17.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området samt det ansøgtes begrænsede karakter. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten rummer potentielle levesteder for bilag IV-arter. Herunder er der nyere registreringer (2022) af flagermus i en bygning på en af matriklerne grænsende til Ejendommen ved Drejet 1B.

Kystdirektoratet vurderer på trods heraf, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Der lægges herunder vægt på, at den ansøgte arealoverførsel alene er ændringer af skel og ikke fysiske ændringer af eksisterende levesteder eller økologiske funktioner.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Formålet med forbuddet mod nye skel på de strandbeskyttede arealer er bl.a. at forhindre udstykning og arealoverdragelse mv., som tilsigter senere bebyggelse eller andre foranstaltninger, der vil ændre tilstanden i kystlandskabet. Forbuddet gælder, uanset der efterfølgende er mulighed for at afslå konkrete ansøgninger om dispensation til byggeri m.m. Forbuddet gælder også i situationer, hvor der ikke er nogen aktuel udsigt til byggeri eller andre dispensationskrævende foranstaltninger. Lovens ordning er således baseret på en forudsætning om, at de ændrede ejendomsforhold, som følger af en udstykning eller arealoverførsel, i sig selv vil kunne medføre uønskede ændringer af kystlandskabet.

Strandbeskyttelseslinjen har siden den blev indført i 1937 været administreret restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en særlig begrundelse, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen, jf. NKO nr. 253. Heraf fremgår, at der kræves en særlig begrundelse for at dispensere, også selv om der ikke er udsigt til, at der vil ske bebyggelse mv. inden for strandbeskyttelseslinjen og uanset dette i givet fald vil kræve en ny dispensation.

Efter administrativ praksis stilles der lempeligere krav til den særlige begrundelse, jf. naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, i sager om arealoverførsler, hvor der ikke opstår en ny ejendom med adgang til kysten. I sådanne sager er det i nogle tilfælde meget lidt sandsynligt, at arealoverførslen vil medføre uheldige faktiske ændringer af kystlandskabet.

Kystdirektoratet har i den konkrete sag lag vægt på, at den ansøgte arealoverførsel ikke vurderes at indebære sådanne ændringer. Der er desuden lagt vægt på, at der alene sker en ændring af skellet mellem de ansøgte matrikler, mens ejendommenes størrelser opretholdes. Det vurderes på den baggrund at arealoverførslen ikke vil medføre en øget bebyggelsesmulighed, som kan påvirke kystlandskabet.

Der er en lille risiko for at del nr 2 vil komme til at fremstå med et ændret præg, hvis disse tages i brug rekreativt af ejerne på [matrikel]. Dette taler dog ikke afgørende imod dispensationen, da arealerne også før ændringen tilhørte en beboelsesejendom, og fordi arealerne ligger landværts havearealerne på [matrikel]. Hvad angår del nr 1 vurderer Kystdirektoratet, at der er meget lille risiko for, at arealoverførslen medfører, at disse arealer vil blive udnyttet mere intensivt.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til en gensidig arealoverførsel mellem Drejet 1B og 1C, [postnr by], Spodsbjerg By i Langeland Kommune som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Langeland Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Langeland, [email]
• Friluftsrådet centralt, [email]
• Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email]

•

• Dansk Ornitologisk Forening, Langeland, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 127, Sydfynske Øhav

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.