Høring - Ansøgning om kystbeskytt

Bilag A

0.00 5.00 10.00 15.00 20.00 25.00 30.00 35.00 40.00 45.00 50.00 55.00 60.00 65.00 70.00 75.00 80.00 85.00 90.00

95.00 100.00 105.00 110.00 115.00 118.62 0 5 10 15 20 -2 0 2 4 -2 0 2 4 STATION 0 0 5 10 15 20 -2 0 2 4 -2 0 2 4 STATION 40 0 5 10 15 20 -2 0 2 4 -2 0 2 4 STATION 80 0 5 10 15 -2 0 2 4 -2 0 2 4 STATION 100 0 5 10 15 20 -2 0 2 4 -2 0 2 4 0 5 10 15 20 -2 0 2 4 -2 0 2 4 0 5 10 15 20 -2 0 2 4 -2 0 2 4 0 5 10 15 -2 0 2 4 -2 0 2 4 1.00 0.50 1.50 2.00 2.50 1.50 1.00 0.50
2.00 Sti/vej 2 m rabat Anlæg 4 Varierende anlæg ENTREPRENØR:

REV. NR.:

GJ

UDARB.:

[..] GODK.: 15-10-2024 DATO: 1:500 MÅL:

Kystsikring

EMNE:

PROJEKT:

Kalø

BYGHERRE Naturstyrelsen

Kystlinje

Sti/Vej

Terræn

Ny_Kronekant

Højdekurve

Stationeringslinje

Tilfyldningsområde

10.00 Bilag B Bilag B

Bilag C: Supplerende oplysninger til ansøgning om kystbeskyttelse på Kalvø (j.nr. 24/08469) Der er supplerende oplysninger vedr. fodringsmængde- og materiale, transporter og ift. målsatte vandforekomster og havstrategi.

Fodringsmængde- og materiale

Den konkrete fodringsmængde: 200 m3 fast mål. Materialet kommer fra sønderjyske grusgrave. Sammensætningen mellem sand/grus/sten.: 70 % sand, 30 % 100-300 mm sten Det oplyses i ansøgningen, at materialet skal lægges ud én gang og dermed ikke gentages med års mellemrum.

Transporter

Transporterne kommer fra rute 170 ad Sønderballevej og videre af Kalvøvej Antal transporter til og fra projektområde er ca. 100 lastbiltræk med 37 tons. Transporten med materialer vil vare i maksimal én måned, og finde sted i tidsrummet mellem kl. 07 –kl. 16 Der vil være mellem 0-10 transporter pr. dag.

Vurdering ift. målsatte vandforekomster

Projektområdet ligger ud Lillebælt/Jylland, Genner Bugt (vandområde ID: 101). Miljømålene er god økologisk og god kemisk tilstand. Der er ikke-god kemisk tilstand pga. antracen (sediment) og bly (biota). Endvidere er der dårlig økologisk tilstand pga. ringe økologisk tilstand for fytoplankton og dårlig økologisk tilstand for rodfæstede planter. Kystdirektoratet afventer høringen, men vurderer umiddelbart, at strandfodringen ikke vil forringe kystvandene, idet sedimenttransporten på langs af kysten er lille, og at det vil være begrænset, hvor meget sedimentet spreder sig ud i vandområdet. Endvidere oplyses i ansøgningsmaterialet, at strandfodringen udføres med tilkørt sten og sand, som er naturlige materialer uden større indhold af næringsstoffer end hvad der er normalt for den slags naturmaterialer. Se også væsentlighedsvurderingen i ansøgningsmaterialet (Bilag D).

Vurdering af påvirkning af havområder (havstrategien) Deskriptor Projektets påvirkning (KDI´foreløbige vurdering før høring)

• 1. Biodiversitet Vurderes ikke at påvirke biodiversitet, idet det er en genopbygning af en tidligere skrænt, som blev ødelagt af stormen i oktober 2023.
• 2. Ikkehjemmehørende arter Der vil i projektet ikke blive anvendt materialer, som indebærer risiko for indførelsen af ikke-hjemmehørende arter.
• 3. Erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande Afventer høring
• 4. Havets fødenet Projektet vil ikke påvirke havets økobalance.
• 5. Eutrofiering Projektet vil ikke give anledning til udledning af næringsstoffer til Genner Bugt.
• 6. Havbundens integritet Projektet vil ikke give anledning til hverken udledning af næringsstoffer til havet eller tab eller forstyrrelse af havbunden.
• 7. Hydrografiske ændringer Det vurderes, at projektet ikke vil have konsekvenser for forhold som vandgennemstrømning, salinitet, temperatur etc. i Genner Bugt/Lille Bælt.
• 8. Forurenende stoffer Projektet forventes ikke at påvirke eller tilføje forurenende stoffer.
• 9. Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum Projektet forventes ikke at påvirke eller tilføje forurenende stoffer i fisk og skaldyr.
• 10. Affald Projektet vil ikke give anledning til øget marint affald i Øresund
• 11. Undervandsstøj Projektet vil ikke give anledning til øget, menneskeskabt undervandsstøj ud over anlægsfasen, hvor udføres strandfodring.

NOTAT

Naturstyrelsen Sønderjylland • [adresse] • [postnr by] Sønderjylland Ref. [..] Den 5. november [postnr by] af kystsikringsprojekt på Kalvø Natura 2000-områder

Natura 2000-områder er betegnelsen for et sammenhængende netværk af beskyttede naturområder i EU, udpeget på grundlag af bestemmelser i de to EU-direktiver: fuglebeskyttelsesdirektivet og habitat- direktivet. Områderne er udpeget til at bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Beskyttelsen er i Danmark udmøntet i naturbeskyttelseslovens kapitel 2a og kapitel 5 gennem bl.a. en Natura 2000-planlægning, hvor der for hvert område er udarbejdet en Natura 2000-plan med vurde- ring af områdets tilstand, trusler, målsætning og nødvendige indsatser. Naturstyrelsen har taget udgangspunkt i den nyeste Natura 2000-planperiode for 2022 – 2027.

Væsentlighedsvurdering

Formålet med at lave en væsentlighedsvurdering er at vurdere, om planen eller projektet kan påvirke et Natura 2000-områdes bevaringsmålsætninger væsentligt, og dermed om en konsekvensvurdering skal udarbejdes. De planer og projekter, der omfattes af kravet om vurdering, er planer og projekter som ikke direkte er forbundet med eller nødvendige for Natura 2000-områdets forvaltning. Der skal desuden foretages en vurdering af, om planen eller projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Hvis det vurderes, at planen eller projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af planen eller projektets virkninger på Natura 2000-om- rådet under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at pla- nen eller projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, kan der ikke med- deles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte.

Væsentlig påvirkning

Hvornår en påvirkning anses for væsentlig, har stor betydning for den indledende Natura 2000 væ- sentlighedsvurdering. Ifølge vejledningen til habitatbekendtgørelsen fra 2020 er en påvirkning ikke væsentlig:  hvis påvirkningen skønnes at indebære negative udsving i bestandsstørrelser, der er mindre end de naturlige udsving, der anses for at være normale for den pågældende art eller naturtype, eller  hvis den beskyttede naturtype eller art efter en konkret vurdering skønnes hurtigt og uden men- neskelig indgriben at kunne opnå den hidtidige tilstand eller en tilstand, der skønnes at svare til Bilag D eller være bedre end den hidtidige tilstand. Midlertidige forringelser eller forstyrrelser i en even- tuel anlægsfase, der ikke har efterfølgende konsekvenser for de arter og naturtyper Natura 2000- området er udpeget for at beskytte, er almindeligvis ikke en væsentlig påvirkning Det betyder, at der er mulighed for at vedtage planer eller gennemføre projekter, som medfører en på- virkning, hvis denne påvirkning kan rummes inden for de naturlige udsving, eller hvis der kan ske na- turlig retablering inden for kort tid, der ikke har efterfølgende konsekvenser for udpegningsgrundlaget i et Natura 2000-område.

Bilag IV-arter

Beskyttelsen af bilag IV-arter gælder overalt i landet og ikke kun indenfor Natura 2000-områderne. Reglerne i habitatbekendtgørelsen om bilag IV-arter er bl.a. en implementering af habitatdirektivets art. 12 om artsbeskyttelse. Habitatbekendtgørelsen opstiller følgende principper for beskyttelse af visse arter:  Der må ikke gives tilladelse til projekter eller vedtages planer m.v., der kan beskadige eller øde- lægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-dyrearter i deres naturlige udbredelsesområder.  Der må ikke gives tilladelse til projekter eller vedtages planer, der kan ødelægge bilag IV-plante- arter.  Beskyttelsen kan kun fraviges i helt særlige tilfælde.

Formål og rækkevidde

Kystsikringsprojektet på Kalvø omfatter genopretning af en tidligere kystsikring, som blev skyllet væk under stormfloden d. 20. oktober 2023. Kystsikringen beskytter en vej som er adgangsvej til 5 udlejede sommerhusgrunde og som er en del af en offentlig handicapvenlig sti rundt på Kalvø. Derudover fun- gere vejen som en dæmning mellem havet og et §3 beskyttet strandengsareal. Denne væsentlighedsvurdering har til formål at vurdere, om projektet med genopretning af kystsikrin- gen langs adgangsvejen på Kalvø medfører en væsentlig påvirkning af det nærmeste Natura 2000-om- råde og dets udpegningsgrundlag, samt om projektet kan påvirke arter opført på habitatdirektivets bi- lag IV, herunder om projektet kan påvirke yngle- og rasteområder for disse arter. Derudover er det også vurderet om projektet kan påvirke beskyttet natur eller målsatte vandområder.

Væsentlighedsvurdering

I det følgende sammenholdes projektet med kystsikring af adgangsvejen på Kalvø med dels nærmeste Natura 2000-område og dets tilknyttede udpegningsgrundlag bestående af arter og naturtyper, og dels med oplysninger om bilag IV-arter registreret inden for og i umiddelbar nærhed af projektområdets afgrænsning.

Natura 2000-området nr. 96 Bolderslev Skov og Uge Skov

Projektområdet på Kalvø ligger ca. 6,9 km nordøst for det nærmeste Natura 2000-område nr. 96 Bol- derslev Skov og Uge Skov, som også omfatter skovene omkring Aabenraa.

Figur 1. Kortet viser afgrænsningen af Natura 2000-område nr. 96. Natura 2000-området består af habitatom- råde H85 (vandret grøn skravering). Projektområdet på Kalvø ligger uden for kortet.

Natura 2000-området Bolderslev og Uge Skov har et samlet areal på 887 ha og er afgrænset som vist på kortet. Området er udpeget som habitatområde nr. 85 Bolderslev og Uge Skov. Området ligger i

Aabenraa Kommune, og ligger delvist inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn og delvist inden for Internationalt vandområdedistrikt. Alle dele af habitatområdet er statsskov.

Bolderslev Skov danner sammen med Uge Skov en af Danmarks største naturskove. Der er stor fore- komst af småbladet lind og området har urskovsagtige præg. Skovene blev fredet i 1999. Natura 2000- området er primært udpeget for at bevare værdierne i disse skoves skovnaturtyper, en række søtyper og stor vandsalamander. Her findes desuden en række enge, som afgrænses ekstensivt og større lys- åbne arealer, som er overladt til naturlig tilgroning. De naturlige vandløb er forholdsvis små og tørrer ud om sommeren. De ligger i naturligt forløb og har på nogle strækninger et betydeligt fald. Med ud- gangspunkt i fredningskendelsen fra 1999, er der gennemført flere plejetiltag i området. Det meste af området vil opnå naturlig hydrologi efter at skovgrøfter i muligt omfang er blevet afskåret tilbage i 2008.

Området er i 2019 udvidet med statsskove omkring Aabenraa, hvorved arealet er mangedoblet. Rise Skov og Søst Skov er stærkt kuperede og varierede og rummer forskellige naturtyper som eng, å, sø og urørt skov. Langbjerg Skov dækker et markant bakkedrag, der mellem Kolstrup og Nymølle adskiller to tunneldale. Gennem en dyb erosionsslugt ved Øen og Nymølle forbinder åen de to dale. Inden for området Hjelm Skov, Enemark og Vestermark er skoven varieret. Især i Enemark og Vestermark er terrænet stejlt og kuperet. Langs Hesselbæk er der kortlagt enkelte skovkilder. Sønderskoven ligger ligeledes i et meget kuperet terræn på en nordvendt tunneldalside, hvor der også findes skovkilder. Jørgensgård Skov grænser på en lang strækning ned imod Aabenraa Fjord, hvor der findes stejle erosi- onsskrænter med nedskridende træer. I den nordlige del af denne skov findes stejle morænebakker. Nørreskov ligger på kuperede tunneldalssider i Aabenraas nordlige del.

Vurdering af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget

Der er gennemført en systematisk gennemgang af alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget. Disse er vurderet enkeltvis ift. kendte forekomster, udbredelse og trusler, og holdt op imod projektet. Trusselsvurderingen er gennemført med udgangspunkt i følgende rapporter fra Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi:  Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019. Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering. Vi- denskabelig rapport nr. 340.  Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark – 2019. Artikel 12-rapportering til Fuglebe- skyttelsesdirektivet. Videnskabelig rapport nr. 363.

I tabel 1 gennemgås udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 96 Bolderslev Skov og Uge Skov bestående af Habitatområde H85. For hver habitatnaturtype og art angives følgende oplysninger i tabellen: kode, art/naturtype, vurderingsbehov og relevante trusler fra de to omtalte rapporter.

Vurderingsbehov angives ud fra én af nedenstående vurderinger:

1. Påvirkning kan udelukkes. Projektet vurderes pga. dets art, karakter og omfang ikke at kunne påvirke denne del af udpegningsgrundlaget. Det gælder typisk for marine, kystnære og fersk- vandsknyttede arter og naturtyper samt andre naturtyper og arter, hvor der ikke er fysisk sam- menfald med eller grænseoverskridende påvirkning fra projektet, hvorved en påvirkning kan udelukkes.

2. Mulig påvirkning fra projektet vurderes nærmere. Det er relevant at vurdere, om projektet kan tænkes at have en væsentlig påvirkning af arten eller naturtypen.

Kode

Naturtype/art

Vurderingsbehov:

• 1. Påvirkning kan udelukkes
• 2. Mulig påvirkning skal vur- deres nærmere Relevante trusler:

Relevant trussel angives med oplysning om indsatsens/påvirkningens betydning som høj (H) eller middel (M)

[postnr by] vandsalamander

1

[postnr by]-sø

1

[postnr by] sø

1

[postnr by] sø

1

[postnr by]

1

[postnr by] på mor med kristtorn

1

[postnr by] på muld

1

9160 [adresse]

91D0 Skovbevokset tørvemose 1

91E0 Elle- og [adresse]

Tabel 1. Systematisk gennemgang af samtlige naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 96 Bolderslev Skov og Uge Skov. Det vurderes om der er en mulig påvirkning (2) ift. arter og natur- typer og i givet fald oplyses, hvilke trusler der er relevante at forholde sig til i væsentlighedsvurderingen.

Arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 96 Bolderslev Skov og Uge Skov vurderes ikke at blive påvirkede af projektet. Det skyldes, at naturtypeforekomsterne eller leve- stederne geografisk findes andre steder end det område, hvor projektet skal realiseres, eller at projek- tet har en karakter og et omfang, der ikke vurderes at ville påvirke arten/naturtypen.

Afstanden fra projektområdet til Natura 2000-området er målt til at være ca. 6,9 km. Det vurderes derfor usandsynligt, at der kan opstå væsentlige påvirkninger af bevaringsmålsætningerne for arter og naturtyper som følge af realisering af projektet. Dermed kan væsentlige påvirkninger af nærtliggende Natura 2000-områders udpegningsgrundlag afvises.

Vurdering af bilag IV-arter

For de bilag IV-arter, der ikke er en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, og som dermed ikke allerede er behandlet i tabel 1, er gennemført en systematisk gennemgang af alle kendte bilag IV-arter inden for Natura 2000-området og afgræsningen af projektområdet. Disse bilag IV-arter er vurderet enkeltvis ift. kendte forekomster, udbredelse og trusler, og holdt op imod projektets om- fang. Selve trusselsvurderingen er gennemført med udgangspunkt i:  Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019. Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Videnskabelig rapport nr. 340.  Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark – 2019. Artikel 12-rapportering til Fuglebe- skyttelsesdirektivet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Videnska- belig rapport nr. 363.

I tabel 2 gennemgås alle kendte bilag IV-arter der er registreret inden for Natura 2000-området og in- den for projektområdet. For hver bilag IV-art angives følgende oplysninger i tabellen: kode, art, vurde- ringsbehov, lokalitet og relevante trusler fra art. 12 og 17-rapporteringen.

Vurderingsbehov angives ud fra én af følgende vurderinger: 1. påvirkning kan udelukkes, 2. mulig på- virkning skal vurderes nærmere.

Kode

Bilag IV-art

Vurderingsbehov:

• 1. Påvirkning kan ude- lukkes
• 2. Mulig påvirkning skal vurderes nærmere Lokalitet:

• 1. Inden for Natura 2000- området
• 2. Inden for projektområdet Relevante trusler:

Relevant trussel angives med oplysning om indsatsens be- tydning som høj (H) eller mid- del (M)

[postnr by]

1 1

[postnr by]

1 1

[postnr by]

1 1

[postnr by]

1 1

[postnr by]

1 1

[postnr by]

1 1

[postnr by]

1 1

[postnr by]

1 1

Tabel 2. Systematisk gennemgang af samtlige bilag IV-arter der ikke allerede er nævnt i tabel 1 og som er fundet inden for Natura 2000-området og afgrænsningen af projektområdet.

Det kan ikke udelukkes, at der forekommer flagermus, der ikke er kendt fra projektområdet. Da pro- jektet ikke indebærer, at der fældes gamle træer, fjernes levende hegn eller andre landskabelige lede- linjer, nedrives bygninger eller fjernes fourageringssteder for flagermus, vurderes der ikke at være no- gen risiko for påvirkning af områdets økologiske funktionalitet for flagermus.

Det kan heller ikke udelukkes, at der forekommer bilag IV-arter i projektområdet, der er dog ikke nogle kendte registreringer.

Det vurderes på den baggrund, at realiseringen af projektet ikke medfører en risiko for væsentlige på- virkninger af bilag IV-arter eller deres levesteder, hverken i anlægs- eller driftsfasen.

Kumulative effekter

Af habitatvejledningen fremgår bl.a., at mulige kumulative effekter eksempelvis kan være eksisterende belastninger og belastninger fra projekter, som endnu ikke er realiserede, samt planer og projekter, som foreligger i forslag. Med kumulative effekter menes påvirkningen fra det aktuelle projekt set i sammenhæng med effekten fra andre planer eller projekter, der kan påvirke udpegningsgrundlaget for nærmeste Natura 2000-område.

Naturstyrelsen har ikke kendskab til øvrig konkret planlægning eller ansøgte planer eller projekter fra andre lodsejere eller myndigheder inden for eller i nærheden af projektområdet.

På den baggrund vurderes det, at projektet i sammenhæng med andre kendte planer og projekter ikke vil medføre en væsentlig påvirkning for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for det konkrete Natura 2000-område.

Beskyttede naturtyper

Store dele af Kalvø er registreret som §3 beskyttet natur, hhv. overdrev og strandeng. I strandengen er der ligeledes udpeget to beskyttede vandløb. Der er ikke §3 natur inden for projektområdet.

Genskabelse af kystsikringen vil derfor ikke berøre de beskyttede naturtyper, som findes på Kalvø, hverken i anlægs- eller driftsfasen.

Målsatte vandområder

Kalvø ligger i Genner Bugt, som er en del af hovedvandopland Lillebælt/Jylland og er et målsat kyst- vand. Målet er god økologisk tilstand, men lige nu er den samlede økologiske tilstand for Genner Bugt dårlig jf. vandområdeplanen 2022-2027. Dette skyldes at der er dårlig tilstand for rodfæstede bund- planter, f.eks. ålegræs og vandaks. Der er i vandområdeplanen angivet flere indsatser for at mindske udledning af kvælstof til bugten, bl.a. vådområder, skovrejsning og ekstensivering. Gendannelse af kystsikringen på Kalvø udføres med tilkørt sten og sand, som er naturlige materialer uden større indhold af næringsstoffer end hvad der er normalt for den slags naturmaterialer. Sammen- sætningen og mængden af sten og sand vil svare til dét materiale, som blev skyllet væk under stormflo- den. Det vurderes derfor, at projektet ikke påvirker det målsatte kystvandområde væsentligt.

Sammenfattende væsentlighedsvurdering

For projektet med gendannelse af kystsikring af en adgangsvej på Kalvø er der gennemført en afgræns- ning af, hvilke arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget der potentielt vil kunne påvirkes væsent- ligt i det nærmeste Natura 2000-område nr. 96 Bolderslev Skov og Uge Skov. Arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget vurderes ikke at blive påvirkede af projektet. Det skyl- des, at naturtypeforekomsterne eller levestederne geografisk findes andre steder end området, hvor projektets realiseres, eller at projektet har en karakter og et omfang, der ikke vurderes at ville påvirke arten/naturtypen. Afstanden fra projektområdet til Natura 2000-området er målt til at være ca. 6,9 km. Det vurderes derfor usandsynligt, at der kan opstå væsentlige påvirkninger af bevaringsmålsætningerne for arter og naturtyper som følge af projektet. Dermed kan væsentlige påvirkninger af nærtliggende Natura 2000- områders udpegningsgrundlag afvises. Der er desuden foretaget en vurdering af projektets potentielle påvirkning på relevante bilag IV-arter. For disse arter vurderes projektet ikke at medføre beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteom- råder for disse arter i deres naturlige udbredelsesområder. Endeligt er der foretaget en vurdering af projektets potentielle påvirkning af beskyttede naturtyper og målsatte vandområder. Her vurderes det, at projektet ikke vil ændre tilstanden på beskyttede naturty- per som ligger i eller nær projektområdet. Ligeledes vurderes det, at det omkringliggende kystvandom- råde ikke vil blive påvirket negativt, da projektet ikke medfører øget udledning af næringsstoffer til bugten.

Bilag 1 Oversigtskort

Kalvø er angivet med blå markering.

Rød streg angiver projektområdet.