1. offentlighedsfase vedr. kystbeskyttelse ved Blåvand

Debatoplæg

Miljøkonsekvensvurdering af kystbeskyttelse på strækningen ved Blåvand 2027-[postnr by] 2025

2 Debatoplæg kystbeskyttelse Blåvand

Der er stadig adgang til stranden, når der bliver sandfodret og ind i mellem mulighed for en direkte dialog.

Indhold

Vi vil gerne høre din mening......................... 3 Kystbeskyttelse ved Blåvand......................... 6 Hvad går projektet ud på?............................ 7 Miljøpåvirkninger ved kystbeskyttelsen.............. 8 Myndighedsbehandling.............................. 11 Udgiver Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse og Infrastruktur, [postnr by] Forside: AdobeStock©Marcus Hofmann. Øvrige fotos: Kystdirektoratet og AdobeStock

Høringsfrist

Fristen for spørgsmål, forslag og idéer er d. 27. november 2025.

Borgermøde

Torsdag d. 13. november 2025 kl. 19.30-21.00. Tirpitz, [adresse], [postnr by] Tilmelding senest søndag d. 9. november 2025.

Tilmeld dig ved at sende en mail til: [email] Titel

Debatoplæg – Miljøkonsekvensvurdering af kystbeskyt­ telse på strækningen ved Blåvand 2027-[postnr by], miljøkonsekvensrapport, miljøkonsekvens­ vurdering, kystbeskyttelse, sandfodring

Debatoplæg kystbeskyttelse Blåvand 3

Med det følgende debatoplæg opfordres alle til at komme med idéer og kommentarer til afgræns­ ningen af den kommende miljøkonsekvensvur­ dering af kystbeskyttelsen på strækningen på Vestkysten ved Blåvand for perioden 2027-2041. Idéer og forslag til miljøvurderingsarbejdet skal være modtaget af Kystdirektoratet, Kystzonefor­ valtning senest den 27. november 2025.

Baggrund

For den kystbeskyttelsesindsats, der blev fore­ taget på Blåvand strækningen i perioden 2020- 2024, blev der i februar 2021 truffet afgørelser om tilladelse til kystbeskyttelse. Afgørelserne er truffet med udgangspunkt i de mil­ jøkonsekvensvurderinger, der blev foretaget i den udarbejdede miljøkonsekvensrapport for perioden 2020-2024.

Bygherre og myndighedskompetence

Kystdirektoratet er både bygherre og myndighed for projektet. Det er enheden Kystzoneforvaltning, der er den kompetente myndighed efter miljøvurderingsloven og kystbeskyttelsesloven. En tilladelse efter kystbeskyttelsesloven § 3 erstatter helt eller delvist en tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25. Enheden Kystbeskyttelse og Infrastruktur i Kystdirektoratet er bygherre for projektet. Der er sikret en funktionel opdeling mellem bygherre og myndighed.

Vi vil gerne høre din mening

Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse og Infrastruktur, har som bygherre ansøgt om fornyet tilladelse til kystbeskyttelse, samt anmodet om gennemførel­ se af miljøkonsekvensrapport jf. miljøvurderings­ loven for kystbeskyttelsesindsatsen i perioden 2027-2041.

4 Debatoplæg kystbeskyttelse Blåvand

Når vi planter hjælme stabiliseres klitten, og risikoen for gennembrud reduceres.

Debatoplæg kystbeskyttelse Blåvand 5

Indsendelse af idéer og forslag

Formålet med idéfasen, også kaldet 1.offent­ lighedsfase, er at indkalde idéer og forslag fra offentligheden og berørte myndigheder, der kan indgå i det videre arbejde med afgrænsningen af miljøkonsekvensrapporten for kystbeskyttelses­ indsatsen i perioden 2027-2041. Hvis du har idéer eller forslag til indholdet af mil­ jøkonsekvensvurderingerne, vil Kystdirektoratet, Kystzoneforvaltning, gerne høre fra dig og du kan indsende dine bidrag pr. brev eller pr. mail til: Kystdirektoratet, [adresse], [postnr by] E-mail: [email] Anfør venligst journal nr. 2025-16614. Bidrag skal være Kystdirektoratet, Kystzonefor­ valtning, i hænde senest den 27. november 2025.

Afgrænsningsnotat

Kystdirektoratet, Kystzoneforvaltning, skal som myndighed fastlægge indholdet af miljøkonse­ kvensvurderingen i et afgrænsningsnotat såfremt bygherre beder om dette. Et udkast til afgræns­ ningsnotatet er offentliggjort sammen med debatoplægget og kan ses via dette link: https://kyst.dk/offentliggoerelser/kystbeskyttelse- naar-staten-er-bygherre/blaavand/ Du kan også læse udkastet til afgrænsningsnota­ tet ved at scanne QR-koden øverst til højre. Ligeledes kan ansøgningsmaterialet findes på denne side. I afgrænsningsnotatet beskrives baggrunden for kystbeskyttelsen, ligesom de miljøpåvirkninger, der skal behandles i miljøkonsekvensvurderingen, beskrives nærmere. Afgrænsningsnotatets ende­ lige indhold fastlægges efter 1. offentlighedsfase.

Borgermøde

I tilknytning til offentlighedsfasen vil Kystdirekto­ ratet, Kystbeskyttelse og Infrastruktur, som byg­ herre afholde et borgermøde. Her vil Kystdirekto­ ratet, Kystbeskyttelse og Infrastruktur, præsentere projektet, og den indsats, der vil blive udført, samt forklare hvorfor, der er behov for den.

Hvad er en miljøkonsekvensrapport?

Projekter, der kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, er omfattet af reglerne i miljøvurderingsloven, jf. Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Projekterne må ikke påbegyndes, før de er miljøvurderet, og der er meddelt bygherren en tilladelse til at gennemføre projektet. Bygherren skal som led i miljøvurderingsprocessen fremlægge en miljøkonsekvensrapport for projektet. Formålet med miljøkonse­ kvens-rapporten er at give det bedst mulige grundlag for den offentli­ ge debat og danne beslutningsgrundlag for myndighedens afgørelse om, hvorvidt der skal gives tilladelse til projektets realisering. Miljøkonsekvensrapporten skal påvise, beskrive og vurdere projek­ tets væsentlige direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer:

• 1) Befolkningen og menneskers sundhed
• 2) Den biologiske mangfoldighed
• 3) Jordarealer, jordbund, vand, luft og klima
• 4) Materielle goder, kulturarv og landskab
• 5) Samspillet mellem faktorerne i nr. 1-4 Myndighedens afgrænsning af rapportens indhold sker bl.a. ud fra bygherrens ansøgning og de bemærkninger, der er modtaget under høringen af offentligheden og berørte myndigheder.

Herudover vil det blive gennemgået, hvordan arbejdet med at vurdere projektets påvirkning af miljøet gennemføres. Kystdirektoratet, Kystbeskyt­ telse og Infrastruktur, vil ligeledes præsentere pro­ cessen for miljøkonsekvensvurdering. På mødet har du mulighed for at stille spørgsmål. Mødet afholdes torsdag d. 13. november 2025 kl. 19.30-21.00 i Tirpitz, [adresse], [postnr by]. Spørgsmål til debat  Hvilke forhold skal bygherre og myndigheden efter din opfattelse være opmærksom på i miljøkonsekvensvurderingen?  Hvilke konkrete hensyn til befolkning, landskab og natur mm. bør indgå i planlægningen og udførelsen af kystbeskyttelsen?

6 Debatoplæg kystbeskyttelse Blåvand

Den 5,5 km lange strækning på Vestkysten ved Blåvand fra ”Sandkassens Grill” ved Blåvandshuk Fyr i vest til høfde 10A mod øst er særligt udsat for erosion og risiko for gennembrud af klitrækken med oversvømmelse til følge, hvis ikke kyststrækningen beskyttes. Det skyldes en kombination af flere faktorer, herunder en naturlig tilbagerykning af kysten, høje vandstande under storm og et lavtliggende bagland. Uden en løbende indsats for at beskytte kysten vil strækningen ved Blåvand i gennemsnit rykke ½ til 2 m tilbage om året, mens en enkelt kraftig storm kan erodere væsentligt mere af kysten. Med den løbende kystbeskyttelse har det i store træk været muligt at standse kystens tilbagerykning, hvor der er risiko for huse og infrastruktur, og det har desuden været muligt at opretholde en tilstrækkeligt høj sikkerhed mod gennembrud af klitter og diger, så de lave områder i baglandet ikke oversvømmes. Siden 2012 har den økonomiske ramme for kystbeskyttelsesindsatsen på strækningen været fastlagt på grundlag af femårige fællesaftaler mellem staten og Varde Kommune.

Målsætning for kystbeskyttelsen

Målsætningen for kystbeskyttelsen i perioden

2027-2041 er at standse kysttilbagerykningen, hvor der er risiko for tab eller skade på ejendomme og infrastruktur. Ligeledes er målsætningen, at opretholde en høj sikkerhed mod gennembrud af klitter og diger, så de lavtliggende områder i baglandet ikke bliver oversvømmet. Sikkerhedskravet for strækningen er at beskytte mod 100-års storme. Målsætningen for perioden 2027-2041 ses på figur 1. Kystbeskyttelse på strækningen ved Blåvand Figur 1 -Målsætning for kystudvikling i aftaleperioden 2027-2041.

De politiske og økonomiske rammer

Fællesaftalen om kystbeskyttelse på Vestkysten er den økonomiske aftale, der danner grundlaget for, at Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse og Infrastruktur, kan fastlægge indsatsen for kystbeskyttelse i detaljer i årlige handlingsplaner. Den konkrete kystbeskyttelse er dermed en ud­ møntning af den indgåede fællesaftale mellem staten og kommunen.

Sandkassens Grill

Sandkassens Grill -

Høfde 1

Høfde 1 - Høfde 6

Høfde 6 - Høfde 10A

Beregnet årlig kysttilbagerykning uden fodring Målsætning for maksimal årlig tilbagerykning

-1 0 1 2 3 4 m/år Fremrykning Tilbagerykning Oles Dige Oksby Dige Sandkassens Grill Høfde 1 Høfde 2 Høfde 3 Høfde 4 Høfde 5 Høfde 6 Høfde 7 Høfde 8 Høfde 9 Høfde 10 Høfde 10A 0 250 m N

Debatoplæg kystbeskyttelse Blåvand 7

Kystbeskyttelsen sker ved strandfodring og klitstabilisering. Eksisterende hård beskyttelse vil blive vedligeholdt i det omfang det vurderes nødvendigt i forbindelse med den daglige drift, men vedligeholdelsen vil ikke være en del af det ansøgte projekt.

Metoder til kystbeskyttelse

Ved strandfodring placeres sandet på stranden tæt på klitten og ud mod strandkanten. Strandfod­ ring vil ske ved, at sand pumpes ind på stranden via en rørledning fra et skib. Teknikken er illustre­ ret på figur 2. Den nødvendige fodringsmængde på en stræk­ ning bestemmes ud fra den naturlige, gennem­ snitlige tilbagerykning af kysten uden fodring og af målsætningen for begrænsning af tilbageryk­ Figur 2 - Strandfodring med rørledning. Tabel 1 - Fodringsmængder Hvad går projektet ud på? ningen. Sandmængderne tilpasses samtidig til den løbende kystudvikling, som primært afhæn­ ger af, hvor ofte kysten rammes af storme, og hvor kraftige de er. De forventede sandmængder er angivet i tabel 1. Sandet til fodringen hentes i særligt udpegede områder på havbunden ud for Blåvand, hvor Kyst­ direktoratet, Kystbeskyttelse og Infrastruktur, har tilladelser til at hente sand. Strandfodringen sker kun med ikke-forurenet sand. Stabilisering af klitten udføres ved at plante hjælme.

Delstrækninger

Strækningslængde [m]

Strandfodringsbehov i perioden [m³] ”Sandkassens Grill” 272 4.000 × 3 ”Sandkassens Grill” – høfde 1 1.498 61.000 × 3 Høfde 1 – høfde 6 1.988 100.000 × 3 Høfde 6 – høfde 10A 1.742 88.000 × 3 I alt 5.500 253.000 × 3

8 Debatoplæg kystbeskyttelse Blåvand

Det er Kystdirektoratet, Kystzoneforvaltning, der som myndighed skal beslutte, om der kan gives tilladelse til at gennemføre den planlagte kystbe­ skyttelse på baggrund af en miljøkonsekvensvur­ dering. Det er Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse og Infrastruktur, der som bygherre skal udarbejde miljøkonsekvensrapporten.

Miljøkonsekvensvurdering

Formålet med miljøkonsekvensvurderingen er, at alle væsentlige miljøforhold i forbindelse med kystbeskyttelsen skal være tilstrækkeligt belyst for at sikre, at der tages de nødvendige hensyn til miljøet, når arbejdet med kystbeskyttelsen gen­ nemføres. Miljøpåvirkningerne vurderes ved at sammenhol­ de situationen med kystbeskyttelse med 0-scena­ riet, der beskriver situationen, hvor beskyttelsen ikke gennemføres. Hvis der påvises væsentlige miljøpåvirkninger, vil der blive anvist afværgetil­ tag, som kan hindre eller mindske de negative, miljømæssige konsekvenser, som kystbeskyttel­ sen medfører. Miljøpåvirkninger ved kystbeskyttelsen Miljøpåvirkninger Når de forskellige tiltag til kystbeskyttelse gennem­ føres, vil de påvirke en række miljøforhold. Myndig­ heden vil afgrænse indholdet i miljøkonsekvens­ rapporten ud fra oplysninger om kystbeskyttelsen, erfaringer fra lignende aktiviteter og høringssvar. Det forventes som udgangspunkt, at miljøkonse­ kvensvurderingen bl.a. vil lægge vægt på følgende:

Landskab

I forbindelse med miljøkonsekvensrapporten vur­ deres påvirkningen af kystlandskabets karakter og den visuelle forstyrrelse af landskabet. Ligeledes vurderes arealer inden for bygge- og beskyttel­ seslinjer, idet der findes klitfredede arealer langs området for kystbeskyttelse.

Jordarealer

Der vil tabes jordarealer, hvis ikke kystbeskyttelsen gennemføres, hvorfor dette vurderes nærmere i miljøkonsekvensrapporten.

Luft

Påvirkninger relateret til luft vurderes bl.a. i forhold til udledningen af drivhusgasser fra skibe og maskiner. Strandfodring, hvor skibet, der pumper sandet ind på stranden, ses i baggrunden.

Debatoplæg kystbeskyttelse Blåvand 9

Vand

Kystbeskyttelsen medfører spredning af sedimen­ ter i vandet, som kan påvirke vandkvaliteten. Derfor vurderes påvirkningen bl.a. i forhold til muligheden for at opfylde vandområdeplanerne og Danmarks havstrategi.

Natur til havs og på land

Kystbeskyttelsen på strækningen ud for Blåvand kan potentielt berøre vigtige naturinteresser i form af Natura 2000-områder, Bilag IV-arter, be­ skyttede §3-naturområder samt fredede arter. Strækningen ligger indenfor eller grænser op til en række Natura 2000-områder, der på udpeg­ ningsgrundlaget omfatter både terrestriske og marine naturtyper og arter. De vigtigste påvirkninger af naturen på land omfatter bl.a. ændringer af kysten og af klitterne. Påvirkningerne kan især berøre de beskyttede naturtyper, klitna­tur og de tilknyttede arter. For den marine natur er der særligt fokus på de marine bilag IV-arter langs kyststrækningen, der potentielt kan blive påvirket af fysisk forstyrrelse af havbunden og sedimentspredning.

Materielle goder

Kystbeskyttelsesindsatsen kan medføre en række positive påvirkninger, blandt andet for bevarelse af værdier for private og erhvervsejendomme, for infrastruktur og tekniske anlæg, samt for lands­ brugsarealer. Hvad er Natura 2000, bilag IV og §3? Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturom­ råder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Reglerne indebærer også, at myndighederne skal sikre sig, at de ikke tillader eller planlægger aktiviteter, der kan skade yngle- eller rasteom-råder for de dyr, der er oplistet på habitatdirektivets bilag IV samt påvirke arterne på individniveau. Derudover er der i Danmark også en særlig beskyttelse af bestemte naturtyper gennem naturbeskyttelseslovens §3, der beskytter mod ændringer i naturområdernes tilstand.

Befolkning

Kystbeskyttelsen kan påvirke beboere i området både positivt og negativt, f.eks. ved øget tryg­ hed og risikoopfattelse, samt forstyrrelser og begrænsning af adgang til kysten, mens arbejdet står på.

Andre miljøpåvirkninger

Der kan herudover forekomme andre miljøpåvirk­ ninger, som skal beskrives og vurderes nærmere. De påvirkninger, som er identificeret på nuvæ­ rende tidspunkt, er beskrevet nærmere i udkastet til afgrænsningsnotatet, som kan findes via dette link: https://kyst.dk/offentliggoerelser/kystbeskyttelse- naar-staten-er-bygherre/blaavand/ Du kan også læse afgrænsningsnotatet ved at scanne QR-koden til højre.

10 Debatoplæg kystbeskyttelse Blåvand

Strandfodring ved Blåvand i januar 2023.

Debatoplæg kystbeskyttelse Blåvand 11

Myndighedsbehandling

Formålet med idéfasen, også kaldet 1.offenligheds­ fase, er at indkalde idéer og forslag fra offentlighe­ den og berørte myndigheder til brug for Kystdi­ rektoratet, Kystzoneforvaltning i arbejdet med at afgrænse miljøkonsekvensrapportens indhold.

Den videre proces

Når Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse og Infrastruk­ tur, har udarbejdet miljøkonsekvensrapporten vil den blive fremsendt til Kystdirektoratet, Kystzo­ neforvaltning, som efter behandling af rapporten fremlægger den i en ny høring, også kaldet 2.of­ fentlighedsfase. I 2. offentlighedsfase er der mulighed for at frem­ sende bemærkninger vil der blive mulighed for at fremsende bemærkninger til Kystdirektoratet, Kystzoneforvaltning, om den samlede miljøkonse­ kvensrapport. Efter 2.offentlighedsfase vil Kystdirektoratet, Kystzoneforvaltning, behandle indkomne hørings­ svar og tage endelig stilling til, om den planlagte kystbeskyttelse kan tillades og hvilke vilkår, der vil gælde for gennemførelsen. Den videre proces er præsenteret i tabel 2. Tabel 2 - Forventet tidsplan for sagsbehandling i Kystdirektoratet, Kystzoneforvaltning. Blåvand, januar 2023. Røret er lagt ud på stranden, og fodringen kan igangsættes.

Aktivitet

[telefon]

[postnr by]

A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J

• 1. offentlighedsfase Udarbejdelse af afgrænsningsnotat Bygherre udarbejder miljøkonsekvensrapport
• 2. offentlighedsfase Samling og vurdering af input fra offentlighedsfasen Afgørelse Klageperiode

[adresse]

[postnr by] www.kyst.dk Vil du vide mere? Spørgsmål om miljøkonsekvensvurderingen kan rettes til:

Myndighed, Kystdirektoratet, Kystzoneforvaltningen [navn] eller [navn] Spørgsmål om kystbeskyttelsen kan rettes til: Bygherre Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse og Infrastruktur v/ [navn] E-mail: [email] Du kan læse mere om projektet på: www.https://kyst.dk/klimatilpasning/statens-kystbeskyttelsesprojekter-og-planer/ blaavand/kystbeskyttelsesprojekt-blaavand-2027-2041