Kystpraksis Klitfredning Hjørring Kommune
Dispensation til genopførsel af sommerhus med kælder og anneks
Sagen kort
Ansøger ønskede at nedrive et sommerhus på 37 m² samt et anneks og et redskabsskur på en ejendom ca. 20 m fra kysten inden for klitfredningen i Hjørring Kommune. I stedet skulle der opføres et nyt sommerhus på 49 m² med fuld kælder uden synlige dele, et anneks i samme størrelse som det eksisterende og en terrasse med samme areal som den nuværende. Kystdirektoratet gav dispensation på vilkår om begrænset kørsel, bortkørsel af overskudsjord og reetablering af de berørte arealer. Direktoratet lagde vægt på, at genopførelsen er omfattet af praksis for genopførelse med omtrent samme placering, størrelse og anvendelse. Udvidelsen på 12 m² ligger inden for praksis, idet ca. 6 m² skyldes nutidig isolering og ca. 6 m² skyldes tidssvarende køkken- og sanitetsforhold i et sommerhus under 40 m².
Fakta
- Ejendom
- Sommerhus
- Ansøger
- Privat
- Afstand til kysten
- 20 m
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Areal | 37 m² | 49 m² | +12 m² (+32 %) |
| |||
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
- (ja)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
Vilkår
- Kørsel inden for klitfredningen skal begrænses til et minimum uden for lovligt anlagte veje
- Området skal efterlades ryddeligt og reetableres til oprindelig tilstand
- Overskudsjord fra udgravning skal køres bort til en placering uden for de klitfredede arealer
- Berørte arealer skal reetableres straks efter arbejdets afslutning ved tilbagelægning af tørv eller tilplantning med hjelme, så sandflugt undgås
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Lønstrup By, Mårup, [adresse], Hjørring [..]
Ansøgning
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til genopførsel af sommerhus med kælder og anneks inden for klitfredningslinjen på [matrikel], [adresse], Hjørring Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 8, samt klitfredningsbekendtgørelsen2 § 1, jf. § 4, til det ansøgte på nedennævnte vilkår.
Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.
Vilkår for dispensationen
- Kørsel inden for klitfredningen skal begrænses til et minimum uden for lovligt anlagte veje.
- Området skal efterlades ryddeligt og reetableres til oprindelig tilstand.
- Eventuel overskudsjord fra gravearbejder/udgravning skal køres bort til en placering uden for de klitfredede arealer.
- Arealerne, der berøres af anlægsarbejdet, skal reetableres straks efter arbejdets afslutning, enten ved tilbagelægning af afgravet tørv eller ved tilplantning med hjelme, således risiko for sandflugt undgås og arealernes naturlige karakter genskabes.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. Klagevejledning fremgår af bilag 2.
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.
Redegørelse for sagen
Ejendommens bebyggelse ligger ca. 20 meter fra kysten og bestå af to matrikler bebygget henholdsvis med et sommerhus og et anneks. På matr. [matrikel], ligger et sommerhus på 37 m², og på nabomatriklen [matrikel] ligger et anneks på ca. 16 m² (ifølge BBR 10 m²) samt et redskabsskur på ca. 2 m² (ej opført i BBR).
Bygningerne nedrives om der ansøges om at opføre ny bebyggelse. Sommerhuset opføres med et bebygget areal på 49 m² og med fuld kælder (uden udvendigt lysindfald og kun med indvendig adgang). Det nuværende redskabsskur placeres ved hovedhus og integreres som afskærmning for udebrus. Annekset opføres i tilsvarende størrelse som det nuværende. Der anlægges terrasse omkring sommerhuset med et tilsvarende areal som den nuværende på 70 m².
Det nye sommerhus placeres i umiddelbar tilknytning til den eksisterende bebyggelses placering. Bygningen drejes let, således at den orienteres parallelt med skel og kystlinjen. Justeringen sker med henblik på en mere naturlig tilpasning til grundens struktur og landskabets retning.
Eksisterende sommerhus – Under: situationsplan og luftfoto [postnr by] nyt sommerhus og kælder Eksisterende med terrasse
Facader nyt sommerhus
Eksisterende
Facader nyt anneks
Eksisterende
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.
Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca.2.400 m mod sydvest. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra klitfredningslinjen til – efter nedrivning - at genopføre et nyt sommerhus, forudsat den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.
På baggrund af de oplysninger Kystdirektoratet har modtaget i sagen om bygningens udformning og placering mv., vurderes det, at det ansøgte er omfattet af ovennævnte praksis, og at der derfor kan dispenseres fra klitfredningen. Direktoratet har herved lagt vægt på, at forøgelsen af det bebyggede areal med 12 m² vil ligge inden for dispensationspraksis, hvorfor dette forhold ikke taler imod en dispensation.
Efter praksis accepteres således en udvidelse af det bebyggede areal som følge af forøget vægtykkelse ved nutidig isolering af ydervæggene, hvilket vurderes at medføre ca. 6 m² yderligere bebygget areal. For mindre sommerhuse under 40 m² kan der endvidere efter praksis dispenseres til mindre udvidelser på 6-8 m² med henblik på at etablere tidssvarende køkken og sanitære forhold, hvilket ligeledes er vurderet at kunne bidrage med 6 m².
Etablering af en kælder under en bolig er i sig selv ikke en dispensationskrævende tilstandsændring, forudsat kælderen etableres uden synlige dele set udefra. Inden for et klitfredet område forudsætter gravearbejdet dog dispensation fra klitfred- ningsbekendtgørelsens forbud mod gravning.
Kystdirektoratet finder på denne baggrund og efter en samlet vurdering af det ansøgte, at der ikke ses at være forhold i relation til kystlandskabet som taler imod det ansøgte, idet der stilles nærmere vilkår om arealernes retablering mv.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til at opføre sommerhuset samt annekset som ansøgt på de i afgørelsen stillede vilkår.
Med venlig hilsen
[navn]
Specialkonsulent
[telefon]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgrundlag
Bilag 2: Klagevejledning
Afgørelsen er også sendt til:
- Hjørring Kommune, [email]
- Danmarks Naturfredningsforening, [email]
- Danmarks Naturfredningsforening, Hjørring, [email]
- Friluftsrådet centralt: [email]
- Friluftsrådet, Kreds Vendsyssel v/ [navn], [email] •
- Dansk Ornitologisk Forening, Hjørring, [email]
- Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
- Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
- Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for lovligt anlagte veje.
Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af klitfredningen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
3 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
- adressaten for afgørelsen
- ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
- offentlige myndigheder
- en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
- lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
- landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
- landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Med venlig hilsen
[navn]
Kystzoneforvaltning (F2 postkasse)
[telefon]
[email]
Fodnoter
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning.
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2026-10671 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 138.