Kystpraksis Klitfredning Hjørring Kommune
Afslag til genopførelse af sommerhus
Sagen kort
Ansøger søgte om dispensation fra klitfredningen til at nedrive og genopføre et sommerhus i første række mod kysten i Hjørring Kommune. Huset skulle have samme placering og grundplan, en udvidelse fra 61,3 m² til 66,6 m² på grund af udvendig isolering, fuld kælder med tre lyskasser og et udhus i stedet for garagen. Mønretningen skulle drejes 90 grader, hvilket ville øge bygningshøjden med ca. 1,3 m og give nye store glaspartier. Kystdirektoratet gav afslag. Arealudvidelsen til isolering lå inden for praksis, men højdeforøgelsen gik ud over den forøgelse på ca. 25 cm, der accepteres til tagisolering, og der var ingen særlig begrundelse for den. Direktoratet fandt desuden de store glaspartier i syd- og vestfacaden for dominerende og kunne ikke acceptere lyskasser til kælderen. Direktoratet tilkendegav, at det vil kunne dispensere til et hus med det ansøgte areal og den ansøgte grundplan, en kælder uden lysindfald og en højde, der kun øges af hensyn til nutidig tagisolering.
Fakta
- Ejendom
- Sommerhus
- Ansøger
- Privat
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Areal | 61,3 m² | 66,6 m² | +5,3 m² (+9 %) |
| |||
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ja)
- (ja)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
6 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, kommunen positiv, naboindsigelser, vilkår stillet.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til genopførelse af sommerhus inden for klitfredningslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Hjørring Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 8, til det ansøgte.
I1 kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
I kan se en klagevejledning i bilag 2.
Redegørelse for sagen
Ejendommen er et sommerhus, der ligger i 1. række ud mod kysten.
Sommerhuset har ifgl. BBR et boligareal på 60 m² samt en garage på 15 m². Ansøger har opmålt boligarealet til 61,3 m².
Det eksisterende sommerhus nedrives og der opføres et nyt med samme placering og grundplan og en mindre udvidelse på 5,3 m²begrundet i øget udvendig isolering, hvorved det bebyggede boligareal bliver 66,6 m². Garagen genopgøres som et udhus med et areal på 13 m² og samme beliggenhed.
1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.
2
Der anlægges fuld kælder med indvendig adgang og 3 udvendige lyskasser.
Bygningens fremtræden ændres markant som følge af at mønretningen på husets hovedkrop ændres 90 grader hvorved spændet øges og dermed forøges bygningshøjden med ca. 1,3 m.
Ændringen medfører nye gavlpartier i den tidligere udbrudt facade mod nord, hvor gavlen udformes som et glasparti.
Nordfacaden før og efter –under: øvrige facader af nyt sommerhus
3
Grundplan nyt sommerhus – kælderplan under
4
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.
Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 2,400 m mod syd. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV- arter.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Kystdirektoratet lægger til grund, at sommerhusets reelle boligareal er som opmålt af ansøger til 61,3 m².
Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra klitfredningslinjen til – efter nedrivning - at genopføre et nyt sommerhus, forudsat den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.
Kystdirektoratet finder, at den ansøgte udvidelse af det bebyggede areal som følge af udvendig isolering ligger inden for praksis.
Fo så vidt angår bygningshøjden, øges denne med 130 cm for den centrale del af sommerhuset. Efter praksis accepteres alen en en forøgelse som følge af øget isolering i tag (25 cm) og for ældre sommerhuse evt. en tilpasning til mere nutidig standart. Da der ikke ses at foreligge nogen særlig begrundelse for denne forøgelse af bygningens højde, kan der ikke dispenseres hertil. At mønretningen ændre for bedre lysindfald kan ikke begrunde dette.
Direktoratet finder endvidere, at syd og vest facadernes udformning med de meget store glaspartier er for dominerende.
Der vil kunne dispenseres til en kælder, men uden lysindfald. De ansøgte lyskasser vil derfor ikke kunne accepteres.
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til opførelse af sommerhuset som ansøgt.
5
Tilkendegivelse
Kystdirektoratet vil være sindet at dispensere til et sommerhus med det ansøgte areal og grundplan samt kælder uden lysindfald/lyskasser. Bygningshøjden reduceres, således denne alene øges som følge af nutidig isolering af tag.
Med venlig hilsen
[navn]
Specialkonsulent
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Afgørelsen er også sendt til:
Hjørring Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Hjørring, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Vendsyssel v/ [navn], [email] Dansk Ornitologisk Forening, Hjørring, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
6
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af klitfredningsbekendtgørelsens3 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for lovligt anlagte veje.
Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af klitfredningen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 4 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
7
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
8
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-00424 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 17.