2025-[by] til genopførelse af udhus

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 8823 
[..]
Den 8. juli 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til genopførelse af 
udhus inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse] i Kolding Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 
15, til det ansøgte.  
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, 
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
 
 
 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
Redegørelse for sagen 
Ejeren af ovennævnte ejendom har ansøgt Kystdirektoratet om dispensation til at 
genopføre et udhus på ejendommen. Udhuset har et areal på omtrent 20 m2 og er 
placeret ca. 30 meter fra kysten i et tætbevokset område (se fig. 1 og 2). Udhuset er 
ifølge BBR opført i 1940 og har således stået på ejendommen i mange år, hvilket 
understøttes af et ortofoto af ejendommen fra 1954, hvorpå huset kan ses (se fig. 
3). 
 
 
Fig. 1. Ortofoto fra foråret 2025. Den orange linje markerer 
strandbeskyttelseslinjen og det orange prikkede område markerer det 
strandbeskyttede areal. De hvide streger markerer de vejledende matrikelskel. 
Den ansøgte matrikel er markeret med rød.  
 
 
Fig. 2. Luftfoto fra foråret 2025 hvorpå eksisterende udhus er markeret med rød 
cirkel.  

 
 
3 
 
Fig. 3. Luftfoto af ejendommen fra 1954 hvorpå det eksisterende udhus på 
ejendommen er markeret med rød cirkel.  
 
Det nye udhus vil måle 4 x 5 meter, hvorfor det vil opføres med et areal på 20 m2 
ligesom det eksisterende hus. Ligeledes vil det opføres med en højde tilsvarende 
det eksisterende udhus.  
 
Ejer har oplyst, at det nuværende hus er placeret, så dets facader vender mod vest 
og øst, mens gavlene vender mod syd og nord. Ejer ønsker at rotere det nye udhus, 
så gavlene kommer til at vende mod øst og vest.  
 
Glasarealet i det det nye udhus vil omtrent svare til vinduesarealet i det 
eksisterende hus og ejer har oplyst, at huset fortsat vil anvendes som udhus uden 
tekniske installationer.  
 
Afslutningsvis har ejer anført følgende om den nuværende og den ønskede 
udformning af huset (se fig. 4 og 5): 
 
I dag er det et sort træhus (beklædt med sorte lodrette brædder), og med 
sort tagpap på taget og hvide vinduer, hvilket også er mit ønske at 
genopføre i – træ og farver, men vil gerne have muligheden for at opføre 
et sort ”Bjælkehus” eller tilsvarende med vandrette bjælker, hvide 
vinduesrammer/døre, og enten tagpap, eller tørv/sedum, så huset 
blender bedst muligt ind i omgivelserne. 
 

 
 
4 
 
Fig. 4. Facade- og gavlbilleder af ejendommens eksisterende udhus.  
 
 
 
Fig. 5. Facade- og gavltegninger af det ansøgte udhus. 
 

 
 
5 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] mindre del af den ansøgte matrikel er beliggende inden for Natura 2000-
område nr. 112, Lillebælt. Skuret, som nærværende sag drejer sig om, er placeret 
uden for Natura 2000-området. Området omfatter habitatområde nr. 96 og 
fuglebeskyttelsesområde nr. 47. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde 
nr. 15. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved 
vurderingen er der særligt lagt vægt på projektets begrænsede karakter og at der er 
tale om en genopførelse af en eksisterende mindre bygning på dens eksisterende 
placering uden for Natura 2000-området. Det ansøgte vil således efter 
Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de 
naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der 
er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.  
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter. 
Kystdirektoratet bemærker, at der på Arter.dk er fundet markfirben omkring 200 
meter nord for projektområdet. Idet der i nærværende sag er tale om en 
genopførelse af et mindre udhus på dets eksisterende placering i et tætbevokset 
område uden særlige naturværdier, vurderer Kystdirektoratet, at det ansøgte ikke 
vil have en væsentlig negativ påvirkning på de markfirben, der måtte være i 
området. Kystdirektoratet lægger vægt på, at markfirbenet foretrækker åbne og 
solrige arealer såsom klitter, heder, bakker og skråninger – projektområdet i 
nærværende sag vurderes på den baggrund ikke at være markfirbenets foretrukne 
levested.  
 
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil 
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder 
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Efter administrativ praksis meddeles der som udgangspunkt ikke dispensation til 
opførelse af ny bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen, medmindre der er 
tale om udskiftning af eksisterende bebyggelse med et nyt med omtrent samme 
placering, størrelse, funktion og udformning. Det er ligeledes en forudsætning, at 
den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen 

 
 
6 
værdi af betydning, dvs. at bygningen er en ruin. Det er desuden et krav, at den 
genopførte bygning anvendes til samme formål som den tidligere bygning.  
 
Ved genopførelse af bebyggelse er det slutteligt et vilkår, at der er tidsmæssig 
kontinuitet fra den tidligere bygning til den nye. Med tidsmæssig kontinuitet 
menes, at der i udgangspunktet højst må være gået tre år fra den tidligere bygning 
er blevet fjernet til den nye bygning opføres. 
 
I nærværende sag ansøges der om en genopførelse af et udhus på samme placering 
og med omtrent samme størrelse, udformning og udtryk som det eksisterende 
udhus. Kystdirektoratet vurderer på den baggrund, at det ansøgte falder under 
ovennævnte praksis og at det ansøgte udhus ikke vil få en væsentlig mere negativ 
påvirkning på oplevelsen af kystlandskabet end ejendommens eksisterende udhus.  
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til at genopføre udhuset 
som ansøgt.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
[navn] 
Naturbeskyttelse 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
7 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Kolding Kommune, [email] 
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]   
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Kolding, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Trekantsområdet, [email]   
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Kolding, [email] 
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, 
[email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
8 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
9 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
10 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 112, 
Lillebælt 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)