Dispensation til genopførelse af sommerhus og udhus

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 14021 
[..]
Den 11. juni 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at genopføre et 
sommerhus og et udhus inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen 
[matrikel], [adresse] i 
Slagelse Kommune 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 
15, til det ansøgte.  
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, 
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
 
 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
Redegørelse for sagen 
Ovennævnte ejendom består ifølge BBR af et sommerhus på 50 m2 opført i 1933 og 
en carport på 23 m2. Det fremgår ikke af BBR, hvornår carporten er blevet opført, 
men den kan ses på ortofotos af ejendommen siden 1999. Uden for 
strandbeskyttelseslinjen er der på ejendommen også placeret et yderligere udhus 
tæt på vejen, som ikke er registreret i BBR. Det fremgår ikke tydeligt af ortofotos, 
hvornår udhuset blev opført, men ejer har oplyst, at udhuset har et areal på 6,2 m2 
og blev opført for ca. 30 år siden.  
 
Fig. 1. Ortofoto af ejendommen fra foråret 2025. Den orange linje markerer 
strandbeskyttelseslinjen og de orange prikker markerer det strandbeskyttede 
areal. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Den ansøgte 
matrikel er markeret med rød.  
 
I nærværende sag har arkitektfirmaet, Ellbrecht A/S, på vegne af ejendommens 
ejer ansøgt Kystdirektoratet om dispensation til at genopføre ejendommens 
sommerhus og carport. Kystdirektoratet har dog mest været i dialog med 
ejendommens ejer om tilretninger af projektet.  
Sommerhuset og den ansøgte carport er kun delvist omfattet af strandbeskyttelse, 
hvorfor nærværende afgørelse kun vedrører den del af bygningerne, der ligger 
inden for det strandbeskyttede areal.  
Sommerhusets areal ønskes udvidet til 85 m2. Udvidelsen vil ske uden for 
strandbeskyttelseslinjen, hvorimod bygningsarealet inden for det strandbeskyttede 
areal vil reduceres. 
Carporten ønskes tillige genopført med et mindre areal inden for 
strandbeskyttelseslinjen (se fig. 2 og 3).  

 
 
3 
 
Fig. 2. Situationsplan af det ansøgte hvorpå den røde linje markerer 
strandbeskyttelseslinjen.  
 
 
Fig. 3. Plantegning over det ansøgte sommerhus. Den røde linje markerer den del 
af det nuværende sommerhus, som vil blive fjernet. Den grønne linje markerer 
strandbeskyttelseslinjen.  
 
Det eksisterende sommerhus er opført med saddeltag med en facadehøjde på 2,67 
og en kiphøjde på 3,86 meter målt fra terræn. Det ansøgte hus ønskes opført med 
fladt tag med en højde på 2,92 meter målt fra terræn. Øgningen af bygningshøjden 
(facadehøjden på eksisterende sommerhus) begrundes i et ønske om tidssvarende 
isolering af taget (se fig. 4 og 5).  
 

 
 
4 
 
Fig. 4. Tegning af det eksisterende sommerhus hvorpå facade- og kiphøjde er 
indtegnet.  
 
 
Fig. 5. Tegning af det ansøgte sommerhus som viser dets højde inden for 
strandbeskyttelseslinjen.  
 
Ejer har oplyst, at vinduesarealet mod kysten på det nye sommerhus vil svare til 
vinduesarealet mod kysten i det eksisterende sommerhus (se fig. 6 og 7). 
 
Fig. 6. Foto indsendt af ansøger hvorpå det nuværende sommerhus mod sydvest 
(mod kysten) kan ses.  
 
 

 
 
5 
 
Fig. 7. Facadetegninger af det ansøgte sommerhus.  
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 116, Centrale Storebælt og Vresen) ligger 
ca. 5,5 km mod sydvest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 100 og 
fuglebeskyttelsesområde nr. 73 og nr. 98. I fuglebeskyttelsesområdet indgår 
Ramsarområde nr. 19. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved 
vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området. Det 
ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig 
påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for 
at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.  
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.  
 
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil 
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder 
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 
 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 

 
 
6 
Efter administrativ praksis meddeles der som udgangspunkt ikke dispensation til 
opførelse af ny bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen, medmindre der er 
tale om udskiftning af eksisterende bebyggelse med en ny med omtrent samme 
placering, størrelse, funktion og udformning. Det er ligeledes en forudsætning, at 
den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen 
værdi af betydning, dvs. at bygningen er en ruin. Det er desuden et krav, at den 
genopførte bygning anvendes til samme formål som den tidligere bygning.  
 
Ved genopførelse af bebyggelse er det slutteligt et vilkår, at der er tidsmæssig 
kontinuitet fra den tidligere bygning til den nye. Med tidsmæssig kontinuitet 
menes, at der i udgangspunktet højst må være gået tre år fra den tidligere bygning 
er blevet fjernet, til den nye bygning opføres. 
 
Trods ændringen fra sadeltag på det eksisterende sommerhus til fladt tag på det 
ansøgte sommerhus, vurderer Kystdirektoratet, at det ansøgte er omfattet af 
ovennævnte praksis. Kystdirektoratet lægger i vurderingen vægt på, at 
sommerhuset vil opføres på omtrent samme placering og med et vinduesareal mod 
kysten tilsvarende det eksisterende glasareal mod kysten. Kystdirektoratet vægter 
ligeledes, at sommerhusets højde kun vil hæves med 25 cm til isolering og at den 
samlede bygningsmasses areal inden for strandbeskyttelseslinjen vil reduceres. 
Kystdirektoratet tillægger det også afgørende vægt, at det ansøgte udhus vil 
opføres med en placering, udformning og dimensioner, der omtrent stemmer 
overens med det eksisterende udhus. Kystdirektoratet vurderer på den baggrund, 
at det ansøgte ikke vil have en større påvirkning på oplevelsen af kystlandskabet 
end ejendommens eksisterende bebyggelse.  
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til at genopføre 
sommerhus og udhus som ansøgt.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
[navn] 
Naturbeskyttelse 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
7 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Slagelse Kommune, [email]    
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Slagelse, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt; [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Sydvestsjælland, [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Slagelse, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
8 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
9 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
10 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 116, 
Centrale Storebælt og Vresen 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)