Dispensation til opførelse af stuehus på anden placering og opførelse af garage

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 13622 
[..]
Den 7. august 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til efter nedrivning 
at opføre et stuehus på en anden placering samt opføre en garage i tilknytning til 
stuehuset inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse] i Odder Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 
15, til det ansøgte.  
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, 
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
 
 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
Redegørelse for sagen 
Bebyggelsen på ovennævnte ejendom er i BBR-registret noteret som landbrug med 
et samlet jordtilliggende på omtrent 8 hektar. Ejendommen er beliggende inden 
for den udvidede strandbeskyttelseslinje omtrent 170 meter fra kysten.  
I nærværende sag har bygge- og anlægsvirksomheden, eurodan-huse, på vegne af 
ejendommens ejere ansøgt Kystdirektoratet om dispensation til efter nedrivning at 
opføre ejendommens stuehus på en anden placering på ejendommen samt opføre 
en garage i tilknytning til stuehuset.  
Stuehuset er i halvandet plan og har ifølge BBR-registret et bebygget areal på 105 
m2 og et samlet boligareal på 131 m2 – heraf en udnyttet tagetage på 26 m2.  
Ejendommen består derudover af en driftsbygning registreret som maskinhus og 
garage med et areal på 168 m2 samt tre stalde på henholdsvis 220 m2, 176 m2 og 73 
m2 (se fig. 2).  
 
Fig. 1. Ortofoto af ejendommen fra foråret 2025. Den gule linje markerer den 
oprindelige 100-meter strandbeskyttelseslinje, mens den orange linje markerer 
den udvidede 300-meter strandbeskyttelseslinje. Det strandbeskyttede areal er 
markeret med orange prikker. De sorte streger markerer de vejledende 
matrikelskel. Den ansøgte matrikel er markeret med rød. 
 

 
 
3 
 
Fig. 2. BBR-oversigt over ejendommens bebyggelse. Bygning 1 er ejendommens 
stuehus og bygning 6 er et maskinhus. De øvrige bygninger er stalde, som ønskes 
nedrevet.  
 
Alle driftsbygningerne undtagen maskinhuset vil blive revet ned. Derudover vil det 
nye stuehus blive opført, hvor to af ejendommens nuværende stalde står (bygning 
2 og 3 i BBR). I tilknytning til stuehuset vil der opføres en garage på 43 m2 (se fig. 
3). 
 
 
Fig. 3. Til venstre ses kort indsendt af ansøger, hvorpå de tre bygninger, der 
ønskes fjernet er markeret. Til højre ses situationsplan indsendt af ansøger som 
viser den ansøgte nye placering af stuehuset samt placeringen af den ansøgte 
garage.  
 

 
 
4 
Det ansøgte stuehus ønskes opført med et bruttoareal og dermed et samlet 
boligareal på omtrent 165 m2, hvoraf nettoarealet/det indre gulvareal udgør 
omkring 143 m2.  
 
Fig. 4. Plantegning over det ansøgte stuehus og den ansøgte garage indsendt af 
ansøger.  
 
 
Fig. 5. Visualisering af husets indretning indsendt af ansøger.  

 
 
5 
Det ansøgte stuehus vil opføres i ét plan men med en taghældning svarende til 
halvandet plan i overensstemmelse den traditionelle byggeskik for stuehuse på 
landbrugsejendomme.  
 
 
Fig. 6. Facadebilleder af ejendommens eksisterende stuehus.  
 
 
Fig. 7. Facadetegninger af det ansøgte stuehus og den ansøgte garage indsendt af 
ansøger.  
 
 
 
Fig. 8. Visualisering af det ansøgte hus fra forskellige vinkler indsendt af 
ansøger. 
 

 
 
6 
I tilknytning til stuehuset vil der opføres en terrasse, som anlægges i plan med 
terrænet, er underordnet huset i størrelsen og som opføres uden omkransende 
mur eller rækværk. Terrassen vil placeres på et areal, der har været befæstet siden 
før ejendommen blev omfattet af strandbeskyttelse. Kystdirektoratet har på den 
baggrund vurderet, at terrassen falder under naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 3 
og dermed ikke kræver en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.  
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 56, Horsens Fjord, havet øst for og 
Endelave. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 52 og 
fuglebeskyttelsesområde nr. 36. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde 
nr. 13. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved 
vurderingen er der særligt lagt vægt på, at der er tale om nedrivning og 
genopførelse samt opførelse af eksisterende bebyggelse på et befæstet areal uden 
særlige naturværdier. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering 
ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, 
som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere 
konsekvensvurdering.  
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.  
 
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil 
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder 
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Stuehus 
Efter administrativ praksis meddeles der som udgangspunkt ikke dispensation til 
opførelse af ny bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen, medmindre der er 
tale om udskiftning af eksisterende bebyggelse med et nyt med omtrent samme 
placering, størrelse, funktion og udformning. Det er ligeledes en forudsætning, at 
den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen 
værdi af betydning, dvs. at bygningen er en ruin. Det er desuden et krav, at den 
genopførte bygning anvendes til samme formål som den tidligere bygning.  

 
 
7 
Ved genopførelse af bebyggelse er det slutteligt et vilkår, at der er tidsmæssig 
kontinuitet fra den tidligere bygning til den nye. Med tidsmæssig kontinuitet 
menes, at der i udgangspunktet højst må være gået tre år fra den tidligere bygning 
er blevet fjernet, til den nye bygning opføres. 
 
For så vidt angår udformningen og anvendelsen, vurderer Kystdirektoratet, at det 
ansøgte stuehus er omfattet af ovennævnte praksis. I vurderingen er der lagt vægt 
på, at det ansøgte stuehus trods ændringen i planløsningen, vil opføres med en 
tagkonstruktion og et vinduesareal, som er i nogenlunde overensstemmelse med 
ejendommens eksisterende stuehus. Vinduesarealet i det nye stuehus udvides en 
smule, hvilket vurderes rimeligt henset til, at husets bolig- og bebyggede areal også 
udvides.   
 
Hvad angår bygningens placering, vurderer Kystdirektoratet, at der er tale om et 
særligt tilfælde efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1. Kystdirektoratet lægger 
vægt på, at huset ønskes placeret på et i forvejen bebygget areal, og at placeringen 
af huset på dette areal ikke vil gøre bygningen markant mere fremtræden og 
skæmmende i landskabet end ejendommens eksisterende stuehus. 
 
Hvad angår bygningens størrelse, bemærker Kystdirektoratet, at det af 
bemærkningerne til "kystloven" (lov nr. 439 af 1. juni 1994) fremgår, at der for 
arealer i den udvidede del af strandbeskyttelseszonen (100-300 m) forudsættes en 
lempeligere administration, når der er tale om til- og ombygninger af helårshuse. 
Af lovbemærkningerne fremgår følgende: 
 
Til- og ombygning af helårshuse, hvorved husets samlede bruttoetageareal 
ikke overstiger 250 m2, kan i medfør af planloven ske uden tilladelse. Det 
forudsættes, at administrationen af den udvidede strandbeskyttelseslinje vil 
ske under hensyntagen hertil, således at dispensation fra forbuddet inden 
for linjen vil kunne gives i det omfang, der er tale om eksisterende huse, som 
ved lovens ikrafttræden har henligget med helårsstatus. Der vil i den 
forbindelse kunne stilles vilkår om placering og udformning. 
 
Ifølge Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis skal lovbemærkningerne forstås 
således, at det kun er inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje (fra 100 til 
300 m), at der normalt kan dispenseres til udvidelse af helårshuse op til 250 m2, 
og kun hvis boligen ved ikrafttrædelsen af den udvidede beskyttelseszone havde 
helårsstatus. 
 
På baggrund af en gennemgang af tidligere sager på ejendommen, kan 
Kystdirektoratet konstatere, at stuehuset har haft status som bolig siden før 
ejendommen blev omfattet af strandbeskyttelse, som skete den 2. september 2002, 
hvor den udvidede 300-meter strandbeskyttelseslinje trådte i kraft i det 
daværende Aarhus Amt. Med sine i alt ca. 165 m2 holder den nye bolig sig tillige 
inden for de maksimalt tilladte 250 m2. Kystdirektoratet vurderer på den 
baggrund, at der kan dispenseres til den ansøgte arealudvidelse efter ovennævnte 
praksis. 
 
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund dispensation til efter nedrivning at 
opføre ejendommens stuehus på en anden placering samt udvide det som ansøgt.  

 
 
8 
Garage 
Efter naturbeskyttelseslovens § 15a, stk. 3, kan der i lovligt etablerede haver og i 
tilknytning til en helårsbolig (højst 15 m fra denne) uden dispensation opføres et 
mindre skur på op til 10 m², medmindre der allerede lovligt er opført et skur i 
tilknytning til boligen. Efter praksis kan der endvidere dispenseres til en garage 
eller en carport på op til 20 m², der opføres i tilknytning til en bolig. 
 
Eftersom den ansøgte garage med sine 43 m2 overskrider det maksimalt tilladte 
areal for nyopførte udhuse inden for strandbeskyttelseslinjen, vurderes det 
ansøgte ikke at falde under ovennævnte praksis.  
 
Garagen skal derfor behandles efter den restriktive dispensationsadgang i 
naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, hvor en dispensation forudsætter, at der er 
tale om et særligt tilfælde. Kystdirektoratet vurderer, at der i nærværende sag er 
tale om et særligt tilfælde, som kan begrunde, at der meddeles dispensation til 
garagen. Kystdirektoratet lægger i vurderingen vægt på, at 469 m2 af den 
eksisterende bygningsmasse på ejendommen fjernes, hvorfor de ansøgte forhold 
(stuehus og garage tilsammen) vurderes at være langt mindre indgribende og 
skæmmende i kystlandskabet end de eksisterende forhold på ejendommen.  
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til garagen som ansøgt.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
[navn] 
Naturbeskyttelse 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
9 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Odder Kommune, [email] 
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email] 
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Odder, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Århus Bugt, [email]  
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Odder, [email] 
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
10 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
11 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
12 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 56, Horsens 
Fjord, havet øst for og Endelave 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)