Afslag til etablering af et regnvandsbed

Ansøgning

Firmaet [..] har den 20. maj 2025 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af et regnvandsbed inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Kolding Kommune, som du ejer.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. Den gule linje markerer den 100 meter labile strandbeskyttelseslinje. De røde og orange streger markerer de vejledende matrikelskel.

Ansøgningen omhandler etablering af et regnvandsbed på en sommerhusgrund, der ønskes etableret som en fordybning i græsplænen på matriklens sydøstlige hjørne. Regnvandsbedet har en størrelse på 5 meter i diameter og en dybde på 25 cm. Overskudsjorden ønskes planeret rundt om regnvandsbedet.

Strandbeskyttelseslinjen deler matriklen i to dele, en del mod vest, hvor sommerhuset er placeret, og lidt mindre del mod øst, hvor regnvandsbedet ønskes placeret, jf. fig. 2. Af ansøgningen fremgår, at af regnvandsbedet ønskes etableret inden for strandbeskyttelseslinjen, ”da linjen går meget tæt på huset”, og du derfor ikke mener, det er muligt at etablere det uden for strandbeskyttelseslinjen.

Fig. 2. Illustration indsendt af ansøger. Det blå område angiver placeringen af regnvandsbedet.

Af materialet medsendt ansøgningen fremgår, at det nuværende sommerhus, der ligger uden for strandbeskyttelseslinjen, står til at skulle nedrives og genopføres, hvilket fremgår svagt af ovenstående fig. 2. Af nedenstående fig. 3 fremgår det tydeligt. Fig. 3. Situationsplan indsendt af ansøger ift. påtænkt genopførelse af sommerhuset. Det lyseblå område markerer det nuværende hus, det hvide område markerer det nye sommerhus omgivet af træterrasse angivet med gråt. Strandbeskyttelseslinjen er markeret med en linje til højre for den nye terrasse. Det ansøgte regnvandsbed er markeret til venstre på planen.

Genopførelsen indebærer bl.a. en forskydning af sommerhusets vestlige facade med 4 meter mod øst. Som konsekvens heraf forskydes det nye hus ind på græsplænen mellem nuværende hus og strandbeskyttelseslinjen. Sammen med den nye tilhørende træterrasse kommer dette til at udfylde området uden for strandbeskyttelseslinjen næsten fuldt ud. Dette forklarer ovenstående udsagn om, at strandbeskyttelseslinjen skulle gå meget tæt på sommerhuset, da placeringen af det nye hus får træterrassen til at ligge tæt op heraf – ca. 20 cm fra linjen på det korteste stykke og ca. 150 cm fra linjen på det længste stykke. Til sammenligning er det nuværende sommerhus ca. 6 meter fra linjen på det korteste stykke og ca. 26 meter fra linjen på det længste stykke.

Motivationen for regnvandsbedet fremgår ikke af ansøgningen, men et blik på topografien for matriklen og nabomatriklerne viser, jf. fig. 3, at regnvand efter al sandsynlighed løber fra nabomatriklen beliggende mod nord og ned sydøst over den ansøgte matrikel. Derved fremstår ønsket om et regnvandsbed og placeringen heraf overordnet set motiveret. Fig. 4. Topografien på matriklen i midten med nabomatriklerne mod hhv. nord og syd. Højdekurverne er angivet med 0,5 meters interval.

Den ønskede placering af regnvandsbedet er uden for lovligt etableret have, da sommerhuset jf. BBR- registret er opført efter 1968, hvor der som følge af skærpede regler i daværende naturbeskyttelseslov i praksis blev forbudt at etablere nye haver og andre tilstandsændringer inden for strandbeskyttelses- linjen uden dispensation. Sommerhuset er opført i 1971 og om/tilbygget i 1996. Nedenstående fig. 5 viser, at i 1968, før husets opførelse, fandtes der ikke nogen have på matriklen, og nedenstående fig. 6 viser, at dette heller ikke var tilfældet et par år efter huset opførelse.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område, nr. 112, ligger ca. 50 meter mod øst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. H96 og fuglebeskyttelsesområde nr. F47. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 15, Lillebælt.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Fig. 5. Luftfoto 1968. Placeringen af ansøgningens nuværende sommerhus er markeret med rødt kryds.

Kilde:kort.haderslev.dk/spatialmap

Fig. 6. Luftfoto 1973. Ansøgningens nuværende sommerhus er markeret med rød linje under husnr. 4. Kilde:kort.haderslev.dk/spatialmap

Idet der meddeles afslag på ansøgningen, har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.

Bilag IV-arter

Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet har vurderet, om der kunne være tale om et særligt tilfælde, som der kunne gives dispensation til jf. naturbeskyttelsesloven § 65b, stk. 1. → Uanset udformning, jf. næste afsnits beskrivelse under de to punkter, vil der være tale om en terrænændring. Terrænændringer er at betragte som en tilstandsændring, uanset om terrænændringen sker ved afgravning eller påfyldning.2 Forbuddet mod terrænændringer administreres restriktivt, således at der som altovervejende hovedregel ikke vil kunne gives dispensation til permanente terrænændringer. → Som udgangspunkt dispenseres der ikke til etablering af et anlæg inden for det strand- beskyttede areal, såfremt det kan placeres uden for. Kystdirektoratet finder ikke, at der i sagen er fremført særlige forhold, som kan begrunde en fravigelse af denne praksis. Det er således ikke et særligt forhold, at man i genopførelsen af sommerhuset uden for strandbeskyttelses- linjen har undladt at reservere plads til et regnvandsbed på denne del af matriklen. En placering af regnvandsbedet i det sydøstligste hjørne på det ikke-strandbeskyttede areal vil fortsat være inden for samme kote (8,5 meter) som den ansøgte placering inden for strandbeskyttelseslinjen.

På den baggrund har Kystdirektoratet heller ikke fundet følgende undtagelsesbestemmelser i naturbeskyttelsesloven § 15 a relevante at vurdere ansøgningen ud fra: → Hvis der alene er tale om ”en fordybning i græsplænen”, som angivet i ansøgningen, og hvor der suppleres med planter tilpasset de svingende vandforhold, kunne undtagelsesbestem- melsen i naturbeskyttelsesloven § 15a, stk. 1, nr. 2, evt. have været relevant. Bestemmelsen giver mulighed for, uden dispensation, beplantning i lovligt eksisterende haver. Men da der både er tale om en terrænændring og anlæggelse i ikke-lovligt etableret have, finder bestemmelsen ikke anvendelse. → Hvis udformningen af bedet sker med opbygning med lag af grus eller lignede som dræn i bunden, kunne undtagelsesbestemmelsen i naturbeskyttelsesloven § 15a, stk. 3, evt. have været relevant. Bestemmelsen giver mulighed for, uden dispensation, placering af mindre bygninger, anlæg og installationer i tilknytning til boligen og højst 15 meter fra denne i lovligt etablerede haver. Men da der igen både er tale om en terrænændring og anlæggelse i ikke- lovligt etableret have, finder bestemmelsen ikke anvendelse, hvorfor en flytning af bedet nærmere boligen mhp. at opfylde ordlyden om de 15 meter også er uden betydning.

Kystdirektoratet meddeler således efter en samlet vurdering afslag til etablering af regnvandsbedet.

2 Vejledning om 300 meter strandbeskyttelses- og klitfredningszone udgivet af Miljø- og Energiministeriet og Naturstyrelsen, år 2000, afsnit 4.1.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Kolding Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Kolding, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Trekantsområdet, [email]
• Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email]
• Dansk Ornitologisk Forening, Kolding, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens3 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller uden for. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

3 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 112, Lillebælt

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.