Dispensation til to trapper

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til to trapper ved Råbylillestrand inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], Vordingborg Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning. Det forudsættes, at ansøger har sikret sig adkomst til arealerne fra lodsejer Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Der søges om at opføre to trapper mhp at give adgang over et eksisterende dige.

Ansøger beskriver projektet som følger:

Råbylille Strand oplever en øget trafik fra vandrere på stranden mellem [adresse] og [adresse], der er tale om en meget brugt vandrerute, da det er en del af Camønoen, ligesom ruten bruges af sommerhusejere og -lejere.

Den øgede brug af stranden betyder, at der er en øget trafik over digerne imellem de to ovennævnte punkter, hvilket medfører en øget belastning på digerne. Ift. nedgang over diget omkring Hjulsporet 22 er der derudover også en øget risiko for de passerende pga. løse sten. Dette er udenfor digelagets mandat, men en væsentlig interesse for grundejerforeningerne.

Der er 43 nedgange, trapper og slæbesteder til både, konstrueret på digelagets område, hvoraf de tre giver offentligheden adgang til stranden. Derudover er der et mindre antal trampestier, der giver adgang til stranden, men ikke er konstruerede. I forhold til de to foreslåede placeringer, så:

• Ved Bundgarnet 189: Der er en trappe, der giver offentlig adgang til stranden, ca. 500 m. vest for den foreslåede placering for ny, østlig trappe.
• Ved Hjulsporet 22: Der er en trappe, der giver offentlig adgang til stranden, ca. 280 m. øst for den foreslåede placering for ny, vestlig trappe.

Adgang til digerne foregår i øjeblikket af en sandet, uofficiel, sti (ved Bundgarnet 189) og over stendiget (omkring Hjulsporet 22). Ift. Bundgarnet 189 er der tale om relativt afgrænset område, hvor der ift. Hjulsporet er tale om et relativt udefineret område.

Udformningen af trapperne vil være i overensstemmelse med eksisterende trapper […]. Dvs. trapperne vil:

• Være ca. 90 cm. brede.
• Have gelændere for at lette gangbesværedes adgang til stranden.
• Være fremstillet af galvaniseret jern for at reducere vedligehold og minimere det visuelle indtryk.
• Være monteret vha. møtrikker i nedgravede betonfundamenter således at vedligehold af diget er muligt, og det visuelle indtryk er begrænset.
• Have trin der er skridsikre, men muliggør adgang for hunde.

Foto af området indsendt af ansøger. Gul markering længst mod hhv øst og vest markerer de ansøgte, nye trapper, mens øvrige gule markeringer viser placeringen af eksisterende trapper.

Eksisterende situation ved Bundgarnet 189 (længst mod øst).

Eksisterende situation ved Bundgarnet 189 (længst mod øst). Blå markering viser ønsket placering af trappen. Stien oven for diget er omtrent i DVR-kote 4.

Skråfoto af området omkring Bundgarnet 189.

Eksisterende forhold omkring Hjulsporet 22 (længst mod vest)

Skråfoto af eksisterende forhold ved Hjulsporet 22. Blå pil markerer ønsket placering af trappen. Stien ligger omtrent i DVR-kote 3.

Foto af en af de eksisterende trapper over diget – placeret mellem de to ansøgte trapper.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 183 Busemarke Mose og Råby Sø) ligger ca. 100 meter fra den østlige trappe og ca. 2 km fra den vestlige.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at der er tale om trapper over et eksisterende dige uden for Natura 2000-områder. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

Kystdirektoratet vurderer, at digets sten kan udgøre et rasteområde for markfirben, men at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af dette eller af plantearter eller andre yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

• "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

Kystdirektoratet vurderer, at trapperne udgør beskedne anlæg, som ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt. Der lægges i denne henseende vægt på følgende:

• Trapperne etableres på et teknisk anlæg (et dige), der i sig selv fremstår som et indgreb i kystlandskabet.
• Trapperne etableres i tilknytning til en velbesøgt vandresti og i tilknytning til et større sommerhusområde.
• Der er allerede tilsvarende trapper i området, og de nye trapper etableres i en rimelig afstand hertil.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til trapperne som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

• Vordingborg Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Vordingborg, dnvordingborg- [email]
• Friluftsrådet centralt, [email]
• Friluftsrådet, Kreds Storstrøm [email]
• Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email]
• Dansk Ornitologisk Forening, Vordingborg, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.