Afslag til saunabygning ved Hotel Stella Maris

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Miljøstyrelsen • [adresse] • [postnr by] C •  
Tlf. 72 54 40 00 • CVR [telefon]• EAN 5798000860810 • [email] • www.mst.dk  
 
[..]
[..]
J.nr. 2025 - 12935 
[..]
Den 27. februar 2026 
[..]
[..]
[..]
 
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til saunabygning ved 
Hotel Stella Maris indbygget i skrænt inden for strandbeskyttelseslinjen på 
[matrikel]. Jørgens, Svendborg Jorder, [adresse], 
Svendborg Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til 
det ansøgte.  
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
Hotel Stella Maris ligger ligger i Svendborg bys vestlige del på en grund der går 
ned til Svendborg Sund.  Hotelbygningen ligger ca. 75 m fra kysten, fri af 
strandbeskyttelseslinjen, der er reduceret til at omfatte området fra kysten og ca. 
55 m ind i land.  
 
Terrænet mellem hotellet og kysten udgøres dels af en græsplæne på en jævn flade 
i kote 10 -12, der ender ca. 20-30 m fra kysten i en ca. 10 m høj og jævnt skrånende 
skrænt ned mod vandet. 
 
Der ansøges om at etabler en saunabygning på 11 m² indbygget/nedsænket i 
skræntens så alene facaden mod vandet vil være synlig, og taget ligger i niveau 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
med terrænet over skrænten og kan have karakter af en fremskudt terrasse. 
Saunaen vil have en facade af refleksfrit glas med ca. 6 m længde ud mod sundet, 
og der etableres en ca. 20 m stor terrasse foran saunaen samt en sti som forbinder 
sauna med en badebro. 
 
     
 
Situationsplan 
          Udsnit md saunaområde 
 
 
Saunaens facade mod kysten 
 
 
 
Visualisering – glasværn ændres til               Grundplan 
gelænder med balustre 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen 
vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. 
  
Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en 
nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt, eller 
foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse 
af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af 
habitatdirektivets bilag IV.  

 
 
3 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage 
ændring i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder 
foretage bebyggelse, udstykning, matrikulering og arealoverførsel, hvorved der 
fastlægges skel. 
 
Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles 
dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis 
særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, 
som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en 
dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med 
reglerne. Bestemmelsen administreres i praksis meget restriktivt 
 
Kystdirektoratet tilkendegav over for ansøger i forbindelse med oprettelsen af 
ansøgningen ”at den ansøgte saunabygning ikke er omfattet af den lempeligere 
dispensationsadgang i naturbeskyttelseslovens §§ 65 b, stk. 3, nr. 7 og 8 om 
mindre anlæg til eksisterende turismevirksomheder, da den dels placeres mere 
end 10-15 m fra hovedbebyggelse (65 b, stk. 3 nr. 7) og ikke er omfattet af de 
mindre anlæg, der er nævnt i bekendtgørelsen udstedt efter nr. 8 (BEK 905 af 26. 
juni 2018). 
 
Ansøgningen skal behandles efter hovedbestemmelsen i § 65 b, stk. 1. For at der 
kan meddeles dispensation, skal der således være tale om et særligt tilfælde. 
 
På ejendommen er der endvidere tale om, at der er arealer i nærheden af 
bygningen, der er undtaget strandbeskyttelse, da linjen er konkret fastlagt, 
reduceret, på ejendommen. Disse arealer skal anvendes forud for arealer, 
omfattet af beskyttelsen.” 
 
Kystdirektoratet finder – som tidligere anført – at den ansøgte sauna ikke er 
omfattet af den lempeligere praksis efter § 65b, stk. 3, nr. 7, hvorfor saunaen 
forudsætter dispensation efter § 65 b, stk. 1., og at der således skal foreligge et 
særligt tilfælde. 
 
Kystdirektoratet finder endvidere ikke, at der af ansøgningen fremgår at der er tale 
om et særligt tilfælde, der kan tilsidesætte det generelle forbud mod tilstands-
ændringer (herunder byggeri) inden for strandbeskyttelseslinjen - herunder at der 
i det konkrete tilfælde er tale om en reduceret linje, der giver mulighed for 
placering uden for det strandbeskyttede område. 
 
At saunaen måtte have en diskret udformning med begrænset synlighed fra kysten 
og at placeringen nær vandet måtte være begrundet i, at brugen af saunaen herved 
kan kombineres med havbad, vil ikke kunne tillægges vægt. 
 
Kystdirektoratet lægger endvidere afgørende vægt på, at en dispensation vil 
kunne skabe en utilsigtet præcedensvirkning i andre lignende sager, 
dvs. at andre grundejere vil kunne få en forventning om at kunne opnå 

 
 
4 
dispensation til lignende byggeri inden for strandbeskyttelseslinjen i strid med 
lovens formål.  
 
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til opførelsen af saunaen.  
 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
Specialkonsulent 
[telefon] 
[email] 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Klagevejledning  
  
 
Afgørelsen er også sendt til: 
x 
Svendborg Kommune, [email]   
x 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
x 
Danmarks Naturfredningsforening, Svendborg, dnsvendborg-
[email]  
x 
Friluftsrådet centralt, [email] 
x 
Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email]  
x 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
x 
Dansk Ornitologisk Forening Svendborg, [email]  
x 
Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email] 
x 
Svendborg Museum, [email] 
x 
Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur for Sydfyn, 
[email];   
x 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
x 
Danmarks Jægerforbund, [email] 
  
 
[email]; [email]; [email]; 
[email]; [email]; [email]; [email]; 
[email];  [email]; [email]; 
[email]; [email]; [email]; 
 [email]; [email]; 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 
 

 
 
5 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
6 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
x 
adressaten for afgørelsen 
x 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
x 
offentlige myndigheder 
x 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
x 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
x 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
x 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven.