Kystpraksis Strandbeskyttelse Morsø Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til genopførelse af helårshus

Afgjort 3. februar 2025  · Journalnummer 2025-8037  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Ejeren af en helårsbolig fra 1932 på 51 m² ca. 15 m fra Limfjorden i Morsø Kommune søgte om at genopføre boligen med 77 m² og en kiphøjde på 4 m mod tidligere 3,5 m, samtidig med at et udhus på 20 m² fjernes. Kystdirektoratet gav oprindeligt afslag, men Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede afslaget og hjemviste sagen, da et flertal fandt, at der foreligger et særligt tilfælde. Nævnet lagde vægt på, at udvidelsen er mindre og sker landværts, at det nye hus fremstår mindre skæmmende og er indpasset i landskabet, at kystlandskabet i forvejen er domineret af en stor bro, samt på husets dårlige stand og de energimæssige hensyn. Kystdirektoratet foretog herefter den manglende vurdering efter habitatreglerne, fandt ingen væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller bilag IV-arter og gav dispensation.

Fakta

Ejendom
Helårsbolig
Ansøger
Privat
Zone
Strandbeskyttelseszone
Afstand til kysten
15 m
Bygningen er fra
1932
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Areal 51 m² 77 m² +26 m² (+51 %)
  • Før, 51 m²
  • Efter, 77 m²
  • Tegnet som kvadrater i samme målestok, ikke som husets form. Hvert felt er 1 × 1 m.
Højde 3,5 m 4 m +0,5 m (+14 %)

Hvad blev der søgt om

Genopførelse

Praksisflag

  • (ja)
  • (ja)
  • (ja)
  • (ja)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)

5 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Du søgte den 20. juli 2021 ved en rådgiver om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 §15 til et genopføre en helårsbolig inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse] i Morsø Kommune.

Kystdirektoratet traf d. 11. maj 2022 afgørelse om afslag på ansøgningen.

Du klagede d. 30. maj 2022 til Miljø- og Fødevareklagenævnet over Kystdirektoratets afgørelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf 22. januar 2025 afgørelse i sagen. Nævnet ophævede Kystdirektoratets afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i direktoratet.

Et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet finder i afgørelsen, at der foreligger et sådant særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation til det ansøgte, forudsat at den kan administreres under hensyntagen til forpligtelserne efter habitatdirektivet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterede i afgørelsen, at Kystdirektoratet ikke har foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt eller medføre beskadigelse eller ødelæggelse af plantearter eller af yngle- eller rasteområde for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Idet ovenstående er en forudsætning for, at der kan meddeles dispensation til det ansøgte, hjemviste Miljø- og Fødevareklagenævnet sagen med henblik på, at Kystdirektoratet skal foretage de påkrævede vurderinger og meddele dispensation, såfremt vurderingen efter habitatbekendtgørelsen ikke er til hinder herfor.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Du må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Du kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ejendommen har et samlet areal på 1.142 m2 og ligger i landzone ud til Limfjorden. Ejendommen er i sin helhed beliggende inden for den oprindelige 100 m-strandbeskyttelseslinje, som i området er reduceret. Umiddelbart syd for ejendommen ligger Sallingsundbroen, mens [adresse] afgrænser ejendommen mod vest.

Ifølge BBR er der på ejendommen et fritliggende enfamiliehus på 51 m2, der er opført i 1932. Derudover er der et udhus på 20 m2 samt en carport på 30 m2, der ikke er registreret på ejendommen. Ejendommens beboelse er beliggende ca. 15 m fra kysten.

Den eksisterende beboelse er opført i rødmalet træ med hvide vinduer og sort tag, mens udhuset er opført i røde mursten. Beboelseshuset har desuden en terrasse, som vender ud mod kysten.

I området omkring ejendommen forekommer en del skov. Ejendommen er derfor omgivet af større træer, særligt bag ved huset og til siderne. Ud mod kysten fremstår ejendommen åben.

Der er ansøgt om genopførelse af en helårsbolig. Det eksisterende hus på 51 m2 har en kiphøjde på 3,5 m, hvor det ansøgte har en størrelse på 77 m2 med en kiphøjde på 4 m. Derudover fjernes udhuset på 20 kvm fra ejendommen. Det fremgår af ansøgningen, at ydervæggene på det ansøgte helårshus skal opføres i sortmalet thermotræ med sort tagpap og vinduer af sort træ.

Af ansøgningsmaterialet fremgår det desuden, at ansøgningen er begrundet i, at det nuværende hus er meget slidt og påvirket af tidens tand, og at huset desuden er energimæssigt uforsvarligt.

Figur 1: Ortofoto 2021. Orange signatur markerer det strandbeskyttede areal. De gule streger markerer matrikelskel.

Figur 2: Billeder af det eksisterende hus.

Figur 3: Tegninger af det projekterede hus.

Figur 4: Situationsplan.

Figur 5. Skråfoto af området. Boligen er ved den blå markering.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 29, Dråby Vig) ligger ca. 10,5 km mod nord. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 29 og fuglebeskyttelsesområde nr. 26.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at der er tale om genopførelse af en bolig i stor afstand til Natura 2000-området. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

I begrundelsen for afgørelsen om afslag af d. 11. maj 2022 lagde Kystdirektoratet vægt på, at boligen forøges med 50 %, fra 51 kvm til 77 kvm. Den ansøgte bolig afviger således i størrelsen efter Kystdirektoratets vurdering væsentligt fra den eksisterende bolig. Der blev desuden lagt på, at der efter praksis ikke meddeles dispensation til at omdanne udhuse til bolig. At der fjernes 20 kvm udhus, kunne således efter Kystdirektoratets vurdering ikke begrunde en dispensation til udvidelse af boligen.

Kystdirektoratet er underlagt Miljø- og Fødevareklagenævnet som overordnet instans. Miljø- og Fødevareklagenævnet skriver i deres begrundelse, at et flertal i nævnet finder, at der foreligger et sådant særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation til det ansøgte, forudsat at den kan administreres under hensyntagen til forpligtelserne efter habitatdirektivet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skriver videre om begrundelsen for nævnets afgørelse følgende:

Flertallet har ved vurderingen lagt vægt på, at påvirkningen af kystland- skabet vil være begrænset henset til, at der er tale om en mindre udvidelse af den samlede bebyggelse, som foretages landværts eksisterende bebyggelse. Videre har flertallet lagt vægt på, at det ansøgte samlet fremstår mindre skæmmende end den eksisterende bebyggelse, ligesom det er blevet tillagt vægt, at det ansøgte er søgt indpasset i landskabet og ikke afviger fra den øvrige bebyggelse langs kysten på det pågældende sted. Flertallet har endvidere lagt vægt på, at ejendommen grænser op til Sallingsundbroen, hvorfor kystlandskabet efter flertallets opfattelse allerede er domineret af denne. Flertallet har desuden lagt vægt på den dårlige tilstand af ejendommens eksisterende bebyggelse sammenholdt med, at det ansøgte navnlig er begrundet i energimæssige hensyn.

Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterer i deres afgørelse videre, at Kystdirektoratet i den oprindelige afgørelse ikke har foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt eller medføre beskadigelse eller ødelæggelse af plantearter eller af yngle- eller rasteområde for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Idet dette er en forudsætning for, at der kan meddeles dispensation til det ansøgte, hjemviser Miljø- og Fødevareklagenævnet sagen med henblik på, at Kystdirektoratet skal foretage de påkrævede vurderinger og meddele dispensation, såfremt vurderingen efter habitatbekendtgørelsen ikke er til hinder herfor.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderer, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til projektet som beskrevet i redegørelsen oven for.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

  • Morsø Kommune, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, Morsø, [email]
  • Friluftsrådet centralt: [email]
  • Friluftsrådet, Kreds Nordvest v/ [navn], [email] •
  • Dansk Ornitologisk Forening, Morsø, [email]
  • Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
  • Danmarks Jægerforbund, [email]
  • Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

  • adressaten for afgørelsen
  • ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
  • offentlige myndigheder
  • en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
  • lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
  • landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
  • landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 29, Dråby Vig.

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-8037 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1651.