Dispensation til midlertidigt jorddepot i forbindelse med kloakeringsprojekt

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af et midlertidigt jorddepot i forbindelse med et kloakeringsprojekt inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Morsø Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Vilkår for dispensation

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

• Området skal efterlades ryddeligt og reetableres til oprindelig tilstand.
• Eventuel overskudsjord fra gravearbejder/udgravning skal køres bort til en placering uden for de strandbeskyttede arealer.
• Arealet må benyttes i perioden fra 1. februar 2026 til 1. juli 2027.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Spildevandsforsyningsselskabet Morsø Spildevand i Morsø Forsyning har ansøgt om dispensation til at etableret et midlertidigt jorddepot på [matrikel]. Jorder, i forbindelse med et kloakeringsprojekt.

Størstedelen af den ansøgte matrikel er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen, og hele det ansøgte jorddepot er inden for linjen.

På matriklen har der tidligere været et renseanlæg, og den fremstår nu med et regnvandsbassin og en kloakpumpestation.

Et kort over den ansøgte matrikel og det omkringliggende område ses på figur 1.

Et kort over den ansøgte placering af jorddepotet ses på figur 2.

Fig. 1. Ortofoto 2024. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. Den orange streg markerer strandbeskyttelseslinjen. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Det røde område markerer den ansøgte [matrikel]

Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. Den røde skravering markerer det ansøgte jorddepot, der er ca. 750 m2 stort.

Ansøger har oplyst følgende;

”Spildevandsforsyningsselskabet Morsø Spildevand i Morsø Forsyning, er pålagt i spildevandsplanen for Morsø kommune, at omkloakere fælleskloak på Refshammer, beliggende syd for Klosterfjorden ved Nykøbing.

Kloakering er samfundsmæssig opgave, i form af nødvendig teknisk hygiejne og forudsætning for opfyldelse af vedtagne miljømål i vandmiljøet. Og regnes som kritisk infrastruktur.

Kloakeringen nu, skal ændre fælleskloak på en del af Refshammer til separatkloak. Lede regnvand og spildevand bort hver for sig; spildevandet til renseanlæg og regnvandet til regnvandsbassin på [adresse], på Refshammer. Formålet er, at nedbringe kloakoverløb til Klosterfjorden fra den nuværende fælleskloak.

De veje, der nu skal separatkloakeres i, er vist med blå stiplede linjer næste side:

Området Refshammer er for stor dels vedkommende omfattet af strandbeskyttelseslinjen, der også skærer sig ind i de grønne kiler, der er i området. Skov i området er fredskov. Som en del af kloakprojektet nu skal der håndteres jord, der er nødt til at skulle håndteres i mellemdepot. Mellemdepot kan ikke være i de smalle veje i området, som ved traditionelle projekter. Området vil efter endt kloakarbejdet fremstå som før projektet.

Refshammer er lidt afskåret vejmæssigt, så eneste vej for ambulance og brandvæsen er Fasanvej. Nærmeste mulige registrerede jorddepot, på Nørrebro, NV for Nykøbing, vil kræve kørsel gennem Nykøbing midtby, med støjgener, griseri med jordspild, og unødig luftforurening. Samt dårligt CO2 regnskab.

Der er oplagt mulighed for at placere mellemdepot på gammel renseanlægsgrund, [adresse].

(…)

Mellemdepot for jord kan etableres i den ca. 750 m2 viste røde skravering. Hertil vil jordkørsel kunne foregå, uden at beskadige højtliggende rør, der leder vand i Klosterfjorden. Området vil være fjernest fjorden på grunden.

Renseanlægsgrunden er omfattet af kommunens lokalplan 17.29, i delområde i byzone, udlagt til spildevandsformål.

Kystdirektoratet har tidligere meddelt dispensation efter naturbeskyttelseslovens §65, til etablering af det viste regnvandsbassin.

Mellemdepotet skal modtage jord, der er opgravet i det aktuelle arbejdsområde, som kloakarbejdet er i. Sorteret i vejunderbygning til genindbygning, og råjord til genindbygning. Samt sand og stabilgrus, der skal bruges til omkringfyldning om kloakrør.

Der tages løbende jord fra depotet, og køres løbende jord til, som kloakarbejdet skrider frem. Jorden i depotet vil der skulle tages jordprøver af. Til sidst vil være en rest overskudsjord, der skal til godkendt jorddepot, for endelig bortskaffelse.

Jord i mellemdepotet vil skulle grabbes op i størst mulige højde – 2-3 meter, for at begrænse depotets størrelse.

Der er som udgangspunkt afsat 9 måneder til anlægsarbejdet – regnet efter reglerne i den forenklede AB18, der vil blive anvendt i udbuddet. Tidsplanen vil endeligt være afhængig af vejrlig, og også højvander i Limfjorden. Højvander trænger ret hurtigt ind gennem områdets sandede bund, og kan stå i ledningsgrav, så arbejdet erfaringsvis kan skulle afbrydes midlertidigt.

Mellemdepotet vil blive etableret på stabilgrus, der fjernes, når depotet afrigges. Der retableres med muld, der isås græs, eller tilsår sig selv med den frøbank, der er til stede. Hvorefter ingen vil kunne se, at mellemdepotet har været der.

Mellemdepotet vil, hvis der kan dispenseres til det, efter naturbeskyttelsesloven, skulle godkendes af miljømyndigheden.

Kloakarbejdet er planlagt at starte i sen vinter 2026, med forbehold for evt. forsinket myndighedsbehandling.”

Kystdirektoratet spurgte ind til, om projektet var blevet VVM-screenet. Ansøger svarede, at det var det ikke.

Det blev aftalt med Morsø Kommune, af Morsø Forsyning skulle indsende en ansøgning om VVM-screening. Når der var truffet afgørelse vedr. dette kunne Kystdirektoratet træffe afgørelse ift. strandbeskyttelseslinjen.

Morsø Kommune traf d. 13-11-2025 afgørelse om, at midlertidig ressourceplads og jorddepot på en del af [adresse], 1aeæ Dueholm,

Nykøbing M. Jorder, ikke vil påvirke miljøet væsentligt, og at projektet derfor ikke er omfattet af VVM-pligt.

Da Kystdirektoratet modtog afgørelsen, blev den oprettet som en høring ved Team Jura. Undertegnede fik først videresendt afgørelsen dags dato (18-12-2025).

Af VVM-screeningen fremgår følgende:

”Projektbeskrivelse

Som en del af kloakprojektet med om kloakeringen af fælleskloak på Refshammer, har Morsø Spildevand A/S brug for en midlertidig ressourceplads og mellemdepot til jord, eftersom vejene i projektområdet er meget smalle, og derfor ikke kan fungere som mellemdepot, som ved traditionelle kloakeringsprojekter. Formålet med pladsen er at kunne oplagre jord opgravet i projektet - inden den enten genindbygges eller bortskaffes til godkendt jordmodtager. Der ønskes etableret en midlertidig ressourceplads og mellemdepot for jord på ca. 750 m2 af matriklen (en del af [adresse], mat. nr. 1aeæ, Dueholm, Nykøbing M. Jorder).

Ressourcepladsens driftsperiode er angivet til at være i perioden fra 1. februar 2026 til 1. juli 2027.

Det forventes, at op til 1800 m3/2900 ton opgravet råjord og vejunderbygning vil skulle omkring ressourcepladsen. Materialerne på ressourcepladsen vil anbringes i 2-4 meter høje oplag. Den midlertidig ressourceplads, og mellemdepot for jord, vil blive etableret på stabilgrus, der fjernes, når ressourcepladsen, og projektet, er afsluttet. Der reetableres med muld.

(…)

Anlæggets dimensioner og udformning

Der ønskes etableret en midlertidig ressourceplads, og mellemdepot for jord, på ca. 750 m2 af ejendommen [adresse] (mat. nr. 1aeæ, Dueholm, Nykøbing M. Jorder), som skal benyttes i perioden fra 1. februar 2026 til 1. juli 2027.

Den midlertidige ressourceplads, og mellemdepot for jord, skal modtage jord, der er opgravet i det aktuelle arbejdsområde, som indbefatter omkloakering af fælleskloakken på Refshammer. Sorteret vejunderbygning til genindbygning, og råjord til genindbygning, samt sand og stabilgrus, der skal bruges til omkringfyldning ved kloakrør. Der tages løbende jord fra depotet, og køres løbende jord til, som arbejdet skrider frem. Til sidst vil der være en rest overskudsjord, der skal til godkendt jorddepot, for endelig bortskaffelse.

Det forventes, at indtil 1800 m3/2900 ton opgravet råjord og vejunderbygning vil skulle omkring den midlertidig ressourceplads og mellemdepot for jord.

Materialerne på ressourcepladsen vil anbringes i 2-4 meter høje oplag.

Den midlertidig ressourceplads, og mellemdepot for jord, vil blive etableret på stabilgrus, der fjernes, når ressourcepladsen og projektet er afsluttet. Der reetableres med muld.

Morsø Kommune vurderer ikke, at omfanget af det midlertidige mellemdepot vil medføre en varig påvirkning af miljøet.

(…)

Områder, der er registreret, beskyttet eller fredet ved national lovgivning, EFfuglebeskyttelsesområder og habitatsområder Den udlagte terrænregulering ligger ca. 6,8 km fra Dråby Vig - Natura 2000 område nr. 29 Dråby Vig, bestående af Fuglebeskyttelsesområde nr. F26 og Habitatområde nr. H29.

Det pågældende område er Dråby Vig med Buksør Odde og omgivende strandenge. Dråby Vig er udpeget på baggrund af habitatområde med 13 naturtyper, 3 arter (odder, spættet sæl, stavsild) samt fuglebeskyttelsesområde med 3 fuglearter (klyde, havterne samt hjejle)5. Grundet afstanden til ovenstående habitatområde, vurderer Morsø Kommune ikke, at projektet med en midlertidig ressourceplads og mellemdepot for jord, har indflydelse på udpegningsgrundlagets arter og naturtyper samt habitatdirektivets bilag IV arter, begrundet alene i afstanden.

(…)

Indvirkningens intensitet og kompleksitet

Morsø Spildevand A/S har i det fremsendte materiale tilkendegivet at der ikke vil foregå anlægsaktiviteter (herunder levering og afhentning på ressourcepladsen) udenfor tidsrummet mandag til fredag (ikke på helligdage) i tidsrummet kl. 7.00 - 18.00.

(…)”

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 29, Dråby Vig) ligger ca. 6,8 km mod nord. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 29 og fuglebeskyttelsesområde nr. 26.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området, samt at det midlertidige jorddepot etableres i tilknytning til eksisterende bebyggelse, en vej og en pumpestation. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændring i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres campingvogne og lign., og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.

Midlertidige foranstaltninger, der kun er helt kortvarige, kræver som udgangspunkt ikke dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Det kræver dog, at der efterfølgende sker reetablering, at der rent faktiske kan ske retablering, og at foranstaltningen derved ikke medfører ændringer, der har en mere varig karakter.

Kystdirektoratet vurderer, at varigheden af det ansøgte jorddepot gør, at det er dispensationskrævende, uagtet at arealet reetableres efterfølgende.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med reglerne. Bestemmelsen administreres i praksis meget restriktivt.

Kystdirektoratet vurderer, at der er tale om et sådant særligt tilfælde, der kan opnå dispensation jf. § 65b, stk. 1. Der er i vurderingen lagt vægt på, at der er tale om et midlertidigt jorddepot, der er nødvendig for at kunne gennemføre et infrastrukturelt projekt – separatkloakering. Der er yderlige lagt vægt på, at det bagvedliggende område for det ansøgte jorddepot er præget af bebyggelse, ligesom der er tale om et areal, hvorpå der i forvejen er aktivitet.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til midlertidigt jorddepot.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Morsø Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Morsø, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Nordvest v/ [navn], [email] x
• Dansk Ornitologisk Forening, Morsø, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 29, Dråby vig

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.