Kystpraksis Strandbeskyttelse Faaborg-Midtfyn Kommune
Afgørelse vedr. etablering af shelterplads
Sagen kort
Private ansøgere søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til en offentligt tilgængelig shelterplads med to små shelters og en bålplads med bænke på Bjørnø i Faaborg-Midtfyn Kommune samt en piktogrampæl i vandkanten med rutevisning til pladsen. Kystdirektoratet gav dispensation til shelterpladsen på den primære placering, fordi den som en mindre foranstaltning til støtte for friluftslivet er frit tilgængelig, er lille og placeres helt op ad en eksisterende beplantning, og fordi den ligger på en mindre ø; det blev stillet som tinglyst vilkår, at pladsen fjernes, hvis vinmarken eller læbæltet fjernes. Piktogrampælen fik afslag, da den placeres på den åbne strand uden tilknytning til et stisystem og dermed ikke under hensyn til den omgivende natur, og da en dispensation kunne få uønsket præcedensvirkning.
Delvist afslag, fordi piktogrampælen skulle stå på den åbne strand uden tilknytning til et stisystem.
Fakta
- Ejendom
- Ukendt
- Ansøger
- Privat
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Hvis vinmarken eller læbæltet fjernes delvist eller helt, skal shelterpladsen fjernes i sin helhed (vilkåret tinglyses)
- Dispensationen er først gyldig, når tinglysning har fundet sted
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Afgørelse vedr. etablering af shelterplads inden for strandbeskyttelseslinjen
Ansøgning
Der er ansøgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af en shelterplads inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel] beliggende [adresse] i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Ansøgningen vedrører foruden ovenævnte også en ansøgning om etablering af en shelterplads på en anden matrikel, der behandles separat. Kystdirektoratet har i forbindelse med sagsbehandlingen varslet afslag på begge ansøgninger. Kystdirektoratet har på denne baggrund modtaget en revideret ansøgning.
Nærværende afgørelse omhandler den ansøgte shelterplads på [matrikel].
Dispensation
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til den ansøgte shelterplads på placering A.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Vilkår for dispensationen
Dispensationen er meddelt på følgende vilkår, som tinglyses på ejendommen:
- Hvis vinmarken eller læbæltet fjernes delvist eller helt, skal shelterpladsen i sin helhed fjernes.
Denne dispensation er først gyldig, så snart endelig tinglysning har fundet sted.
Kystdirektoratet tinglyser ovennævnte vilkår på ejendommen efter klagefristens udløb. Tinglysningen sker for ejers regning jf. naturbeskyttelseslovens § 66. Hvis der klages over dispensationen, sker tinglysningen kun, såfremt Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster dispensationen.
Afslag
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til den ansøgte piktogrampæl.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
I kan se en klagevejledning i bilag 2.
Redegørelse for sagen
Der ansøges om etablering af en shelterplads på den ovennævnte matrikel. Matriklen er i sin helhed omfattet af strandbeskyttelseslinjen (se figur 1).
Figur 1. Ortofoto 2024. Den røde prik markerer [matrikel]. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.
Det fremgår af ansøgningen, at der ønskes etableret en shelterplads bestående af to shelters af typen Skrubben og en bålplads med bænke. Figur 2 viser billeder af den ønskede sheltertype. Derudover ønskes der etableret en piktogrampæl i vandkanten/på stranden med rutevisning til shelterpladsen.
Figur 2. Billeder fra ansøgningen af den ønskede sheltertype.
Ansøgningen indeholder en primær og sekundær placering af shelterpladsen, såfremt der ikke kan opnås dispensation til den primære placering. Figur 3 og 4 viser de to placeringer samt placeringen af den ansøgte piktogrampæl.
Figur 3. Kort fra ansøgningen. Shelterpladsen markeret med A er den primære placering, mens den anden lokalitet er den sekundære placering. De blå streger er mulige adgangsveje til kysten. Den lyserøde er adgangsvejen til et toilet. Den gule prik ved kysten markerer piktogrampælen.
Figur 4. Kort fra ansøgningen der viser shelternes og bålpladsen placering på shelterpladsen. De røde firkanter er de to shelters, men den gule firkant er bålpladsen.
I ansøgningen oplyses, at en shelterplads på placering A ikke vil kunne ses fra det meste af vandsiden, da bakker skjuler indsigt. Det oplyses dog også, at shelterpladsen vil kunne ses fra bakketoppen beliggende sydøst for shelterpladsen.
Kystdirektoratet har som en del af sagsbehandlingen forespurgt om baggrunden for endnu en shelterplads beliggende kun ca. 600 meter nordvest fra en eksisterende shelterplads. Ansøger har på denne baggrund bl.a. oplyst følgende:
”Bjørnø er en meget lille og nærmest aflang Ø, med knap 3.000 m på den ene led, og ca. 750 m på den anden led. Dermed er Bjørnø stort set dækket af strandbeskyttelseslinjen på 300 m. På trods af Bjørnøs lille størrelse er vi meget velbesøgt at gæster og turister der bl.a. efterspørger den enkle og lidt mere primitive ferieform. Bjørnø er en yndet destination ikke mindst for områdets kajakroere der særligt efterspørger en kystnær placering, så de kan tage kajakken med op tæt på hvor de skal overnatte. Netop [matrikel] b er særdeles velegnet til kajakroere idet man uden særligt besvær kan trække sin kajak helt op på land, i bunden af marken – neden for vinmarken – uden behov for særlige hjælpemidler… På trods af Bjørnø størrelse er øen forholdsvis kuperet og bakket, hvilket gør at der er flere muligheder for at placere shelter uden at de dominerer i landskabet, men kan placeres så de stort ses ikke kan se fra vand-siden… Den eksisterende shelterplads/ primitive teltplads blev etableret for mere end 30 år siden, og vi finder de vil blive meget begrænset, hvis alle nye tiltag skal placer t meget uheldigt og ærgerligt hvis den kommer til at forhindrer yderligere initiativer på vores lille Ø, der ellers kunne være til gavn for såvel turister som øboere, og hver enkelt lodsejers virketrang es på en eksisterende plads… Der er givet mulighed for at dispensere i f.h.t. den udvidede strandbeskyttelseslinje (ændringen fra 100 m til 300 m) når man taler om tiltag på Danmarks helt små øer, når tiltaget vurderes at være til fordel for ”almenvældet” og kunne understøtte helårsliv på småøerne."
Det følger af ansøgningen, at shelterne skal være offentlige tilgængelig og kunne bookes via bookenshelter.dk.
På den yderste del af matriklen mod vandet er der registeret § 3- natur af typen overdrev.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 125, Vestlige del af Avernakø) ligger ca. 2,9 km mod syd. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 109.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området og projektets begrænset karakter. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændring i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder foretage bebyggelse, beplantning, terrænændringer, hegning, udstykning, matrikulering og arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de bagved liggende kystområder for indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.
Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994
- "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.
Dispensation
Kystdirektoratet finder efter en konkret vurdering, at den ansøgte shelterplads er omfattet af den ovennævnte praksis, da der er tale om etablering af en shelterplads som tjener et offentligt formål til støtte for friluftslivet og som er frit tilgængeligt for områdets besøgende, samt at anlægget etableres under hensynstagen til den omgivende natur.
I vurderingen er der lagt vægt på, at der er tale om en lille shelterplads bestående af to små shelters, der placeres helt op ad en eksisterende beplantning. Det er indgået i vurderingen, at der tinglyses et vilkår om, at shelterpladsen skal fjernes, såfremt en del eller hele beplantningen fjernes. Det er desuden indgået i vurderingen, at der er tale om etablering af en shelterplads på en mindre ø.
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund dispensation til den ansøgte shelterplads.
Afslag
Kystdirektoratet finder, at en piktogrampæl i udgangspunktet er omfattet af den ovennævnte praksis for etablering af mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet. Det er dog Kystdirektoratets vurdering, at der ikke kan meddeles dispensation til den ansøgte piktogrampæl, eftersom den ikke etableres under hensyntagende til den omgivende natur. I vurderingen er der lagt vægt på, at piktogrampælen placeres i vandkanten/på den åbne strand og uden tilknytning til et stisystem.
I vurderingen er der desuden lagt vægt på, at en dispensation til vil kunne få en uønsket præcedensvirkning i andre lignende sager, dvs. at andre grundejere vil kunne få en forventning om at kunne opnå dispensation til lignende.
Kystdirektoratet meddeler på ovenstående baggrund afslag til opsætning af en piktogrampæl som ansøgt.
Natura 2000 og bilag IV-arter
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Med venlig hilsen
[navn]
[telefon]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgrundlag
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
- Faaborg-Midtfyn Kommune, [email];
- Danmarks Naturfredningsforening, [email]
- Danmarks Naturfredningsforening, Faaborg-Midtfyn, faaborg- [email]
- Friluftsrådet centralt, [email]
- Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email] •
- Dansk Ornitologisk Forening, Faaborg-Midtfyn, [email]
- Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]
- Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
- Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
- adressaten for afgørelsen
- ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
- offentlige myndigheder
- en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
- lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
- landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
- landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 125, Vestlige del af Avernakø
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Fodnoter
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-5984 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1604.