Kystpraksis Strandbeskyttelse Faaborg-Midtfyn Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til genopførelse af sommerhus

Afgjort 16. maj 2025  · Journalnummer 2025-39241  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Efter et tidligere afslag søgte ansøger på ny om at nedrive et sommerhus formet som et A-hus på en grund direkte ud til kysten inden for strandbeskyttelseslinjen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Ansøger ville opføre et nyt længehus på 53 m² i stedet for det eksisterende på 47 m². Det nye hus skulle placeres lidt tilbagetrukket på toppen af en skrænt i kote 3, så det er højvandssikret. Kystdirektoratet gav dispensation efter praksis for genopførelse. Direktoratet lagde vægt på, at det nye hus erstatter et eksisterende sommerhus til samme formål. Formændringen vurderedes at få huset til at synes mindre i kystlandskabet. Den ændrede placering var begrundet i højvandssikring, og arealforøgelsen på 6 m² lå inden for praksis for udvendig isolering.

Fakta

Ejendom
Sommerhus
Ansøger
Privat
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Areal 47 m² 53 m² +6 m² (+13 %)
  • Før, 47 m²
  • Efter, 53 m²
  • Tegnet som kvadrater i samme målestok, ikke som husets form. Hvert felt er 1 × 1 m.

Hvad blev der søgt om

Genopførelse

Praksisflag

  • (ja)
  • (ja)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)

7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Kystdirektoratet meddelte den 9. maj 2025 afslag på dispensation efter natur- beskyttelseslovens1 § 15 til genopførelse af sommerhus inden for strandbeskyt- telseslinjen på [matrikel], [adresse], Faaborg-Midtfyn Kommune.

Nærværende ansøgning er tilpasset efter drøftelse med Kystdirektoratet, og omfatter et sommerhus med reduceret areal og justeret placering.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte sommerhus jf. redegørelsen.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Redegørelse for sagen

Ejendommen er et sommerhus beliggende på en grund direkte ud til kysten. Ifgl BBR har den eksisterende bolig et samlet boligareal på 47 m² - 39 m² stueplan og 8 m² udnyttet tagetage. Det bebygget areal udgør 46 m² heraf 7 m² indbygget udhus og 39 m² bolig.

Ifgl. kommunens byggesags-arkiv blev ejendommens BBR-oplysninger berigtiget i 2011 hvor en tidligere ejer fremsendte anmodning herom bilagt tegning med opmåling af sommerhuset. Ansøgningen blev forelagt Naturstyrelsen (daværende myndighed vedr. strandbeskyttelseslinjen) der udtaler den 24. oktober 2011: Naturstyrelsen har derfor ikke grundlag for at antage, at der er sket tilstands- ændringer af væsentlig betydning på ejendommen, jf. naturbeskyttelseslovens § 73 stk. 5. Måtte der være sket ændringer, er de i givet fald foretaget for så lang tid siden, at Naturstyrelsen som tilsynsmyndighed finder, at ejeren har indrettet sig på, at forholdene på ejendommen er lovlige. Naturstyrelsen finder derfor, at Kommunen kan ændre BBR-oplysningerne til overensstemmelse med de faktiske forhold.

Nærværende ansøgning omfatter nedrivning af den eksisterende bebyggelse der har form som et A-hus og opførelse af et nyt sommerhus udformet som et længehus med et boligareal på 53 m². Huset placeres lidt tilbagetrukket på ejendommen i kote 3 på overkanten af en ca. 1,5 m høj skrænt, så det ny sommerhus vil være højvandssikret.

Ejendommen – under: ansøgt projekt

Grundplan nyt sommerhus – under: situationsplan (eksisterende vist grå)

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 4.400 m mod nord. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV- arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet lægger til grund, at ejendommens boligareal er 47 m² som anført i BBR.

Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra strandbeskyttelses- linjen til – efter nedrivning - at genopføre et nyt sommerhus, forudsat den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.

Kystdirektoratet finder, at det ansøgte kan omfatte af ovennævnte praksis. At huset ændrer form fra A-hus til længehus vil kunne accepteres, idet det vurderes at det herved vil synes mindre i kystlandskabet ligesom den ændrede placering findes acceptabel når der henses til formålet hermed – højvandssikring.

Arealforøgelsen er endvidere inden for praksis for genopførelse, efter hvilken der kan forventes en udvidelse af det bebyggede areal som følge af 20-25 cm udvendig isolering, hvilket skønnes at medføre en forøgelse af boligens areal med 6 m² fra 47 m² til 53 m².

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til opførelse af sommerhuset som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Naturbeskyttelse (F2 postkasse)

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Faaborg-Midtfyn Kommune, [email];  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Faaborg-Midtfyn, faaborg- [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Faaborg-Midtfyn, [email]  Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-39241 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1472.