Dispensation til udskiftning af bygning

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til udskiftning af bygning inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Morsø Kommune.

Efter løbende dialog med Kystdirektoratet har I tilpasset projektet. Kystdirektoratet tager således i denne afgørelse udgangspunkt i det tilpassede projekt.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Der er søgt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at udskifte en eksisterende bygning med en ny bygning.

Ejendommen er i BRR noteret som en landbrugsejendom, hvor bygningen der ønskes udskiftet er registeret som et udhus. Ejendommen er delvis omfattet af strandbeskyttelseslinjen, hvor selve udhuset der ønskes udskiftet, er placeret helt kystnært inden for den oprindelige 100 m. strandbeskyttelseslinje, mens de resterende bygninger på ejendommen er placeret uden for strandbeskyttelseslinjen. Se figur 1-2

Figur 1. Kortudsnit. Den røde prik markerer udhuset der ønskes udskiftet. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. Den gule streg markerer den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinjen. De orange og sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.

Figur 2. Ortofoto fra 2025. Den røde prik markerer udhuset der ønskes udskiftet. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. Den gule streg markerer den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinjen. De orange og sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.

I forbindelse med ansøgningen er der indsendt skiltser af den nuværende bygning, disse ses på figur 3 og 4.

Figur 3. Facadetegninger indsendt i forbindelse med ansøgningen af den nuværende bygning.

Figur 4. Grundplan- og snittegning af den nuværende bygning, indsendt i forbindelse med ansøgningen.

Af ansøgningen fremgår det, at man ønsker at udskifte bygningen, med en ny bygning der har samme placering, størrelse og omtrent sammen udformning som den nuværende bygning. Det er ønsket at gå fra en bygning med en ensidig taghældning til en bygning med saddeltag. Af figur 5 og 6 ses tegninger af den ønskede bygning.

Figur 5. Facadetegninger af den ønskede bygning, indsendt i forbindelse med ansøgningen.

Figur 6. Grundplan- og snittegning af den ønskede bygning, indsendt i forbindelse med ansøgningen.

I forbindelse tilpasning af projektet, bliver den nye bygning opført med den samme højde som den nuværende, altså med en højde på 2,87 m.

Kystdirektoratet finder, at der er tale om et lovlig eksisterende udhus, da der er tale om en bygning har eksisteret siden i hvert fald 1975 og hvor amtet, der var daværende myndighed for strandbeskyttelseslinjen, har haft sager vedr. bygningen. Af figur 7 ses et luftfoto fra 1975, hvor udhuset ses.

Figur 7. Luftfoto fra 1975 hvor den røde cirkel markerer udhuset.

Gældende for ejendommen:

• Arealet hvor udhuset er placeret er kortlagt som habitatnatur: surt overdrev (6230) med moderat naturværdi.
• Arealet vest for udhuset er kortlagt som habitatnatur: strandvold med flerårige (1220) med høj naturværdi.
• Sydvest for udhuset er der et område der er registeret som beskyttet natur, strandeng, omfattet af naturbeskyttelsesloven § 3.
• Området er i kommuneplanen udpeget som bevaringsværdigt landskab.
• Der er beliggende et beskyttet sten- og jorddige syd for vejen ned til udhuset.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 42, Mågerodde og Karby Odde. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 117 og fuglebeskyttelsesområde nr. 25.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at der er tale om udskiftning af en eksisterende bygning der har ligger der i minimum 50 år og som skal have samme udformning og anvendelse som den eksisterende bygning. Der er ikke registeret levesteder eller arter på udpegningsgrundlaget i nærheden og der vurderes heller ikke at været egnet ynglesteder. Kystdirektoratet finder derfor ikke at der vil ske forstyrrelser af arterne på udpegningsgrundlaget i forbindelse med anlægsfasen. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, strandbeskyttelseslinjen, til – efter nedrivning – at genopføre en ny bygning, forudsat den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.

På baggrund af de oplysninger Kystdirektoratet har modtaget i sagen om bygningens udformning og placering mv., vurderes det, at det ansøgte er omfattet af ovennævnte praksis, og at der derfor kan dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen. Det er indgået i vurderingen, at boligen i al væsentlighed opføres med en ydre fremtræden svarende til den eksisterende bolig, på samme placering og til samme anvendelse.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Morsø Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Morsø, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Nordvest v/ [navn], [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Morsø, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 42 Mågerodde og Karby Odde

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.