Kystpraksis Strandbeskyttelse Kolding Kommune
Forlængelse af dispensation til genopførelse af helårsbolig og udhus
Sagen kort
Ejerne af en helårsbolig i den udvidede strandbeskyttelseszone i Kolding Kommune søgte om forlængelse af en dispensation fra 2021 til at genopføre boligen og et udhus som én sammenbygget længe med en boligdel på 145 m² og et udhus på 105 m², hvor bolig og udhus bytter plads, så boligdelen vender mod øst. Kystdirektoratet gav dispensation til forlængelse af den reviderede og reducerede udgave af projektet. Direktoratet lagde vægt på praksis om genopførelse af eksisterende bygninger med omtrent samme placering, størrelse og anvendelse, på lovbemærkningernes lempeligere adgang til udvidelse af helårshuse op til 250 m² i 100-300 m-zonen, og på at der er tale om et traditionelt længehus med saddeltag, der udvides med 45 m², og hvor ovenlysvinduer ikke vender mod kysten. Ovenlysvinduer i tagfladen mod øst var trukket ud af ansøgningen, da det ikke er praksis at dispensere til tagvinduer mod kysten.
Fakta
- Ejendom
- Helårsbolig
- Ansøger
- Privat
- Strandbeskyttelseszone
- Bygningen er fra
- 1872
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Areal | 100 m² | 145 m² | +45 m² (+45 %) |
| |||
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (ja)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har søgt om forlængelse af tidligere dispensation af den 7. april 2021 til genopførelse af helårshus på 145 m2 og udhus på 105 m2 inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Kolding Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, og § 65b, stk. 3, nr. 10, jf. § 15, til det ansøgte.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Vilkår for dispensationen
Dispensationen er fortsat meddelt på følgende vilkår:
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er
2 færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
I kan se en klagevejledning i bilag 2.
Redegørelse for sagen
Der var oprindeligt dispenseret til:
Dette blev senere ændret til nedenstående efter godkendelse fra Kystdirektoratet:
Det er den tilpassende og reducerede dispensation, der søges om forlængelse af.
Der er tale om en beboelsesejendom beliggende i den udvidede strandbeskyttelseslinje bag fredskov ud mod kysten. Ejendommen er i sin helhed omfattet af strandbeskyttelse
Ortofoto 2021. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. Den røde linje markerer den gamle 100-meter linje. De gule streger markerer de vejledende matrikelskel.
Ejendommen består af en beboelse på 100 m2 opført i 1872 bebygget i 2 plan hvoraf 75 m2 er i grundplan. Dertil kommer et udhus på 115 m2 opført i 1915. Af BBR fremgår det at udhuset er en tidligere landbrugsbygning som i dag indeholder familiens fyrrum og bruges til opbevaring af havetraktor mv. Ansøger har endvidere oplyst at det også indeholder familiens vandværk, da de har egen boring på ejendommen. Se figur 2.
3
Skråfoto 2023, Nuværende ejendom set fra øst – kystsiden. Ejendom med rødt tag viser udhuset/garagen.
Skråfoto 2023, Nuværende ejendom set fra syd.
4
Der var oprindeligt søgt om at genopføre en bolig i et plan på ejendommen med omtrent samme udformning og placering som nuværende. Ansøger ønsker at sammenbygge de 2 bygninger med en boligdel på 145 m2, og et udhus til fyrrum, vandværk og opbevaring på 105 m2. Boligdelen opføres med loft til kip og bygningerne skifter plads, så den primære boligdel vender som øst
Oprindelig situationsplan
Senere reduktion som blev godkendt, jf. beskrivelse ovenfor
5
Dette ønske om forlængelse af dispensation knytter sig til de 235 m2 og den reviderede (og reducerede) skitse.
Der er oprindeligt søgt om ovenlysvinduer på taget af beboelsesejendommen på begge tagflader på beboelsesdelen, og der er ved dialog opnået enighed om at de ansøgte tagvinduer mod øst, trækkes ud af ansøgningen, idet det ikke er praksis at dispensere til tagvinduer der vender ud mod kysten af hensyn til kystlandskabet generelt. Facade tegninger ses herunder.
Facade mod nord
Facade mod syd
Facade mod øst, hvor blå pil markere de ovenlysvinduer der ikke er omfattet af dispensationen.
6
Facade mod vest
Oprindelig Teknisk tegning, som er ændret ved ovenstående
Ejendommen er beliggende op til fredskov i et området udpeget som værdifuldt landskab.
7
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 112 Lillebælt)) ligger ca. 215 m mod øst.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på karakteren af tiltaget. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15 om strandbeskyttelse, til – efter nedrivning - at genopføre et nyt hus, forudsat den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.
På baggrund af de oplysninger Kystdirektoratet har modtaget i sagen om bygningens udformning og placering mv., vurderes det, at det ansøgte er omfattet af ovennævnte praksis, og at der derfor kan dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen.
Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994 ("kystloven"), at der forudsættes en lempeligere administration, når der er tale om til- og ombygninger af helårshuse i den udvidede del af strandbeskyttelseszonen (100-300 m). Af lovbemærkningerne fremgår således følgende:
"Til- og ombygning af helårshuse, hvorved husets samlede
8 bruttoetageareal ikke overstiger 250 m2, kan i medfør af planloven ske uden tilladelse. Det forudsættes, at administrationen af den udvidede strandbeskyttelseslinje vil ske under hensyntagen hertil, således at dispensation fra forbuddet inden for linjen vil kunne gives i det omfang, der er tale om eksisterende huse, som ved lovens ikrafttræden har henligget med helårsstatus. Der vil i den forbindelse kunne stilles vilkår om placering og udformning."
Ifølge Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis skal lovbemærkningerne forstås således, at det kun er inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje (fra 100 til 300 m), at der normalt kan dispenseres til udvidelse af helårshuse op til 250 m2, og kun hvis boligen ved ikrafttrædelsen af den udvidede beskyttelseszone havde helårsstatus.
Da boligen i nærværende sag opfylder ovennævnte betingelser, kan der gives dispensation til genopførelse.
Kystdirektoratet har vurderet om boligens udformning og placering på matriklen passer ind i kystlandskabet, herunder om en sammenbygning af de 2 bygninger med en ombytning af beboelsesdel og udhus har en negativ indvirkning på kystlandskabet. Da der er tale om et traditionelt længehus med saddeltag som udvides med 45 m2, og at ovenlysvinduer ikke vender ud mod kysten på bygningen, finder Kystdirektoratet efter en samlet vurdering af bygningerne i deres helhed, ikke at der er landskabelige forhold der taler imod en genopførelse med sammenbygning af beboelsesdel og udhus hvor beboelsesdelen primært vender mod øst.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til ansøgte.
Med venlig hilsen
[navn]
[telefon]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
9
Afgørelsen er også sendt til:
Kolding Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Kolding, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Trekantsområdet, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Kolding, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
10
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens1 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen2 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
11
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
12
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 112, Lillebælt
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-06110-3 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1073.