Dispensation til markvej

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af markvej til [adresse]. 185 Barsmark, Løjt inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel] – Aabenraa Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til anlæg af markvejen som ansøgt.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Espeløkforte 211, [postnr by], [matrikel], udgør en ejendom med et grundareal ifølge matriklen på 30.462 m². Ejendommen er beliggende i landzone i det åbne land, og den er ifølge BBR bebygget med en fritidsbolig på i alt 60 m² etageareal/bygningsareal samt et udhus på 8 m². Huset er opført i 1823.

Ejendommen er med det samlede grundareal beliggende indenfor strandbeskyt- telseslinjen og en landskabsfredning, og den er i al væsentlighed omfattet af §3 beskyttet natur, eng og mose. Ejendommen har ingen vejbetjening i form af fysisk anlagt vej og ej heller matrikulært udlagt vejadgang.

Der er i 1934 tinglyst en servitut over naboejendomme, [matrikel], der giver ret til færdsel frem til [matrikel]. En diffus rettighed over dyrket mark, uden nærmere bestemt beliggenhed, uden anlæg og efter løbende anvisning af ejer af [matrikel].

Der ansøges derfor om etablering af en vejadgang ved etablering af en markvej over naboejendommen.

I ansøgningen anføres:

[matrikel] har været udsat for kraftig erosion mod kysten i forbindelse med de hårde efterårs- og vinterstorme. Ejeren har behov for at etablere kystsikring for at sikre ejendom og bygninger mod yderligere erosion og er i dialog med kommunen herom. Til brug for arbejder i forbindelse med kystsikring samt til brug for fremtidigt at have en praktisk anvendelig adgang til ejendommen, har ejeren behov for, at der anlægges en markvej (befæstede hjulspor) frem til ejendommen [matrikel].

Eksisterende adgangsforhold:

Som ovenfor beskrevet findes der i dag ingen fysisk anlagt vej, der giver mulighed for kørende adgang til [matrikel]. Den anførte tinglyste ret til at færdes over dyrket mark på [matrikel] kræver, afhængig af årstiden, et meget terrængående køretøj / traktor. Der er gående adgang langs med kysten.

Der anmodes om tilladelse til etablering af en ny vejadgang A1 – A2 – A3 – A4/A5, i form af en grusbefæstet markvej.

Det anførte trace vil på strækningen A1 – A2 være afskærmet og ”skjult” af dets beliggenhed parallelt med et levende hegn på landværts side heraf. På strækningen A2 -A3 vil traceet forløbe over åben mark parallelt med ager. På strækningen A3 – A4/A5 vil traceet ligeledes ligge skærmet langs med et levende hegn og markskel.

I forhold til kystlandskabet vil traceet således fortrinsvist (alene) fremtræde synbart på strækningen A2 -A3. Dertil skal knyttes, at traceet ikke vil være synligt fra kysten da skrænt og niveauspring (skrænt og højdespring) langs kysten gør at vejen ikke ses fra kysten.

3

Færdsel vil kunne ses fra Lillebælt, som en kortvarig ”hændelse” i landskabet. Store dele af året vil vejen endvidere ligge ”skjult” i afgrøde, da de omkringliggende marker er i sædvanlig omdrift. Vejen vil højne områdets biodiversitet og skabe en flora- og fauna biotop, der vil give levesteder og passagemuligheder for dyr og insekter.

En vejadgang i traceet A1 – A2 – A3 – A4/A5 vil i en afvejning mod eventuelle alternative løsninger give den kortest vejstrækning i strandbeskyttet areal, hvorfor bl.a. denne løsning er valgt. Samtidigt giver vejen adgang for både [matrikel] og [matrikel], som for nuværende begge er adgangsløse ejendomme.

Fysisk anlæg – Markvej. Den nye vejadgang ønskes alene etableret som en ensporet grusbefæstet markvej i terræn med midte- og siderabatter som græs, blomster, urter og grøn bevoksning. En udformning, så den alene bliver et farbart spor for et køretøj, og med mindst mulig påvirkning af landskabet.

4

Indtegning af tracé på skråfoto

Ved en tilladelse bør der lægges vægt på følgende forhold:

• Det er ikke holdbart at have en (to) ejendom(me), hvortil der ikke er adgang.

Det må være et minimumskrav, at en tilladelse til dette kan opnås, for så vidt angår offentligt reguleret lovgivning.

• Det ønskede vejtrace er i forhold til landskab og natur valgt i forhold til minimal påvirkning og landskabelig skånsom indpasning. Traceet placeres i størst muligt omfang parallelt med og skærmet af levende hegn og markskel.

Traceet er med dette udgangspunkt valgt under afvejning mod andre løsninger for at skabe mindst mulige påvirkning af landskabet.

• Det fysiske anlæg etableres som ensporet trace med udformning som grusbefæstet markvej med grønne rabatter og grøn midte imellem hjulspor.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca.6. 500 m mod sydvest. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

5

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet finder, at ansøgte må anses som et særligt forhold, når der henses til at ejendommen ikke har nogen egentlig vejadgang.

Det er endvidere vurderingen, at det fremlagte projekt må anses for at være en landskabelig velbegrundet og tilpasset løsning, som vurderes at have begrænset indflydelse på kystlandskabet.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet meddeler efter an samlet vurdering af det ansøgte dispensation til etablering af markvejen.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Aabenraa Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Aabenraa, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Sønderjylland Øst, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Aabenraa, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Fredningsnævnet for Sydjylland, sydlig del, [email]

6

[email];

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

7

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

8

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Med venlig hilsen

9

[navn]

[telefon]

[email]