Dispensation til genopførsel af tidligere fiskehytte

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til genopførsel af tidligere fiskehytte inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Sønderborg Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Ansøgningen omfatter genopførelse af et ældre fiskerhus/skur, der oprindelig er opført før strandbeskyttelseslinje blev indført i 1937. Huset ligger helt op til – men uden for – fredskov. Huset gik til grunde ved stormen i efteråret 2023 og ønskes genopført med en beliggenhed og udformning svarende til den huset havde, da det blev ødelagt.

Fiskerhuset ønskes således genopført med et brutto bygningsareal på 29 m², hvilket inkluderer 10 m² overdækket terrasse. Bygningen genopføres så vidt muligt indenfor geometrien af den gamle bygning. Da den eksisterende bygning ikke var opført i vinkel udføres der dog en opretning i forbindelse med genopførelsen. Bygningen opføres på skruefundament hævet 45/50 cm over terræn så den kan modstå evt. kommende hændelser.

Fiskerhuset havde siden 2013 været anvendt til dagophold 0g badehus for ejeren og dennes familie. Huset var ikke udstyret med sanitære forhold, hvilket ligeledes vil være tilfældet for den ny bebyggelse.

Ansøger anfører:

[navn] overtog fiskehytten i 2013 og lige siden er hytten blevet anvendt som badehus og som et uhøjtideligt mødested for hele familien Jacobsen på i alt 4 generationer. Hele familien bord i umiddelbar nærhed af hytten og manglende komfort i hytten har derfor ikke været det stort problem. Til gengæld har familien der praktiserer vinterbadning og har et svært handicappede familiemedlem stor gavn af de fysiske rammer som hytten bidrager med, til trods for sin simple udformning. Under stormfloden d. 20.10.2023 led bygning så store skader at familien besluttes af fjerne bygningen helt Da brugsområdet, stenkastningen og kysten foran bygningen ikke led skade under stormen, har familien besluttet at genopføre bygningen med samme funktioner og geometri som før stormfloden. Men selvfølgelig i en konstruktion der kan modstå en tilsvarende hændelse. ….. I stedet for punktfundamenter af beton påtænkes anvendelse af skruefundamen- ter der efterhånden er blevet almindelige i bæredygtigt byggeri.

Materialevalg og udtryk:

Som det fremgår af tegningsmaterialet er der gennemgående valgt savskåret og ubehandlet træ til alle konstruktioner som nær gulvbrædderne der selvfølgelig skal være høvlet. Bygningen afsluttes med et simpel stålpladetag og får dermed det uhøjtidelig udtryk som svarer fuldstændig til bygningens oprindelig funktion; men også familiens Jacobsen`s ønske om en enkel og ukompliceret ramme for at bade og samvær på Frydenlund 11.

Historik omkring Frydenlund 11 (førhen kaldt [..]):

”Ved Stranden ud for [..] laa fra gammel tid to Indersiderhuse. Beboerne ernæredesig ved Fiskeri og for en Del ved at være Daglejere hos Bønderne i Skelde. Hvornaar de ældst. Huse er opført, er uvist, men ingen af dem er paaført

3

Herredsfogdens Kort over skelde c. 1820-40. Begge de gamle huse faldt i stormfloden 1872, men blev opført på ny i 1873.”

Fiskehytten på Frydenlund 11 hørte oprindelig til det sydlige hus af de 2 ovenfornævnte huse, som ikke længere eksisterer. Fiskehytten som er registreret med fotos i nærværende ansøgning er formentlig genopført i 1955 efter en storm, opført som et simpelt opmuret og pudset byggeri. I en storm 1979 falder den nordlige del af fiskehytten sammen og genopføres som den overdækket terrasse i lette konstruktioner som ses på hoslagte fotos. Den sidste fisker der ejede fiskehytten var [navn] der købte hus og fiskehytte i 1927 af sin far [navn] der ligeledes var fisker. [navn]´s søn [navn] sælger fiskehytten til [navn] i 2013.

Foto fra [postnr by]: Husets udseende før stormen i [postnr by] • [adresse] • [postnr by] 4

Grundplan og snit.

5

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

6

Det nærmeste Natura 2000-område nr. 197 - Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als – omfatter havet ud for ejendommen. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke det marine Natura 2000-område, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra strandbeskyt- telseslinjen til at genopføre en ny bygning forudsat den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.

På baggrund af de oplysninger Kystdirektoratet har modtaget i sagen om bygningens udformning og placering mv., vurderes det, at det ansøgte er omfattet af ovennævnte praksis, og at der derfor kan dispenseres fra strandbeskyttelses- linjen.

Kystdirektoratet bemærker, at genopførelsen sker inden for 3 år efter den eksisterende bebyggelse gik til grunde, hvorved der er kontinuitet imellem bebyggelserne.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til genopførelsen som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[email]

7

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Sønderborg Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Sønderborg, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Sønderjylland Øst, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Sønderborg, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

8

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

9

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.