Kystpraksis Strandbeskyttelse Svendborg Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til etablering af nyt teknikhus, flytning af elinstallation samt ombygning af eksisterende suge brønd

Afgjort 14. april 2024  · Journalnummer 24-01731  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Et kommunalt forsyningsselskab søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at klimasikre en spildevandspumpestation ved færgehavnen på Drejø i Svendborg Kommune. Projektet omfatter et nyt teknikhus på ca. 6,5 m² oven på det eksisterende pumpebygværk, flytning af elinstallationen over terræn og ombygning af den eksisterende sugebrønd til en dykket pumpestation. Baggrunden var, at pumpestationen, der ligger ca. 10 m fra havet, blev oversvømmet under stormfloden i oktober 2023. Det førte til driftstop og overløb af spildevand til Det Sydfynske Øhav. Kystdirektoratet gav dispensation, da der ikke er kystlandskabelige forhold, der taler imod. Direktoratet lagde vægt på, at anlægget placeres op ad eksisterende bebyggelse, og at tiltaget er nødvendigt for at højvandssikre et eksisterende anlæg. Direktoratet vurderede desuden, at projektet ikke kan påvirke Natura 2000-området eller bilag IV-arter.

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Forsyningsselskab
Afstand til kysten
10 m
Bygningen er fra
2001
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Areal – 6,5 m² –

Hvad blev der søgt om

OmbygningTeknisk anlæg

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (ja)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af nyt teknikhus, flytning af elinstallation samt ombygning af eksisterende sugebrønd ved Drejø Færgehavn inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Svendborg Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. i skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Kystdirektoratet meddelte den 6. juni 2023 dispensation til, at en eksisterende sugebrønd ved Drejø færgehavn kunne forhøjes ca. 1 m over terræn aht. forbedring arbejdsmiljø for driftspersonale samt til sikring mod oversvømmelser i forbindelse med højvandssituationer

Under stormfloden oktober 2023 blev pumpestationen på Drejø Færgehavn beliggende ved [adresse] oversvømmet. Oversvømmelsen i pumpebygværket gjorde, at el-tavlet med tilhørende pumpestyring blev ødelagt, og begge spildevandspumper gik i overgang. Dette medførte driftstop for pumpning af spildevandet fra Drejø i flere dage, hvilket betød overløb af spildevand til det Sydfynske Øhav.

I ansøgningen anføres:

Eksisterende forhold

Pumpestationen på Drejø Færgehavn er bygget i 2000-2001, og består af to nedgravet Perstrup MIDI-tanke, en til pumpebygværk og en til sugebrønd.

Pumpestationen ligger kystnært (ca. 10 m fra havet), og ved stormfloden i januar 2019 (omkring 1,7 meter over normal vandstand) stod vandet op over terrænet flere steder på Drejø, og pumpestationen var tæt ved at blive oversvømmet.

Ved stormfloden i oktober 2023 var vandstanden omkring to meter over normal, og pumpestationen blev oversvømmet.

Baggrund for ønske om ændring

Vand og Affald ønsker at klimasikre samt forbedre arbejdsmiljø/pladsforhold i pumpestationen.

Tiltag

Klimasikringen af pumpestationen mod oversvømmelse fra stigende havvandsstand samt forbedringen af arbejdsmiljø omfatter følgende tiltag:  Opsætning af et nyt teknikhus på ca. 6,5 m2 på det eksisterende pumpebygværk, målsat tegning i pdf-format er vedhæftet i mailen.  Flytning af elinstallationen over terræn  Ombygning af den eksisterende sugebrønd til en dykket pumpestation

I juni 2023 fik Vand og Affald dispensation J.nr. 23/04407-3 til forhøjelse af den eksisterende sugebrønd.

Det eksisterende aftageligt glasfiberdæksel i sugebrønden blev i december 2023 udskiftet med et nyt betondæk med et 2-delt topskab forberedt til op/nedtagning af spildevandspumperne, når sugebrønden skal ombygges til en dykket pumpestation.

3

Foto af den eksisterende sugebrønd med nyt betondæk med 2-delt topskab.

Visualisering af nyt teknikhus på det eksisterende pumpebygværk

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Ejendommen ligger i Natura 2000-område Sydfynske øhav. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

4

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet finder ikke, at der er Kystlandskabelige forhold, som taler imod det ansøgte, der er placeriet op ad eksisterende bebyggelse samt er et nødvendigt tiltag for højvandssikring af et eksisterende anlæg ved færgehavnen.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til teknikhus mv. som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Svendborg Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Svendborg, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email]   Dansk Ornitologisk Forening Svendborg, [email]  Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]  Svendborg Museum, [email]  Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur for Sydfyn, [email];  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

[email];

5

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte. Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

6

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-01731 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 916.