Kystpraksis Strandbeskyttelse Aabenraa Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til udvidelse af terrasse til udeservering ved restaurant

Afgjort 14. februar 2024  · Journalnummer 24-01570  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Ansøger søgte om dispensation til at udvide det nederste niveau af en eksisterende terrasse ved en restaurant i en ældre villa ved Flensborg Fjord i Aabenraa Kommune. Terrassen skulle gøres 1,4 m dybere, fra 1,9 m til 3,3 m, så der blev plads til borde til udeservering. En mindre del af udvidelsen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, mens bygningen ligger uden for. Kystdirektoratet gav dispensation og fandt, at der var tale om et særligt forhold. Direktoratet lagde vægt på, at terrassens udformning harmonerer med og underordner sig bygningens form, at indgrebet er arealmæssigt meget begrænset, og at hovedparten af udvidelsen ligger uden for det strandbeskyttede område. Det indgik også, at udvidelsen sker i et parklignende haveareal på en i forvejen kultiveret kyststrækning, og at afgørelsen ikke vil skabe uønsket præcedens.

Fakta

Ejendom
Erhverv
Ansøger
Virksomhed
Strandbeskyttelseszone
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Terrasse

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (ja)
  • (nej)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til udvidelse af terrasse til udeservering ved restaurant inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Aabenraa Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehand- let. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Ejendommen er en ældre villa beliggende direkte ned til Flensborg Fjord. Selve bygningen ligger uden for det strandbeskyttede område, idet den oprindelige 100 m linje er lagt foran den da eksisterende bebyggelse. Bebyggelserne ligger hævet ca. 5 m i forhold til stranden og have anlæg er i området hegnet mod kysten af mure og hække.

Ejendommen anvendes i dag som restaurant og der ønskes forbedrede muligheder for udeservering. Den eksisterende terrasses nedre niveau – der ligger uden for strandbeskyttelsen og to trin over niveau med haveanlægget foran huset - ønskes udvidet med 1,4 m i dybden fra 1,9 m til 3,3 m. Herved opnås tilstrækkelig dybde til anbringelse af borde. Udvidelsen sker for en minre dels vedkommende i det strandbeskyttede område jf. tegning og foto nedenfor.

Projekttegning – rød markerer strandbeskyttelseslinjen

3

I ansøgningen anføres:

Den eksisterende terrasses underkonstruktion genbruges, mens træbeklædningen skiftes. De overordnede proportionerne bevares, mens det nederste niveau forøges fra 1,9 m til 3,3 m. Hermed bliver der plads til borderækker. Mod terrænet laves et omkransende trin i cortenstål, som afslutning på terrassen samt som sikkerhed. Den eksisterende trappe bevares til dels og repareres. De tre trin genbruges, mens de to niveauer gennemføres i træ. Som belægning anbefales en hårdttræstype som fx Jatoba, Cumaru, Ipé eller Bambus. Fælles for træsorterne er, at de har en høj slidstyrke samt en varm glød, som vil fremstå flot år efter år.

Eksisterende forhold Visualisering

Kyststrækningen

4

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 5,5 km mod nordøst. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering i haveareal, er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet finder, at der er tale om et særligt forhold, som kan føre til en dispensation, uanset udvidelsen principielt kunne ske uden for det strandbeskyt- tede område.

Direktoratet har herved lagt vægt på, at den ansøgte udformning af terrassen harmonere med bygningens form, og vil derved underordne sig den eksisterende bebyggelse. Da der endvidere er tale om et arealmæssigt meget begrænset indgreb samt at hovedparten af udvidelsen sker uden for det strandbeskyttede område, vurderes det ansøgte samlet set at være mindre indgribende i kystområdet, end en udformning, der ikke afspejler bygningens form.

Hertil kommer, at terrasseudvidelsen sker i et parklignende haveareal i en i forvejen ganske kultiveret kyststrækning.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til udvidelsen af terrassen.

Kystdirektoratet har lagt afgørende vægt på, at de konkrete forhold, der ligger til grund for afgørelsens ikke vil medføre en uønsket præcedens.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[email]

5

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Aabenraa Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Aabenraa, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Sønderjylland Øst, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Aabenraa, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

6

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

7

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-01570 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 912.