Dispensation til ændring af skel på Svelmø

Ansøgning

Du har ansøgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at foretage en arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen fra [matrikel], tilhørende landbrugsejendommen [adresse] til [matrikel], tilhørende ejerlejlighedsejendommen [adresse], på Svelmø i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Du ansøger på vegne af ejerne af [matrikel] (ejerlejlighed 2), som har indgået aftale med ejeren af [matrikel] om overdragelse af arealet

Afgørelse

Kystdirektoratet meddeler dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Man kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der klages over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende, før klagesagen er færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Man kan se en klagevejledning i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Fyns Amt meddelte den 17. oktober 2000 dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til placering af skellene i forbindelse med, at ejendommen [matrikel] blev oprettet som en ejerlejlighedsejendom. Dispensationen blev meddelt med den begrundelse, at fastlæggelsen af nye skel i vid udstrækning fulgte de naturlige afgrænsninger i marken, og at der ikke ved arealoverførslen ville ske nogen synlige ændringer i landskabet.

Figur 1. Ortofoto 2023. De orange linjer markerer strandbeskyttede arealer. Det rødt markerede polygon markerer [matrikel], hvis matrikulære afgrænsning ønskes ændret.

Ansøger anfører i ansøgningen, bl.a. i forlængelse af førnævnte dispensation fra Fyns Amt: ”… men det viste sig efterfølgende i praksis, at [matrikel] har brugt mere areal til nogle andre naturlige grænser, som allerede var til stede dengang, og at disse arealer måske allerede dengang i år 2000 burde have været med i [matrikel]

Jeg skal henvise til [figur 2]:

Areal A er en gammel markvej, der ikke længere er i anvendelse, og ikke har været det i mange år. Arealet anvendes i praksis af ejerne af ejerlejlighed 2 som have. Det oplyses fra den daværende ejer af ejerlejlighed 1, at man dengang ikke var opmærksom på, at arealet ikke var med. Det nye skel kommer til at ligge i eksisterende levende hegn og vil ikke give anledning til fysiske ændringer på stedet.

Areal B er et areal, der er hegnet fra marken på [matrikel], fordi drikkevandsbrønden til ejerlejlighed 2 ligger på arealet. Hegningen holder dyrene væk fra at forurene brønden. Skellet vil blive placeret lige inden for indhegningen, så trådhegnet fortsat kommer til at stå på [matrikel]• [adresse] • [postnr by] 3

Åstrup. Arealet kom dengang i år 2000 ikke med til [matrikel], fordi drikkevandsbrønden på arealet også skulle bruges til at vande dyrene på marken på [matrikel]. Denne aftale/disposition blev dog overhalet af, at ejer af [matrikel] selv etablerede en brønd, hvorefter brønden på areal B alene kom til at betjene ejerlejlighed 2. Arealet burde således allerede den gang have været med til [matrikel]. Det nye skel vil ikke give anledning til fysiske ændringer på stedet.

Areal C kaldes for frugthaven og består af frugttræer, som anvendes som en del af haven omkring ejerlejlighed 2. Skellet kommer til at ligge i den naturlige afgrænsning/hegning mellem frugthaven og marken, som består af flettet hegn og et mere end 2 meter højt levende hegn. Ejer af ejerlejlighed 2 har siden sagen i år 2000 taget som givet, at skellet fulgte hegnet mod marken, og at arealet således var en del af [matrikel]. Det nye skel vil ikke give anledning til fysiske ændringer på stedet.”

Figur 2. Ansøgers angivelse af forslag til arealoverførsel

4

Figur 3. Ansøgers skitsering af de nye skels placering i de naturlige grænser på stedet.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 127, Sydfynske Øhav) ligger ca. 3 km mod sydøst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 111 og fuglebeskyttelses- område nr. 71. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området og projektets begrænsede karakter. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter. Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

5

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 indeholder et generelt forbud mod at foretage ændringer i tilstanden inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder foretage udstykning, matrikulering og arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Formålet med bestemmelsen er blandt andet at forhindre udstykning, m.v., som tilsigter senere bebyggelse eller andre foranstaltninger, der vil ændre tilstanden i kystlandskabet, og uanset at dette i givet fald vil kræve ny dispensation. Lovens ordning er således baseret på en forudsætning om, at de ændrede ejendoms- forhold, som følger af udstykning eller arealoverførsel, i sig selv vil kunne medføre uønskede ændringer af kystlandskabet.

Der kræves en særlig begrundelse for at dispensere til fastlæggelse af nye skel, også selvom der ikke er udsigt til, at der vil ske ny bebyggelse og lignende inden for strandbeskyttelseslinjen. Begrundelsen er, at selve det forhold, at der kommer en ny selvstændig ejendom helt eller delvis inden for strandbeskyttelseslinjen, typisk vil medføre, at arealet kommer til at fremstå med et ændret præg og skabe forventning om adgang til bebyggelse eller andre foranstaltninger i strid med lovens hovedregel. Praksis er derfor restriktiv.

Efter administrativ praksis stilles der lempeligere krav til den særlige begrundelse i sager om arealoverførsler, medmindre der skabes en ny ejendom med direkte adgang til kysten, hvor udsigten til faktiske ændringer er nærliggende.

I den konkrete sag har Kystdirektoratet lagt vægt på, at der ved fastlæggelse af skellet ikke opstår en ny ejendom med direkte adgang til kysten, samt at fastlæggelse af de nye skel følger de naturlige grænser i terrænet, såvel som de til hver sin ejendom hørende brug af arealerne.

Det har endvidere betydning, at myndigheden på strandbeskyttelseslinje- bestemmelserne i 2000 – Fyns Amt – dengang vurderede, at der kunne meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15 til skelforandringerne på det tidspunkt. Nærværende skelforandringer ligger efter Kystdirektoratets vurdering inden for rammerne af de landskabelige vurderinger, der blev foretaget i 2000. Kystdirektoratet vurderer således, at der med fastlæggelse af det nye skel ikke er udsigt til faktiske tilstandsændringer og dermed en mere intensiv anvendelse af kystlandskabet.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund dispensation til det ansøgte.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

6

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Faaborg-Midtfyn Kommune, [email];  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Faaborg-Midtfyn, faaborg- [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Faaborg-Midtfyn, [email]  Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

7

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

8

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

9

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 127, Sydfynske Øhav

(fra Natura 2000-planen 2022-27)