1. offentlighedsfase vedr. projektet ”Coastal Life” i Løgstør Bredning

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
 
 
 
 
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 16614 
Ref. avi / juels 
Den 13. august [postnr by] for indholdet i miljøkonsekvensrap-
porten for projektet Coastal Life 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Indhold 
1. Om afgrænsningsnotatet .............................................................2 
2. Det ansøgte projekt .....................................................................2 
3. Idéfase og høring af berørte myndigheder ................................... 5 
4. Indhold og kvalitet i miljøkonsekvensrapporten ......................... 5 
5. Referencescenariet (0-altermativ) .............................................. 6 
6. Fravalgte alternativer ................................................................. 6 
7. Forholdet til anden lovgivning og planlægning ............................ 7 
8. Afgrænsning af miljøfaktorer og påvirkninger ........................... 8 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
1. Om afgrænsningsnotatet 
Afgrænsningsnotatet fastlægger i henhold til § 23, stk. 1 i miljøvurderingsloven 
(LBK nr 4 af 03/01/2023), hvor omfattende og detaljerede oplysninger miljøkon-
sekvensrapporten for projektet Coastal Life i Løgstør Bredning skal indeholde, så 
den lever op til kravene i miljøvurderingslovens § 20, stk. 1-6 og bilag 7. 
 
Målet er, at den kompetente myndighed, som er Kystdirektoratet, på et oplyst 
grundlag kan vurdere projektets miljømæssige konsekvenser og træffe afgørelse 
om projektet på et oplyst grundlag. 
 
Kystdirektoratet er myndighed for miljøvurderingsprocessen, jf. VVM-bekendtgø-
relsens § 3, stk. 51 og miljøvurderingslovens § 17, stk. 3, jf. § 27 i delegationsbe-
kendtgørelsen2. 
 
Projektet er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10l, og bygherre har 
anmodet om, at der foretages en miljøvurdering af projektet, jf. § 19, stk. 4. Kravet 
om miljøvurdering indebærer, at projektet først kan realiseres, når myndigheden 
har gennemgået miljøkonsekvensrapporten i henhold til miljøvurderingslovens § 
24, stk. 1, og offentligheden og berørte myndigheder har haft mulighed for at frem-
komme med kommentarer hertil jf. miljøvurderingslovens § 24, stk. 2, samt at 
myndigheden har truffet afgørelse om tilladelse til projektet jf. kystbeskyttelseslo-
vens § 16 a3, jf. miljøvurderingslovens §15, stk. 4 og miljøvurderingsbekendtgø-
relsens § 10, nr. 6. 
 
Kystdirektoratet skal bemærke, at udlægning af biogene rev (muslingebanker) ikke 
er omfattet af kystbeskyttelseslovens § 16 a. De biogene rev medtages dog i miljø-
konsekvensrapporten, da det samlede projekt skal miljøvurderes.  
 
 
2. Det ansøgte projekt 
Nedenstående oplysninger stammer fra bygherres ansøgningsmateriale. 
 
I projektområdet ved Løgstør Bredning planlægges etablering af holme, udlægning 
af spredte sten og biogene rev, samt udplantning af ålegræs.  
 
Formålet med indeværende projekttiltag er at understøtte indsatserne for marine 
naturtyper og den tilknyttede biodiversitet i Natura 2000-planen for Løgstør 
Bredning. Endvidere understøtter projektet den overordnede indsats om at bringe 
sten tilbage til som et naturligt element i Limfjorden efter årtiers stenfiskeri. Sam-
men med etableringen af biogene rev og ålegræsbede i området, vil dette øge om-
rådets økologiske funktionalitet for mange marine arter og bidrage til en større 
komplementaritet naturtyperne imellem. 
 
Projektet tager udgangspunkt i de oprindelige forhold i Løgstør Bredning, men der 
vil ikke blive tale om en fuld genopretning af tidligere tiders forhold. Biogene rev 
og ålegræs vil brede sig naturligt til større områder og stenrev og holme vil udover 
at have en konkret naturforbedrende effekt også tjene som demonstration og in-
spiration til kommende naturprojekter i Limfjorden og andre steder.  
 
Projektområdet fremgår af nedenstående kortudsnit. 
 
 
 
1 Bekendtgørelse nr. 1608 af 9. december 2024 om miljøvurderinger af planer og programmer og af konkrete projekter 
2 Bekendtgørelse nr. 269 af 6. marts 2020 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen herunder Kyst- 
direktoratet. 
3 Bekendtgørelse af lov nr. 245 af 28. februar 2025 om kystbeskyttelse m.v. 

 
 
 
Der arbejdes med anlæg på to lokaliteter, som fremgår af nedenstående figur. Lo-
kaliteterne er i det følgende benævnt Lokalitet A (den nordlige lokalitet) og Lokali-
tet B (den sydlige lokalitet). På lokalitet A er det planlagt at anlægge en større 
yderholm og fire mindre inderholme. Lokalitet B omfatter en reetablering af tidli-
gere færgeholm syd for Borgholm og nord for Løgstør  
 
 
 
Holmene på såvel lokalitet A som B anlægges med sand oprenset i Limfjorden med 
højder op til ca. 1,0 meter over normalt vandspejlsniveau. Nærmere detailprojek-
tering inkl. design vil blive udarbejdet som del af miljøkonsekvensrapporten. 
  
Holmene etableres på den eksisterende fjordbund på vanddybder mellem 0,5-ca. 2 
meter og anlægges med øje for hvor der historisk har været holme i projektområ-
det. 
 
 

 
Alle holme vil blive etableret indenfor en 4-årig periode i takt med at oprenset se-
diment er tilgængelig.  
 
På lokalitet A i den nordlige del af projektområdet vil yderholmen blive anlagt 
først. De øvrige holme vil blive etableret og færdiggjort i forlængelse af yderholm. 
På den måde vil antal af forstyrrelser i området blive minimeret.   
 
Forud for ”ind pumpning” vil pumpeledning blive udlagt fra det midlertidige de-
poneringsområde til de lokaliteter, hvor holmene skal etableres. 
 
Udenfor og rundt om yderholm i Lokalitet A, og uden for den registrerede natur-
type sandbanke, skal der etableres en mosaik af ålegræsbede samt muslinge- og 
østersbanker (biogene rev) med et indslag af spredte sten på større dybder end en 
meter. 
 
På lokalitet B anlægges en mosaik af ålegræs og biogene rev med et indslag af 
større sten rundt om den reetablerede færgeholm. 
 
 
3. Idéfase og høring af berørte myndigheder 
Der har været gennemført en idéfase (1. offentlighedsfase) med indkaldelse af 
ideer og forslag til miljøkonsekvensrapporten i perioden 27. august til 24. septem-
ber 2026.  
 
Miljøkonsekvensrapporten skal ud over de lovbestemte emner også behandle for-
hold indkommet i 1. offentlighedsfase, herunder fra høringen af berørte myndig-
heder, som Kystdirektoratet vurderer relevant. I forbindelse med 1. offentligheds-
fases indkaldelse af idéer og forslag er der indkommet i alt XX høringssvar. De 
indkomne høringssvar har været fremsendt til bygherre for eventuelle bemærk-
ninger. 
 
Bilag 1 sammenfatter de indkomne høringssvar, og hvordan de behandles i forbin-
delse med miljøkonsekvensvurderingen. 
 
 
4. Indhold og kvalitet i miljøkonsekvensrapporten 
Formålet med miljøkonsekvensrapporten er at beskrive, analysere og vurdere pro-
jektets miljøpåvirkninger. Selve kravene til indholdet i miljøkonsekvensrapporten 
er givet i henholdsvis § 20, stk. 1-6 og bilag 7 i miljøvurderingsloven. Kystdirekto-
ratet skal i processen med udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten sikre sig, at 
kravene er opfyldt. 
 
Vurderingerne skal foretages for det samlede projekt.  
 
Kystdirektoratet ønsker, at miljøkonsekvensrapporten formidler miljøvurderin-
gerne på en klar, overskuelig og læsevenlig måde, uden at der gås på kompromis 
med det faglige indhold og kvaliteten. Der lægges særlig vægt på, at det ”ikke-tek-
niske resumé” skal kunne læses af personer uden faglig viden. 
 
Særligt tekniske udredninger, der er relevante og understøtter miljøkonsekvens-
rapporten, kan vedlægges som bilag eller i form af baggrundsrapporter. Beskrivel-
ser, vurderinger og konklusioner fra bilag og baggrundsrapporter skal indgå i mil-
jøkonsekvensrapporten på et passende detaljeringsniveau, så rapporten kan læses 
selvstændigt. 
 
Tabel 1 afgrænser, hvor omfattende og detaljerede oplysninger bygherre skal frem-
lægge i miljøkonsekvensrapporten, jf. miljøvurderingslovens § 23, stk. 1. Miljøkon-
sekvensrapporten behøver ikke følge samme struktur som tabellen, men det er af-
gørende, at rapporten behandler de angivne miljøfaktorer i tilstrækkeligt omfang 

 
og opfylder de krav til kvaliteten af miljøkonsekvensrapporten, som fremgår af 
lovens § 20, stk. 1. 
 
Afgrænsningsnotatet kan revideres, hvis bygherre foretager ændringer i projektet, 
som bevirker, at nye oplysninger bør indgå i miljøkonsekvensrapporten, eller hvis 
der skulle tilgå Kystdirektoratet eller bygherre nye væsentlige oplysninger, som 
kan påvirke vurderingerne. 
 
Særligt om væsentlige miljøpåvirkninger 
Miljøkonsekvensrapporten skal både behandle væsentlige negative og væsentlige 
positive virkninger. Vurderingen af om en påvirkning vil være væsentlig kan ofte 
være subjektiv, og det er derfor vigtigt, at påvirkninger og konsekvenser vurderes, 
og begrundes, systematisk og gennemskueligt ud fra veldefinerede principper. 
Særligt om metode og dokumentation 
Tabel 1 indeholder en oversigt over miljøfaktorer og miljøpåvirkninger, som skal 
undersøges og vurderes, herunder en kort beskrivelse af eventuelle metoder og do-
kumentationsgrundlag, dvs. det grundlag som miljøkonsekvensrapporten forven-
tes at være baseret på. 
 
Kystdirektoratet forudsætter, at bygherre selv identificerer supplerende relevante 
kilder af høj kvalitet. Bygherre skal sikre, at oplysningerne i miljøkonsekvensrap-
porten er af tilstrækkelig høj faglig kvalitet, og at oplysningerne er fyldestgørende. 
Det skal også klart beskrives i miljøkonsekvensrapporten, hvis der mangler oplys-
ninger for givne miljøpåvirkninger eller på anden måde er væsentlig usikkerhed 
om konklusionerne. 
 
 
5. Referencescenariet (0-altermativ) 
Beskrivelsen af et referencescenarie og den sandsynlige udvikling heraf, hvis pro-
jektet ikke gennemføres, er det grundlag, hvorpå væsentligheden af projektets ind-
virkninger på miljøet vurderes. Hermed etableres en reference for vurderingen af 
projektet. 
 
 
6. Alternativer 
Miljøvurderingsrapporten skal omfatte en kort skitsering af grunden til at vælge, 
det/de alternativer, der har været behandlet.   
 
 
7. Forholdet til anden lovgivning og planlægning 
Forholdet til anden lovgivning og planlægning vil indgå i miljøkonsekvensrappor-
ten. 
 
I forbindelse med udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten vil det desuden blive 
vurderet, om projektområdet er omfattet af særligt arealmæssige bindinger og ud-
pegninger herunder f.eks.: 
 
• 
Beskyttede naturtyper 
• 
Nationalt og internationalt beskyttede arter 
• 
Vandområdeplaner 
• 
Fredninger 
• 
Landskab 
 
Af anden lovgivning, der kunne være relevant i forhold til projektet, kan nævnes: 
• 
Kystbeskyttelsesloven 
• 
Kysthabitatbekendtgørelsen 
• 
Artsfredningsbekendtgørelsen 

 
• 
Lov om vandplanlægning 
• 
Jagt- og vildtforvaltningsloven 
• 
Museumsloven 
• 
Indsatsbekendtgørelsen 
• 
Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsfo-
rekomster 
• 
Bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og 
beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale 
naturbeskyttelsesområder 
• 
Havstrategiloven 
• 
Bekendtgørelse af lov om maritim fysisk planlægning (havplan) 
 
 
8. Afgrænsning af miljøfaktorer og påvirkninger 
I nedenstående tabel afgrænses de miljøfaktorer, og påvirkninger heraf, der skal 
inddrages i miljøkonsekvensrapporten. De miljøpåvirkninger, som er markeret-
som ”inddrages ikke”, vil ikke blive behandlet yderligere i miljøkonsekvensrappor-
ten, da det vurderes, at de vil være uvæsentlige. 
 
Ifølge miljøvurderingsloven skal følgende faktorer tages i betragtning: 
 
Bilag 7, pkt. 4. En beskrivelse af de i § 20, stk. 4, nævnte faktorer, der kan forven-
tes at blive berørt i væsentlig grad af projektet: befolkningen, menneskers sund-
hed, biodiversiteten (f.eks. fauna og flora), jordarealer (f.eks. inddragelse af are-
aler), jordbund (f.eks. organisk stof, erosion, komprimering og arealbefæstelse), 
vand (f.eks. hydromorfologiske forandringer, kvantitet og kvalitet), luft, klima 
(f.eks. drivhusgasemissioner, virkninger, der er relevante for tilpasning), materi-
elle goder, kulturarven, herunder den arkitektoniske og arkæologiske aspekter, 
og landskab. 
 
Beskrivelsen af de forventede væsentlige påvirkninger af de angivne faktorer skal 
omfatte projektets direkte, indirekte, sekundære, kumulative, grænseoverskri-
dende, kort-, mellem- og langsigtede, vedvarende eller midlertidige samt positive 
eller negative virkninger. 
 
Miljøkonsekvensrapporten skal redegøre for og vurdere indbyrdes, kumulative 
effekter imellem miljøfaktorerne samt øvrige planer og projekter i og omkring om-
rådet og de kumulative påvirkninger, der kan opstå i samspil med nærværende 
projekt. 
 
Kumulation med øvrige projekter/planer 
Det vurderes på nuværende tidspunkt, at det ikke kan udelukkes, at der kan være 
en potentiel kumulativ effekt ml. det ansøgte projekt og følgende arbejder/projek-
ter: 
• 
Oprensning af sejlrenden til Løgstør Havn 
• 
Udvidelsen af Løgstør Havn 
• 
Strandengsprojekt på land 
 
 
Hvis der opnås kendskab til øvrige arbejder eller projekter i forbindelse med udar-
bejdelsen af miljøkonsekvensrapporten, skal disse også medtages. 
 
I vurderingerne skal der tages hensyn til de miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på 
EU- eller medlemsstatsplan, og som er relevante for projektet. 

 
Tabel 1: Afgrænsning af miljøfaktorer og påvirkninger 
 
Miljøfaktor 
Miljøpåvirkninger 
Afgrænsning 
Begrundelse for afgrænsning 
Eventuelle metoder til vurdering af 
påvirkninger 
Ressourcer 
Inddrages 
 
Anlægsfase  
Holmene anlægges med sediment oprenset i Lim-
fjorden. Størstedelen af det oprensede sedimentet 
bypasses i dag. Der skal redegøres for, om bypass-
hierakiet kan fraviges. Såfremt det ikke kan fravi-
ges, skal der redegøres for, hvorfra sedimentet skal 
komme. 
Der vil desuden blive anvendt sten. 
Der vil være et forbrug af brændstof til maskiner og 
skibe. 
Sandmængder og kvaliteten af sandet beskrives.  
Derudover vil der være et forbrug af brændstof til 
maskiner og skibe, som kan beregnes på baggrund 
af erfaringstal og oplysninger om forbrug til de 
forskellige maskiner og skibe. 
 
Trafik 
Trafik på land 
 
Inddrages ikke 
Arbejdet udføres alene på søterritoriet. 
Trafik på vand 
Inddrages 
 
Anlægsfase 
Der vil være skibstrafik i forbindelse med transport 
af sediment og sten mv. til området, samt anlægs-
arbejdet indenfor projektområderne. 
Der gennemføres en generel analyse af skibstra-
fikken i området. Analysen vil give et overblik over 
trafikmønstre, herunder skibenes ruter, størrelser 
og hyppighed. Fokus vil være på projektområdet, 
så de sejladssikkerhedsmæssige forhold i forbin-
delse med projektet kan beskrives og vurderes. 
 
Kystmorfologi 
mv. 
 
Inddrages  
 
Anlægsfase 
Driftsfase 
Etablering, samt tilstedeværelsen, af holmene kan 
medføre påvirkninger på de hydrauliske og kyst-
morfologiske forhold, herunder på sedimenttrans-
porten, i området. 
Midlertidig opbevaring af sediment på havbunden, 
vurderes at kunne føre til ekstra løbende sediment-
spredning i vandfasen og skade på havbunden ved 
gentagen udlægning og optagning.  
 
 
 
 
 
For oplagringspladsen for sediment skal der fore-
tages en worst-case vurdering af, hvor stort et 
areal af havbunden der kan blive dækket af oplag-
ret sediment, samt hvor stor andel af materialet 
der kan forsvinde ud af oplagsringsområdet pr. år.  
Endvidere skal der foretages en vurdering af hvor 
stor del af havbunden der påvirkes ved slæbesug-
ning fra oplagringsområdet.  
Endeligt skal der ved modellering foretages en 
vurdering af sigtbarhed og sedimentspredning ved 
gentagen udlægning og optagning af sediment på 
oplagringspladesen.  
For så vidt angår holmene i område A og B skal 
påvirkningen af sedimenttransporten og strøm-
forholdene modelleres med henblik på at vurdere 
om der sker en væsentlig påvirkning af de kyst-
morfologiske forhold, som på sigt fx kan føre til 
ændrede strømforhold ved sejlrenden, læside-

 
Miljøfaktor 
Miljøpåvirkninger 
Afgrænsning 
Begrundelse for afgrænsning 
Eventuelle metoder til vurdering af 
påvirkninger 
erosion eller uhensigtsmæssig opbygning af sedi-
ment opstrøms holmene.  
Betydningen beregnes og beskrives nærmere som 
grundlag for miljøvurderingen.  
 
Støj 
 
Inddrages 
 
Anlægsfase 
Projektaktiviteterne kan medføre en øget støjbe-
lastning, i både vand og luft, hvor aktiviteterne fin-
der sted. 
Skibe kan medføre undervandsstøj. Der kan desu-
den forekomme støj fra maskiner. Forholdene be-
skrives nærmere, og kildestyrker og støjudbre-
delse fra aktiviteterne beskrives og vurderes på 
grundlag af litteraturstudier og eksisterende støj-
modeller. Der kan med fordel laves støjudbredel-
seskort. 
 
Lys 
 
Inddrages ikke 
 
 
Der vil ikke være påvirkninger fra lys, idet arbejdet 
alene udføres i dagtimerne. 
 
Landskab 
Visuel forstyrrelse af 
landskabet 
Inddrages 
 
Anlægsfase 
Mens aktiviteterne finder sted, vil der i perioder 
være skibe, der sejler til projektområdet eller ligger 
i faste positioner nær kysten.  
Arbejdets karakter, lokalisering og varighed be-
skrives og der foretages en kvalitativ vurdering af 
de visuelle påvirkningers konsekvens for kysten i 
forskellige arbejdssituationer. 
 
Kystlandskabets ka-
rakter 
Inddrages 
 
Driftsfase 
Projektområdet er præget af en naturlig kystdyna-
mik. Det planlagte projekt vil gribe ind i den natur-
lige udvikling og bidrage til at ændre dynamikken 
og dermed kystlandskabets karakter. 
Kystlandskabet kortlægges systematisk ud fra 
blandt andet det naturgeografiske og kulturgeo-
grafiske grundlag. Landskabsbeskrivelserne udgør 
grundlaget for vurderingerne af landskabets ka-
rakter. 
 
Visuelle og landska-
belige påvirkninger af 
fredede områder 
 
Inddrages ikke 
Der er ingen landskabelige fredninger i området, der 
påvirkes af projektaktiviteterne. 
 
Arealer indenfor 
bygge- og beskyttel-
seslinjer 
Inddrages  
 
Driftsfase 
Projektet vil medføre ændringer i kystdynamikken, 
hvilket kan påvirke den eksisterende kystlinje, som 
er strandbeskyttet jf. naturbeskyttelseslovens § 15.  
De landskabsværdier, som beskyttelseslinjen skal 
sikre, kan dermed blive påvirket af projektet. 
 
Projektets påvirkninger vurderes sammenholdt 
med hensynene bag bestemmelsen i § 15. 
Kulturarv 
Fortidsminder på 
Inddrages  
Der er ingen fredede fortidsminder i de tilstødende 
 

 
Miljøfaktor 
Miljøpåvirkninger 
Afgrænsning 
Begrundelse for afgrænsning 
Eventuelle metoder til vurdering af 
påvirkninger 
land 
 
Driftsfase 
landarealer, men der er registreret fund af ikke-fre-
dede fortidsminder. 
Projektet vil medføre ændringer i kystdynamikken, 
som kan påvirke den eksisterende kystlinje og der-
med potentielt påvirke fortidsminder, herunder 
ikke-registrerede. 
 
Fortidsminder på 
havbunden 
Inddrages  
 
Anlægsfase 
Driftsfase 
 
Der findes ikke-registrerede fortidsminder på hav-
bunden nær projektområdet, som potentielt kan på-
virkes af projektet.  
 
 
 
Påvirkning af kultur-
historiske udpegnin-
ger 
Inddrages  
 
Anlægsfase 
Driftsfase 
 
Langs området for kystbeskyttelse findes kulturmil-
jøer, som indeholder kulturhistoriske værdier: 
- Fjernbufferzone for Aggersborg vikingeborg 
 
Vurdering foretages på baggrund af ”Sidescan” 
screening af områderne udlagt til etablering. 
Luft 
Luftkvalitet 
Inddrages ikke 
 
Projektaktiviteterne er af mindre omfang, så der vur-
deres ikke at være aktiviteter i området, som vil på-
virke luftkvaliteten.  
 
 
Klima 
Påvirkning af det glo-
bale klima 
Inddrages ikke 
 
 
Projektaktiviteterne er af mindre omfang, så der vur-
deres ikke at være aktiviteter i området, som vil på-
virke klimaet.  
 
 
Vand 
 
 
Påvirkning af kyst-
vandes økologiske og 
kemiske tilstand 
Inddrages 
 
Anlægsfase 
EU’s Vandrammedirektiv har til formål at beskytte 
og forbedre vandkvaliteten i vandløb og søer, over-
gangsvande (flodmundinger, laguner, osv.) kyst-
vande samt grundvand i alle EU-lande. 
Vandrammeplanerne sætter mål for vandområder-
nes økologiske og kemiske tilstand. 
Projektområdet er beliggende indenfor vandom-
råde nr. 234: Løgstør Bredning, samt støder op til 
nr. 235: Nibe Bredning og Langerak og nr.  236: 
Thisted Bredning. 
Projektet, herunder midlertidig deponering, kan 
påvirke flere af de kvalitetselementer, der anvendes 
Det skal vurderes, om kystvandenes økologiske og 
kemiske tilstand forringes, eller om muligheden 
for at opnå målopfyldelse hindres. 
Tilstanden, samt projektets påvirkning, af kyst-
vandene beskrives og vurderes på baggrund af 
bl.a. basisanalyse og vandområdeplan, vandplan-
data.dk og miljøGIS for vandområdeplanerne 
samt analyser af miljøfarlige forurenende stoffer, 
foretaget på baggrund af prøvetagning i projekt-
områderne og af det anvendte sediment.  
Påvirkningen af den samlede økologiske tilstand 
vurderes på baggrund af påvirkningerne af de 

 
Miljøfaktor 
Miljøpåvirkninger 
Afgrænsning 
Begrundelse for afgrænsning 
Eventuelle metoder til vurdering af 
påvirkninger 
til at vurdere kystvandområdets økologiske til-
stand. Desuden kan den kemiske tilstand blive på-
virket af eventuelle stoffer fra sedimentet. 
 
enkelte kvalitetselementer. 
Påvirkning af vand-
løbs økologiske og ke-
miske tilstand 
Inddrages 
 
Anlægsfase 
Driftsfase 
Der er målsatte vandløb, der løber ud på kyststræk-
ningen bagved projektområde, som potentielt kan 
påvirkes af projektet i anlægsfasen, herunder fra 
depositioner, og i driftsfasen som følge af ændrin-
ger i de kystmorfologiske forhold.  
 
Tilstanden, samt projektets påvirkning, af mål-
satte vandløb beskrives og vurderes på baggrund 
af bl.a. basisanalyse og vandområdeplan, vand-
plandata.dk og miljøGIS for vandområdepla-
nerne. 
Påvirkning af søers 
økologiske og kemi-
ske tilstand 
Inddrages 
 
Anlægsfase 
 
Der findes målsatte søer i umiddelbar nærhed af 
projektområdet, som potentielt kan påvirkes af 
projektet i anlægsfasen, herunder fra depositioner. 
Tilstanden, samt projektets påvirkning, af mål-
satte søer beskrives og vurderes på baggrund af 
bl.a. basisanalyse og vandområdeplan, vandplan-
data.dk og miljøGIS for vandområdeplanerne.  
 
Påvirkning af grund-
vands kvantitative og 
kemiske tilstand 
 
Inddrages ikke 
Projektet foregår på søterritoriet og vurderes der-
med ikke at påvirke grundvandsforekomster. 
 
 
International 
naturbeskyt-
telse 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Påvirkning af Natura 
2000-områder 
Inddrages 
Anlægsfase 
Driftsfase 
Natura 2000-områderne er udpeget jf. EU’s habi-
tat-og fuglebeskyttelsesdirektiver for at beskytte 
naturtyper samt plante og dyrearter, der er truede, 
sårbare eller sjældne i EU og for at beskytte leveste-
der og rasteområder for fugle. 
Projektområdet overlapper med Natura 2000-om-
råde N16 (Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg) 
samt N246 (Sydlig Nordsø). 
Færdsel med skibe, entreprenørmaskiner, opfyld-
ning og midlertidig deponering, samt ændringer i 
de kystmorfologiske forhold, kan potentielt påvirke 
de udpegede naturtyper og arter, herunder arternes 
levesteder. 
 
Der skal foretages en vurdering jf. kysthabitatbe-
kendtgørelsen. 
Der gennemføres en væsentlighedsvurdering. For 
de arter og/eller naturtyper, hvor en væsentlig på-
virkning ikke kan afvises, gennemføres en Natura 
2000-konsekvensvurdering. 
Vurderingerne gennemføres på baggrund af skri-
vebordskortlægning. Såfremt denne ikke viser sig 
tilstrækkelig, skal der foretages feltbesigtigelser. 
Påvirkning af bilag IV-
arter 
Inddrages 
Anlægsfase 
Driftsfase 
Arterne på habitatdirektivets bilag IV kræver streng 
beskyttelse, og arternes naturlige udbredelsesom-
råde skal sikres. 
I, og i umiddelbar nærhed, af projektområdet kan 
der bl.a. forekomme bilag IV-arterne marsvin, od-
der, stor vandsalamander og flagermus, herunder 
Der skal foretages en vurdering jf. kysthabitatbe-
kendtgørelsen. 
Bilag IV-arter vil blive kortlagt på baggrund af 
skrivebordskortlægning. Såfremt denne ikke viser 
sig tilstrækkelig, skal der foretages feltbesigtigel-
ser. 

 
Miljøfaktor 
Miljøpåvirkninger 
Afgrænsning 
Begrundelse for afgrænsning 
Eventuelle metoder til vurdering af 
påvirkninger 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
damflagermus.  
Færdsel med skibe, entreprenørmaskiner, opfyld-
ning og midlertidig deponering, samt ændringer i 
de kystmorfologiske forhold, kan potentielt påvirke 
arterne og deres yngle- og rasteområder. 
 
Ved vurderingen af påvirkninger skal der være fo-
kus på bevaring af bestandens økologiske funktio-
nalitet for arterne, samt beskyttelsen på individni-
veau. 
Påvirkning af fugle 
generelt 
Inddrages 
Anlægsfase 
Driftsfase 
Fugle er omfattet af en skærpet beskyttelse i hen-
hold til fuglebeskyttelsesdirektivet, og der skal der-
for tages særlige hensyn til en række arter. Herun-
der specielt arter oplistet på fuglebeskyttelsesdirek-
tivets bilag I.  
Visse arter i området forekommer i internationalt 
betydende antal – herunder ifm. fjerskifte, og skal 
derfor beskyttes mod forstyrrelser jf. fuglebeskyt-
telsesdirektivets artikel 4. stk. 2. 
Projektaktiviteterne kan potentielt forstyrre yng-
lende, rastende, fældende og fouragerende fugle. 
Projektområdet er beliggende lige udenfor trækfug-
lereservaterne Løgstør Bredning og Aggerborgs-
gård. 
Der skal foretages en vurdering jf. kysthabitatbe-
kendtgørelsen. 
Registreringer af fugle kortlægges på baggrund af 
skrivebordskortlægning. 
Biodiversitet 
på land 
 
Påvirkning af beskyt-
tede naturtyper 
Inddrages 
 
Anlægsfase 
Driftsfase 
Hele kyststrækningen ”bagved” projektområdet er 
udpeget som beskyttede naturtyper jf. naturbeskyt-
telseslovens § 3. Fælles for de beskyttede områder 
er, at der ikke må ske tilstandsændringer i naturty-
perne som følge af menneskelig påvirkning. 
De beskyttede naturtyper kan potentielt påvirkes af 
projektet i anlægsfasen, herunder fra depositioner, 
og i driftsfasen som følge af ændringer i de kyst-
morfologiske forhold.  
 
Der gennemføres en skrivebordskortlægning af 
beskyttet natur langs kysten, der bl.a. baseres på 
kommunernes § 3-registreringer. 
Påvirkning af fredede 
arter 
Inddrages 
 
Anlægsfase 
Driftsfase 
Der er risiko for, at fredede arter jf. artsfrednings-
bekendtgørelsen, kan blive forstyrret som følge af 
projektets udførelse. 
De fredede arter kan potentielt påvirkes af projek-
tet i anlægsfasen, herunder fra forstyrrelser, og i 
driftsfasen som følge af ændringer i deres leveste-
der som følge af ændringer i de kystmorfologiske 
forhold.  
 
Fredede arter vil blive kortlagt på baggrund af 
skrivebordskortlægning og evt. feltbesigtigelser. 
 

 
Miljøfaktor 
Miljøpåvirkninger 
Afgrænsning 
Begrundelse for afgrænsning 
Eventuelle metoder til vurdering af 
påvirkninger 
Marin biodi-
versitet 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Påvirkning af bund-
fauna 
Inddrages 
 
Anlægsfase 
Driftsfase 
Bundfaunaen kan bl.a. påvirkes ved opfyldning, se-
dimentation på havbunden samt ændringer i de 
kystmorfologiske forhold. Desuden kan bundfauna-
organismer, der filtrerer vandet for at finde føde og 
optage ilt, påvirkes af høje koncentrationer af su-
spenderet sediment (SSC) i vandsøjlen. 
 
Vurderingen foretages på baggrund af sediment-
modelleringer, tidligere feltundersøgelser, og evt. 
nye feltundersøgelser, i området samt tilgængelig 
litteratur. 
Påvirkning af bund-
flora 
Inddrages 
 
Anlægsfase 
Driftsfase 
Bundfloraen kan bl.a. påvirkes ved opfyldning, se-
dimentation på havbunden samt ændringer i de 
kystmorfologiske forhold. Bundfloraen kan desu-
den blive påvirket af ophvirvlet sediment, som kan 
medføre reduktion i lysnedfald, samt af øgede til-
gængelige næringsstoffer. 
 
Vurderingen foretages på baggrund af sediment-
modelleringer, tidligere feltundersøgelser, og evt. 
nye feltundersøgelser, i området samt tilgængelig 
litteratur. 
Påvirkning af fisk 
Inddrages 
 
Anlægsfase 
Driftsfase 
 
Fisk kan potentielt påvirkes af høje koncentrationer 
af suspenderet sediment i vandsøjlen og under-
vandsstøj samt af en reduktion af fødegrundlaget. 
Vurderingen foretages på baggrund af sediment-
modelleringer, tidligere feltundersøgelser, og evt. 
nye feltundersøgelser, i området samt tilgængelig 
litteratur. 
Påvirkning af havpat-
tedyr 
Inddrages 
 
Anlægsfase 
 
I projektområdet er der kendskab til forekomst af 
havpattedyr marsvin, spættet sæl og gråsæl. 
Havpattedyr kan potentielt blive påvirket af høje 
koncentrationer af suspenderet sediment i vandsøj-
len, undervandsstøj, støj, visuel forstyrrelse samt af 
en reduktion af fødegrundlaget. 
Forekomsten af havpattedyr i området kortlægges 
bl.a. på grundlag af eksisterende data fra publika-
tioner og databaser, der omfatter kortlægning og 
overvågning af havpattedyr. 
Med baggrund i bl.a. sedimentmodelleringer og 
støjberegninger, og den eksisterende viden om-
kring forstyrrelse af havpattedyr fra undervands-
støj foretages en vurdering af påvirkningerne. 
Vurderingerne vil bl.a. tage udgangspunkt i anbe-
falede støjgrænser for hhv. sæler og marsvin udar-
bejdet af danske og internationale eksperter i ma-
rine pattedyr. 
 
Havstrategi 
Påvirkning af hav-
strategidirektivets 11 
deskriptorer 
Inddrages 
 
Anlægsfase 
Driftsfase 
Havstrategirammedirektivet, som er implemente-
ret i Danmarks Havstrategi, beskriver 11 deskripto-
rer, der anvendes til at vurdere miljøtilstanden af et 
område. Deskriptorerne omfatter både receptorer 
og påvirkningskilder, der bruges til at klarlægge 
den menneskelige påvirkning af marine økosyste-
mer. 
Miljøtilstanden for deskriptorerne beskrives på 
baggrund af Basisanalysen for Danmarks Hav-
strategi II. Projektets påvirkning af de enkelte de-
skriptorer vurderes, og der foretages en samlet 
vurdering af, hvordan projektet vil påvirke miljø-
tilstanden og muligheden for at opnå målsætnin-
gen for det berørte havområde. 

 
Miljøfaktor 
Miljøpåvirkninger 
Afgrænsning 
Begrundelse for afgrænsning 
Eventuelle metoder til vurdering af 
påvirkninger 
Projektet kan påvirke havstrategiens 11 deskripto-
rer.  
Havplan 
Overlap med andre 
myndigheders areal-
udlæg 
Inddrages  
 
Anlægsfase 
Driftsfase 
Projektområdet for lokalitet A er i havplanen udlagt 
til natur- og miljøbeskyttelsesområder (N153), 
mens projektområdet for lokalitet B er udlagt til 
natur- og miljøbeskyttelsesområder (N153) og zone 
til sejladskorridor (S69). 
 
Det vurderes, om projektet kan sameksistere med 
de udlagte zoner. 
 
Materielle go-
der 
Fiskeri 
Inddrages 
 
Anlægsfase 
Driftsfase 
 
Projektet kan medføre ændringer af fiskeriets mu-
ligheder for at operere i området.  
 
I vurderingen af positive og negative indvirknin-
ger på fiskeri, inddrages mulig påvirkning på fi-
skebestande af kommercielle arter. 
Befolkning og 
menneskers 
sundhed 
Rekreativ anvendelse  
Inddrages 
 
Anlægsfase 
Driftsfase 
 
Projektet kan medføre ændringer af den rekreative 
anvendelse af området, herunder rekreativ sejlads.  
Påvirkninger på den rekreative anvendelse af om-
rådet skal vurderes.  
Større menne-
ske- og natur-
skabte kata-
stroferisici og 
ulykker 
 
Inddrages ikke 
Projektet vurderes ikke at medføre øget risici for 
menneskeskabte katastrofer, eller alvorlige ulykker 
i forbindelse med etableringen af projektet.