Søg Søterritoriet Esbjerg, Tønder, Fanø Kommune
Høring: Ansøgning om tilladelse til udplantning af dværg ålegræs i vadehavet
Sagen kort
Kystdirektoratet sendte en ansøgning i høring om tilladelse til forsøgsudplantning af dværgålegræs på fem lokaliteter i Vadehavet ved Rømø, Fanø, Mandø og Råhede samt høst af donorplanter på én lokalitet på Rømø. Ansøger er en nationalparkfond, som samarbejder med universitetsforskere og en hollandsk aktør med erfaring fra udplantning af dværgålegræs i det hollandske og tyske Vadehav; metoden er ikke tidligere afprøvet i Danmark. Der høstes ca. 3 m2 (270 sedimentkerner med 9 cm diameter) ved håndkraft i én lavvandsperiode, og på hver lokalitet udplantes fem felter med ni kerner, hvorefter overlevelse og tilvækst overvåges i tre år. Projektet ligger i Natura 2000-område nr. 89 Vadehavet. Kystdirektoratet vurderede umiddelbart, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven, og bad om bemærkninger inden 9. juni 2026. Høringen indeholder ingen afgørelse.
Fakta
- Ejendom
- Andet
- Ansøger
- Fond
- Lovgrundlag
- Kystbeskyttelseslovens § 16 a
Hvad blev der søgt om
AndetNaturpleje eller vandhul
Praksisflag
- Genoptaget sag (nej)
13 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, "mindre end lidt"-praksis, harmoni som begrundelse, energi som begrundelse, tilgængelighed som begrundelse, kommunen positiv, naboindsigelser, vilkår stillet.
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet
M i Ijøm i ni ste r jet
Kystdirektoratet
Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse
af anlæg på søterritoriet.
Husk at læse vejledningen på side 6, tør skemaet udfyldes.
Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til Kystdirektoratet på tlf. [telefon]eller via e-mail [email]
Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger.
Til Kystdirektoratets notater:
Dato for modtagelse:
Journal nr.:
Projekttype:
Sagsbehandler:
A. Oplysninger om ejere at den eller de matrikler, hvor anlægget opføres
Navn
Adresse
Lokalt stednavn
Postnr.
By
Telefon nr.
Mobil nr.
[adresse].[postnr by]. [telefon]. CVR [telefon]. EAN (drift)5798000893313 . EAN (anlæg)5798009812599
[email] www.kyst.dk
Gr. 02-04 Nr. 1422
-- AKT [telefon]-- BILAG 9 -- [ Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet_NPV ] --
B. Evt, repræsentant (entreprenør, rådgiver eller lignende)
Miljøminister i et
Kystdirektoratet
Navn
[navn] (Nationalpark Vadehavet)
Adresse
Telefon nr.
Mobil nr.
[telefon]
[adresse]
Lokalt stednavn
Postnr.
[postnr by]
E-mail
[email]
C. Offentliggørelse at oplysninger
Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets
hjemmeside www.kyst.dk.
I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller
andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort.
Dato
Und
kift
21-11-25
D. Anlæggets placering
Høstning af ålegræs vil ske på én lokalitet på Rømø (Se Bilag 2)
Udplantning af ålegræs vil ske på 5 lokaliteter fordelt på 3 kommuner (Se bilag 3-7).
Lokaliteterne i tidevandszonen er baseret på:
•Tidligere dokumenteret forekomst af ålegræs.
•Variation i sedimenttype (fra sand til mudder), eksponeringsgrad (bølger/strøm) og tørlægningsgrad ved lavvande.
Se venlicist Bilaq 1_Projektbeskrivese_Åleqræs samt Bilaq 2-7_Kort over lokaliteter, for mere information.
Postnr.
By
Kommune
Matrikel nr. og ejerlavsbetegnelse
[adresse]. [postnr by]. [telefon]. CVR [telefon]. EAN (drift)5798000893313 . EAN (anlæg)5798009812599. [email] vww.kyst.dk
2
Gr. 02-04 Nr. 142a
Miljø minister jet
Kystdirektoratet
E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed
Kan evt. uddybes i bilag
Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I
Projektet
Udplantning af dværgålegræs (zostera noltil) er ikke afprøvet i Danmark tidligere, men man har mange års erfaring
med udplantning af dværgålegræs i Holland.
Projektet er mindre testudplantninger på 5 lokaliteter i Vadehavsområdet. Projektet er et pilotprojekt, hvor vi kan
opnå erfaringer med udplantning i kystnære områder i Danmark. Skulle det vise sig at resultaterne er positive, og
dværgålegræs etablerer sig, er planen at lave en storskala udplantning på egnede lokaliteter i kommende år.
Nationalpark Vadehavet søger tilladelse til høst på én lokalitet (Bilag_i) samt testudpiantning på 5 lokaliteter
Bilag_2-6), inden for områderne vist på kortbilag.
Projektet udføres i samarbejde med forsker fra Århus Universitet.
Assistance fra Fieldwork Company (Holland) der har mere end 10 års erfaring med reetablering af ålegræs bede
(også z.marina i Danmark) samt erfaring med høst og udplantning af zostera noltiiVadehavsområdet (NL & DE).
https://fieldworkcompany. nl/en/proiects/
Projektet er del af Danmark Planter Ålegræs (Tænketank Hav), hvor der til nu kun er erfaringer med udplantning af z.
marina.
Se ydermere baggrund og projektbeskrivelse i Bilag i
[adresse]. [postnr by]. [telefon]. CVR [telefon]. EAN (drift)5798000893313 . EAN (anlæg)5798009812599
[email] vww.kyst.dk
3
Gr. 02-04 Nr. 142a
Mi Ijøm i ni ste r i et
Kystdirektoratet
F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder
Kan evt. uddybes i bilag
Metode:
Høstning
Høstning gøres tidligt på sommeren. Zostera noltil høstes ved brug af PVC-rør med en diameter på 9 cm. Røret
placeres over et udvalgt område med planter, trykkes forsigtigt ned i sedimentet og plante med skud, rødder og
sediment tages med op. Hullet bliver med det samme fyldt med sediment fra et nærliggende område. Opgaven
udføres i én lawandsperiode og med håndkraft. Hollandske studier fra Vadehavet viser at kolonisering af planten
sker indenfor samme vækstsæson.
Udplantning
På hver lokalitet udplantes ålegræs i fem felter (diameter i m), placeret med mindst 2 meters afstand på hver dybde
(f.eks. 30 cm over og under middelvandstand). Hvert felt består af 9 sedimentkerner med ålegræs. Som kontrol
udplantes et tilsvarende antal kerner i donorområdet for at vurdere transplantationens effekt på skudoverlevelse. Ved
udplantning tælles antal skud per transpiantat.
Arbejdsmetoden beskrives mere udførligt i Bilag 1.
G. Uddybning
Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning?
Ja
r
Nej
x
Hvis ja skal mængden for uddybningen angives
m3
Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfølgende tænkes behandlet:
Ved høstning vil der blive fjernet lidt sediment, men hullet vil med det samme blive fyldt ved at der tages lidt
overfladesediment fra et nærliggende område til at fylde hullet med.
Kystdirektoratet. Hojbovej i
[postnr by]. [telefon]CVR [telefon]EAN (drift)5798000893313 . EA.N (anlæg)5798009812599
[email] www.kyst.dk
4
Gr. 02-04 Nr. 142a
H. Opfyldning
Miljøministeriet
Kystdirektoratet
Følgende bilag skal vedlægges:
-
Søkort med indtegnet anlæg
-
Matrikelkort med indtegnet anlæg
-
Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
-
Målsatte snittegninger over eventuelle moler, broer mv.
-
Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
-
Samtykkeerklæringer fra berørte grundejere
Evt, andet relevant materiale:
Bilag i : Projektbeskrivelse_Ålegræs
Bilag 2: Høstlokalitet RØMØ
Bilag 3-7: Udplantningslokaliteter
J. Erklæring og underskrift
Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske
forhold.
Dato
I Fulde navn (benyt blokbogstaver)
U}ft
[navn]
-
-
I (Nationalpark Vadehavet)
/1’JL%...
Ansøgningen sendes med post til:
[adresse]• [postnr by]. [telefon]. CVR [telefon]. EAN (drift)5798000893313. EAN (anlæg)5798009812599 . [email] wwv.kyst.dk
5
Skal der i forbindelse med anlægget foretages opfyldning på søterritoriet?
F
Ja
F
Nej
x
Hvis ja skal mængden af opfyldningsmateriale angives
m3
Beskrivelse af opfyldningsmaterialets kvalitet:
I. Nødvendige bilag
(
Gr. 02-04 Nr. 1422
s&12?..
[adresse]
Postboks 100
[postnr by] via e-mail: [email]
Vejledning til ansøgningsskema
(vedrørende ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet)
Punkt A. Oplysninger om ejere
Her anføres navn, adresse mv. på ejere at den eller de matrikler, hvor anlægget opføres på eller
ud for. Er der flere ansøgere, kan det anføres
i et vedlagt bilag.
Punkt B. Evt, repræsentant (entreprenør, ingeniør eller lignende)
Her anføres navn, adresse mv. på den person, der fungerer som kontaktperson (projektansvarlig)
under sagens behandling, det kan for eksempel være et entreprenør- eller ingeniørfirma.
Punkt C. Offentliggørelse at oplysninger
Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om
tilladelse til anlæg på søterritoriet. Ved orienteringen sker der altid en videregivelse af de
oplysninger, som er angivet i skemaet. Endvidere offentliggøres ansøgningen på Kystdirektoratets
hjemmeside.
Punkt D. Anlæggets placering
Her anføres projektets adresse, dvs, dets fysiske placering. Det er vigtigt for sagens behandling, at
matrikelnumre samt ejerlav angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde eller
indhentes fra kommunen eller på internettet, f.eks. på www.miljoportalen.dk.
Punkt E. Beskrivelse at anlægget
Her beskrives anlægget i sin helhed. Beskrivelsen skal bl.a. omfatte formål og baggrund for
anlægget, anlæggets udformning, en beskrivelse at hvilke materialer, der anvendes til anlægget og
overvejelser over anlæggets indvirkning på strømningsforhold og den nærliggende kyst.
Til anvendelse for en screening for VVM skal beskrivelsen ligeledes belyse nedenstående forhold.
Anlæggets
-
dimensioner
-
kumulation med andre projekter
-
anvendelse af naturressourcer
-
affaldsproduktion, forurening og gener
-
risiko for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier
Kystdirektoratet. Hojbovej i . [postnr by]. [telefon]. CVR [telefon]. EAN (drift)5798000893313 . EAN (anlæg)5798009812599 . kdikyst.dk. vww.kyst.dk
6
Gr. 02-04 Nr. 142a
Miljøministeriet
Kystdrektoratet
Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området særligt i forhold til
-
nuværende arealanvendelse
-
de tilstedeværende naturressourcers relative rigdom, kvalitet og regeneringskapacitet
-
det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på kystområder, områder der er
fredet eller omfattet at national og international natur- og miljøbeskyttelses
lovgivning,tætbefolkede områder, områder der er af særlig betydning ud fra et historisk,
kulturelt eller arkæologisk synspunkt
Anlæggets potentielle påvirkninger herunder
-
påvirkningernes omfang (geografisk område og antal personer der berøres)
-
påvirkningernes grænseoverskridende karakter
-
påvirkningers grader og -kompleksitet
-
påvirkningens sandsynlighed
-
påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet
Beskrivelsen kan eventuelt suppleres med bilag.
Punkt F. Beskrivelse af arbejdsmetoder
Her angives hvilke arbejdsmetoder, der benyttes ved opførelsen at anlægget, bl.a. hvordan og
hvornår arbejdet udføres. Angivelsen af arbejdsmetoder er vigtigt for vurderingen af anlæggets
påvirkning på miljøet.
Punkt G. Uddybning
Hvis der i forbindelse med anlægget foretages en uddybning, skal det angives i kubikmeter, hvor
stor en mængde sediment uddybningen omfatter, og ligeledes hvad der efterfølgende skal ske
med sedimentet, f.eks. om det skal bruges til kystfodring, opfyldning mv.
Punkt H. Opfyldning
Hvis der i forbindelse med projektet foretages en opfyldning, skal omfanget af opfyldningen
angives i kubikmeter materiale brugt til opfyldningen. Kvaliteten at materialet til opfyldningen skal
belyses, specielt mht. om det er forurenet eller uforurenet materiale, der benyttes.
Punkt I. Nødvendige bilag
Følgende bilag skal foreligge, før en ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet kan
behandles:
-
Sø kort med anlægget indtegnet
-
Matrikelkort med anlægget indtegnet. Matrikelkort kan findes på www.miljoportalen.dk.
Anlæg kan f.eks. indtegnes med tusch på matrikelkortet.
-
Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
-
Målsatte snittegninger, der gør rede for anlæggets konstruktioner. På snittegningen angives
f.eks. konstruktionernes højde, bredde, længde mv.
-
Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
-
Samtykkeerklæringer fra ejerne af alle berørte matrikler skal vedlægges, hvis anlægget
strækker sig over mere end ansøger I ejers matrikel. Hvis en repræsentant for ejeren, f.eks.
entreprenør- eller ingeniørfirma søger om tilladelse til anlægget på ejerens vegne, skal
ansøgningen desuden vedlægges en samtykkeerklæring fra ejeren om, at han er
indforstået med dennes repræsentation, samt at han er indforstået med, at anlægget
opføres på hans ejendom.
Kystdirektoratet. Højbovej i
[postnr by]. [telefon]CVR [telefon]EAN (drift)5798000893313
EAN (anlæg)5798009812599 . [email] www.kyst.dk
7
Gr. 02-04 Nr. 142a
Miljøministeriet
Kystdirektoratet
Er der i forbindelse med anlægget lavet en strømningsanalyse eller lignende, er det hensigts
mæssigt at vedlægge den/dem som bilag for at belyse sagen bedst muligt.
Hvis der er spørgsmål til ansogningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf. [telefon]eller på email: [email]
Kystdirektoratet
Kystdirektoratet . [adresse]
[postnr by]. [telefon]. CVR [telefon]. EAN (drift)5798000893313 . EAN (anlæg)5798009812599. [email] www.kyst.dk
8
Gr. 02-04 Nr. 142a
1
PROJEKTBESKRIVELSE
Baggrund:
Havgræsser findes mange steder i Danmark, og med en øget viden om de marine græssers
betydningsfulde rolle, har ålegræs de seneste år fået forøget opmærksomhed. Ålegræs fungerer
bl.a. som bølgebrydere, stabiliserer sedimentet og er et vigtigt habitat for fisk og smådyr.
Zostera noltii i den Danske del af Vadehavet (Rømø) Foto: Xenia Salomonsen
Tilstanden i den danske del af Vadehavet
Vadehavets lavvandede områder giver gode vækstbetingelser for ålegræs (Zostera marina) og
dværgålegræs (Z. noltii), hvor sidstnævnte dominerer tidevandsfladerne. Den faktiske udbredelse
er dog væsentlig mindre end modeller for udbredelsespotentialet indikerer (van Katwijk et al.
2024). Kortlægninger baseret på historiske luftfotos og nyere overvågning i den danske del af
Vadehavet dokumenterer store udsving over tid samt betydelig lokale tilbagegange – særligt i
Knudedyb og Grådyb, hvor ålegræsset langs den jyske vestkyst og det nordøstlige Fanø stort set er
forsvundet (Dolch et al. 2017, Pedersen 2025).
Denne tilbagegang er sket til trods for en generel reduktion i næringsstoftilførsler siden 1990’erne,
og kan ikke umiddelbart tilskrives klima- eller vejrrelativerede påvirkninger såsom ekstreme
temperaturer, isvintre eller storme (Pedersen 2025). Det tyder i stedet på, at stedsspecifikke
forhold som ændringer i sedimentforhold, tørlægningsgrad og hydrodynamisk eksponering spiller
en væsentlig rolle. Derudover kan lokale masseforekomster at drivende algemåtter, epifytisk
vækst og høj tæthed af sandorme påvirke udbredelsen negativt. For eksempel viser undersøgelser
i Knudedyb og Grådyb, at arealudbredelsen af drivende algemåtter i nogle år har overgået
arealudbredelsen af ålegræs (Riis et al. 2004). Endelig kan en naturlig rekolonisering være
begrænset af lav frøproduktion i de decimerede bestande og lang spredningsafstand fra nærmeste
bestande.
-- AKT [telefon]-- BILAG 4 -- [ Bilag_1-Projektbeskrivelse Ålegræs ] --
2
Aktiv genetablering gennem transplantation er derfor en mulig vej til at fremskynde gendannelsen
af ålegræsvegetationen, forudsat af vækstforholdene er egnede. Det er vigtigt omhyggeligt at
undersøge kritiske faktorer for ålegræssets vækst og overlevelse samt at udføre testplantninger på
potentielle restaureringslokaliteter. Småskalaforsøg med transplantation og efterfølgende
overvågning kan bidrage til en bedre forståelse af vækstbetingelserne på vadehavets
tidevandsflader og give nyttig viden til planlægning og gennemførelse af eventuelle målrettede
restaureringstiltag Vadehavet. I Danmark er der ikke tidligere udført udplantninger af Z. noltii, og
projektet tager derfor udgangspunkt i en metode, der med succes er anvendt i det hollandske
Vadehav.
Høstning:
Høstning gøres tidligt på sommeren. Zostera noltii høstes ved brug af PVC-rør med en diameter på
9 cm. Røret placeres over et udvalgt område med planter, trykkes forsigtigt ned i sedimentet og
plante med skud, rødder og sediment tages med op. Hullet bliver med det samme fyldt med
sediment fra et nærliggende område. Opgaven udføres i én lavvandsperiode og med håndkraft.
Hollandske studier fra Vadehavet viser at kolonisering af planten sker indenfor samme
vækstsæson.
.
Høstning af zostera noltii ved den Tyske del af Vadehavet (Sylt). Foto: Xenia Salomonsen
3
Transplantation:
På hver lokalitet udplantes ålegræs i fem felter (diameter 1 m), placeret med mindst 2 meters
afstand på hver dybde (f.eks. 30 cm over og under middelvandstand). Hvert felt består af 9
sedimentkerner med ålegræs. Som kontrol udplantes et tilsvarende antal kerner i donorområdet
for at vurdere transplantationens effekt på skudoverlevelse. Ved udplantning tælles antal skud per
transplantat.
Udplantning af zostera noltii i den Hollandske del af Vadehavet (Griend) Foto: Xenia Salomonsen
Overvågning og tidsplan:
Skudtæthed, overlevelse og tilvækst ud fra randen af transplantaterne opgøres månedligt det
første år og mindre intensivt de efterfølgende to år.
Temperaturen logges løbende, sedimentdynamik (erosion/deponering) måles ved hvert besøg
Sedimentets karakteristik (organisk indhold, næringssalte, silt/ler indhold) analyseres i donor og
udplantningsfelter
Biotiske parametre som dækningsgrad af drivende makroalger, epifytter og tæthed af sandorme
opgøres løbende.
4
Forventede resultater:
• Sammenlignende data for ålegræssets overlevelse og spredning på lokaliteter med
forskellige karakteristik.
• Identifikation af sediment- og eksponeringsforhold, der bedst understøtter etablering og
vækst af ålegræs.
• Vurdering af transplantationsmetodens effektivitet, samt anbefalinger til fremtidige
restaureringstiltag i Vadehavet.
Referencer
Dolch, T., Folmer, E. O., Frederiksen, M. S., Herlyn, M., van Katwijk, M. M., Kolbe, K., Krause-
Jensen, D., Schmedes, P. S., & Westerbeek, E. P. (2017). Seagrass. In The Wadden Sea Quality
Status Report https://qsr.waddensea-worldheritage.org/reports/seagrass
Pedersen, F.G. (2025) Eelgrass meadow dynamics in the Danish Wadden Sea. Master thesis.
Riis, A., Larsen, H., Brozek, M. Madsen, P.B., Toudal, K. (2004). Vadehavet 2023. Amternes
Vadehavssamarbejde.
van Katwijk, M. M., van Beusekom, J. E., Folmer, E. O., Kolbe, K., de Jong, D. J., & Dolch, T. (2024).
Seagrass recovery trajectories and recovery potential in relation to nutrient reduction. Journal of
Applied Ecology, 61(8), 1784-1804.
(CC BY) GeoDanmark
Breddegrad 55.18307
Længdegrad 8.59223
Målforhold
1:25357
Dato
17-11-[postnr by] punkter
-- AKT [telefon]-- BILAG 2 -- [ Bilag_6-Udplantning_4_Rømø_NPV ] --
(CC BY) GeoDanmark
Breddegrad 55.26962
Længdegrad 8.64299
Målforhold
1:29158
Dato
17-11-[postnr by] punkter
-- AKT [telefon]-- BILAG 3 -- [ Bilag_7-Udplantning_5_Raahede_NPV ] --
(CC BY) Klimadatastyrelsen, (CC BY) GeoDanmark
Breddegrad,55.08324
Længdegrad, 8.56308
Målforhold
1:[postnr by]
17-11-[postnr by] punkter
-- AKT [telefon]-- BILAG 5 -- [ Bilag_2-Høstlokalitet RØMØ ] --
(CC BY) GeoDanmark
Breddegrad 55.43031
Længdegrad 8.42349
Målforhold
1:16535
Dato
17-11-[postnr by] punkter
-- AKT [telefon]-- BILAG 6 -- [ Bilag_3-Udplantning_1_Fanø_NPV ] --
(CC BY) Klimadatastyrelsen, (CC BY) GeoDanmark
Breddegrad 55.42704
Længdegrad 8.45617
Målforhold
1:21757
Dato
17-11-[postnr by] punkter
-- AKT [telefon]-- BILAG 7 -- [ Bilag_4-Udplantning_2_Fanø_NPV ] --
(CC BY) GeoDanmark
Breddegrad 55.27508
Længdegrad 8.57386
Målforhold
1:21734
Dato
17-11-[postnr by] punkter
-- AKT [telefon]-- BILAG 8 -- [ Bilag_5-Udplantning_3_Mandø_NPV ] --
1
PROJEKTBESKRIVELSE - Bilag
Mængde der høstes fra bedet.
Der er tale om en ganske lille høst (ca. 3m2), da det er en forsøgsudplantning. Donorbedet på Rømø havde
en udtrækning på ca. 36 ha i 2023 (AU-data, 2023).
De ca. 3 m2, der høstes, består af mange sedimentkerner. Der udtages 45 kerner til hver lokalitet (5 felter
med 9 kerner) x 6 lokaliteter, 270 kerner i alt. Hver kerne har en diameter på 9 cm2.
De udtages i en dybde på 10 – 15 cm. Dette sker spredt over et større område.
Jf. tidligere sendte projektbeskrivelse, så udplantes ålegræs i fem felter (diameter 1 m), placeret med
mindst 2 meters afstand på hver dybde (f.eks. 30 cm over og under middelvandstand). Hvert felt består af 9
sedimentkerner med ålegræs, 8 i ring og 1 i midten.
Påvirkning på doner- og udplantnings områder.
Erfaringer fra udplantningsprojekter i den hollandske del af Vadehavet viser at huller i vegetationen efter
udtagning af kerner, genetableres hurtigt. På donorområdet vil der ske en fuld genetablering inden for 2
måneder. ([navn], 2026)
Jeg har bedt to forskere (geolog og biolog) også komme med faglig vurdering ift. påvirkning:
[navn], Associate Professor Ph.D., University of Copenhagen, Department of Geosciences and
Natural Resource Management
”Påvirkningen af tidevandsfladerne ved høstning og udplantning ifm. projektet vil være ubetydelig i forhold
til den naturlige sedimentdynamik i området. Jeg forventer sporene efter høstning og udplantningen vil
være udslettede efter få tidevandsperioder.”
[navn], Lektor, Institut for Biologi - Akvatisk biologi, Århus Universitet
”Det er min vurdering, at det vil have minimal (eller ingen) påvirkning, da den naturlige sedimentdynamik er
stor, og der kun udplantes 5 x 9 sedimentkerner ned til 15 cm dybde per lokalitet.”
Da Z. noltii planter spredes ud over et større areal, vil forstyrrelse på sedimentet være minimal.
Erfaringerne er at ved nordlige breddegrad er den bedste tid at plante er fra sen april til medio juni, hvor
væksten af Z. noltii er højst. Ved udplantning på dette tidspunkt, får planterne den bedste chance for vinter
overlevelse. ([navn], 2026)
-- AKT [telefon]-- BILAG 2 -- [ Projekt_Ålegræs-uddybning ] --
Støtteerklæring
Forsøgsprojekt “Genudplantning af dværgålegræs i Nationalpark
Vadehavet”.
Kystvandråd Vadehavet rådgiver og bidrager med viden om lokale
virkemidler og analyser, der kan understøtte indsatser for en god økologisk
tilstand i Vadehavet.
Ålegræs bruges i dag ikke som miljøindikator i Vadehavet, men
Kystvandråd Vadehavet har tidligere anbefalet at se nærmere på ålegræs
som miljøindikator. Der har tidligere været stor udbredelse af ålegræs i
Vadehavet, men overvågning har vist tilbagegang af ålegræs flere steder.
Nationalpark Vadehavet har i samarbejde med myndigheder og
universiteter arbejdet på at afdække hvorfor ålegræsset forsvinder og om
det kan reetableres.
Den eksisterende viden samt erfaringer fra Holland udmunder nu i et
projekt der skal undersøge faktorer for ålegræssets vækst og overlevelse
samt udførelse af testudplantninger på potentielle restaureringslokaliteter.
Forsøg med transplantation af ålegræs og efterfølgende overvågning kan
give viden til planlægning og gennemførelse af eventuelle målrettede
restaureringstiltag. Tiltag der kan bidrage til at forbedre tilstanden i
området.
I Kystvandrådet har vi stor interesse i projektet, der kan bidrage til at
belyse og formentligt afhjælpe nogle af de problemstillinger vi har fokus på.
Derfor bakker vi op om Nationalpark Vadehavets indsats med at igangsætte
et pilotprojekt med ålegræs i Vadehavet.
Venlig hilsen fra
Medlemmerne af Kystvandråd Vadehavet:
Spiras
Jysk Landboforening
Ribe Digelag
Sønderjyske Vandløb
Danmarks Sportsfiskerforbund
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Ornitologisk Forening
Friluftsrådet.
Teknik og [adresse], [postnr by]
[telefon]
10. december 2025
[navn]
Direkte tlf.: [telefon]Journalnr.: 9238901
Sagsnr.: GEO-2024-05662
Postadresse:
[adresse], [postnr by]
-- AKT [telefon]-- BILAG 2 -- [ 9238901 - 3.0 - Støtteerklæring ålegræsprojekt NPV ] --
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-120026 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 567.