Høring: Ansøgning om udplantningen af ålegræs i forbindelse med Danmark planter ålegræs

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] 
 
 
Tlf. [telefon]• CVR [telefon]• EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email] • www.kyst.dk 
1 
 
[..]
 
 
Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet 
 
 
Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse 
af anlæg på søterritoriet.  
 
Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes. 
Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til Kystdirektoratet på tlf. [telefon]
eller via e-mail [email] 
 
 
Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger.  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Til Kystdirektoratets notater: 
 
 
 
Dato for modtagelse: 
 
 
 
Journal nr.: 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Projekttype: 
 
 
 
Sagsbehandler: 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
A. Oplysninger om ansøger 
 
 
 
Navn 
 
 
 
 
Tænketanken Hav, v. [navn] 
 
 
 
 
 
 
 
 
Adresse 
 
 
 
 
[adresse] 
 
 
 
 
 
 
 
Lokalt stednavn 
Postnr. 
By 
 
 
 
[postnr by] K 
 
 
 
 
 
 
 
Telefon nr. 
Mobil nr. 
E-mail 
 
 
[telefon] 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] 
 
 
Tlf. [telefon]• CVR [telefon]• EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email] • www.kyst.dk 
2 
 
Gr. 02-04 Nr. 142a 
 
 
 
 
 
 
 
 
B. Repræsentant (videnpartner – medansøger)  
 
 
Navn 
 
 
 
 
Syddansk Universitet, Biologisk Institut, v. [navn] 
 
 
 
 
 
 
Adresse 
 
 
 
[adresse] 
 
 
 
 
 
 
 
Lokalt stednavn 
Postnr. 
By 
 
 
Syddansk Universitet 
[postnr by] M 
 
 
 
 
 
 
 
Telefon nr. 
Mobil nr. 
E-mail 
 
 
[telefon] 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
C. Offentliggørelse af oplysninger 
 
 
 
 
Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets  
hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller 
andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort. 
 
 
 
 
 
 
 
Dato 
Underskrift 
 
 
07.11.2025 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
D. Anlæggets placering 
 
 
 
 
Adresse 
 
 
 
 
Der planlægges udplantning i 11 kommuner på i alt 12 lokaliteter. Se venligst Bilag 1_Beskrivelse af projektet,  
Felt E samt Bilag 3_Kort over lokaliteter for mere information. 
 
 
 
 
 
 
 
Postnr. 
By 
Kommune 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Matrikel nr. og ejerlavsbetegnelse 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] 
 
 
Tlf. [telefon]• CVR [telefon]• EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email] • www.kyst.dk 
3 
 
Gr. 02-04 Nr. 142a 
 
E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed 
Kan evt. uddybes i bilag 
 
 
Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I 
 
 
I forbindelse med projektet, Det Store Danske Ålegræsinitiativ (nu navneskift til Danmark Planter Ålegræs), hvor vi i 
foråret 2024 opnåede tilladelse til udplantning af ålegræs på 46 lokaliteter og yderligere 12 lokaliteter i foråret 2025, 
spredt ud over landet, ansøger vi nu om tilladelser til yderligere 12 lokaliteter.  
Projektperioden er 2024-2026, men der forventes opfølgning de efterfølgende år, hvorfor der ansøges om tilladelse 
til udplantning i perioden 2026-2029. 
Tænketanken Hav og SDU søger tilladelse til udplantning på 24 ha ålegræs fordelt på 12 lokaliteter, inden for 
polygoner som er vist på kort i Bilag 3_kort over lokaliteter.  
Intentionen er at lave testudplantninger i 2026, og såfremt disse udvikler sig positivt hen over den følgende sæson, 
vil der på udvalgte lokaliteter blive gennemført storskala-udplantninger i de efterfølgende år.  
Områderne er nærmere afgrænset og beskrevet i den medsendte ansøgning: Bilag 1_Beskrivelse af projektet_felt 
E. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder 
Kan evt. uddybes i bilag 
 
 
Ålegræsskud til udplantning høstes ved hjælp af en rive fra robuste, nærliggende moderbede og opbevares herefter i 
saltvand, indtil udplantningen skal finde sted. Skuddene monteres på små jernsøm, som derefter plantes i 
havbunden i de ansøgte områder i et tilrettelagt mønster. Her vil det forgængelige jernsøm efter kort tid være 
nedbrudt, hvor jernet vil indgå som en del af den naturlige jernpulje i sedimenterne.  
Arbejdsmetoden beskrives mere udførligt i Bilag 2_Beskrivelse af arbejdsmetode, Felt F 
 
 
 
 
 
 
 
G. Uddybning  
 
 
Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning? 
 
 
Ja 
 
 
 
  
Nej 
 
 
Hvis ja skal mængden for uddybningen angives 
 
m³ 
 
 
Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfølgende tænkes behandlet: 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
H. Opfyldning  
 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] 
 
 
Tlf. [telefon]• CVR [telefon]• EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email] • www.kyst.dk 
4 
 
Gr. 02-04 Nr. 142a 
 
Skal der i forbindelse med anlægget foretages opfyldning på søterritoriet? 
 
 
Ja 
 
 
 
  
Nej 
 
 
Hvis ja skal mængden af opfyldningsmateriale angives 
 
m³ 
 
 
Beskrivelse af opfyldningsmaterialets kvalitet: 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
I. Nødvendige bilag 
 
 
Følgende bilag skal vedlægges: 
- 
Søkort med indtegnet anlæg 
- 
Matrikelkort med indtegnet anlæg 
- 
Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg 
- 
Målsatte snittegninger over eventuelle moler, broer mv. 
- 
Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet 
- 
Samtykkeerklæringer fra berørte grundejere 
 
 
 
 
 
 
 
Evt. andet relevant materiale: 
 
 
Bilag 1_Beskrivelse af projektet, Felt E 
Bilag 2_Beskrivelse af arbejdsmetode, Felt F 
Bilag 3_Kort over lokaliteter 
Bilag 4_Opbakning fra havne og interessenter 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
J. Erklæring og underskrift 
 
 
Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske 
forhold. 
 
 
 
 
 
 
 
Dato 
Fulde navn (benyt blokbogstaver) 
Underskrift 
 
 
07.11.2024 
[navn] 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ansøgningen sendes med post til: 
Kystdirektoratet 

   
1
Bilag 1: Beskrivelse af projektet, Punkt E
Tænketanken Hav i samarbejde med Syddansk Universitet
7. november [postnr by] 
Kystdirektoratet 
[adresse], [postnr by]
[email]
Ansøgning om tilladelse til udplantning af ålegræs (Zostera marina) på 12 lokaliteter 
i Danmark i forbindelse med Danmark Planter Ålegræs
Tænketanken Hav søger i samarbejde med Syddansk Universitet (SDU), Biologisk Institut, herved 
Kystdirektoratet om tilladelse til udplantning af ålegræs (Zostera marina) på 12 lokaliteter i 
Danmark.
Tænketanken Hav er en uafhængig, vidensbaseret og løsningsorienteret tænketank, hvis mandat 
er at skabe en forandring for havmiljøet i Danmark. Tænketanken Hav formidler samarbejde 
mellem virksomheder, borgere og beslutningstagere, der vil bidrage til et rent, sundt hav og en 
bæredygtig brug af havet. Tænketanken Hav er en privat finansieret tænketank, stiftet på initiativ 
af VELUX FONDEN, og opbygget som medlemsorganisation. 
Formål
Formålet med Danmark Planter Ålegræs er at reetablere nogle af fortidens store ålegræsbede i 
de kystnære danske farvande som et forsøg på at forbedre habitat for fisk og smådyr samt bidrage 
til at vandmiljøet igen kan opnå god økologisk tilstand i henhold til Vandrammedirektivet. 
Samtidig har Danmark Planter Ålegræs som mål at genskabe danskernes tætte forhold til havet 
gennem engagement og mobilisering i ålegræsudplantning landet over. Derigennem bliver de 
bevidste om havets tilstand og har mulighed for at genfinde deres kærlighed til havet. Dette 
genskabte forhold til havmiljøet kan danne grobund for en forståelse af nødvendigheden af, at vi 
forvalter vores havmiljø bedre, så havet kommer på fode igen. 
Projektet, der er støttet af Nordea-fonden, er designet som et unikt citizen science projekt, hvor 
frivillige medborgere bliver lokale ankre for genopretningen af ålegræs og monitering af 
udplantningerne og de lokale miljøforhold. Al data bliver indberettet til og opbevaret af Center 
for Marin Naturgenopretning samt SDU v. [navn]. Herfra bliver resultaterne
kommunikeret på en forståelig måde til den danske befolkning, såvel som være tilgængelig for 
forskere, og vil samlet set bidrage til øget viden om havmiljø, havmiljøets tilstand og ålegræs i de 
kystnære danske farvande.
Projektperioden er 2024-2026, men der forventes opfølgning de efterfølgende år, hvorfor der 
ansøges om tilladelse til udplantning i perioden 2026-2029.
Tænketanken Hav og SDU søger tilladelse til udplantning på 24 ha ålegræs fordelt på 12 lokaliteter, 
inden for polygoner som er vist på kort i Bilag 3. I foråret 2024 fik vi tilladelser til udplantning af 
ålegræs på 46 lokaliteter, samt yderligere 12 lokaliteter i foråret 2025. 27 af tilladelserne blev 
udnyttet i 2024, og alle 12 tilladelser fra 2025. Udplantningerne er blevet moniteret af frivillige på 

   
2
månedsbasis fra juli-oktober, som indberetter data i en platform. Ligesom ved udplantningerne i 
2024, klarer flere af udplantningerne fra 2025 sig rigtig godt, og der er potentiale for at lave en 
storskala-udplantning på ca. 6 af lokaliteterne i 2026, mens andre udplantninger skal moniteres 
yderligere i 2026. Der er, som forventet, også nogle af udplantningerne, der er gået til. Både 
positive og negative resultater er vigtige for SDUs arbejde med videnopbygning og kvalificering af 
fremtidige ålegræs-genopretnings-indsatser. 
Vi søger om disse yderligere 12 tilladelser da nogle af udplantningerne fra juni 2025 som sagt er 
gået til, og de lokale engagerede frivillige vil gerne plante ud igen i 2026 på nye områder, som vi 
sammen med de frivillige og SDU har udvalgt. Desuden har borgere rundt omkring i landet 
henvendt sig til os for at få en lokalitet med i deres lokalområde – dem vil vi gerne imødekomme. 
Intentionen er at lave testudplantninger i 2026, og såfremt disse udvikler sig positivt hen over den 
følgende sæson, vil der på udvalgte lokaliteter blive gennemført storskala-udplantninger i de 
efterfølgende år. 
Baggrund
Ålegræs (Zostera marina) er en hjemmehørende plante, der vokser i de kystnære områder. 
Ålegræs danner ålegræsbede, som er hjemsted samt fødegrundlag for et rigt dyreliv. Ålegræs er
følgelig en afgørende faktor for et sundt kystnært havmiljø og fungerer som indikator for 
havmiljøets velbefindende. Danmark har siden år 1900 tabt omtrent 2/3 af det samlede areal med 
ålegræs. I dag udgør arealet ca. 220.000 ha mod oprindeligt ca. 670.000 hektar. Tilbagegangen i 
udbredelsen af ålegræs skyldes forskellige presfaktorer, men primært udledning af næringsstoffer 
fra land, hvilket har medført en reduktion af lys og mere ekstreme hændelser, såsom iltsvind. 
Udledningen af næringsstoffer har næret væksten af fytoplankton og opportunistiske alger og 
medført dårlig vandkvalitet, hvilket har bidraget til tilbagegangen af ålegræs. 
Udover at fungere som yngel- og opvækstområde, gemmested for fisk og bunddyr, spisekammer for 
mange havfugle, forsyner ålegræs også havmiljøet med andre såkaldte "økosystemtjenester”: Det 
binder CO2 og nogle af de næringsstoffer, som udledes fra fx landbrug. Ålegræsbede producerer store 
mængder ilt, og nedbrydningen af biomassen er så langsom, at den ikke kan udløse iltsvind i 
modsætning til nedbrydningen af opportunistiske makroalger. Derfor huser ålegræsbede store 
dyretætheder og en høj artsrigdom, når man sammenligner med nøgenbundshabitatet. Ålegræsbede 
retablerer dermed robuste fødekæder, hvilket er vigtigt. Ålegræs virker også som et naturligt 
kystværn, idet det dæmper erosion af kysten, fordi dets blade dæmper bølgernes bevægelser og 
ydermere holder fast på sedimentet. Opsummeret har ålegræsbestanden en særdeles vigtig 
betydning for havmiljøet, og der er derfor hårdt brug for genopretning, sideløbende med andre 
indsatser for havmiljøet. 
Ud af de 109 kystvande, hvor der bestemmes økologisk tilstand jf. Vandrammedirektivet, er ingen af 
disse i ‘god økologisk tilstand’, mens 98% af alle kystvande er i ‘ikke-god’ kemisk tilstand. Samtidig 
viser data fra de seneste ’nøglefiskerrapporter’, at fiskebestanden i de kystnære områder er faldet, 
især i de seneste 5-10 år.  Stort set alle fiskearter i de kystnære områder benytter ålegræs i forskellige 
livstadier til fx at søge skjul eller føde. Derfor er genopretningen og beskyttelsen af ålegræs i de 
kystnære farvande en bunden opgave, hvis Danmark skal i mål med sine internationale forpligtelser 
og hvis vi igen skal kunne opleve sunde og rige kystnære havmiljøer ved de danske kyster. 
Men genopretningen af ålegræs kan ikke blot ske ved, at presfaktorerne, såsom udledning af 
næringsstoffer, reduceres. Der er er også brug for, at ålegræsset får en hjælpende hånd til sin 
udbredelse, idet planten har svært ved at reetablere sin oprindelige dækning langs kysten, og ikke 
mindst idet naturlig udbredelse tager lang tid. Der er derfor gennem de seneste år kommet en del 
fokus på udplantning af ålegræs, som en måde at forøge de områder hvor ålegræsset kan bredes sig 

   
3
fra. Fokus på at forbedre havmiljøet omfatter ligeledes naturgenopretning ved stenrev og etablering 
af muslingebanker i de danske fjorde og kystvande.
Indeværende ansøgning om tilladelse til ålegræsudplantning bør ses som et tiltag til 
naturgenopretning og vil muliggøre et stort fremskridt på denne dagsorden nationalt. 
Generelt omkring udplantning af ålegræs på alle lokaliteter
Projektet vurderes ikke at være til ulempe for allerede etablerede anlæg eller for sejlads i området. 
Ålegræsbede kan optræde som en naturlig beskyttelse af kysten, da de har en bølgebrydereffekt 
kombineret med et netværk af rødder og rodstængler, som stabiliserer havbunden. Projektet 
vurderes derfor ikke at have en negativ påvirkning af hverken strømforhold eller den nærliggende 
kysts udvikling – snarere tværtimod.
Projektet vurderes ikke at have en negativ påvirkning på bilag IV arten Marsvin, da der ikke er 
støjende aktiviteter i forbindelse med udplantningen, som foregår ved snorkling og fridykning.
Tværtimod vurderes projektet at styrke økosystemerne i det kystnære havmiljø, hvilket overordnet 
set bidrager til bedre forhold for marsvin.
Selve udplantningen vil foregå over en dags tid årligt i juni måned. Forud for udplantningen høstes
der ålegræs i nærliggende ålegræsbede. Disse monteres på ikke-galvaniserede søm med en jerntråd 
og plantes ud på sandbunden. Efter kort tid vil søm og jerntråd være forsvundet og ålegræsset kan 
vokse videre. 
Se venligst mere om arbejdsmetode under ansøgningens afsnit ”F. Beskrivelse af planlagte 
arbejdsmetoder” samt i Bilag 2 Beskrivelse af arbejdsmetode, Felt F.
Valg af lokaliteter og beskrivelse af områderne
Projektets 12 lokaliteter er udvalgt af SDU med afsæt i principperne i den videnskabelige rapport:
Ålegræs - Guideline til udpegning af optimale storskala udplantningsområder, Centret for Marin 
Naturgenopretning (2023). Desuden er alle lokaliteter udvalgt baseret på at kunne udvide 
eksisterende ålegræspopulationer til nærliggende sandede barbundsarealer. 
Via orthofotos og GIS-værktøjer er der udpeget lavvandede områder (< 2 m ved middelvandstand), 
hvor der vil være tilstrækkelige lysforhold og hvor der lokalt er ålegræspopulationer, der er stabile 
over en flerårig periode. Det forventes derfor også, at der har været en historisk forekomst af 
ålegræs, da miljøtilstanden var bedre. Frivillige har på forhånd været i vandet og sikre sig at bund-
og dybdeforhold i området er velegnede til ålegræsudplantning.
Analyseprocessen bygger på et GIS screeningsværktøj, der er koblet med en model indeholdende 
adskillige parametre, der vedrører tærskelværdier for stressorer for ålegræs. På den måde har 
projektet undveget lokaliteter, som hindrer vækstpotentialet for meget til, at udbredelsen 
efterfølgende kan lykkes.
Derudover har der i udvælgelsen været fokus på barbundsarealer, der er overvejende sandede til let 
mudrede, da disse egner sig bedst til ålegræssets forankringsevne samt transplantation med søm-
metoden. Af samme årsag er barbund med grus/sten også så vidt muligt undgået. Dette giver 
transplantationerne god mulighed for succes. 
Endelig er transplantationsområderne samt høstbedene selekteret udenfor NOVANA-transekter, 
for ikke at påvirke de nationale data.

   
4
Da initiativet er baseret på frivilliges engagement, har der herudover været en række praktiske 
hensyn ved udvælgelsen: 
-
Det antages, at den frivillige ikke har båd og skal derfor kunne nå både høstbed og 
transplantationslokaliteten uden.
-
Af sikkerheds- og budgetmæssige årsager vil der kun arbejdes på dybder på 
middelvandsstand på < 2 m, så erhvervsdykkere ikke behøves. 
-
Der skal være et robust høstbed, hvor skuddene kan høstes fra, indenfor en anvendelig 
afstand. 
-
Der skal være mulighed for adgang for offentligheden og med parkering i gåafstand.
Den økologiske tilstand for ålegræs, bundfauna og klorofyl på de udvalgte lokaliteter
Kun 6 ud af de i alt 109 kystvandsområder i Danmark opnår miljømålet for rodfæstede bundplanter 
(havgræsser, herunder ålegræs). For de udvalgte 12 områder til Danmark Planter Ålegræs er 
følgende gældende for ålegræssets økologiske tilstand: 
x
12 lokaliteter har ringe-moderat økologisk tilstand for ålegræs
x
Udover ålegræstilstanden inddrages også tilstanden for bundfauna og klorofyl (mængden af 
algeplankton) til bestemmelse af miljøtilstanden for hver lokalitet. Udbredte ålegræsenge vil 
kunne understøtte bundfaunaen ved at yde et habitat der understøtter bedre yngelpleje og 
levemuligheder, hvilket understreger koblingen mellem disse to parametre. Desuden er 
koncentrationen af klorofyl og dermed mængden af algeplankton
tæt koblet til 
ålegræstilstanden, da høje koncentrationer kan medføre blokering af sollys til ålegræsset, der 
i så fald kan opleve forringede vækstmuligheder. 
For tilstanden af bundfauna gælder det følgende for områderne:
x
3 lokaliteter har god-høj økologisk tilstand
x
7 lokaliteter har ringe-moderat økologisk tilstand
x
2 lokaliteter har ukendt økologisk tilstand
For tilstanden af klorofyl gælder det følgende for områderne:
x
3 lokaliteter har god-høj økologisk tilstand
x
9 lokaliteter har dårlig-moderat økologisk tilstand
På trods af at flere af de udvalgte lokaliteter ikke opfylder miljømålet for god økologisk tilstand, 
vurderes det, at udplantningen vil være succesfuld i disse områder. 
For hvert udpeget bruttoområde medfølger hjørnekoordinaterne (GPS-punkter). De har alle et 
areal på 2 ha, men forskellige udformninger. Bruttoområder er markeret med en polygon på GIS-
kortene og derudover er høstbed indtegnet med en rød cirkel. Som nævnt tidligere, vil projektet 
starte med testudplantninger og opfølge med storskala udplantninger såfremt de gennemførte test 
lykkes. 

   
5
Figur 1: Danmarkskort med lokaliteter for de udvalgte 12 lokaliteter til Danmark 
Planter 
Ålegræs.
Udvalgte lokaliteter til Danmark Planter Ålegræs
Afstand til 
NOVANA (km)
CRS: EPSG:4326 - WGS 84
ID
Kommune
Nærmeste 
by
Ligger i 
NATURA 
2000 
område
Fra 
brutto-
område
Fra 
høst-
bed
Areal 
(ha)
x
y
1
Kalundborg
Sejerby
Nej
14
12.5
2
55.[telefon]
11.[telefon]
55.[telefon]
11.[telefon]
55.[telefon]
11.[telefon]
55.[telefon]
11.[telefon]
2
Frederikssund
Vellerup
Nej
6.7
7.1
2
55.[telefon]
11.[telefon]
55.[telefon]
11.[telefon]
55.[telefon]
11.[telefon]
55.[telefon]
11.[telefon]
   
6
3
Fredensborg
Mikkelborg
Nej
2.5
2.5
2
55.[telefon]
12.[telefon]
55.[telefon]
12.[telefon]
55.[telefon]
12.[telefon]
55.[telefon]
12.[telefon]
4
Assens
Helnæs By
Nej
0.9
0.9
2
55.[telefon]
10.[telefon]
55.[telefon]
10.[telefon]
55.[telefon]
10.[telefon]
55.[telefon]
10.[telefon]
5
Assens
Nellemose
Nej
0.4
0.6
2
55.[telefon]
10.[telefon]
55.[telefon]
10.[telefon]
55.[telefon]
10.[telefon]
55.[telefon]
10.[telefon]
6
Syddjurs
Fuglsø
Ja
3.2
0.4
2
56.[telefon]
10.[telefon]
56.[telefon]
10.[telefon]
56.[telefon]
10.[telefon]
56.[telefon]
10.[telefon]
7
Horsens
Endelave By
Ja
1.7
2.4
2
55.[telefon]
10.[telefon]
55.[telefon]
10.[telefon]
55.[telefon]
10.[telefon]
55.[telefon]
10.[telefon]
8
Svendborg
Strammelse
Nej
4.9
5.1
2
55.[telefon]
10.[telefon]
55.[telefon]
10.[telefon]
55.[telefon]
10.[telefon]
55.[telefon]
10.[telefon]
9
Skive
Virksund
Ja
6.8
1.4
2
56.[telefon]
9.[telefon]
56.[telefon]
9.[telefon]
56.[telefon]
9.[telefon]
56.[telefon]
9.[telefon]
10
Guldborgsund
Gedesby
Nej
4.0
4.0
2
54.[telefon]
11.[telefon]
54.[telefon]
11.[telefon]
54.[telefon]
11.[telefon]
54.[telefon]
11.[telefon]
11
Odder
Tunø By
Nej
10.0
2
55.[telefon]
10.[telefon]
55.[telefon]
10.[telefon]
55.[telefon]
10.[telefon]
55.[telefon]
10.[telefon]
12
Næstved
Enø By
Ja
2.5
0.8
2
55.[telefon]
11.[telefon]
55.[telefon]
11.[telefon]
55.[telefon]
11.[telefon]
55.[telefon]
11.[telefon]
   
7
Væsentlighedsvurdering ift. udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder 
For alle 12 lokaliteter er afstanden til nærmeste marine Natura 2000-område angivet og en 
væsentlighedsvurdering er foretaget ift. udpegningsgrundlaget for det respektive Natura 2000-
område:
ID
Kommune
By
Afstand 
til 
nærmeste 
NATURA
2000 
(km)
Navn på 
nærmeste 
Natura [postnr by]
1
Kalundborg
Sejerby
1.2
Sejerø Bugt og 
Saltbæk Vig
Bugter og 
vige, 
stenrev, 
sandbanker
Med baggrund i projektets karakter som 
naturgenopretning - hvilket består af 
minimale indgreb, som udføres ved manuel 
udplantning - samt de angivne afstande til 
Natura 2000-området, vurderes projektet 
ikke at have en væsentlig påvirkning på 
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-
området " Sejerø Bugt og Saltbæk Vig".
2
Frederikssund
Vellerup
5.3
Udby Vig
Bugter og 
vige
Med baggrund i projektets karakter som 
naturgenopretning - hvilket består af 
minimale indgreb, som udføres ved manuel 
udplantning - samt de angivne afstande til 
Natura 2000-området, vurderes projektet 
ikke at have en væsentlig påvirkning på 
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-
området " Udby Vig"
3
Fredensborg
Mikkelborg
20.0
Gilleleje Flak 
og Tragten
Sandbanker, 
Stenrev
Med baggrund i projektets karakter som 
naturgenopretning - hvilket består af 
minimale indgreb, som udføres ved manuel 
udplantning - samt de angivne afstande til 
Natura 2000-området, vurderes projektet 
ikke at have en væsentlig påvirkning på 
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-
området " Gilleleje Flak og Tragten”
4
Assens
Helnæs By
2.0
Maden på 
Helnæs og 
havet vest for
Bugter og 
vige, 
stenrev, 
sandbanker
Med baggrund i projektets karakter som 
naturgenopretning - hvilket består af 
minimale indgreb, som udføres ved manuel 
udplantning - samt de angivne afstande til 
Natura 2000-området, vurderes projektet 
ikke at have en væsentlig påvirkning på 
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-
området " Maden på Helnæs og havet vest 
for”
5
Assens
Nellemose
6.8
Maden på 
Helnæs og 
havet vest for
Bugter og 
vige, 
stenrev, 
sandbanker
Med baggrund i projektets karakter som 
naturgenopretning - hvilket består af 
minimale indgreb, som udføres ved manuel 
udplantning - samt de angivne afstande til 
Natura 2000-området, vurderes projektet 
ikke at have en væsentlig påvirkning på 
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-
området " Maden på Helnæs og havet vest 
for”

   
8
6
Syddjurs
Fuglsø
0
Mols Bjerge 
med kystvande
Bugter og 
vige, 
stenrev, 
sandbanker
Med baggrund i projektets karakter som 
naturgenopretning - hvilket består af 
minimale indgreb, som udføres ved manuel 
udplantning - vurderes projektet ikke at 
have en væsentlig påvirkning på 
udpegningsgrundlaget og 
bevaringsmålsætningerne for Natura 
2000-området "Mols Bjerge med 
kystvande".
7
Horsens
Endelave By
0
Horsens Fjord, 
havet øst for og 
Endelave
Sandbanker, 
stenrev
Med baggrund i projektets karakter som 
naturgenopretning - hvilket består af 
minimale indgreb, som udføres ved manuel 
udplantning - vurderes projektet ikke at 
have en væsentlig påvirkning på 
udpegningsgrundlaget og 
bevaringsmålsætningerne for Natura 
2000-området "Horsens Fjord, havet øst 
for og Endelave".
8
Svendborg
Strammelse
0.9
Sydfynske 
Øhav
Bugter og 
vige, 
sandbanker, 
stenrev
Med baggrund i projektets karakter som 
naturgenopretning - hvilket består af 
minimale indgreb, som udføres ved manuel 
udplantning - samt de angivne afstande til 
Natura 2000-området, vurderes projektet 
ikke at have en væsentlig påvirkning på 
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-
området " Sydfynske Øhav”
9
Skive
Virksund
0
Lovns 
Bredning, 
Hjarbæk Fjord 
og Skals, 
Simested og 
Nørre Ådal, 
Skravad Bæk
Bugter og 
vige, 
kystlaguner 
og 
strandsøer, 
sandbanker, 
mudder og 
sandflade 
blottet ved 
ebbe
Med baggrund i projektets karakter som 
naturgenopretning - hvilket består af 
minimale indgreb, som udføres ved manuel 
udplantning - vurderes projektet ikke at 
have en væsentlig påvirkning på 
udpegningsgrundlaget og 
bevaringsmålsætningerne for Natura 
2000-området "Lovns Bredning, Hjarbæk 
Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, 
Skravad Bæk".
10
Guldborgsund
Gedesby
2.1
Smålandsfarva
ndet nord for 
Lolland, 
Guldborg 
Sund, Bøtø 
Nor, Hyllekrog-
Røds
Bugter og 
vige, 
stenrev, 
sandbanker, 
mudder og 
sandflade 
blottet ved 
ebbe
Med baggrund i projektets karakter som 
naturgenopretning - hvilket består af 
minimale indgreb, som udføres ved manuel 
udplantning - samt de angivne afstande til 
Natura 2000-området, vurderes projektet 
ikke at have en væsentlig påvirkning på 
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-
området " Smålandsfarvandet nord for 
Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor, 
Hyllekrog-Røds”
11
Odder
Tunø By
6.2
Horsens Fjord, 
havet øst for og 
Endelave
Sandbanker, 
stenrev
Med baggrund i projektets karakter som 
naturgenopretning - hvilket består af 
minimale indgreb, som udføres ved manuel 
udplantning - samt de angivne afstande til 
Natura 2000-området, vurderes projektet 
ikke at have en væsentlig påvirkning på 
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-
området "Horsens Fjord, havet øst for og 
Endelave”
12
Næstved
Enø By
0
Havet og 
kysten mellem 
Karrebæk 
Fjord og 
Knudshoved 
Odde
Kystlaguner 
og 
strandsøer, 
Bugter og 
vige, 
Stenrev, 
sandbanker
Med baggrund i projektets karakter som 
naturgenopretning - hvilket består af 
minimale indgreb, som udføres ved manuel 
udplantning - vurderes projektet ikke at 
have en væsentlig påvirkning på 
udpegningsgrundlaget og 
bevaringsmålsætningerne for Natura 

   
9
2000-området "Havet og kysten mellem 
Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde".

   
Bilag 2: Beskrivelse af arbejdsmetode, Felt F
I slutningen af 2025 har Syddansk Universitet (SDU) undersøgt mulige lokaliteter til 
ålegræstransplantation på landsdækkende plan, hvoraf 12 lokaliteter gav lovende resultater for at 
kunne udplante ålegræsset med succes. 
I de fleste indre danske farvande sker der iflg. Biologisk Institut ved SDU en ringe etablering af 
ålegræs ved frøspredning (frøene skylles på land eller ud på dybder med utilstrækkelige lysforhold, 
de ædes af krabber, eller begraves for dybt, eller de skrøbelige frøspirer kan ikke etableres under de 
multiple presfaktorer i det marine miljø). Derfor skal reetablering af ålegræsbede udføres ved at 
udplante ålegræs der tages fra eksisterende sunde moderbede i nærheden. Derfor er der i realiteten 
tale om transplantation af ålegræs, som i dette projekt bliver udført af frivillige med faglig støtte fra 
SDU og Tænketanken Hav. 
Det er hensigten, at projektet skal bidrage til at få en bedre indsigt i hvor ålegræstransplantationer 
er mulige og identificere begrænsende presfaktorer. I samarbejde med Tænketanken Hav, SDU 
samt Tænketanken Havs medlemmer, bidrager Danmark Planter Ålegræs til ny viden om 
genopretning af livet i havet.
Indeværende bilag beskriver arbejdsmetoden omkring reetablering af ålegræsbede. Først afmærkes 
områderne, dernæst høstes og klargøres skud, som til sidst udplantes. 
Afmærkning
I forbindelse med udplantningen vil det afsatte område blive afmærket. Udplantningerne foregår 
på mellem 1-1,8 meters dybde ved middelvandstand. Ingen af projektets lokaliteter vurderes at 
være til gene for hverken sejlads (både erhvervs- og rekreativ sejlads), badegæster eller miljø, da 
der ikke etableres fysiske anlæg, såsom bure eller net. 
Afmærkningen af testudplantningsområdet vil kun ske, når der arbejdes i det pågældende område. 
Det specifikke udplantningsområde (25 m2 ved test-transplantationer) afmærkes med en let bøje i 
klare farver af typen som benyttes i kystfiskeriet. Forankring i bunden sker med et anker. 
Afmærkningerne vil blive fjernet ved udplantningens afslutning. Storskala-udplantningerne 
afmærkes tilsvarende afgrænsende med 4 hjørnebøjer.
Høst og klargøring af skud
Ålegræs til udplantning høstes fra nærliggende robuste, sunde ålegræsbede. SDU har i tidligere 
undersøgelser fulgt moderbedenes tilstand efter høst, og har påvist at bedene i løbet af kort tid 
erstatter de høstet skud, når der høstes skånsomt iht. SDUs retningslinjer. Dermed vurderes det
ikke, at høsten fra bedene er til skade for bedenes tilstand.
Under optimale forhold vokser ålegræs i store sammenhængende bede. Planten formerer sig dels 
kønnet ved hjælp af frøsætning, dels ukønnet ved hjælp af rodskud. Ålegræs gror dog fortrinsvist 
ukønnet i de danske farvande og opretholder primært sin udbredelse ved rodskudsformering. 
Skud høstes inden for disse allerede eksisterende moderbede til storskala 
udplantning/transplantation.
Ålegræs fra moderbedet høstes forsigtigt ved hjælp af en rive og opbevares herefter i saltvand indtil 
udplantningen skal finde sted. Opbevaret korrekt i saltvand kan skuddene holde sig friske i flere 

   
dage, men udplantes hurtigst muligt efter høst. På land bliver hvert enkelt høstet skud monteret 
med jerntråd på små jernsøm (5 g, 80 x 31 mm). Jernsømmene og tråden er forgængelige, og vil 
med tid nedbrydes og indgå i sedimentet, hvor jern i forvejen indgår naturligt. 
På billederne ses de fastsatte skud på jernsøm - klar til udplantning. 
Udplantning
Nedenfor er de plantemønstre skitseret, som SDU påtænker til de valgte udplantningsområder. 
Disse vil placeres indenfor de 2 hektar, der ansøges om for hvert område. Plantemønstrene kan frit 
designes og skaleres efter udformningen på de egnede arealer. 
Processen er som følger:
Der benyttes stålringe til at markere ringstrukturen i udplantningsmønsteret. Disse tages op efter 
udplantningerne.
- I en stålring med en diameter på 1 m, transplanteres 25 skud ålegræs.
- Fem af disse ringe plantes i et femkløver mønster med 1 m mellem hver ring.
- Disse femkløvere placeres på rad og række med 4,5 m afstand i begge retninger, indtil arealet er 
udfyldt. 
Med denne metode transplanteres skuddene med en tæthed på 2 skud/m2, hvilket svarer til 20.000 
skud/ha. Denne skudtæthed giver transplantationen optimale vækstpotentiale i form af 
rodskudsformering, mens de selvforstærkende egenskaber ved storskalatransplantation bevares.
Udplantningen sker på vanddybder omkring 1-1,8 m ved middelvandstand hvor lysforholdene for 
ålegræs er optimale. 

   
1
Bilag 3: Kort over lokaliteter
ID 1: Sejerby, Kalundborg
Hjørnekoordinater (WGS 84):
55.[telefon], 11.[telefon]
55.[telefon], 11.[telefon]
55.[telefon], 11.[telefon]
55.[telefon], 11.[telefon]
   
2
ID 2: Vellerup, Frederikssund
Hjørnekoordinater (WGS 84):
55.[telefon], 11.[telefon]
55.[telefon], 11.[telefon]
55.[telefon], 11.[telefon]
55.[telefon], 11.[telefon]
   
3
ID 3: Mikkelborg, Fredensborg
Hjørnekoordinater (WGS 84):
55.[telefon], 12.[telefon]
55.[telefon], 12.[telefon]
55.[telefon], 12.[telefon]
55.[telefon], 12.[telefon]
   
4
ID 4: Helnæs By, Assens
Hjørnekoordinater (WGS 84):
55.[telefon], 10.[telefon]
55.[telefon], 10.[telefon]
55.[telefon], 10.[telefon]
55.[telefon], 10.[telefon]
   
5
ID 5: Nellemose, Assens
Hjørnekoordinater (WGS 84):
55.[telefon], 10.[telefon]
55.[telefon], 10.[telefon]
55.[telefon], 10.[telefon]
55.[telefon], 10.[telefon]
   
6
ID 6: Fuglsø
Hjørnekoordinater (WGS 84):
56.[telefon], 10.[telefon]
56.[telefon], 10.[telefon]
56.[telefon], 10.[telefon]
56.[telefon], 10.[telefon]
   
7
ID 7: Endelave By, Horsens
Hjørnekoordinater (WGS 84):
55.[telefon], 10.[telefon]
55.[telefon], 10.[telefon]
55.[telefon], 10.[telefon]
55.[telefon], 10.[telefon]
   
8
ID 8: Strammelse, Svendborg
Hjørnekoordinater (WGS 84):
55.[telefon], 10.[telefon]
55.[telefon], 10.[telefon]
55.[telefon], 10.[telefon]
55.[telefon], 10.[telefon]
   
9
ID 9: Virksund
Hjørnekoordinater (WGS 84):
56.[telefon], 9.[telefon]
56.[telefon], 9.[telefon]
56.[telefon], 9.[telefon]
56.[telefon], 9.[telefon]
   
10
ID 10: Gedesby
Hjørnekoordinater (WGS 84):
54.[telefon], 11.[telefon]
54.[telefon], 11.[telefon]
54.[telefon], 11.[telefon]
54.[telefon], 11.[telefon]
   
11
ID 11: Tunø
Hjørnekoordinater (WGS 84):
55.[telefon], 10.[telefon]
55.[telefon], 10.[telefon]
55.[telefon], 10.[telefon]
55.[telefon], 10.[telefon]
   
12
ID 12: Enø
Hjørnekoordinater (WGS 84):
55.[telefon], 11.[telefon]
55.[telefon], 11.[telefon]
55.[telefon], 11.[telefon]
55.[telefon], 11.[telefon]
   
1
Bilag 4: Opbakning fra havne og interessenter
ID 2: Vellerup, Frederikssund
Opbakning fra friluftsforeningen Hammergården og fra Østre Færge, med færgeleje nordvest for 
udplantningen. 
ID 7: Endelave By, Horsens
Opbakning fra Endelave Havn.

   
2

 
Område/ID 
Bemærkning fra 
Kystdirektoratet 
Bemærkning fra ansøger   
ID1: 
Sejerby, Kalundborg 
Overlapper eller er i tæt nærhed 
af eksisterende broanlæg 
Vi sørger for at holde god 
afstand til broanlæg 
 
ID3: 
Mikkelborg, 
Fredensborg 
Overlapper eller er i tæt nærhed 
af eksisterende broanlæg 
Vi sørger for at holde god 
afstand til broanlæg 
 
ID4: 
Helnæs By, Assens   
Overlapper eller er i tæt nærhed 
af eksisterende broanlæg 
 
Kystdirektoratet har tidligere 
givet tilladelse til en række 
fortøjningspæle.   
Vi sørger for at holde god 
afstand til broanlæg 
 
Kystdirektoratet for sagsnr. 
23/03041 givet tilladelse til 
32 fortøjningspæle. Vi sørger 
for at positionere 
udplantningen indenfor vores 
ansøgte område med afstand 
til disse koordinater.  
 
ID5: 
Nellemose, Assens 
Overlapper eller er i tæt nærhed 
af eksisterende broanlæg 
Vi sørger for at holde god 
afstand til broanlæg 
 
ID9: 
Virksund 
Overlapper eller er i tæt nærhed 
af eksisterende broanlæg 
Vi sørger for at holde god 
afstand til broanlæg 
 
ID11: 
Tunø 
Overlapper eller er i tæt nærhed 
af eksisterende broanlæg 
Vi sørger for at holde god 
afstand til broanlæg