Søg Søterritoriet Kolding Kommune

Tilladelse Søterritoriet

2025 - 23146 Tilladelse til test af gytjestabilisering, samt prøveramning, ved Kolding Lystbådehavn Syd, Kolding Kommune

Afgjort 9. februar 2026 · Journalnummer 2025-23146 · Offentliggjort på mst.dk

Sagen kort

Kolding Kommune søgte om tilladelse til et forsøg i Kolding Fjord ved en lystbådehavn som forundersøgelse til et større byudviklingsprojekt: en test af gytjestabilisering (Deep Soil Mixing med puzzolan) i en lukket spunscelle på 6 x 10 m i den planlagte dæmningstracé samt prøveramning af to ca. 26 m lange træpæle, der fjernes efter bæreevnetest. Forsøget varer ca. 5-6 måneder, og det indelukkede vand analyseres og om nødvendigt renses før udledning. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a med vilkår om reetablering, hvis prøvetagning viser udsivning, metoden ikke anvendes, testfeltet ligger uden for den kommende dæmning, eller hovedprojektet opgives. Direktoratet lagde vægt på forsøgets begrænsede omfang og varighed, den løbende overvågning, at påvirkningen af havbunden begrænses til 60 m2, og at vandområdets dårlige økologiske tilstand ikke forringes, da bundfaunaens tilstandsværdi forbliver i klassen moderat. Natura 2000-området Lillebælt ligger over 12 km væk, og marsvin påvirkes ikke væsentligt af den kortvarige ramning. Forsøget er ikke omfattet af miljøvurderingsloven, da det kan vurderes uafhængigt af hovedprojektet.

Fakta

Ejendom
Havn
Ansøger
Kommune
Areal før / efter
? m² → 60 m²
Lovgrundlag
Kystbeskyttelseslovens § 16 a

Hvad blev der søgt om

AndetMidlertidigt arrangement

Praksisflag

  • Vilkår stillet (ja)
  • Naboindsigelser (nej)
  • Genoptaget sag (nej)

11 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, "mindre end lidt"-praksis, harmoni som begrundelse, energi som begrundelse, tilgængelighed som begrundelse, kommunen positiv.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
  • Begrænset omfang
  • Natura 2000 og bilag IV

Vilkår

  • Forsøget udføres i overensstemmelse med det ansøgte
  • Udvidelser eller ændringer af forsøget, herunder metoderne, kræver ny tilladelse fra Kystdirektoratet
  • Tilladelsen bortfalder, hvis forsøget ikke er igangsat inden 2 år
  • Kystdirektoratet, Beredskabsstyrelsen (Sikre Farvande) og Geodatastyrelsen underrettes, når forsøget er afsluttet og forsøgselementerne fjernet
  • Området skal reetableres (stabiliseret gytje opgraves og bortskaffes på land, hullet fyldes med uforurenet sand), hvis prøvetagning viser udsivning, hvis metoden ikke ønskes anvendt, hvis testområdet ender uden for den kommende dæmningstracé, eller hvis hovedprojektet ikke gennemføres; frist 6 måneder efter beslutning
  • Tilladelse og forsøgselementer må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
  • Forsøgselementerne kan kræves fjernet for ejers regning, hvis vilkår ikke overholdes, med reetablering og dokumentation
  • Forudsætning: spuns og træpæle fjernes helt efter forsøget, der anvendes uforurenet sand, og testen overvåges som oplyst
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 23146 
Ref. [..] 
Den 9. februar [postnr by]   
Sendt på mail til [email] 
Tilladelse til test af gytjestabilisering, samt prøveramning, ved 
Kolding Lystbådehavn Syd, Kolding Kommune 
 
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til udførelse af test af gytjestabilisering, 
samt prøveramning af to træpæle, ved Kolding Lystbådehavn Syd, Kolding Kom-
mune. 
I det følgende benævnes testen af gytjestabilisering og prøveramningen af to træ-
pæle tilsammen ”forsøget”. 
Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgø-
relsen og miljøvurderingsloven. 
Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelseslo-
ven. 
Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering 
for projektet.  
Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslo-
vens bilag 1 eller 2.  
 
Lovgrundlag 
Anlæg på søterritoriet, samt gravning, kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 
a, stk. 1, nr. 2 og 4 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr 245 af 28/02/2025). I henhold 
til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbe-
skyttelseslovens § 16 a. 
Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere 
om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse ud-
pegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale 
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbe-
skyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterrito-
riet (BEK nr 654 af 19/05/2020). 
Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig 
vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i 
bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete 
projekter (LBK nr 4 af 03/01/2023).    

 
 
2 
Tilladelsen gives på følgende vilkår 
Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen: 
1. 
Udførelse af forsøget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte. 
2. 
Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller æn-
dringer af forsøget, herunder de anvendte metoder. 
Vilkår efter kystbeskyttelsesloven: 
3. 
Tilladelsen bortfalder, hvis forsøget ikke er igangsat indenfor 2 år fra udste-
delsen af denne tilladelse. 
4. 
Samtidig med at forsøget afsluttes, og forsøgselementerne fjernet, skal 
Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen - Sikre Farvande 
([email]) og Geodatastyrelsen ([email]) underrettes herom.  
5. 
Området skal reetableres, såfremt  
a) 
prøvetagningen viser, at der sker udsivning fra den stabiliserede gytje 
til den omgivende fjordbund. 
b) 
metoden ikke ønskes anvendt i Marina City projektet.  
c) 
det stabiliserede testområde ender med at ligge udenfor den kom-
mende dæmningstrace i Marina City projektet. 
d) 
Marina City projektet ikke gennemføres.  
Reetableringen skal ske ved, at den stabiliserede gytje opgraves og bortskaf-
fes på land, hvorefter hullet fyldes op med uforurenet sand. 
Reetableringen ift. pkt. a) skal ske umiddelbart efter, at prøvetagningen vi-
ser, at der sker udsivning. Retableringen ift. pkt. b), c) og d) skal være ud-
ført senest 6 måneder efter, at der er truffet beslutning om, at metoden ikke 
ønskes anvendt, at det stabiliserede testområde er beliggende udenfor den 
kommende dæmningstrace, eller at projektet ikke gennemføres. Dokumen-
tation for fjernelse og reetablering skal fremsendes til Kystdirektoratet, Be-
redskabsstyrelsen - Sikre Farvande ([email]) og Geodatastyrelsen 
([email]).   
x 
Tilladelsen til at udføre forsøget, samt forsøgselementerne, må ikke uden tilla-
delse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.  
x 
Forsøgselementerne eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for 
ejers regning, såfremt vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.  
Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen - Sikre Farvande 
([email]) og Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddel-
bart efter forsøgselementernes permanente fjernelse.    
I forbindelse med en fjernelse af forsøgselementerne skal området bringes i 
en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden forsøgets opstart, som 
muligt.   
Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen - 
Sikre Farvande ([email]) og Geodatastyrelsen ([email]) dokumen-
tation for reetableringen. 

 
 
3 
Fælles bemærkninger: 
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de 
for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. 
Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, 
der måtte være nødvendige for gennemførelse af forsøget i henhold til anden lov-
givning.  
Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, 
som kan være berørt af forsøget, ligesom den ikke fritager ejeren af forsøgselemen-
terne for et, i forbindelse med forsøgselementernes tilstedeværelse eller etablering, 
opstået civilretligt ansvar.  
Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikker-
hed eller stabilitet. 
Det er en forudsætning for tilladelsens udnyttelse, at ansøger, som oplyst, fjerner 
spunsen og træpælene i deres helhed, når forsøget er afsluttet. Det er videre en for-
udsætning, at der anvendes uforurenede sandmaterialer til testen, og i forbindelse 
med eventuel reetablering, samt at testen overvåges som oplyst. 
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvandes 
høringssvar, særligt vedr. afmærkning, samt bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 
2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i dan-
ske farvande. 
 
Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven 
Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte forsøg med 
den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn, som taler imod for-
søget. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet, at der ikke er væsentlige naturhensyn 
som taler imod forsøget, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler 
imod forsøget.   
I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de 
indkomne høringssvar, samt at der er tale om et forsøg af begrænset omfang og va-
righed (max. 6 måneder). Det er videre tillagt vægt, at formålet med testen er at un-
dersøge mulighederne for en alternativ metode til opgravning og klapning. Testre-
sultaterne skal anvendes i den kommende miljøkonsekvensrapport for Marina City 
projektet. Kystdirektoratet har desuden tillagt vægt, at gytjestabiliseringstesten 
sker indenfor en lukket spunscelle, hvorfor der alene vil ske en påvirkning af hav-
bunden i testområdet på 60 m2. Det er videre tillagt vægt, at spunscellen, efter te-
stens afslutning, fjernes og området ”åbnes op”, så der kan ske opblanding af de 
øverste sedimentlag, samt at der anvendes uforurenede sandmaterialer i forbin-
delse med testens udførelse og eventuelle reetablering af testområdet.  
I forbindelse med sagsbehandlingen har Kystdirektoratet bl.a. bedt om nogle sup-
plerende oplysninger i forhold til at kunne vurdere den potentielle påvirkning af 
den omkringliggende havbund i forbindelse med testens udførelse, samt efter 
spunscellens fjernelse. Ansøger har hertil oplyst følgende: 
”Som supplement til den planlagte udtagning af vandprøver, og for at dokumen-
tere at stofferne er eller bliver bundet i pozzolanen/den stabiliserede gytje, vil 

 
 
4 
prøveprogrammet blive suppleret med udtagning/analysering af reference sedi-
mentprøve (enten en ny prøve eller anvendelse eksisterende prøve/analyse) og 2 
kontrolprøver. Prøverne udtages i samme område uden for, men tæt på spunscel-
len. Kontrolprøve nr. 1 udtages umiddelbart før afslutningen af testforsøget. Kon-
trolprøven udtages i gytjelaget uden for spunscellen og formålet er at dokumen-
tere, at der ikke sker udsivninger fra den stabiliserede gytjen gennem spunsvæg-
gen til den omgivende ikke stabiliserede fjordbund. Efter afslutning af testforsøget 
trækkes spunscellen, og 3 måneder efter trækningen af spunscellen udtages kon-
trolprøve 2. Formål med kontrolprøve 2 er at dokumentere, at der ikke sker udsiv-
ninger fra den stabiliserede gytje til den omgivende gytje.” 
”Såfremt kontrolprøve 2 ikke dokumenterer, at der ikke sker udsivning fra den 
stabiliserede gytje til den omgivende fjordbund, og Marina City projektet ikke re-
aliseres på planlagte område vil den stabiliserede gytje blive opgravet. Bortskaf-
felsen vil blive håndteret på land. Den stabiliserede gytje fremstår som en meget 
fast masse, hvorfor der kun vil være meget lidt spild i forbindelse med opgravnin-
gen (spildet vurderes at være mindre end 1%). Den bortgravede gytje vil blive er-
stattet med rent sand.” 
På baggrund af ovenstående er det Kystdirektoratets vurdering, at der ikke vil ske 
en væsentlig negativ påvirkning af bundfaunaen, og havmiljøet bredt set, idet der er 
tale om en test af begrænset omfang og varighed. Det er i den forbindelse tillagt 
vægt, at testen løbende overvåges, så der foretages de nødvendige foranstaltninger, 
såfremt testen, mod forventning, skulle medføre udsivning til den omkringliggende 
fjordbund. Det er videre vægtet, at testområdet vil blive reetableret, hvis prøvetag-
ningen viser, at der sker udsivning til den omkringliggende fjordbund, hvis meto-
den ikke ønskes anvendt, hvis det stabiliserede testområde er beliggende udenfor 
den kommende dæmningstrace eller hvis projektet ikke realiseres. I forhold til, en 
eventuel, reetablering er det vægtet, at der er tale om en midlertidig påvirkning, 
samt at der hurtigt vil ske en rekolonisering af det berørte område.  
Jævnfør § 8, stk. 2, i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedi-
strikter (BEK nr 797 af 13/06/2023) kan der kun gives tilladelse til en påvirkning i 
et overfladevandområde, hvor miljømålet er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører 
en forringelse af overfladevandområdets tilstand. Det følger videre af bekendtgørel-
sens § 8, stk. 3, at der kun kan gives tilladelse til en påvirkning i et overfladevand-
område, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forrin-
gelse af overfladevandområdets tilstand, samt ikke hindrer opfyldelse af det fast-
lagte miljømål, herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltnin-
ger. 
Ifølge vedtaget genbesøg af vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske 
tilstand i vandområde nr. 124: Kolding Fjord, indre dårlig, mens den kemiske til-
stand er ikke-god. Målsætningen for området er, at der skal være god økologisk til-
stand og god kemisk tilstand. Målsætningen for både den økologiske og kemiske til-
stand er således ikke opfyldt.  
I forbindelse med sagsbehandlingen har Kystdirektoratet bl.a. bedt om nogle sup-
plerende oplysninger i forhold til at kunne vurdere potentiel påvirkning af den ke-
miske tilstand. Ansøger har bl.a. oplyst, at håndtering af det indelukkede vand, i 
spunscellen, fastlægges på baggrund af måleresultater efter testens afslutning. En 
eventuel stigning af vandets pH værdi vil blive neutraliseret, og viser analyseresul-

 
 
5 
taterne i øvrigt, at vandet ikke væsentlig er påvirket af testforsøget vil det blive luk-
ket ud. Viser det sig, at der er væsentlige påvirkninger af vandets sammensætning, 
som kunne skade miljøet, vil det blive renset inden udledning eller alternativt 
bortskaffet til spildevandsystemet/renseanlæg.  
Ansøger har videre, for at kunne vurdere om testen kan medføre en forringelse af 
tilstanden for bundfauna, foretaget udregning af tilstandsværdien for det berørte 
område. Den udregnede tilstandsværdi på 0,49, i forhold til den nuværende til-
standsværdi på 0,5, giver ikke anledning til en ændring i tilstandsklassen moderat 
for bundfauna (>0,45).  
Det er dermed Kystdirektoratets vurdering, at projektet ikke vil forhindre målopfyl-
delse af god økologisk, samt god kemisk, tilstand. Det vurderes desuden, at forsøget 
ikke vil forværre de eksisterende tilstande, idet der er tale om et forsøg af begræn-
set varighed og omfang. Det er i den forbindelse tillagt vægt, at testen ikke vil på-
virke kvalitetselementet bundfauna væsentligt.  
I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set 
ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed 
ikke medføre en forringelse af havmiljøet.  Kystdirektoratet har i forbindelse med 
ovenstående vægtet, at der er tale om et forsøg af begrænset varighed og omfang, 
hvorfor påvirkningen på havmiljøet alene er midlertidig. Det er videre tillagt vægt, 
at ramningen af spuns, ift. etablering af testområdet, sker over en kortvarig periode 
(3 dage).  
Projektområdet overlapper med natur- og miljøbeskyttelsesområde N132, og Kyst-
direktoratet vurderer på den baggrund, at projektet ikke er i strid med havplanen. 
Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysnin-
ger, herunder de indkomne høringssvar og egne konkrete vurderinger samt almene 
erfaringer fra sagsområdet. 
 
Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen 
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et 
internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til 
deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er ud-
peget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til 
deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. 
Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at pro-
jektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art 
væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning.   
Det ansøgte projekt vil finde sted ca. 6,5 km nord fra nærmeste marine Natura 
2000-område, nr. 112: Lillebælt. Områdets udpegningsgrundlag fremgår af bilag 1. 
Der er kendskab til bilag IV-arten marsvin i området. 
Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig 
påvirkning af Natura 2000-området. Kystdirektoratet vurderer således, at projektet 
ikke vil påvirke de udpegede arter og naturtyper, idet projektområdet er beliggende 
mere end 12 km (fugleflugtslinje) fra den marine del af Natura 2000-området, samt 
at projektet er af begrænset omfang og varighed. Kystdirektoratet vurderer derfor, 
at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.  

 
 
6 
Kystdirektoratet vurderer endvidere, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge 
yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV arten mar-
svin samt påvirke arten på individniveau. Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. 
projektets begrænsede omfang og varighed, herunder at nedramning af spunsen, 
ifm. etablering af testområdet, alene varer 3 dage, samt at den marine del af Natura 
2000 område nr. 112 ”Lillebælt”, som er et vigtigt område for marsvin, er belig-
gende mere end 12 km fra forsøgsområdet – og dermed langt fra det støjpåvirkede 
område. 
Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysnin-
ger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. 
 
Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven 
Det ansøgte projekt er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 el-
ler 2 i miljøvurderingsloven. 
Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af 
et større projekt på land eller vand, som er omfattet af miljøvurderingslovens reg-
ler. Det er i den forbindelse tillagt vægt, at projektet alene omfatter udførelse af et 
forsøg i forbindelse med forundersøgelser til Kolding Marina City projektet. Resul-
taterne fra forsøget skal anvendes i den kommende miljøkonsekvensrapport for 
projektet. Efter Kystdirektoratets vurdering og praksis er der derfor tale om aktivi-
teter, som er uafhængige af selve Kolding Marina City projektet og derfor kan vur-
deres særskilt.  
På baggrund af ovenstående er det Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hver-
ken funktionel sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret 
sammenhæng med andre projekter. 
Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til 
området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kom-
munen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som 
ikke har oplyst om andre projekter. 
 
Projektbeskrivelse  
Tilladelsen omfatter udførelse af et forsøg, som skal teste gytjestabilisering i Kol-
ding Fjord, samt prøveramning af træpæle. Forsøgsområdet er markeret på kortud-
snittet på næste side.  
Formålet med testen er at undersøge, om stabiliseringen vil have indvirkning på 
det omgivende vandmiljø, hvordan den eventuelle indvirkning kan neutraliseres in-
den udledning fra spunscellen, samt eftervise/optimere det, ved laboratorieforsøg, 
fastlagte blandingsforhold/mængde af puzzolan.  
Testen udføres i en midlertidig spunscelle (lukket tæt konstruktion), placeret i den 
planlagte, fremtidige dæmningstrace. Testfeltet er 6 x 10 m, og spunsen rammes til 
kote -17. Installation af spunscellen (3 dage) og stabilisering udføres fra flåde. 
Forud for stabiliseringen vil der blive placeret 0,5 meter sand i spunscellen.  
 

 
 
7 
 
Stabiliseringen udføres som Deep Soil Mixing, som er en mekanisk blanding af in 
situ jord med en puzzolan ved hjælp af en snegl eller et specielt designet blande-
værktøj monteret på en borerig. Stabilisering foretages ved at sneglen drejes ned i 
gytjen til fastbund og mens sneglen drejes op igen, injiceres puzzolan blandingen, 
som derved opblandes med gytjen. Injektionen afsluttes ca. 0,5 meter, før værktøjet 
når op til fjordbunden.  
Efter stabiliseringen forventes det, at gytjen har egenskaber som ler (kohæsions-
jord), idet puzzolanen ”brænder” vandet i materialet af og binder materialet sam-
men, hvormed der ikke forventes udsivning til den omkringliggende fjordbund, når 
spunscellen fjernes.  
Testen forventes at vare ca. 5 måneder og der foretages vandprøver før og efter te-
stens udførelse. Overvågningen fokuserer på risikoen for frigivelse af MFS’er fra se-
dimentet til vandfasen pga. en ændring i pH, idet dette ses som den primære ”på-
virknings-/risikovej”. Hvis det indelukkede vand (120 m3) i spunscellen dokumen-
teres rent, trækkes spunscellen og vandet lukkes direkte ud. Såfremt det indeluk-
kede vand i spunscellen ikke kan dokumenteres rent eller at en eventuel stigning i 
pH-værdi ikke kan justeres til udgangsniveau for pH-værdien, bortskaffes vandet 
som spildevand og efterfølgende trækkes spunscellen.  
Som supplement til den planlagte udtagning af vandprøver, og for at dokumentere 
at stofferne er eller bliver bundet i pozzolanen/den stabiliserede gytje, vil prøvepro-
grammet blive suppleret med udtagning/analysering af reference sedimentprøve 
(enten en ny prøve eller anvendelse eksisterende prøve/analyse) og 2 kontrolprø-
ver. Prøverne udtages i samme område uden for, men tæt på spunscellen. Formålet 
med kontrolprøverne er at dokumentere, at der ikke sker udsivninger fra spunscel-
len eller fra den stabiliserede gytje til den omgivende gytje/ fjordbund. Såfremt 
kontrolprøve 2 ikke dokumenterer, at der ikke sker udsivning fra den stabiliserede 
gytje til den omgivende fjordbund, vil den stabiliserede gytje blive opgravet og bort-
skaffes på land.  
Området reetableret, hvis Marina City projektet ikke realiseres. Reetableringen 
sker ved, at den stabiliserede gytje bliver opgravet. Efter opgravning, og bortskaf-
felse af det stabiliserede sediment på land, vil hullet blive fyldt op med sand. 

 
 
8 
Der gennemføres prøveramning af 2 styk, ca. 26 m lange, træpæle umiddelbart ved 
siden af spunscellen. Prøvepælene fjernes (trækkes helt eller fjernes til 0,5 m under 
fjordbunden) efter at der er udført test af pælebæreevnen. 
Forsøget vil blive påbegyndt hurtigst muligt, efter der er opnået tilladelse. 
For en mere udførlig beskrivelse henvises til ansøgningsmaterialet, herunder sup-
plerende oplysninger fra ansøger. 
 
Sagsgennemgang 
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Hav-
plansekretariatet, Beredskabsstyrelsen - Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen 
for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Land-
brugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissement- og Terrænkommandoen, Slots- og Kul-
turstyrelsen, Lejre Kommune, Holbæk Kommune samt sendt til orientering til 
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, 
Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforening for digelag i 
Danmark, Dansk Sejlunion og Geodatastyrelsen.  
Nedenfor gengives de indkomne bemærkninger.  
 
Beredskabsstyrelsen - Sikre Farvande skrev den 28. august 2025 følgende:  
”I forbindelse med aktiviteterne skal projektet vurderer sejladsrisikoen herunder 
at nedenstående følges retningslinjer omkring varsling i Efterretninger for Søfa-
rende: 
  
Med henvisning til sag nr. 2025139252 indsendes følgende oplysninger til Efterret-
ninger for Søfarende - [email] og cc [email]: 
  
x 
Oplysning om tidspunkt for aktiviteternes påbegyndelse og forventet tids-
punkt for afslutning. 
x 
Kortfattet beskrivelse af hvorledes arbejdet udføres 
x 
Eventuelle oplysninger vedr. midlertidig og permanent afmærkning samt 
eventuelle ændringer. (Skal godkendes på forhånd af BRS/Sikre Far-
vande) 
x 
Eventuelle oplysninger om oprettelse af midlertidige arbejdsområder. Ko-
ordinater (WGS84 bredde/længde) for områdernes knækpunkter samt af-
mærkningen oplyses. 
x 
Kontaktoplysning til involverede fartøjer og til den der leder arbejdet på 
stedet 
x 
Når aktiviteterne er afsluttet indsendes igen meddelelse til [email] 
  
Beredskabsstyrelsen henviser generelt til bekendtgørelse nr 1229 af 03/10/2023 om 
sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande. 
Det vedhæftede skema benyttes til vurdering af sejladssikkerheden, og til brug for 
de ovennævnte oplysninger, der indsendes til Efterretninger for Søfarende. Skemaet 

 
 
9 
udfyldes af projektet og indsendes til Beredskabsstyrelsen (Sikre Far-
vande) [email] – cc. [email] så vidt muligt fire uger før aktiviteterne kan 
gå i gang.” 
  
 
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skrev den 17. september 2025 
følgende: 
”SGAV gør opmærksom på at Kolding Fjord, indre (nr. 124) er i den dårligste til-
standsklasse – dårlig økologisk tilstand. Det følger af Weser-dommen (EU-sag C-
461/13), at for vandområder i den dårligste tilstand er enhver forringelse af tilstan-
den for de berørte kvalitetselementer i princippet at betragte som en forringelse.  
Det fremgår af ansøgningsmaterialet, som SGAV har modtaget, at Kystzoneforvalt-
ning har stillet følgende spørgsmål til ansøger: ” - I skriver: "Efter testens afslut-
ning vil det naturlige miljø i havbundens overflade over tid igen etablere sig med 
udligning af vand- og iltindholdet med den omkringliggende havbund". Hvor 
lang tid vil en genetablering tage? Hvor dybt vil genetablering af fauna ske?”  
Rambøll svarer bl.a. med følgende: ”Søjlerne placeres med et lille overlap. Injice-
ringen stoppes ca. 0,5 m under eksisterende fjordbund, hvorfor der kun vil ske en 
omrøring af den øverste halve meter (den stabiliseres ikke). Det forventes dermed 
ikke, at forholdene for faunaen ændres væsentligt og ændringen vil kunne gælde 
for de 60 m2, som testfeltet udgør i det tilfælde, at Marina City projektet ikke 
gennemføres.” SGAV vurderer ikke at Rambøll her har svaret tilstrækkeligt dæk-
kende fsva. bundfauna i området. SGAV gør opmærksom på at al bundfauna vil 
blive påvirket væsentligt i selve området med ”prøvespuns”, både bundfauna der 
bliver fortrængt af opfyldsmaterialet og den bundfauna, der er placeret i de øverste 
0,5 m.”   
 
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen skrev den 17. september 2025 følgende: 
”Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har gennemgået det ansøgte og også sendt dette i 
høring hos relevante foreninger/fiskere. Vi har ikke modtaget svar på denne hø-
ring, og vi vurderer heller ikke, at det ansøgte vil berøre eventuelle fremtidige fi-
skeriinteresser. Vi har derfor ikke bemærkninger til det ansøgte.” 
 
Etablissement- og Terrænkommandoen skrev den 3. september 2025 bl.a. føl-
gende:  
”Efter høring af myndigheder under Forsvarsministeriet, skal Etablissement- og 
Terrænkommandoen oplyse, at der er følgende bemærkninger:  
Generelt skal der i forbindelse med arbejde ved/i havbunden gøres opmærksom 
på, at såfremt der bliver identificeret/forekommer fund af ueksploderet ammuni-
tion eller lignende farlige genstande, skal arbejdet straks indstilles, og der skal ta-
ges kontakt til Søværnskommandoen jævnfør BEK 1229 af 03/10/2023 § 9 om sej-
ladssikkerhed ved entreprenørarbejde og andre aktiviteter mv. i danske farvande.  

 
 
10 
Søværnskommandoen ved National Maritime Operations Centre (NMOC) kan te-
lefonisk kontaktes på: +45 728 50380/+45 728 50370. Foruden ovenstående for-
hold, skal der gøres opmærksom på, at de ud stedte tilladelser, samt kontaktoplys-
ninger til det firma eller de skibe som eventuelt skal udføre arbejdet, skal være til-
gængelige for Søværnskommandoen, NMOC via den myndighed, der udsteder til-
ladelsen. Såfremt der er opdateringer i kontaktoplysningerne, kan disse fremsen-
des direkte til Søværnskommandoen, NMOC på nedenstående adresser: 
” 
 
Trafikstyrelsen skrev den 3. september 2025 følgende: 
”Som vi forstår høringsbrevet, så har Kystdirektoratet vurderet, at testen/projektet 
ikke er omfattet af bilagspunkter i vvm-reglerne. 
Det er vi umiddelbart enige i. På den baggrund har Trafikstyrelsen ikke bemærk-
ninger.” 
 
Alle bemærkninger blev sendt i partshøring ved ansøger, som bl.a. har fremsendt 
følgende bemærkninger hertil: 
 
”1 Indledning  
Hermed et kort notat, som giver svar på spørgsmålet fra SGAV om effekten på fau-
naen ved indgrebet i testfel-tet.  
1.1 Spørgsmål fra SGAV til besvarelse:  
Det fremgår af ansøgningsmaterialet, som SGAV har modtaget, at Kystzoneforvalt-
ning har stillet følgende spørgsmål til ansøger: I skriver: Efter testens afslutning vil 
det naturlige miljø i havbundens overflade over tid igen etablere sig med udligning 
af vand- og iltindholdet med den omkringliggende havbund”. Hvor lang tid vil en 
genetablering tage? Hvor dybt vil genetablering af fauna ske?  
Rambøll svarer bl.a. med følgende: Søjlerne placeres med et lille overlap. Injicerin-
gen stoppes ca. 0,5 m under eksisterende fjordbund, hvorfor der kun vil ske en 
omrøring af den øverste halve meter (den stabiliseres ikke). Det forventes dermed 
ikke, at forholdende for faunaen ændres væsentligt og ændringen vil kun gælde for 
de 60 m2, som testfeltet udgør i det tilfælde, at Marina City projektet ikke gen-
nemføres.  
”SGAV” vurderer ikke at Rambøll her har svaret tilstrækkeligt dækkende fsva. 
bundfauna i området. SGAV gør op-mærksom på at al bundfauna vil blive påvirket 
væsentligt i selve området med prøvespuns”, både bundfaunaen der bliver for-
trængt af opfyldningsmaterialet og den bundfauna, der er placeret i de øverste 0,5 
m. (…)  

 
 
11 
1.2 Besvarelse:  
Her er et opfølgende svar vedrørende påvirkning af bundfaunaen som følge af test 
af gytjestabilisering af havbunden ved brug af injicering..  
Havbunden i Kolding Fjord består hovedsageligt af blødt, mudret sediment bestå-
ende af fint, siltet sand eller dynd (NOVANA, 2023). De seneste NOVANA-bund-
faunaundersøgelser udført i Kolding Fjord i 2022, som er baseret på 42 hapsprø-
ver viste, at bundfaunaen i fjorden og bl.a. projektområdet er artsfattig (Shannon-
diversitetsindeks H´ på 1,6) og domineret af få og almindeligt forekommende 
blødbundsarter, bl.a. havbørsteorme (bl.a. Capitella capitata – som er indikator for 
forurening), Hediste diversicolor, samt Nereis diversicolor, som også er tolerant 
overfor forurening og lavt iltindhold, samt få orme og muslinger (NOVANA, 
2023).  
Inden for testfeltet på ca. 60 m² lukket med spuns, vil der blive placeret ½ meter 
sand. Sandlaget plus den øverste ½ meter gytje (havbundens overflade) opblandes 
ikke med pozzolaner. Hermed er den øverste meter stadig en blødbundshabitat.  
Bundfaunaen, der er karakteristisk for blødbundshabitater, er i udgangspunktet 
robust overfor en vis mængde sedimentation (Hygum, 1993) (Purchon, 1937) (Es-
sink, 1999) , og hovedparten af børsteormene i blødbund lever nedgravet i sedi-
mentet og graver effektivt (Essink, 1999) (Powilleit et al, 2009), men med et over-
dækningslag på ca. 50 cm sand må man forvente en vis sårbarhed overfor den 
mængde aflejring med dødelighed til følge. 
I tilfælde af, at Marina City-projektet ikke gennemføres, vil spuns blive fjernet, og 
testområdet ”åbnes op igen”. I dette tilfælde forventes det, at sand og det tildæk-
kede blødbundsmateriale fra den øverste meter opblandes over kort tid, samt at 
der tilføres mere af det naturlige, fint siltede sand og dynd fra det nærliggende 
havbunds-område til de øverste lag. Bundfaunaarter spredes primært som æg eller 
larver med havstrømmene, og en stor del af disse arter forventes at kunne genetab-
lere sig hurtigt i det mindre område, hvor testen er foregået, inden for kort tid efter 
området er blevet åbnet.  
Genetableringen af gravende bunddyr vil ligeledes foregå relativt hurtigt, og det 
forventes, at nogle arter vil bevæge sig ind fra de nærliggende blødbundsområder, 
samt at der også vil forekomme rekruttering i form af æg og larver, som hurtigt 
spredes ind i området. Overordnet vil rekoloniseringen af gravende bunddyr og 
epifauna i det tidligere forstyrrede område foregå relativt hurtigt, og det forventes, 
at de første arter vil reetablere sig allerede inden for måneder og det første år (Jo-
sianne Støttrup et. al, 2007) (Essink, 1999).  
Hermed er påvirkningen af bunddyrssamfundet, domineret af få og almindeligt fo-
rekommende blødbundsarter, som følge af dækning af sand og testning i det min-
dre område, meget lokal og reversibel. Der er derfor tale om en kortvarig og kun 
midlertidig påvirkning, som i helhed ikke vil have betydning for bunddyrssamfun-
det i området.  
Der er ingen forekomst af vegetation (makroalger og ålegræs) i testområdet og in-
gen forventning om påvirkning på marine flora.  

 
 
12 
Testfelt placeret i kommende trace for dæmning.” 
 
På baggrund af ansøgers bemærkninger til SGAV’s høringssvar har Kystdirektora-
tet bedt om, at følgende uddybes: 
”SGAV gør, i deres høringssvar, opmærksom på at Kolding Fjord, indre (nr. 124) er 
i den dårligste tilstandsklasse – dårlig økologisk tilstand. Det følger af Weser-dom-
men (EU-sag C-461/13), at for vandområder i den dårligste tilstand er enhver for-
ringelse af tilstanden for de berørte kvalitetselementer i princippet at betragte som 
en forringelse. 
Det følger af § 8, stk. 3, i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområde-
distrikter, at der for vandforekomster med manglende målopfyldelse ikke må træf-
fes en afgørelse, der direkte eller indirekte kan medføre en forringelse af tilstanden 
eller hindre opfyldelse af de fastlagte mål, herunder de i indsatsprogrammet fast-
lagte foranstaltninger. 
Kystdirektoratet kan konstatere, at tilstanden for kvalitetselementet bundfauna er 
moderat med en tilstandsværdi på 0, 5 (DKI). Kvalitetselementet skifter tilstands-
klasse - fra moderat til ringe - ved tilstandsværdien 0,45. Værdierne fremgår af 
hhv. vandplandata.dk og bek nr 792 af 13/06/2023. 
På den baggrund har vi behov for en yderligere vurdering af kvalitetselementet, 
herunder koblingen ml. den forventede påvirkning, fra forsøget, på bundfaunaen 
og om dette vil medføre et fald i tilstandsklassen. Det er vigtigt, at vurderingen er 
begrundet.” 
 
Ansøger har hertil fremsendt følgende bemærkninger: 
 
”1.4 Besvarelse:  
Vandområdet nuværende dårlige økologisk tilstand skyldes tilstanden for kvali-
tetselementerne fytoplankton og rodfæstede planter, hvorimod tilstanden er mo-
derat for kvalitetselementet bundfauna. Til tilstandsvurderingen for bundfauna 
anvendes bundfaunaindekset DKI (Dansk Kvalitetsindeks). Indekset spænder i te-
orien mellem 0- 1. En indeksværdi på 0 repræsenterer et sediment uden forekom-

 
 
13 
ster af bundfauna (azoisk), mens værdier tæt på 1, repræsenterer den højeste til-
stand. Den nuværende tilstand for kvalitetselementet bundfauna er moderat med 
en tilstandsværdi på 0,5 (DKI). Kvalitetselementet skifter tilstandsklasse - fra mo-
derat til ringe - ved til-standsværdien 0,45. (Værdierne fremgår af hhv. vandplan-
data.dk og bek nr 792 af 13/06/2023.). Den samlede tilstandsvurdering for bund-
fauna er baseret på en gennemsnitsværdi for DKI for 42 bundprøver.  
Det er under 1.2 redegjort for hvordan påvirkningen af bundfauna forventes at 
være reversibel, men worst-case scenariet er, at bundfauna, mod forventning, vil 
gå tabt i området permanent, hvilket vil give et azoisk sediment (DKI=0) i et om-
råde af 60 m2. Dette areal udgør 0,001 ‰ af vandområdet og vil ikke medføre en 
væsentlig påvirkning af området som helhed. I praksis vil en sådan påvirkning kun 
være målbar, såfremt en af de 42 bund-faunaprøver tages inden for det påvirkede 
område. For at vurdere om det kan medføre en forringelse af tilstanden for bund-
fauna, udregnes DKI for området, hvor DKI for en gennemsnitlig station sættes til 
værdien 0, hvilket svarer til at fratrække bidraget fra en enkelt prøve. Tilstands-
værdien for bundfauna kan dermed udregnes som følger: 
 
Den udregnede tilstandsværdi giver således ikke anledning til en ændring i til-
standsklassen for bundfauna (>0,45). Projektet vil dermed hverken direkte eller 
indirekte medføre en forringelse af tilstanden eller hindre opfyldelse af de fastlagte 
mål for vandområdet.” 
  
Klagevejledning 
Dette dokument indeholder tre afgørelser:  
x 
afgørelse om at give tilladelse til projektet  
x 
afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering  
x 
afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anven-
delsesområde 
Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
For afgørelserne gælder følgende:  
x 
Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige 
forhold.  
x 
Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  
x 
Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af 
https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk og 
www.virk.dk. Man logger på via www.borger.dk eller www.virk.dk typisk 
med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, 
der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for 
myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 
1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. 
Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. 
x 
Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er: 

 
 
14 
1) adressaten for afgørelsen, 
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 
3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald, 
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 
5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i af-
gørelsen, 
6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er be-
skyttelse af natur og miljø, 
7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål va-
retager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne in-
teresser, og 
8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål va-
retager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som re-
præsenterer mindst 100 medlemmer. 
x 
Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er: 
1) adressaten for afgørelsen, 
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 
3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen, 
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 
5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i af-
gørelsen, 
6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er be-
skyttelse af natur og miljø, 
7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål va-
retager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne in-
teresser, og 
8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål va-
retager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som re-
præsenterer mindst 100 medlemmer. 
x 
Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er: 
1) miljøministeren, 
2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og 
3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har be-
skyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser 
inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer 
deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.  
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kom-
mer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man øn-
sker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet an-
modning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen 

15
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodnin-
gen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyt-
telsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven.
Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, 
medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret be-
stemmer andet.
Med venlig hilsen
[navn]
[email]
Vedlagt:  Bilag 1 – Udpegningsgrundlag Natura 2000-område nr. 112: Lillebælt
Kopi: Rambøll, Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen - Sikre Farvande, 
Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og 
Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissement- og Ter-
rænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Lejre Kommune, Holbæk Kommune,
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, 
Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforening for digelag 
i Danmark, Dansk Sejlunion og Geodatastyrelsen.
Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

 
 
16 
Bilag 1: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 112: Lillebælt 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-23146 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 582.