Høring - Ansøgning om genplacering (bypass) af havbundsmaterialer fra Østerby Havns sejlrende, Læsø Kommune

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

	


	

		
		
		


 ! ""##$
%
%	
%
&

	 '!('	

		
	
	
		



	
)	
	)*)+	
&,-	. ! # '("
#/(!01!$

	
)	
	)*)+	
&,-	. ! #
 '("
2

	2	


%
&2-	



	223	
	
*)	

2
	
)	
	)*)+	
&,-	. ! #
 '("#/0#(#'$

2
	
)	
	)*)+	
&,-	.
 ! # '("3
4
	.#/1!/1'$
5)6
*)&,-







	

	



	




	
 
!"	#
$	
	
%&'%

	
!"
 (
)
%*	
(

	





++







,+
	


 
-
 




	 *(
	

,&'%

	
!"
 (

)%*	
(





$ 

+






	

	



	




	
 
!"	#
$	
	
%&

	
!"
 '
(&)	
'





*
*

*
	
	




	 )'
+
& &

	
!"
+
	( 
,

-&
+* 






( 
	 '
.	/
0
	)	( 
&/
+
%


 '
.	
 
&

	



*$01
  $.7  %,/$*  >6Y2YHUVHQGHOVHWLO.',$QV¡JQLQJRPJHQSODFHULQJDIKDYEXQGVPDWHULDOHU@  




	



			



	

	


 !"

	 #$#%&%&'#'(&)

 *+


,-*& 
.!/ -*0


 

123" 
2 -*#
1

 -

	



		


	

	




 	
!"
	





#$%	
&	'"("	$)))*"	'+!)))	
 	
!",,,!	
!"
-."."
"/	/&	
$.7%,/$*>$NWGRNXPHQW@

Erhverv 
Ref. [..] 
J.nr. 2022-92662
Den 16-10-[postnr by] 
Læsø kommune har, på vegne af Østerby Havn, søgt om en 5-årig tilladelse til at 
klappe 25.000 m3 sediment fra havnebassinerne 1 og 2, og sejlrenden i Østerby 
Havn, se bilag 1.  
I den forbindelse er der blevet udtaget 4 sedimentprøver, hver bestående af 5 
nedstik, til analyse for miljøfarlige stoffer i oprensningsområdet. 
Oprensningsområdet er opdelt i delområderne; ”havnebassin 1” (rød), 
”havnebassin 2 (som igen er delt op i to delområder)” (gul og grå) og ”sejlrenden 
uden for havnen” (blå), se bilag 1. Det er blevet estimeret at behovet for 
oprensning i områderne vil være 5.000 m3 for henholdsvis ”havnebassin 1” og 
”havnebassin 2”, samt 15.000 m3 for ”sejlrenden uden for havnen”. 
Af analyserne har det vist sig, at indholdet af miljøfarlige stoffer i delområdet 
”sejlrenden uden for havnen ” ligger under det nedre aktionsniveau jf. 
klapvejledningen, se bilag 2. Endvidere har kornstørrelsesanalyserne for 
delområdet vist, at oprensningsmaterialet fortrinsvis består af sand, se bilag 3. 
Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at oprensningsmaterialet ikke er blevet 
analyseret for PCB, idet Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er en forurening med 
PCB, fra affaldsdepoter eller lignende, i nærheden af Østerby Havn.  
For de øvrige delområder ”havnebassin 1” og havnebassin 2” har analyserne vist, at 
alle målte stoffer er tilstede i koncentrationer under detektionsgrænsen, eller 
under nedre aktionsniveau med undtagelse af kobber og TBT, som begge ligger 
over nedre aktionsniveau, se bilag 2. For delområde ”havnebassin 1” er der 
desuden en overskridelse af nedre aktionsniveau for zink. Grundet disse 
overskridelser af nedre aktionsniveau for kobber, TBT og zink oversendes disse 
områder ikke og Kystdirektoratet bedes se bort fra disse delområder
Med henblik på en stillingtagen til om de cirka 15.000 m3 materiale fra delområdet 
”sejlrende uden for havnen” (blå) kan tillades bypasset eller nyttiggjort til havs 
efter lov om kystbeskyttelse, oversender Miljøstyrelsen hermed sagen til 
viderebehandling hos Kystdirektoratet.  
Såfremt Kystdirektoratet beslutter at færdigbehandle sagen efter lov om 
kystbeskyttelse, med henblik på at meddele tilladelse til bypass eller nyttiggørelse, 
bedes det oplyses til Miljøstyrelsens Klapteam på [email] 
Med venlig hilsen 
[navn] 
AC-tekniker | Erhverv 
[telefon]
Miljøstyrelsen • [adresse] • [postnr by] C  
Tlf. 72 54 40 00 • CVR [telefon]• EAN 5798000860810 • [email] • www.mst.dk  
$.7%,/$*>%UHY6DJHQRYHUVHQGHVWLO.',@

Prøvenr.:
225429/[telefon]/[telefon]/[telefon]/23
Prøve ID:
Blå - del 3 (18) Blå - del 4 (19) Blå - del 5 (20)
Blå - bland
Kommentar
*1
*1
*1
*1
Parameter
Enhed
Metode
Prøvetagning, sediment
+
+
+
-
DS/EN ISO 5667-1:2022, 
DS/EN ISO 5667-19:[postnr by]
77.2
%
DS 204:[postnr by] af total prøve
0.6
%
DS 204:[postnr by], As
0.69
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 
16170:[postnr by], Pb
1.7
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 
16170:[postnr by], Cd
0.058
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 
16170:[postnr by] (total), Cr
1.8
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 
16170:[postnr by], Cu
4.2
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 
16170:[postnr by], Hg
<0.010
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16175-
1:[postnr by], Ni
1.9
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 
16170:[postnr by], Zn
12
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 
16170:2016
PAH'er, 9 stoffer
-
REFLAB 4:[postnr by]
13
—g/kg TS REFLAB 4:[postnr by]
8.5
—g/kg TS REFLAB 4:[postnr by]
64
—g/kg TS REFLAB 4:[postnr by]
31
—g/kg TS REFLAB 4:[postnr by](a)anthracen
<10
—g/kg TS REFLAB 4:[postnr by]
<10
—g/kg TS REFLAB 4:[postnr by](a)pyren
11
—g/kg TS REFLAB 4:[postnr by](1,2,3-cd)pyren
<10
—g/kg TS REFLAB 4:[postnr by](ghi)perylen
<10
—g/kg TS REFLAB 4:[postnr by] af PAH'er 9 komp. 
Klapningsbek.
#
130
—g/kg TS REFLAB 4:[postnr by]
*3
Se vedhæftet
-
ISO 11277:[postnr by], TBT
-
SS-EN ISO 23161:[postnr by], TBT-Sn
*4
<0.41
—g Sn/kg 
TS
SS-EN ISO 23161:2018 + 
beregning
Tributyltin-cation (TBT)
*4
<1
—g/kg TS SS-EN ISO 23161:[postnr by]
*1
Ingen kommentar
*2
Ikke muligt at udtage prøve - bunden for hård.
*3
Underleverandør: ALS Czech Republic s.r.o, CAI L1163
*4
Underleverandør: ALS Scandinavia AB, SWEDAC 2030
[navn]
side 5 af 5

  ȁ 
 
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed 
findes på www.alsglobal.dk
ALS Denmark A/[adresse] A
DK-[postnr by]: [telefon]www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Ordrenr: 814420
Sagsnavn: Læsø Havne
Udtaget: 06-10-2023 - 06-10-[postnr by] label:
225432/23
Lab. ID:
001
Total weight of sample:
[g]
68.82
q
< 0.002
mm
[%]
0.03
q
0.002-0.004
mm
[%]
0.21
q
0.004-0.008
mm
[%]
0.58
q
0.008-0.016
mm
[%]
1.08
q
0.016-0.032
mm
[%]
1.42
q
0.032-0.063
mm
[%]
1.28
q
< 0.063
mm
[%]
4.60
q
0.063-0.125
mm
[%]
11.85
q
0.125-0.250
mm
[%]
49.31
q
0.250-0.500
mm
[%]
30.21
q
0.500-1.000
mm
[%]
2.91
q
1.000-2.000
mm
[%]
0.93
q
2.000-4.000
mm
[%]
0.19
q
4.000-8.000
mm
[%]
0.00
q
8.000-16.000
mm
[%]
0.00
q
16.00-31.50
mm
[%]
0.00
q
31.50-63.00
mm
[%]
0.00
q
> 63.00
mm
[%]
0.00
Q
< 0,002
mm
[%]
0.03
Q
< 0.004
mm
[%]
0.24
Q
< 0.008
mm
[%]
0.82
Q
< 0.016
mm
[%]
1.90
Q
< 0.032
mm
[%]
3.32
Q
< 0.063
mm
[%]
4.60
Q
< 0.125
mm
[%]
16.46
Q
< 0.250
mm
[%]
65.77
Q
< 0.500
mm
[%]
95.98
Q
< 1.000
mm
[%]
98.88
Q
< 2.000
mm
[%]
99.81
Q
< 4.000
mm
[%]
100.00
Q
< 8.000
mm
[%]
100.00
Q
< 16.00
mm
[%]
100.00
Q
< 31.50
mm
[%]
100.00
Q
< 63.000
mm
[%]
100.00
q -fraction percentage part,  Q - fraction cumulative part.
Method: S-GRAINSIZ
Issue Date:
25.10.[postnr by] no. 1 to the certificate of analysis for work order PR23B9280
Test method specification: CZ_SOP_D06_07_120 (CSN EN ISO 17892-4; CSN EN 933-1; CSN EN 933-2; BS ISO 11277; 
pokyn TOM 23/1) Determination of graininess by the combined method of the suspension density, sieve analyses and 
calculation of permeability from measured values according to USBSC; CZ_SOP_D06_07_123 (ISO 13320) Determination of 
particle size and distribution using laser diffraction
Page 1 from 2
$.7%,/$*>%LODJ.RUQVW¡UUHOVHVDQDO\VHIRUGHORPUnGHVHMOUHQGHXGHQIRUKDYQHQ@

 
The end of result part of the attachment the certificate of analysis
Attachment no. 1 to the certificate of analysis for work order PR23B9280
0.00
10.00
20.00
30.00
40.00
50.00
60.00
70.00
80.00
90.00
100.00
0
0.002 0.004 0.008 0.016 0.032 0.063 0.125
0.25
0.5
1
2
4
8
16
31.5
63
[ % ]
grain size [mm]
225432/[telefon]/23
clay
silt (dust)
gravel
sand
Page 2 from 2

Østerby Havn – Oprensningsområder og prøvetagningssteder
$.7%,/$*>%LODJ2SUHQVQLQJVRPUnGHURJSU¡YHWDJQLQJVVWHGHU@







	

	

	
 	

!"#$%	



&  &'(')		*+,-	 .'' !


'	 		
	
)

'
-	*-
		/	 *-	+"0	
		

12
3
	
2


21435

2



12
3
	
&  &'(')	

)

'
-	*-
		/	 *-	+"0	
		

12
3
6)677 +60	 	)'
668	9/	 *-




' 







	







	
	

 !"!
#$%&'&( )&*+,

	 &* '- &'&,)&.&&

 /	/00#/%
	//1 2 "!3

	



	





















	
	



	







4%


0	

!"!
#$%&'&( )&*+,

50
.

56
0%0!!
006#
0
0%)'6.

	
50%0	

0!6.

7#060!
#!06

20!06

									 	!	!"#	
#$		 		%&'			! 		
()*"&'	+,-.,-/++,,
(0*"&'+,-1/++,

)*"&'	+,-,2/+1,.

0*"&'+,-./+,2


						2#	"$!		
806	%
.
	#		 !		!	&		0	 %#
5!!06.
,3+31		3&!		'		!		,.,,+3			!
1660%0
!06


06


06
.

0
!000
	2
.
4	'&$	#! #		! 			 #		
	'		#$	#3	!#	&				 !#	0	 
%#5	
4
%!		!06#	
%
6
%.
4				!'			'		! 		,.,,+6
		!	3		!		+		#		
47					 	#			
$.7%,/$*>6XSSOHUHQGHRSO\VQLQJHUE\SDVV‘VWHUE\VHMOUHQGH/ V¡VDJVQU@

7	"	8		
!9 ,+		 	:

	 ,#	"$!		
)	)		#3)$	"	#	));<		=0	 %#3
"#		'			
1	
%06!064
0%0
60
%
06.
;		!	!				 ;		!$!		
 	!'					 4						!		 	
	!					&$#
7	!06!!
9/
0

	#	"$!		
7	!06!600#	

0
06

	#	"$!		
7

00902
0
	
!

(,#00


	#	"$!	


16
	6!#4:
6
0!


1


>		%'&	#


1.5.*'(&;<*;
?&		@!"#	

Vurderinger til brug for 
ansøgning om bypass 
af oprensningsmateriale 
fra Østerby havn, Læsø 
Kommune
Sep
 2026 
$.7%,/$*>9XUGHULQJ9DQGUDPPHGLUHNWLY9 VHQWOLJKHGVYXUGHULQJRJ990VFUHHQLQJ‘VWHUE\KDYQ@

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og  miljøvurderingsloven
2
    
Indholdsfortegnelse
Indledning 
 
 
 
 
  s3
Konklusion på vurderinger                                      s4
Vanplaner (Vandrammedirektivet)                        s5-9
Væsentlighedsvurdering                                    s10-22
Vurdering miljøvurderingsloven                         s23-24
Kilder                                                                       s25
Bilag
Bilag 1: Lovgivning væsentlighedsvurdering Natura 
2000 og bilag IV-arter
Bilag 2: Snapshots fra dykkervideo fra 
by-passområde

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og  miljøvurderingsloven
3
1. Indledning
Der søges om bypass af årligt 2500 m³ oprensnings-
materialer fra Østerby havn, Læsø kommune. Bypass 
som løsning til bibeholdelse af indsejlingen og havne-
bassinet i en havn er en naturlig måde at videreføre 
sedimentmateriale på. Hvis havnen ikke havde været 
der (tilsanding af havn og indsejling sker på grund 
af naturlig sedimentvandring), ville materialet have 
indgået i den naturlige sedimentvandring. 
Efter aftale med Flid (foreningen af lystbådehavne i 
Danmark) svares der på følgende i gennemgangen 
• 
En vurdering af bypassområdets betydning for 
vandrammedirektivet, herunder vurdering af de 
enkelt miljøkvalitetselementer 
• 
Da oprensningsområdet og oprensningsområdet 
ligger i nærheden i Natura 2000 områder vurde-
res påvirkningen af udpegningsgrundlaget  
• 
En vurdering af bypassområdets betydning for 
bilag IV arter (marsvin). 
• 
Screeningsoplysninger jf. miljøvurderingslovens 
bilag 5 og 6, i det omfang som er relevant for 
projektet.

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og  miljøvurderingsloven
4
2. Konklusion på vurderinger 
og miljøvurdering Til vurdering af påvirkningerne af 
natur om miljø er
lavet følgende
• Afsnit 3
Vurdering i forhold til målsætning for vandplaner
(vandrammedirektivet), afsnit 5
• Afsnit 4
Væsentlighedsvurdering i forhold til Natura 2000
udpegningsgrundlag og bilag IV arter
• Afsnit 5
Vurdering af miljøvurderingslovens bilag 4 og 5
2.1  Kysthabitatbekendtgørelsen1
2.1.1  Natura [postnr by] vurderes på det foreliggende grundlag, at projek-
tet kan gennemføres uden at skade internationale
naturbeskyttelsesområder under hensyn til
bevaringsmålsætningen.
Begrundelse
Se begrundelse se afsnit 4
2.1.2  Bilag IV-arter
Det vurderes på det foreliggene grundlag, at projektet
ikke beskadiger eller ødelægger yngle- eller 
rasteområder
1 Bekendtgørelse nr. 654 af 19 maj 2020 om admi-
nistration af internationale naturbeskyttelsesområ-
der samt beskyttelse af visse arter for såvidt angår 
kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og 
udvidelse på søterritoriet 
i det naturlige udbredelsesområde for de
dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV,
litra a), eller ødelægger de plantearter, som er optaget
i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier.
Det vurderes således, at den økologiske integritet for
arter og planter på bilag IV ikke lider skade.
2.1.3   Konklusion
Det vurderes på det foreliggende grundlag, at projektet
ikke vil have en væsentlig påvirkning af bevaringsmål-
sætningen for udpegningsgrundlaget for Natura
2000-områder og bilag IV-arter. Det vurderes samlet
at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
for projektet.
2.2  Natur 2000- plan
Der vurderes ikke at være en væsentlig påvirkning
af udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områder,
bilag IV arter samt fisk og havbunds flora og fauna.
Derfor vurderes det samlet, at projektets anlægs- og
driftsfase har lille indflydelse på de overordede
målsætningeres opfyldelse for Natura 2000-plan.
2.3  Vandplan og havstrategi
Der vurderes
• 
ikke at være påvirkninger af den kemisketilstandfor 
vandplansområdet eller lokalt ved anlægsprojektet
• 
Ikke påvirkes ålegræs og kun marginalt og lokalt 
påvirke buddyr  i projektets anlægs og driftsfase
• 
Ikke at frigives mængder af kvælstof og fosfor der-
kan påvirke fytoplanktonvækst eller eutrofisering
• 
Ikke at være støjforstyrelse af pattedyr og fisk
• 
Ikke at være affald fra projektet
Samlet vurderes på det foreliggende grundlag, at
den ansøgte årlige oprensning og bypass af 2500 m3 
ikke skader vandplanens målsætninger
Samlet vurderes det at den ansøgte årlige oprens-
ning og bypass af 2500 m3 på det forliggende grund-
lag  ikke strider mod målsætninger og de enkelte 
skriptorer i havstrategiplanen.
2.4  Vurdering af kumulativ effekt
Der er to klappladser i nærheden af Læsø, hvor de 
ikke umiddelbart ligger i nærheden af det foreslåede 
bypass-område. Der er ikke lavet en vurdering af den 
samlede kumulative effekt af både bypass og klap-
ning i Kattekat-  Læsøområdet. Da ansøgningen ved-
rører en fornyelse af en tilladelse til genanvendelse 
af oprensningsmaterialer fra Østerby Havn og ikke en 
ny uddybning, vurderes effekten på vandmiljøet ikke 
at ændre sig i forhold til, hvad man hidtil har gjort 

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og  miljøvurderingsloven
5
3. Vandplaner 
(Vandrammedirektivet)
Vandområdeplanerne bygger på EU’s vandrammedi-
rektiv fra 2000, hvor EU-medlemslandene har forplig-
tet sig til at skabe god tilstand i alle vandløb, søer, 
fjorde og kystnære områder, og i grundvandet. Det
skal ske senest i 2027. Figur nr.  1 viser tilstand og 
miljømål i vandplansområde 154 Kattegat, Læsø 
(som oprensnings og bypassområde ligger i) i hen-
hold efter genbesøg af vandplan 2021- 2027. Data er 
hentet fra miljøgis (6) (2025, Miljøstyrelsen).
Indsatsbekendtgørelsen og 
miljømålsbekendtgøren
Vandområdeplanen 2021-2023 fastsætter bindende
mål for den økologiske tilstand af overfladevand og
grundvand i hovedoplandet Nordlige Kattegat, 
Skagerrak.
Forringelser af overfladevandets tilstand skal forebyg-
ges, og hvor tilstanden allerede er forringet, skal
der foretages tiltag, som sikrer at en god tilstand kan
opnås senest i 2027. En forringelse af tilstanden fore-
ligger, når mindst et af kvalitetselementerne falder et
niveau, også selv om denne forringelse ikke fører til,
at hele overfladevandområdet rykker en klasse ned.
3.1  Vurdering af kemisk påvirkning af op-
rensnings- og bypass sediment
Til brug for en vurdering af den kemiske påvirkning 
i forhold til bypass, er det analyseresultaterne fra 
en blandingsprøve af 5 nedstik fra indsejlingen til 
Østerby Havn, jf. blåt område i figur nr. 3, der indgår i 
vurderingen.
Høj
God
Moderat
Ringe
Dårlig
Ikke god
Ikke anvendelig
Samlet økologisk stand
Høj
God
Vandets klarhed
Status
Fytoplanton
Rodfæstede bundplanter
Bunddyr
Iltforhold Kystvande
Nationalt specifikke stoffer
Kemisk tilstand
Miljømål
Samlet økologisk tilstand
Kemisk tilstand
Figur nr. 1. viser status og miljømål for vandplan Kattegat, Læsø i henhold efter genbesøg vandplan 2021-2027 (6) 
(2025, Miljøstyrelsen
Figur nr. 2 viser afgrænsning af kystvande (Nordlige kattegat, Skagerrak, vandplansområde 
154) hvor tilstand er vurderet og miljømål er sat jf. figur nr. 1

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og  miljøvurderingsloven
6
3.1.1  Vurdering af kemisk påvirkning
I forhold til koncentrationsværdierne i henhold til 
klapvejledningen, ligger alle målte koncentrationer 
under det nedre aktionsniveau. I forhold til miljøkva-
litetsgrænseværdierne for stoffer, der er årsag til en 
ikke-god kemisk tilstand (jf. gulmarkerede stoffer i fi-
gur nr. 5), overholdes grænseværdierne i alle tilfælde 
(der mangler dog værdier for di(2-ethylhexyl)phthalat 
(CAS 117-81-7)).
Det vurderes på baggrund af analyseresultaterne, 
at oprensningssedimentet er rent og ikke vil ændre 
tilstanden og påvirke målsætningerne for den kemi-
ske tilstand, herunder nationalt specifikke stoffer for 
vandplanområdet. 
Der er dog ikke foretaget en fuldstændig vurdering i 
forhold til miljøkvalitetskravene på listen over EU-
prioriterede stoffer og listen over nationale stoffer i 
bilagene til bekendtgørelsen om fastlæggelse af mil-
jømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande 
og grundvand. 
3.2  Vurdering af påvirkning fytoplanton
Frigivelsen af kvælstof- og fosfornæringsstofferne 
kan forårsage en vækst i fytoplankton og dermed 
føre til en opblomstring af fytoplankton, hvilket ved 
algedød kan føre til iltsvind. I forhold til den gældende 
vandplan (2021-2027) er status-, baseline- og mål-
belastningen for kvælstof i Kattegat, Læsø henholds-
vis 118,5 tons, 48,5 tons og 42,5 tons, og for fosfor 
henholdsvis 3,4 tons, 3,4 tons og 3,4 tons (7) (2025, 
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø). 
Da glødetabet (0,6 %) er meget lavt for oprensnings-
sedimentet, der ønskes bypasset (\(d_{50}\) = 0,2 
mm, fint/mellemfint sand), vil materialet kun inde-
holde meget lidt kvælstof og fosfor (næsten uden or-
ganisk materiale). Det vurderes derfor, at oprensning 
og bypass ikke vil bidrage til eutrofiering og vækst i 
Figur nr. 3 viser oprensningsområdene i Østerby Havn. Materialet der vurderet rent nok til bypass 
tages fra det blå område.
Figur nr. 4 viser oprensning og bypass område ved Østerby havn

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og  miljøvurderingsloven
7
Prøve resultat blandingsprøver
Enhed
Miljøkvalitetkrav sediment
blå
Nedre Aktionsniveau
Øvre aktionsniveau
Glødetab
0,6
%
Tørstof
77,2
% i TS
Cadmium
0,058
mg/kg TS
3,8
0,4
2,4
Bly
1,7
mg/kg TS
163
40
200
Kviksølv
<0,01
mg/kg TS
Havvand 0,07 uq/l
20
90
Nikkel
1,9
mg/kg TS
6,8
0,25
1
Zink
12
mg/kg TS
 
30
60
Arsen
0,69
mg/kg TS
 
130
500
Kobber
4.2
mg/kg TS
20
60
Chrom
1,8
mg/kg TS
 
50
270
Tributylin TBT
<0,41̎
g/kg TS
26
7
200
Tributylin TBT cation
<1
Sum af 9 PAH er (Klapvejledningen)
0,13
mg/kg TS
3
30
1. Antracen 
0,0085
mg/kg TS
 
2. Fluoranthen
0,064
mg/kg TS
 
3. Benz(a,h)antracen
<0,010
mg/kg TS
5. Benz(a)pyren 
0,011
mg/kg TS
 
6. Phenanthren
0,0085
mg/kg TS
7.Chrysen
<<0,010
mg/kg TS
8. indeno(1,2,3-cd)pyren
<0,010
mg/kg TS
9. Pyren
0,031
mg/kg TS
Klapvejledningen
Figur nr. 5 viser analyseresultater fra de tre blandingsprøver (to fra selve havnen og en fra sejlrenden til havnen). Felter markeret med gul er stoffer der årsag til ikke god kemisk værdi

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og  miljøvurderingsloven
8
3.4  Påvirkning af bunddyr
Der vil være en påvirkning af bunddyr i oprensnings-
området i den periode, hvor der foretages oprens-
ning. Denne periode vurderes til at være mellem 2 
og 5 arbejdsdage om året, alt efter størrelsen på 
oprensnings- og bypassfartøjet. Det vurderes at være 
en kortvarig påvirkning af bunddyr, som efter den for 
havnen nødvendige oprensning vil indfinde i området 
indfinde sig i området igen.
Da oprensningsarealet (havneområdet og indsejlin-
gen) udgør ca. 1,28 ha, og det område, vurderes det 
til at være en mindre del af vandplanområdet. 
Bypassområdet er så stort, at der ved en jævn forde-
ling af oprensningsmaterialet ved losning vil være en 
maksimal påvirkning på 1,5 cm pr. dag ved alt bypas-
smateriale pr. år (2.500 m³ pr. år) og 0,9 cm ved en 
bypassmængde pr. dag (1.500 m³ pr. dag).
Det vurderes samlet, at oprensning og bypass ikke 
vil give anledning til en tilstandsændring eller påvirke 
opnåelsen af målsætningen for kvalitetselementet 
bunddyr i vandplanområdet for Kattegat Læsø.
fytoplankton. Da ansøgningen vedrører en fornyelse 
af en tilladelse til genanvendelse af oprensningsma-
terialer fra Østerby Havn og ikke en ny uddybning, 
vurderes effekten på vandmiljøet ikke at ændre sig i 
forhold til, hvad man hidtil har gjort.
Samlet vurderes oprensning og bypass ikke at 
give anledning til en tilstandsændring eller påvirke 
opnåelsen af målsætningen for kvalitetselementet 
fytoplankton.
3.3  Påvirkning af rodfæstede planter
Da oprensningen af maks. 2.500 m³ er fordelt over 
året og foretages med en lille slæpesuger/gravepram 
med en lastkapacitet på 300-500 m³, vil den maksi-
male daglige påvirkning ligge imellem 600 m³ (to ture) 
og 1.500 m³ (tre ture). Ud fra erfaring vurderes der 
at være en spildprocent på 5 % ved gravning med 
grab (4) (1999, Sund og Bælt Holding A/S). Dvs. en 
maksimal daglig påvirkning på 75 m³ som følge af 
sedimentspild.
Oprensnings- og bypassområdet består af sand og 
en del trådalger (fedtemøg) i bypassområdet jf. ana-
lyserapporterne (kornstørrelsesfordelingskurverne) 
fra oprensningsområdet og dykkerundersøgelserne af 
bypassområdet.  Bypassområdet er uden ålegræs jf. 
figur nr. 7 og bilag 2 med snapshots fra dykkervideoer 
af havbunden i bypassområdet. Da der løbende sker 
tilsandning og der oprenses i indsejlningen (oprens-
ningsområdet) vurderes der ikke en vækst af ålegræs 
i dette område. Påvirkningen som følge af sediment-
spild fra oprensning og bypass vurderes som minimal 
pga. strømningsforholdene og den daglige, minimale 
sedimentspildsmængde (maks. 75 m³ for oprensning 
samt 75 m³ ved bypassaktiviteten).
Hvis sedimentmaterialet fordeles jævnt ud over by-
passområdet, vil der være en samlet årlig maks. på-
virkning på 1,5 cm ved en bypassmængde på 2.500 
m³ jf. figur nr. 6. Hvis der havde været ålegræs i 
bypassområdet, ville det ikke have en letal påvirkning 
af ålegræsset eller udgøre en væsentlig påvirkning af 
ålegræssets vækstmuligheder.
Det vurderes samlet, at oprensning og bypass ikke 
vil give anledning til en tilstandsændring eller påvirke 
opnåelsen af målsætningen for kvalitetselementet 
rodfæstede planter. 
Areal af bypass område
166400 m2
Årlig bypass mængde
2500 m2
Påvirkning af ved ligelig 
fordeling i bypass område
1,5 cm
Figur nr. 6 viser påvirkningsgraden ved jævn fordeling af 
den årlige bypass mængde i bypass området

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og  miljøvurderingsloven
9
Figur nr. 7 viser resultat af dykkerundersøgelser i bypassområde. For eksempler på havbundundersøgelser fra hver station se bilag 2.

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og  miljøvurderingsloven
10
4. Væsentlighedsvurdering
Før der træffes afgørelse til at om ansøgning om 
Bypass skal der foretages en screening af, om 
projektet i sig selv eller sammen med andre planer 
og projekter kan påvirke udpegningsgrundlaget for 
Natura 2000-områder eller bilag lV arter væsentligt, jf. 
§ 3 i kysthabitatbekendtgørelsen2 . Hvis projektet kan 
påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der 
foretages en konsekvensvurdering. 
Der er i denne sammenhæng ikke forskel på, om pro-
jektet foregår i eller uden for et Natura 2000-område. 
Det afgørende er, om projektet eventuelt vil kunne 
påvirke de arter og naturtyper væsentligt, som områ-
det er udpeget for, jf. afsnit 4.4. i Habitatvejledning; 
vejledning nr. 48 fra 2020. 
I dette afsnit ses på projektets påvirkninger af arter 
og natur (væsentlighedsvurdering) til brug for vurde-
ring af, om der skal udarbejdes en egentlig konse-
kvensvurdering i forhold til Natura 2000 udpegnings-
grundlaget og bilag IV arter.  
For yderligere lovgivning vedr. væsentlighedsvurde-
ring se bilag 1 til dette dokument.
4.1  Afgrænsning af vurdering i forhold til 
Natura 2000 udpegningsgrundlag
Oprensningsområde ligge i nærheden af følgende 
Natura 2000 områder jf. også figur nr. 8
• 
nr. 20, Havet omkring Nordre Rønner, 
• 
nr. 10 Holtemmen, Højsande og Nordmarken, 
2  Bekendtgørelse nr. 654 af 19 maj 2020 om admi-
nistration af internationale naturbeskytteelsesområ-
der samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår 
kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og 
udvidelse af visse anlæg på søterritoriet 
Figur nr. 8 viser at oprensning og bypass-område ligger i nærheden af Natura område 20, Havet omkring Nordre Rønner, 
nr. 10 Holtemmen, Højsande og Nordmarken, nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor og nr.. 192 Læsø Trindel og 
Tønneberg banke
Da sedimentpåvirkningen fra sedimentspild ved 
bypass er meget minimal, vurderes der ikke at være 
en påvirkning af marine naturtyper (syd for Læsø) 
eller enårig strandengsvegetation, strandeng eller 
klitnaturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 
2000-område nr. 9, ”Strandenge på Læsø og havet 
syd herfor”. 
Derimod vurderes der selvstændigt på arterne på 
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 9. 
Se udpegningsgrundlag på figur nr. 11.
• 
nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor 
• 
nr. 192 Læsø Trindel og Tønneberg banke
Da Natura 2000-område nr. 10 ”Holtemmen, 
Højsande og Nordmarken” er en terrestrisk udpeg-
ning, og da nettovandringen går mod nordøst hen 
mod Østerby Havn, vurderes der ikke at være nogen 
væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget, her-
under strandvold med etårige planter og strandvold. 
Der vurderes således ikke nærmere på udpegnings-
grundlaget for Natura 2000-område nr. 10. 
Der vurderes ligeledes heller ikke at være nogen 
sedimentmæssig påvirkning af Natura 2000-naturty-
per på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 nr. 20, 
”Havet omkring Nordre Rønner” (ligger opstrøms), 
og Natura 2000 nr. 192, ”Læsø Trindel og Tønneberg 
Banke” (ligger 7,5 km væk og uden for sedimentvan-
dringsområdet). Der laves imidlertid en nærmere vur-
dering af arterne på udpegningsgrundlaget for disse 
to Natura 2000-områder, jf. figur nr. 9 og 10. 

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og  miljøvurderingsloven
11
 
Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 176 
Naturtyper: 
Sandbanke (1110) 
 
Vadeflade (1140) 
 
Rev (1170) 
 
Boblerev (1180) 
 
Strandvold med enårige planter 
(1210) 
 
Strandvold med flerårige 
planter (1220) 
 
Enårig strandengsvegetation 
(1310) 
 
Strandeng (1330) 
 
Forklit (2110) 
 
Hvid klit (2120) 
 
Grå/grøn klit* (2130) 
 
 
 
Arter: 
Gråsæl (1364) 
 
Spættet sæl (1365) 
 
Marsvin (1351) 
 
 
 
 
Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde  nr. 9 
Fugle: 
Splitterne (Y) 
 
Fjordterne (Y) 
 
Figur nr. 10 viser udpegninggrundlag på Natura 2000 nr. 192 Læsø Trindel og Tønneberg banke
  
Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 168 
Naturtyper: 
Sandbanke (1110) 
 
Rev (1170) 
 
 
Boblerev (1180) 
 
 
 
Arter: 
Marsvin (1351) 
 
 
 
Tabellen viser naturtyper og/eller arter på udpegningsgrundlag for Natura 2000 området Tal i parentes henviser til de
Figur nr. 9 viser udpegninggrundlag på Natura 2000 nr. 20 Havet omkring Nordre Rønner
Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 9 
Naturtyper: 
Sandbanke (1110) 
 
Vadeflade (1140) 
 
 
Lagune* (1150) 
 
Rev (1170) 
 
 
Boblerev (1180) 
 
Enårig strandengsvegetation 
(1310) 
 
 
Vadegræssamfund (1320) 
 
Strandeng (1330) 
 
 
Forklit (2110) 
 
Hvid klit (2120) 
 
 
Grå/grøn klit* (2130) 
 
Klithede* (2140) 
 
 
Grårisklit (2170) 
 
Skovklit (2180) 
 
 
Klitlavning (2190) 
 
Lobeliesø (3110) 
 
 
Søbred med småurter (3130) 
 
Kransnålalge-sø (3140) 
 
 
Næringsrig sø (3150) 
 
Brunvandet sø (3160) 
 
 
Vandløb (3260) 
 
Våd hede (4010) 
 
 
Tør hede (4030) 
 
Enekrat (5130) 
 
 
Surt overdrev* (6230) 
 
Tidvis våd eng (6410) 
 
 
Tørvelavning (7150) 
 
Rigkær (7230) 
 
 
Stilkege-krat (9190) 
 
Skovbevokset tørvemose* (91D0)  
 
Elle- og askeskov* (91E0) 
 
 
 
Arter: 
Gråsæl (1364) 
 
Spættet sæl (1365) 
 
 
Marsvin (1351) 
 
 
 
 
Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde  nr. 10 
Fugle: 
Mørkbuget knortegås (T) 
 
Edderfugl (T) 
 
Sortand (T) 
 
Fløjlsand (T) 
 
Trane (Y) 
 
Klyde (TY) 
 
Almindelig ryle (TY) 
 
Tinksmed (Y) 
 
Lille Kobbersneppe (T) 
 
Dværgterne (Y) 
 
Splitterne (Y) 
 
Havterne (Y) 
 
Mosehornugle (Y) 
 
Rødrygget tornskade (Y) 
 
/
å
f
2000
å
Figur nr. 11 viser udpegninggrundlag på Natura 2000 nr. 9 
Strandenge på læsø og havet syd herfor.

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og  miljøvurderingsloven
12
Påvirkning af marsvin
Marsvinepopulationen i Nordsøen, Skagerrak og 
nordlige Kattegat (Nordsøpopulationen) er blevet op-
talt fire gange: 1994, 2005, 2016 og 2022. Den sene-
ste optælling under SCANS-IV i 2022 gav et estimat 
på 338.918 marsvin (95 % konfidensinterval: 243,063 
- 476,203 marsvin) og en tæthed på 0,55 marsvin/
km2. Der blev ikke fundet signifikant forskel på antal-
let af marsvin mellem de fire SCANS-surveys, og 
Nordsøpopulationen betragtes derfor for at
være stabil over denne 28-årige periode ((5) ([postnr by] J.W. & Høgslund S)
4.1.1  Vurdering af påvirkning af marsvin
Da oprensning og bypass bliver fordelt over flere 
dage, og den daglige maksimale påvirkning (bypass 
på 2.500 m³ over 2-5 arbejdsdage) vil være på en 1,5 
cm’s påvirkning af havbunden, vil bundfaunaen ikke 
tage skade, og det vil ikke påvirke eventuelle fladfisk 
som skrubbe og rødspætte. Det er en forudsætning 
for vurderingen, at materialet fordeles jævnt ud over 
bypassområdet ved losning. 
Den støjmæssige påvirkning fra skib og gravemaski-
ne i forbindelse med bypass vurderes ikke at udgøre 
en væsentlig påvirkning, da der i forvejen er en del 
skibstrafik ved Østerby Havn og i Kattegat.
Samlet vurderes det, at marsvinenes fødegrundlag 
samt yngle- og rasteområder ikke påvirkes af den 
årlige oprensning og bypassaktivitet. Der kan derfor 
samlet afvises en væsentlig påvirkning af marsvinets 
bevaringsstatus/målstætning.
Figur nr. 12 Kort over optællingsområderne
under SCANS-IV. Nordsø-populationen er vist med
blå og grønne farver og Bælhavspopulationen
med gul farve. Kun den del af optællingsområdet, der
inkluderer danske farvande, er navngivet her.
Figur nr. 13 viser Trendlinjer tilpasset tidsserier med 
bestandsestimater Horisontale linjer angiver 95 %
konfidensintervaller (CI) for estimaterne. (A) Marsvin i 
Nordsøens forvaltningsområde: estimeret årlig
ændringsrate = 0,51 %.
Påvirkning gråsæl og spættet sæl
Bevaringstatus er gunstig for spættet sæl  og ugun-
stig for gråsæl (2) (2025, J. Fredshavn el.al. ).
I rapporten ”Marine områder 2022, NOVANA” (9) 
(2024, Hansen, J.W. og Høgslund, S.), som indehol-
der nyere data end de, der fremgår af den nyeste 
basisanalyse for Natura 2000-området, står der 
følgende vedrørende spættet sæl og gråsæl i den 
vestlige Limfjord: 
” I Kattegat blev der fra 1979 til 2006 aldrig observe-
ret flere end 10 gråsæler i forbindelse med overvåg-
ning af spættede sæler i august. I august 2007 og 
2008 blev der for første gang registreret et større an-
tal gråsæler, henholdsvis 32 (Læsø) og 68 (Anholt). 
Fra 2011 er der hvert år foretaget en flyvning i perio-
den omkring 1. juni, hvor Østersøpopulationen har 
fældesæson. Her ses der et stigende antal fældende 
gråsæler, toppende i 2019 med 221 dyr, og i 2022 
taltes 160 gråsæler i Østersøbestandens fældepe-
riode . I 2021 blev den første optælling af gråsæler i 
Nordsøpopulationens fældeperiode gennemført i
Kattegat, hvor der blev registreret 182 gråsæler på 
hvilepladserne. I 2022 blev der talt 99 gråsæler i 
fældeperioden.
Af figur nr  14 og 15 ses hvor grå- og spættet 
sæl har kolonier i nærheden af oprensning og 
by-passområde. 
Vurdering gråsæl og spættet sæl
Oprensning og bypass påvirker ikke strande, holme 
eller øer, som kan være yngleområder for gråsæl el-
ler spættet sæl (jf. også kortlagte leve-/yngleområder 
i figur nr. 14 og 15), eller skader fisk eller krebsdyr, 
som udgør sælernes fødegrundlag. Det vurderes så-
ledes kun at være en potentiel forstyrrelse af fødesø-
gende gråsæler og spættede sæler i anlægsperioden 

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og  miljøvurderingsloven
13
 
Figur nr. 14  Kort over habitatområder for spættet sæl og gråsæl i danske far-
vande. Større kolonier med spættet sæl og lokaliteter, hvor der fast observeres 
gråsæler, er vist med henholdsvis røde og gule cirkler eller en rød/gul kombina-
tion, hvis både spættet sæl og gråsæl findes på samme lokalitet. De grå nuancer 
indikerer de fire forvaltningsområder (Limfjorden, Vadehavet,Kattegat og vestlige 
Østersø) for spættet sæl i Danmark. Det eneste område, hvor der kun findes grå-
sæler, er på Ertholmene nordøst for Bornholm (9)(2024, Hansen J.W og Høgslund 
S.). Lyseblå angiver anlægsområde.
Figur nr. 15 viser observationer af grå og spættet sæl i Limfjorden. (5)(2024, 
Hansen J.W og Høgslund S.). Lyseblå angiver anlægsområde.
på 2-5 dage om året.
Forstyrrelsen fra oprensnings-/bypassprammen med 
gravemaskine på vurderes ikke at udgøre en væsent-
lig ekstra påvirkning. Dette skyldes, at der i forvejen 
er sejlads til havnen, og at der kun er tale om almin-
delig støj fra en gravemaskine og en pram.
Det vurderes således, at der kan afvises en væsentlig 
påvirkning af spættet sæl og gråsæl, og dermed af 
bevaringsmålsætningen for spættet sæl og gråsæl.

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og  miljøvurderingsloven
14
4.2  Vurdering af fugle på 
udpegningsgrundlaget
Der er nedenfor lavet en vurdering af de enkelte fugle 
på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområ-
de nr. 9 og 10, som ligger i nærheden af oprensning- 
og uddybningsområdet.
Det vurderes samlet, at der ikke er en væsentlig 
påvirkning af fuglene på udpegningsgrundlaget for 
fuglebeskyttelsesområde nr. 9 og 10 som følge af 
oprensnings- og bypassaktiviteten.. 
4.2.1  Ynglefugle
Observationer af ynglefugle i Natura 2000-om-
råde 20, Havet omkring Nordre Rønner og nr. 9 
Strandenge på Læsø og havet syd herfor fremgår af 
figur. 16.
Fjordterne
I nyeste bassisanalyse (3) (2021, Miljøministeriet) 
står der følgende vedr. fjordterne
”Fjordterne yngler i kolonier på øer og holme langs 
kysten ofte i selskab med havterne eller hættemåge. 
Arten ses også ynglende på indlandslokaliteter, og 
også her ofte i selskab med hættemåge.
I fuglebeskyttelsesområdet nr. 9 er der i både 2017 
og 2019 registreret 10 ynglepar på Nordre Rønner. 
Dette er de første positive registreringer af ynglende 
fjordterne i perioden 2004-2019 på Nordre Rønner. 
Fuglene ankommer og etablerer sig typisk sent på 
sæsonen, hvilket sandsynligvis skyldes, at fuglene 
tidligere på sæsonen opgiver sydligere ynglelokalite-
ter og herefter opsøger nordligere ynglelokaliteter til 
et nyt yngleforsøg.
Levestedet for fjordterne omfatter hele Nordre 
Rønner med undtagelse af de centrale mest højtlig-
gende arealer. Levestedet er beregnet til at være i 
  
5.1 
Ynglefugle 
Fuglebeskyttelsesområde 9 - Nordre Rønner 
Ynglefugle 2004-2012 
 
2004 
2005 
2006 
2007 
2008 
2009 
2010 
2011 
[postnr by] 
 
 
 
 
 
 
 
 
0 
 
Ynglefugle 2013-2019 
 
2013 
2014 
2015 
2016 
2017 
2018 
[postnr by] 
 
 
0 
 
10 
 
10 
F
k
t
f
l f
l
å
d
i
dl
t A t l
l
t lt
d NOVANA
å
i
[telefon] 
Fuglebeskyttelsesområde 10 - Læsø, sydlige del 
Ynglefugle 2004-2012 
 
2004 
2005 
2006 
2007 
2008 
2009 
2010 
2011 
[postnr by] 
 
0 
 
2 
 
2 
 
4 
 
Klyde 
 
 
 
127 
197 
 
 
 
 
Almindelig ryle 
24 
 
22 
16 
 
 
13 
 
15 
Tinksmed 
 
0 
 
0 
 
0 
 
0 
 
Dværgterne 
4 
1 
32 
23 
32 
29 
 
 
21 
Splitterne 
 
 
12 
 
140 
55 
 
 
0 
Havterne 
25 
 
788 
1052 
755 
653 
 
 
276 
Mosehornugle 
 
 
 
0 
 
1 
 
0 
 
Rødrygget tornskade 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ynglefugle 2013-2019 
 
2013 
2014 
2015 
2016 
2017 
2018 
[postnr by] 
 
3 
 
 
6 
 
5 
Klyde 
 
43 
 
 
18 
 
45 
Almindelig ryle 
 
15 
 
17 
 
9 
 
Tinksmed 
 
 
0 
 
0 
 
0 
Dværgterne 
 
 
16 
 
6 
 
15 
Splitterne 
 
 
0 
 
0 
 
0 
Havterne 
 
 
135 
 
89 
 
124 
Mosehornugle 
0 
 
0 
 
0 
0 
0 
Rødrygget tornskade 
 
 
 
 
 
 
9 
F
k
t
f
l f
l
å
d
i
dl
t A t l
l
t lt
d NOVANA
å
i
[telefon]Figur nr. 16 viser observationer af ynglefugle på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-område 20, Havet 
omkring Nordre Rønner og nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor fremgår af figur. 

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og  miljøvurderingsloven
15
Havterne
I nyeste bassisanalyse for Natura 2000 område 
nr. 9 strandenge på læsø og havet syd (8) (2021, 
Miljøministeriet) står der følgende vedr. havterne
”Havterne yngler i Danmark overvejende på små ube-
boede øer og sandrevler med sparsom vegetation. 
Arten er trækfugl, som overvintrer i åbentvandsbæltet 
omkring Antarktis. Havternen er Danmarks almin-
deligst ynglende terneart og forekommer i kolonier 
spredt langs de danske kyster og fjorde undtagen på 
Bornholm. 
Der er i fuglebeskyttelsesområdet kortlagt 12 leveste-
der for havterne. Der er 2 levesteder ved Knobgrund 
og Sønder Rønner i god tilstand, hvilket primært 
skyldes, at arealet har en god struktur med mosaik 
mellem sand/sten og lav vegetation. Eneste trussel 
er risiko for overskylning, da det ligger isoleret uden 
forstyrrelse fra hverken mennesker eller rovdyr. Der 
er 9 levesteder i moderat tilstand, disse ligger spredt i 
hele området og rummer lokaliteter som Hornfiskrøn, 
Als Dyb Holme, Als Dyb Revler, Sønder Nyland, 
Krogen, Rønnerne, Tusholm og Stokken”.
Vurdering
I området, hvor der ønskes oprenset og foretaget 
bypass, er der ikke små ubeboede småøer og holme 
med sparsom vegetation, som er havternens normale 
yngleområde.
Potentielt kan der stadigvæk ske forstyrrelse af ra-
stende og fouragerende havterner af anlægsarbejdet, 
primært fra støj. Da der ikke sker ramning, men kun 
vil være forstyrrelse fra almindelig anlægsstøj fra en 
pram og en gravemaskine, vurderes der ikke at være 
en påvirkning, der potentielt kan skade havternen. Da 
bunddyr kun kortvarigt påvirkes i oprensningsområdet 
(indsejlingen til havnen) og ikke påvirkes i bypassom-
rådet ved en jævn fordeling af oprensningsmaterialet, 
moderat tilstand på trods af at vegetationsstrukturen 
de fleste steder tilgodeser artens behov, og leveste-
det generelt har en lav forstyrrelse og prædation.
Der vurderes at være gode muligheder for en yngle-
bestand i området pga. områdets isolerede øer, og 
der vurderes ikke at være aktuelle trusler for fjord-
terne i dette område”.
Vurdering
I området, hvor der ønskes oprenset og foretaget by-
pass, er der ikke småholme, revler eller sandstrande, 
som er fjordternens normale yngleområde.
Potentielt kan der stadigvæk ske forstyrrelse af 
rastende og fouragerende fjordterner af anlægsar-
bejdet, primært fra støj. Da der ikke sker ramning, 
men kun vil være forstyrrelse fra almindelig anlægs-
støj fra en pram og en gravemaskine, vurderes der 
ikke at være en påvirkning, der potentielt kan skade 
fjordternen. Da bunddyr kun kortvarigt påvirkes i 
oprensningsområdet (indsejlingen til havnen) og ikke 
påvirkes i bypassområdet ved en jævn fordeling af 
oprensningsmaterialet, vurderes det, at der kan afvi-
ses en væsentlig påvirkning af fjordternens mulighed 
for at fange krebsdyr og småfisk m.m.
Samlet vurderes det, at der kan afvises en væsentlig 
påvirkning af fjordternen. Vurderingen er lavet ud fra 
kilderne (9) (2026, Aarhus Universitet), (10) (2026, 
Dansk Ornitologisk Forening) og (11) (2026, Arter, 
Miljøministeriet) og den nyeste basisanalyse (3) 
(2021, Miljøministeriet).
 
Figur nr. 17 viser kortlagte leve og yngleområder for hav-
terne i Natura 2000-området nr. 9, strandenge på Læsø og 
havet syd herfor, rød prik viser havneområde. Rød cirkel 
viser oprensning om bypassområde. Tilstanden er angivet 
med en farveskala: mørkegrøn= høj, lysegrøn= god, gul= 
moderat, orange= ringe, rød= dårlig og grå= ej vurderet. 
Den orange streg angiver fuglebeskyttelsesområdets 
grænse.
vurderes det, at der kan afvises en væsentlig påvirk-
ning af havternens mulighed for at fange krebsdyr og 
småfisk m.m.
Samlet vurderes det, at der kan afvises en væsentlig 
påvirkning af havternen. Vurderingen er lavet ud fra 
kilderne (9) (2026, Aarhus Universitet), (10) (2026, 
Dansk Ornitologisk Forening) og (11) (2026, Arter, 
Miljøministeriet) og den nyeste basisanalyse (8) 
(2021, Miljøministeriet). 

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og  miljøvurderingsloven
16
Dværgterne
I nyeste bassisanalyse for Natura 2000 område 
nr. 9 strandenge på læsø og havet syd (8) (2021, 
Miljøministeriet) står der følgende vedr. dværgterne
”Dværgterne yngler i Danmark i langt overvejende 
grad på åbne vegetationsløse og stenede strande. 
Dværgterne er trækfugl, som overvintrer langs 
Vestafrikas kyster. Dværgterne yngler oftest i kolo-
nier, men træffes også solitært ynglende. Arten er 
udbredt langs kysterne over det meste af landet på 
nær Bornholm
Der er i fuglebeskyttelsesområdet kortlagt 7 leveste-
der for dværgterne.
Levestederne for dværgterne i området er generelt 
beregnet til at være gode, idet vegetationsstrukturen 
de fleste steder tilgodeser artens behov for en fast 
ynglebestand. En ynglebestand vurderes dog, at 
være negativt påvirket af forstyrrelse fra mennesker 
samt prædation fra ræv og andre rovdyr. Få steder 
kan bortskylning af rederne også være en relevant 
trussel”.
Kortlagte leve og yngleområder for dværgterne frem-
går af figur nr. 18.
Vurdering
I området, hvor der ønskes oprenset og foretaget 
bypass, er der ikke sandstrande, ubeboede små-
øer eller holme, som er dværgternens normale 
yngleområde.
Potentielt kan der stadigvæk ske forstyrrelse af 
rastende og fouragerende dværgterner af anlægs-
arbejdet, primært fra støj. Da der ikke sker ramning, 
men kun vil være forstyrrelse fra almindelig anlægs-
støj fra en pram og en gravemaskine, vurderes der 
ikke at være en påvirkning, der potentielt kan skade 
dværgternen. Da bunddyr kun kortvarigt påvirkes 
i oprensningsområdet (indsejlingen til havnen) og 
ikke påvirkes i bypassområdet ved en jævn fordeling 
af oprensningsmaterialet, vurderes det, at der kan 
afvises en væsentlig påvirkning af dværgternens mu-
lighed for at fange krebsdyr og småfisk m.m.Samlet 
vurderes det, at der kan afvises en væsentlig på-
virkning af dværgternen. Vurderingen er lavet ud fra 
kilderne (9) (2026, Aarhus Universitet), (10) (2026, 
Dansk Ornitologisk Forening) og (11) (2026, Arter, 
Miljøministeriet) og den nyeste basisanalyse (8) 
(2021, Miljøministeriet).
Tilstand af kortlagte levesteder for dværgterne Tilstanden er angivet med en farveskala: mørkegrøn= høj lysegrøn=
Figur nr. 18 viser kortlagte leve og yngleområder for 
dværgerne i Natura 2000-området nr. 9, strandenge på 
Læsø og havet syd herfor, rød prik viser havneområde. 
Rød cirkel viser oprensning om bypassområde. Tilstanden 
er angivet med en farveskala: mørkegrøn= høj, lysegrøn= 
god, gul= moderat, orange= ringe, rød= dårlig og grå= ej 
vurderet. Den orange streg angiver fuglebeskyttelsesområ-
dets grænse.
Splitterne
I nyeste bassisanalyse for Natura 2000 område nr. 
9 Nordre Rønner (8) (2021, Miljøministeriet) står der 
ikke noget vedr. splitterne selvom den er på udpeg-
ningsgrundlaget for Natura 2000 området jf. figur nr. 
I nyeste bassisanalyse for Natura 2000 område 
nr. 9 strandenge på Læsø og havet syd (8) (2021, 
Miljøministeriet) står der følgende vedr. splitterne:
”Splitterne yngler i Danmark på oftest på mindre øer 
og holme med lavere vegetation, ofte i tilknytning til 
hættemågekolonier
Der er i fuglebeskyttelsesområdet kortlagt 1 levested 
for splitterne
På trods af at arten gennem en årrække ikke har yng-
let i området, så er der fortsat muligheder for en fast 
ynglebestand i området. En ynglebestand vurderes 
 
Figur nr. 19 viser kortlagte leve og yngleområder for split-
terne i Natura 2000-området nr. 9, strandenge på Læsø og 
havet syd herfor, rød prik viser havneområde. Rød cirkel 
viser oprensning om bypassområde. Tilstanden er angivet 
med en farveskala: mørkegrøn= høj, lysegrøn= god, gul= 
moderat, orange= ringe, rød= dårlig og grå= ej vurderet. 
Den orange streg angiver fuglebeskyttelsesområdets 
grænse.

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og  miljøvurderingsloven
17
dog, at være negativt påvirket af forstyrrelse fra men-
nesker, traktorkørsel og prædation fra ræv og andre 
rovdyr”.
Kortlagte leve og yngleområder for splitterne fremgår 
af figur nr. 19.
Vurdering
I området, hvor der ønskes oprenset og foretaget by-
pass, er der ikke ubeboede småøer eller holme, som 
er splitternens normale yngleområde
Potentielt kan der stadigvæk ske forstyrrelse af 
rastende og fouragerende splitterner af anlægsar-
bejdet, primært fra støj. Da der ikke sker ramning, 
men kun vil være forstyrrelse fra almindelig anlægs-
støj fra en pram og en gravemaskine, vurderes der 
ikke at være en påvirkning, der potentielt kan skade 
splitternen. Da bunddyr kun kortvarigt påvirkes i 
oprensningsområdet (indsejlingen til havnen) og ikke 
påvirkes i bypassområdet ved en jævn fordeling af 
oprensningsmaterialet, vurderes det, at der kan afvi-
ses en væsentlig påvirkning af splitternens mulighed 
for at fange krebsdyr, bløddyr, orme og småfisk m.m.
Samlet vurderes det, at der kan afvises en væsentlig 
påvirkning af splitternen. Vurderingen er lavet ud fra 
kilderne (9) (2026, Aarhus Universitet), (10) (2026, 
Dansk Ornitologisk Forening) og (11) (2026, Arter, 
Miljøministeriet) og den nyeste basisanalyse (8) 
(2021, Miljøministeriet).
Almindelig ryle
I nyeste bassisanalyse for Natura 2000 område 
nr. 9 strandenge på læsø og havet syd (8) (2021, 
Miljøministeriet) står der følgende vedr. almindelig 
ryle:
”Almindelig ryle er som ynglefugl i Danmark repræ-
senteret af den underart, der ofte omtales som en-
gryle. Arten yngler nu overvejende på kortgræssede 
strandenge. Tidligere ynglede den også udbredt på 
ferske enge.
Der er i fuglebeskyttelsesområdet kortlagt 4 leveste-
der for almindelig ryle. Levestederne for almindelig 
ryle er i området generelt vurderet til at være gode, 
fordi vegetationsstrukturen og hydrologien de fleste 
steder tilgodeser artens behov for en fast ynglebe-
stand. Ynglebestanden vurderes dog generelt at 
være negativt påvirket af prædation fra ræv og andre 
rovdyr.”
Kortlagte leve og yngleområder for almindelig ryle 
fremgår af figur nr. 20.
Vurdering
I området, hvor der ønskes oprenset og foretaget 
bypass, er der ikke områder med strandenge, som er 
almindelig ryles normale yngleområde.
Potentielt kan der stadigvæk ske forstyrrelse af ra-
stende og fouragerende almindelige ryler af anlægs-
arbejdet, primært fra støj. Da der ikke sker ramning, 
men kun vil være forstyrrelse fra almindelig anlægs-
støj fra en pram og en gravemaskine, vurderes der 
ikke at være en påvirkning, der potentielt kan skade 
almindelig ryle. Da oprensning og bypass foregår 
på 2-5 meters dybde, vil det ikke påvirke almindelig 
ryles fouragerings- og rasteområder, som er vader og 
strandkanter. Det vurderes derfor, at der kan afvises 
 
Figur nr. 20 viser kortlagte leve og yngleområder for 
almindelig ryle i Natura 2000-området nr. 9, strandenge 
på Læsø og havet syd herfor, rød prik viser havneområde. 
Rød cirkel viser oprensning om bypassområde. Tilstanden 
er angivet med en farveskala: mørkegrøn= høj, lysegrøn= 
god, gul= moderat, orange= ringe, rød= dårlig og grå= ej 
vurderet. Den orange streg angiver fuglebeskyttelsesområ-
dets grænse.
en væsentlig påvirkning af almindelig ryle.
Samlet vurderes det, at der kan afvises en væsentlig 
påvirkning af almindelig ryle. Vurderingen er lavet 
ud fra kilderne (9) (2026, Aarhus Universitet), (10) 
(2026, Dansk Ornitologisk Forening) og (11) (2026, 
Arter, Miljøministeriet) og den nyeste basisanalyse (8) 
(2021, Miljøministeriet). 

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og  miljøvurderingsloven
18
Klyde
I nyeste bassisanalyse for Natura 2000 område 
nr. 9 strandenge på læsø og havet syd (8) (2021, 
Miljøministeriet) står der følgende vedr. klyde:
”Klyden yngler hovedsageligt i kolonier primært langs 
lavvandede fjordkyster og i salte eller brakke kystla-
guner, hvor der findes slikvader og åbne enge med 
kort vegetation. I sjældne tilfælde træffes den også 
ynglende på egnede lokaliteter ved ferskvand.
Levestederne for klyde i området er generelt bereg-
net til at være i moderat tilstand, selvom vegetations-
strukturen de fleste steder tilgodeser artens behov for 
en fast ynglebestand. Ynglebestanden vurderes dog 
generelt at være negativt påvirket af forstyrrelse fra 
mennesker samt prædation fra ræv og andre rovdyr. 
Få steder kan overskylning også være en relevant 
trussel.”
Kortlagte leve og yngleområder for klyde fremgår af 
figur nr. 21.
Vurdering
I området, hvor der ønskes oprenset og foretaget by-
pass, er der ikke områder med mindre øer og holme, 
eller kortgræssede strandenge, som er klydens nor-
male yngleområde.
Potentielt kan der stadigvæk ske forstyrrelse af 
rastende og fouragerende klyder af anlægsarbejdet, 
primært fra støj. Da der ikke sker ramning, men kun 
vil være forstyrrelse fra almindelig anlægsstøj fra en 
pram og en gravemaskine, vurderes der ikke at være 
en påvirkning, der potentielt kan skade klyden. Da 
oprensning og bypass foregår på 2-5 meters dybde, 
vil det ikke påvirke klydens fouragerings- og raste-
områder, som er lavvande- og tidevandsområder. 
Det vurderes derfor, at der kan afvises en væsentlig 
påvirkning af klyden.
 
Figur nr. 21 viser kortlagte leve og yngleområder for klyde i 
Natura 2000-området nr. 9, strandenge på Læsø og havet 
syd herfor, rød prik viser havneområde. Rød cirkel viser 
oprensning om bypassområde. Tilstanden er angivet med 
en farveskala: mørkegrøn= høj, lysegrøn= god, gul= mode-
rat, orange= ringe, rød= dårlig og grå= ej vurderet. Den 
orange streg angiver fuglebeskyttelsesområdets grænse.
Samlet vurderes det, at der kan afvises en væsent-
lig påvirkning af klyden. Vurderingen er lavet ud fra 
kilderne (9) (2026, Aarhus Universitet), (10) (2026, 
Dansk Ornitologisk Forening) og (11) (2026, Arter, 
Miljøministeriet) og den nyeste basisanalyse (8) 
(2021, Miljøministeriet).
Trane
I nyeste bassisanalyse for Natura 2000 område 
nr. 9 strandenge på læsø og havet syd (8) (2021, 
Miljøministeriet) står der følgende vedr. trane:
”Trane yngler i Danmark i mere eller mindre åbne, 
uforstyrrede moser, hedemoser og andre vådområ-
der. I de seneste år er den også registreret ynglende 
på selv meget små lokaliteter, hvor den kan have sin 
rede uden forstyrrelse fra rovdyr.
I fuglebeskyttelsesområdet har bestanden af trane 
været i fremgang i overvågningsperioden 2004-2019 
og afspejler således den generelle fremgang for arten 
på landsplan. Bestanden blev i 2019 kortlagt til 5 par, 
hvor skovene og rørskovene på hhv. Hornfiskrøn, 
Kringelrøn og Langerøn husede et par hvert sted.
Områdets store sammenhængende våde og tørre 
naturtyper giver gode ynglemuligheder for arten, og 
lokalt vurderes der ikke at være væsentlige, aktuelle 
trusler mod artens yngleforekomst”.
Vurdering
I området, hvor der ønskes oprenset og foretaget 
bypass, er der ikke områder med uforstyrrede moser, 
hedemoser og andre vådområder, som er tranens 
normale yngleområde.
Potentielt kan der stadigvæk ske forstyrrelse af 
rastende og fouragerende traner af anlægsarbejdet, 
primært fra støj. Da der ikke sker ramning, men kun 
vil være forstyrrelse fra almindelig anlægsstøj fra en 
pram og en gravemaskine, vurderes der ikke at være 
en påvirkning, der potentielt kan skade tranen. Da 
oprensning og bypass foregår på 2-5 meters dybde, 
vil det ikke påvirke tranens fouragerings- og raste-
områder (føden består bl.a. af insekter, mindre dyr, 
plantedele, korn og kartofler). Det vurderes derfor, 
at der kan afvises en væsentlig påvirkning af tranen.

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og  miljøvurderingsloven
19
Samlet vurderes det, at der kan afvises en væsent-
lig påvirkning af tranen. Vurderingen er lavet ud fra 
kilderne (9) (2026, Aarhus Universitet), (10) (2026, 
Dansk Ornitologisk Forening) og (11) (2026, Arter, 
Miljøministeriet) og den nyeste basisanalyse (8) 
(2021, Miljøministeriet). 
Tinksmed
I nyeste bassisanalyse for Natura 2000 område 
nr. 9 strandenge på læsø og havet syd (8) (2021, 
Miljøministeriet) står der følgende vedr. tinksmed
”Tinksmed er i Danmark tæt knyttet til næringsfattige 
hedemoser med småsøer og kær på store heder. Der 
er i fuglebeskyttelsesområdet kortlagt 2 levesteder 
for tinksmed. På trods af at arten gennem en årrække 
ikke har ynglet i området, så findes det fortsat egnede 
ynglelokaliteter i området. En ynglebestand vurderes 
dog, at være negativt påvirket af tilgroning og i min-
dre grad menneskelig forstyrrelse og prædation fra 
ræve og andre rovdyr”. 
Kortlagte leve og yngleområder for thinksmed frem-
går af figur nr. 22.
Vurdering
I området, hvor der ønskes oprenset og foretaget 
bypass, er der ikke områder med uforstyrrede moser, 
hedemoser og andre vådområder, som er tinksme-
dens normale yngleområde.
Potentielt kan der stadigvæk ske forstyrrelse af 
rastende og fouragerende tinksmede af anlægsar-
bejdet, primært fra støj. Da der ikke sker ramning, 
men kun vil være forstyrrelse fra almindelig anlægs-
støj fra en pram og en gravemaskine, vurderes der 
ikke at være en påvirkning, der potentielt kan skade 
tinksmeden. Da oprensning og bypass foregår på 
2-5 meters dybde, vil det ikke påvirke tinksmedens 
fouragerings- og rasteområder (føden består af 
insekter, snegle og orme, der primært fanges på land 
eller lavt vand, men fuglen kan også fange føde på 
korte flyveture i luften). Det vurderes derfor, at der 
kan afvises en væsentlig påvirkning af tinksmeden.
Samlet vurderes det, at der kan afvises en væsentlig 
påvirkning af tinksmeden. 
Vurderingen er lavet ud fra kilderne (9) (2026, 
Aarhus Universitet), (10) (2026, Dansk Ornitologisk 
Forening) og (11) (2026, Arter, Miljøministeriet) og 
den nyeste basisanalyse (8) (2021, Miljøministeriet). 
g
g
y
g p
g
y
 
Figur nr. 22 viser kortlagte leve og yngleområder for think-
smed i Natura 2000-området nr. 9, strandenge på Læsø og 
havet syd herfor, rød prik viser havneområde. Rød cirkel 
viser oprensning om bypassområde. Tilstanden er angivet 
med en farveskala: mørkegrøn= høj, lysegrøn= god, gul= 
moderat, orange= ringe, rød= dårlig og grå= ej vurderet. 
Den orange streg angiver fuglebeskyttelsesområdets 
grænse. 

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og  miljøvurderingsloven
20
Mosehornugle
I nyeste bassisanalyse for Natura 2000 om-
råde nr. 9 strandenge på læsø og havet syd (8) 
(2021, Miljøministeriet) står der følgende vedr. 
mosehornugle
” Mosehornugle yngler i Danmark på udyrkede area-
ler som strandenge, heder, ådale og andre mere kul-
turprægede græsarealer. I fuglebeskyttelsesområdet 
yngler mosehornugle meget uregelmæssigt i områ-
det, og det eneste ynglepar i perioden 2004-2019 er 
fra Bovet Bugt i 2009. På trods af at arten gennem en 
årrække ikke har ynglet i området, så giver områdets 
store sammenhængende våde og tørre naturtyper 
gode ynglemuligheder for arten, og lokalt vurderes 
der ikke at være væsentlige, aktuelle trusler mod 
artens yngleforekomst.”. 
Vurdering
I området, hvor der ønskes oprenset og foretaget 
bypass, er der ikke områder med større udyrkede 
arealer med lav vegetation som strandenge, marsk 
og ådale (tidligere også i mose- og hedeområder), 
som er mosehornuglens normale yngleområde.
Potentielt kan der stadigvæk ske forstyrrelse af 
rastende og fouragerende mosehornugler af anlægs-
arbejdet, primært fra støj. Da der ikke sker ramning, 
men kun vil være forstyrrelse fra almindelig anlægs-
støj fra en pram og en gravemaskine, vurderes der 
ikke at være en påvirkning, der potentielt kan skade 
mosehornuglen. Da oprensning og bypass foregår 
på 2-5 meters dybde, vil det ikke påvirke mosehorn-
uglens fouragerings- og rasteområder (føden består 
primært af smågnavere, men fuglen tager også 
mindre fugle, insekter og fugleæg). Det vurderes 
derfor, at der kan afvises en væsentlig påvirkning af 
mosehornuglen.
Samlet vurderes det at der kan afvises en væsentlig 
påvirkning af mosehornugle. Vurderingen er lavet 
ud fra kilderne (9) (2026, Aarhus Universitet), (10) 
(2026,Dansk Ornitologisk Forening) og (11) (2026, 
arter, Miljøministeriet) og og nyeste bassisanalyse (8) 
(2021, Miljøministeriet) 
Rødrygget tornskade
I nyeste bassisanalyse for Natura 2000 område 
nr. 9 strandenge på læsø og havet syd (8) (2021, 
Miljøministeriet) står der følgende vedr. rødrykket 
tornskade
” Rødrygget tornskade yngler i en række mere eller 
mindre lysåbne naturtyper, herunder heder, over-
drev, ryddede eller stormfaldne skovområder, ådale 
under tilgroning m.fl. Arten er ny på området udpeg-
ningsgrundlag og har i fuglebeskyttelsesområdet 
været overvåget for første gang i 2019, hvor der blev 
registreret 9 ynglende par. Artens største forekomst 
med 5 ynglepar er de store sammenhængende 
lysåbne naturtyper omkring Syrsig. Derudover yngler 
arten med spredte par i det alsidige landskab langs 
vestkysten af øen, hvor arten foretrækker lokaliteter 
med tørre og fugtige arealer i mosaik. Områdets store 
sammenhængende våde og tørre naturtyper giver 
gode ynglemuligheder for arten, og lokalt vurderes 
der ikke at være væsentlige, aktuelle trusler mod 
artens yngleforekomst”
Vurdering
I området, hvor der ønskes oprenset og foretaget 
bypass, er der ikke områder med varierede habitater 
med buskadser, enkeltstående træer, levende hegn 
osv., som eksempelvis overdrev, klitheder, græsning-
senge og ryddede arealer i skove, som er rødrygget 
tornskades normale yngleområde.
Potentielt kan der stadigvæk ske forstyrrelse af 
rastende og fouragerende rødryggede tornskader af 
anlægsarbejdet, primært fra støj. Da der ikke sker 
ramning, men kun vil være forstyrrelse fra almindelig 
anlægsstøj fra en pram og en gravemaskine, vurde-
res der ikke at være en påvirkning, der potentielt kan 
skade rødrygget tornskade.Da oprensning og bypass 
foregår på 2-5 meters dybde, vil det ikke påvirke 
rødrygget tornskades fouragerings- og rasteområ-
der (føden består især af insekter, men fuglen kan 
også tage krybdyr, padder, småfugle og mus. Er der 
meget føde at finde i en periode, kan fuglen finde på 
at spidde sine byttedyr fast på torne af slåen og tjørn 
som forråd til mindre gunstige tider). Det vurderes 
derfor, at der kan afvises en væsentlig påvirkning af 
rødrygget tornskade.
Samlet vurderes det, at der kan afvises en væsentlig 
påvirkning af rødrygget tornskade. Vurderingen er la-
vet ud fra kilderne (9) (2026, Aarhus Universitet), (10) 
(2026, Dansk Ornitologisk Forening) og (11) (2026, 
Arter, Miljøministeriet) og den nyeste basisanalyse (8) 
(2021, Miljøministeriet). 

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og  miljøvurderingsloven
21
4.2.2  Rastefugle på udpegningsgrundlaget
Udviklingen af bestanden af trækfugle i Natura 
2000-område nr. 9 ”Strandenge på Læsø og havet 
syd herfor” i henhold til den nyeste basisanalyse ses 
i figur nr. 23 (8) (2021, Miljøministeriet).Som bag-
grund for den individuelle vurdering af trækfuglene 
på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område 
nr. 9 er der lavet en søgning på føde, generelt 
levested og levested i Natura 2000-området ud fra 
kilderne (9) (2026, Aarhus Universitet), (10) (2026, 
Dansk Ornitologisk Forening) og (11) (2026, Arter, 
Miljøministeriet) og den nyeste basisanalyse, jf. figur 
nr. 24. Skemaet er genereret ved hjælp af AI, men 
hvert punkt er efterfølgende tjekket og evt. tilpasset 
ud fra ovenstående kilder. 
Vurdering af Sortand, Edderfugl og fløjsand 
Potentielt kan der ske forstyrrelse af rastende og 
fouragerende sortænder, edderfugle og fløjlsænder 
af anlægsarbejdet, primært fra støj. Da der ikke sker 
ramning, men kun vil være forstyrrelse fra almindelig 
anlægsstøj fra en pram og en gravemaskine, vurde-
res der ikke at være en påvirkning, der potentielt kan 
skade sortand, edderfugl og fløjlsand. Da bunddyr 
kun kortvarigt påvirkes i oprensningsområdet (indsej-
lingen til havnen) og ikke påvirkes i bypassområdet 
ved en jævn fordeling af oprensningsmaterialet, vur-
deres det, at der kan afvises en væsentlig påvirkning 
af sortandens, edderfuglens og fløjlsandens mulighed 
for at fange krebsdyr, orme og småfisk m.m.
Samlet vurderes det, at der kan afvises en væsent-
lig påvirkning af sortand, edderfugl og fløjlsand. 
Vurderingen er lavet ud fra kilderne (9) (2026, Aarhus 
Universitet), (10) (2026, Dansk Ornitologisk Forening) 
og (11) (2026, Arter, Miljøministeriet) og den ny-
este basisanalyse for Natura 2000-område nr. 9 
”Strandenge på Læsø og havet syd herfor”. 
Vurdering af klyde,almindelig ryle og lille 
koppersneppe
I området, hvor der ønskes oprenset og foretaget 
bypass, er der ikke lavvandede kystområder, vand-
flader eller strandenge, som er klydens, alminde-
lig ryles og lille kobbersneppes normale raste- og 
fourageringsområder.
Potentielt kan der stadigvæk ske forstyrrelse af 
rastende og fouragerende klyder, almindelige ryler 
og lille kobbersnepper af anlægsarbejdet, primært 
fra støj. Da der ikke sker ramning, men kun vil være 
forstyrrelse fra almindelig anlægsstøj fra en pram 
og en gravemaskine, vurderes der ikke at være en 
påvirkning, der potentielt kan skade klyde, almindelig 
ryle og lille kobbersneppe.
Samlet vurderes det, at der kan afvises en væ-
sentlig påvirkning af klyde, almindelig ryle og 
lille kobbersneppe. Vurderingen er lavet ud fra 
kilderne (9) (2026, Aarhus Universitet), (10) (2026, 
 
 
Fuglebeskyttelsesområde 10 - Læsø, sydlige del 
Trækfugle 2004-2017 
 
2004 - 
2009 
2010 
2011 
2012 
2013 
2014 
2015 
2016 
[postnr by] 
knortegås 
658 
754 
548 
400 
663 
 
370 
295 
 
Edderfugl 
61761 
 
 
15884 
20320 
8774 
10112 
15622 
[postnr by] 
148332 
 
8000 
500 
78733 
3001 
135 
22262 
13097 
Fløjlsand 
790 
 
 
620 
1980 
8 
0 
189 
192 
Klyde 
60 
95 
 
 
 
 
 
 
75 
Almindelig ryle 
20000 
12165 
14755 
745 
935 
 
3311 
0 
[postnr by] 
Kobbersneppe 
3000 
0 
475 
213 
0 
 
65 
0 
667 
Figur nr. 23  viser bestandsudviklingen for trækfugle på udpegningsgrundlaget i fuglebeskyttelsesområde 10 i henhold til 
nyeste bassisanalyse (8) (2021, Miljøministeriet)
Dansk Ornitologisk Forening) og (11) (2026, Arter, 
Miljøministeriet) og den nyeste basisanalyse for 
Natura 2000-område nr. 9 ”Strandenge på Læsø og 
havet syd herfor”. 

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og  miljøvurderingsloven
22
”–
	ކ‡

‡‡”‡Ž–Ž‡˜‡•–‡†
	ކ‡‘‰Ž‡˜‡•–‡†‹	
ͳͲ
ޔ„—‰‡–
‘”–‡‰¤•
%Ž‡‰”§•ǡŠƒ˜‰”§•ǡ
•Þ•ƒŽƒ–ǡ‰”§••‡”‘‰
—”–‡”ǡ˜‹–‡”•§†
ƒ˜˜ƒ†‡†‡›•–‡”ǡ
ˆŒ‘”†‡‘‰•–”ƒ†‡‰‡
–”ƒ†‡‰‡‘‰
Žƒ˜˜ƒ†‡†‡‘”¤†‡”
‡†
—†‡”˜ƒ†•˜‡‰‡–ƒ–‹‘ǡ
‹•§”¤Ž‡‰”§•
‘”–ƒ†
—•Ž‹‰‡”ǡ•‡‰Ž‡ǡ
”‡„•†›”ǡ‘”‡
›•–§”–Šƒ˜‘‰
¤„‡–Šƒ˜ǡ†›‡”
‡ˆ–‡”ˆÞ†‡
•§”›”‘††‡‘‰
–‘‡
††‡”ˆ—‰Ž
—•Ž‹‰‡”ǡ
•Þ•–Œ‡”‡”ǡ•‡‰Ž‡ǡ
”‡„•†›”
ƒ”‹‡‘”¤†‡”‘‰
ˆŒ‘”†‡ǡ†›‡”‡ˆ–‡”
ˆÞ†‡
•§”Šƒ˜‡–—†ˆ‘”
›”‘††‡‘‰–‘‡
	ŽÞŒ•ƒ†
—•Ž‹‰‡”ǡ”‡„•†›”ǡ
•¤ˆ‹•
ƒ”‹‡‘”¤†‡”ǡ
†›‡”‡ˆ–‡”ˆÞ†‡
•§”Šƒ˜‡–—†ˆ‘”
›”‘††‡ǡ–‘‡‘‰
‡•–‡”›Žƒ†
Ž›†‡
¤”‡„•†›”ǡ
„ŽÞ††›”ǡ
„Þ”•–‡‘”‡ǡ
‹•‡–Žƒ”˜‡”
–”ƒ†‡‰‡ǡŽƒ‰—‡”
‘‰˜ƒ†‡ˆŽƒ†‡”
–”ƒ†‡‰‡ǡ•¤Š‘Ž‡
‘‰•–‘”‡Žƒ˜˜ƒ†‡†‡
ˆŽƒ†‡”
Ž‹†‡Ž‹‰”›Ž‡
¤”‡„•†›”ǡ‘”‡ǡ
„ŽÞ††›”ǡ—•Ž‹‰‡”
‘‰‹•‡–‡”
ƒ†‡ˆŽƒ†‡”‘‰
•–”ƒ†‡‰‡
‘˜‡–—‰–ǡސ‡”‡ǡ
‘”ˆ‹•”ސ‘‰Ž•
›„Š‘Ž‡‘‰”‡˜Ž‡”
‹ŽŽ‡‘„„‡”•‡’’‡
ƒ˜„Þ”•–‡‘”‡ǡ
—•Ž‹‰‡”ǡ•‡‰Ž‡ǡ
”‡„•†›”‘‰
‹•‡–‡”
ƒ˜˜ƒ†‡†‡›•–‡”
‘‰˜ƒ†‡ˆŽƒ†‡”
‘˜‡–—‰–ǡ–‘‡ǡ
‡•–‡”›Žƒ†ǡ
ސ‡”‡
‘”ˆ‹•”ސǡŽ•›„
‡˜Ž‡”‘‰ŽÞ†‡ƒŽ‡
Figur nr. 24 viser føde, generelt levested og levesteder i henhold til nyeste bassisanalyse for Natura 2000 
område nr. 9 strandenge på læsø og havet syd herfor i henhold til den nyeste basisanalyse ses i figur nr. (8) 
(2021, Miljøministeriet) og ud fra data fra (9) (2026, Novana, Aarhus Universitet), (10) (2026,Dansk Ornitologisk 
Forening) og (11) (2026, arter, Miljøministeriet)
Mørkbuget Knortegås
I området, hvor der ønskes oprenset og foreta-
get bypass, er der ikke lavvandede kystområder 
med ålegræs, strandenge og vintersædsmarker, 
som er mørkbuget knortegås’ normale raste- og 
fourageringsområde.
Potentielt kan der stadigvæk ske forstyrrelse af 
rastende og fouragerende mørkbugede knortegæs 
af anlægsarbejdet, primært fra støj. Da der ikke sker 
ramning, men kun vil være forstyrrelse fra almindelig 
anlægsstøj fra en pram og en gravemaskine, vurde-
res der ikke at være en påvirkning, der potentielt kan 
skade mørkbuget knortegås.
Samlet vurderes det, at der kan afvises en væsentlig 
påvirkning af mørkbuget knortegås. Vurderingen er 
lavet ud fra kilderne (9) (2026, Aarhus Universitet), 
(10) (2026, Dansk Ornitologisk Forening) og (11) 
(2026, Arter, Miljøministeriet) og den nyeste basis-
analyse for Natura 2000-område nr. 9 ”Strandenge på 
Læsø og havet syd herfor”.

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og  miljøvurderingsloven
23
5. Vurdering miljøvurderingsloven
5.1  Vurdering i forhold til bilag 5 i 
miljøvurderingsloven
1. En beskrivelse af projektet, herunder navnlig:
a) en beskrivelse af hele projektets fysiske karakteri-
stika og, hvor det er relevant, nedrivningsarbejder
Svar Kyst-havneviden:
Projektets karakteristika er oprensning af havneo-
måde og sejlrende til Østerby Havn, Læsø Kommune 
med op til 2500 m³ sand årligt og genplacering som 
Bypass nedstrøms jf. placering med mere i afsnit 3 
og 4. 
b) en beskrivelse af projektets placering, navnlig med 
hensyn til den miljømæssige sårbarhed i de geogra-
fiske områder, der kan forventes at blive berørt af 
projektet.
Svar Kyst-havneviden:
Oprensningsområde ligge i nærheden af følgende 
Natura 2000 områder jf. også figur nr. 
• 
nr. 20, Havet omkring Nordre Rønner, 
• 
nr. 10 Holtemmen, Højsande og Nordmarken, 
• 
nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor 
• 
nr. 192 Læsø Trindel og Tønneberg banke
2. En beskrivelse af de miljøaspekter, der kan forven-
tes at blive berørt i væsentlig grad af projektet.
Svar Kyst-havneviden
Der henvises til afsnit 3 og 4 i dette dokument for be-
skrivelse af miljøaspekter, der kan forventes at blive 
berørt af projektet
3. En beskrivelse af alle de væsentlige virkninger, for 
så vidt oplysninger om sådanne virkninger foreligger, 
som projektet kan forventes at få på miljøet som følge 
af:
Det vurderes på det foreliggende grundlag, at projek-
tet ikke vil have en væsentlig påvirkning af bevarings-
målsætningen for udpegningsgrundlaget for Natura 
2000-områder og bilag IV-arter.
a) de forventede reststoffer og emissioner og den 
forventede affaldsproduktion, hvor dette er relevant
Svar fra Kyst-havneviden
Der vurderes ikke at være en væsentlig påvirkning af 
reststoffer, emissioner og forventet affaldsproduktion. 
Dette skyldes, at det sedimentmateriale, der naturligt 
forekommer (sand) på kyststrækningen, videreføres 
til området nedstrøms havnen. Emissionerne fra op-
rensnings-/bypassfartøjet og gravemaskinen vil være 
en mindre påvirkning i forhold til det lokale og regio-
nale emissionsudslip fra skibe og maskiner. 
b) brugen af naturressourcer, særlig jordarealer, jord-
bund, vand og biodiversitet.
Svar fra Kyst-havneviden
Ressourcerne består af rent (i henhold til klapvejled-
ningen) sedimentmaterialer der naturligt forekommer 
(sand) på kyststrækningen der videreføres til område 
nedstrøms havnen.
5.2  Vurdering i forhold til bilag 6 i 
miljøvurderingsloven
1. Projekters karakteristika
Projekters karakteristika skal især anskues i forhold 
til:
a) hele projektets dimensioner og udformning
b) kumulation med andre eksisterende og/eller god-
kendte projekter
c) brugen af naturressourcer, særlig jordarealer, jord-
bund, vand og biodiversitet
d) affaldsproduktion
e) forurening og gener
f) risikoen for større ulykker og/eller katastrofer, som 
er relevante for det pågældende projekt, herunder 
sådanne som forårsages af klimaændringer, i over-
ensstemmelse med videnskabelig viden
g) risikoen for menneskers sundhed (f.eks. som følge 
af vand- eller luftforurening).
Svar Kyst-havneviden
a) Se afsnit 5.1
b) Der er to klappladser i nærheden af Læsø, hvor de 
ikke umiddelbart ligger i nærheden af det foreslåede 
bypass-område. Der er ikke lavet en vurdering af den 
samlede kumulative effekt af både bypass og klap-
ning i Kattegat Læsøområdet. Da ansøgningen ved-
rører en fornyelse af en tilladelse til genanvendelse 
af oprensningsmaterialer fra Østerby Havn og ikke en 
ny uddybning, vurderes effekten på vandmiljøet ikke 
at ændre sig i forhold til, hvad man hidtil har gjort 
c)  Se afsnit 5.1
d) Se afsnit 5.1

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og  miljøvurderingsloven
24
f) Der vurderes ikke risiko for større ulykker og/eller 
katastrofer, da det drejer sig om et lille projekt. Der 
skal dog være en koordinering af oprensningfartøj og 
sejlbåde i Østerby havn.
g) Der vurderes ikke risko for folks sundhed, da der 
ikke er affald fra projektet og udledningen fra en gra-
vemaskine ved anlægsprojekt ikke udgør en risiko for 
menneskers sundhed. 
2. Projekters placering
Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områ-
der, der kan forventes at blive berørt af projekter, skal 
tages i betragtning, navnlig:
a) den eksisterende og godkendte arealanvendelse
b) naturressourcernes (herunder jordbund, jordarea-
ler, vand og biodiversitet) relative rigdom, forekomst, 
kvalitet og regenereringskapacitet i området og dettes 
undergrund
c) det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærk-
somhed på følgende områder:
i) vådområder, områder langs bredder, flodmundinger
ii) kystområder og havmiljøet
iii) bjerg- og skovområder
iv) naturreservater og -parker
v) områder, der er registreret eller fredet ved national 
lovgivning; Natura 2000-områder udpeget af med-
lemsstater i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 
2009/147/EF
vi) områder, hvor det ikke er lykkedes — eller med 
hensyn til hvilke det menes, at det ikke er lykkedes 
— at opfylde de miljøkvalitetsnormer, der er fastsat i 
EU-lovgivningen, og som er relevante for projektet
vii) tætbefolkede områder
viii) landskaber og lokaliteter af historisk, kulturel eller 
arkæologisk betydning.
Svar fra Kyst-havneviden
a) Der henvises til afsnit 3 og 4 i dette dokument
b)Havbunden består af sandbund. Der vurderes, 
at der ikke at kan forekomme ålegræs eller anden 
vegetation ud dykkerundersøgelser og observationer 
i forbindelse med udtagning af sedimentprøver til 
analyser. 
c) Bypass og oprensningsområde ligger i nærheden 
af udpeget Natura 2000 områder. Det vurderes, at 
projektet ikke vil påvirke bevaresmålsætninger for 
udpegningsgrundlaget for nærmeste Natura 2000 
områder samt bilag lV-arter.
Oprensning og bypass vurderes ikke at påvirke miljø-
kvalitetnormer (vandrammedirektivet) de enkelte kva-
litetselementers tilstand eller i det hele taget påvirke 
flora og fauna i det marine miljø. 
Der dog ikke foretaget en fuldstændig vurdering i 
forhold til miljøkvalitetkravene på liste over  EU priori-
terede stoffer og liste og nationale stoffer i bilag til be-
kendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vand-
løb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. 
Oprensning og bypass vurderes ikke at påvirke tæt 
befolkede områder. 
3. Arten af og kendetegn ved den potentielle ind-
virkning på miljøet
Projektets forventede væsentlige virkninger på miljøet 
skal ses i relation til de kriterier, der er anført under 
punkt 1 og 2 i dette bilag, og under hensyn til projek-
tets indvirkning på de i § 20, stk. 4, nævnte faktorer, 
idet der skal tages hensyn til:
a) indvirkningens størrelsesorden og rumlige ud-
strækning (f.eks. geografisk område og antallet af 
personer, der forventes berørt)
b) indvirkningens art
c) indvirkningens grænseoverskridende karakter
d) indvirkningens intensitet og kompleksitet
e) indvirkningens sandsynlighed
f) indvirkningens forventede indtræden, varighed, 
hyppighed og reversibilitet
g) kumulationen af projektets indvirkninger med 
indvirkningerne af andre eksisterende og/eller god-
kendte projekter
h) muligheden for reelt at begrænse indvirkningerne.
Svar Kyst-havneviden
a) Der henvises til afsnit 3 og 4 i dette dokument
b) Der henvises til afsnit 3 og 4 i dette dokument
c) Projektet har ikke grænseoverskridende karakter, 
da det er et lokalt projekt i ved læsø, Læsø Kommune
d) Se afsnit 5.1 og afsnit 3 og 4 i dette dokument
e) Se afsnit 5.1 og afsnit 3 og 4 i dette dokument
f) Se afsnit 5.1 og afsnit 3 og 4 i dette dokument
g) Bypass som løsning til bibeholdelse af indsejlingen 
og havnebassinet i en havn er en naturlig måde at 
videreføre sedimentmateriale på. Hvis havnen ikke 
havde været der (tilsanding af havn og indsejling sker 
på grund af naturlig sedimentvandring), ville materia-
let have indgået i den naturlige sedimentvandring. 

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og  miljøvurderingsloven
25
6. Kilder
(1) 2026, Analyserapport nr. 1383, Dania 
Miljølaboratorium Aps)
(2) 2000, Danske naturtyper, Miljø og 
Energiministeriet, Skov og Naturstyrelsen, 
[adresse], [postnr by] Ø
(3) 2021, Natura 2000-Basisanalyse, 2022-[postnr by] udgave, Nordre Rønner, Natura 2000-om-
råde nr. 20, Miljøministeriet.
(4) 1999, Sund og Bælt Holding A/S, “The Great Belt 
and the Environment
(5) 2024, Hansen J.W. & Høgslund S. (red.). Marine
områder 2022. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE
– Nationalt Center for Miljø og Energi, 184 s. -
Videnskabelig rapport fra DCE nr. 592.
(6) 2025, Miljøstyrelsen. Data hentet på miljøstyrel-
sen hjemmeside. Miljøgis fra Styrelsen for araelom-
lægning og vandmiljø. Genbesøg 2024 af vandområ-
deplander 2021- 2027: https://miljoegis.mim.dk/spati
almap?profile=vandrammedirektiv3genbesoeg2024
(7) 2025, Vandområdeplanerne 2021-2027 efter 
genbesøget, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og 
Vandmiljø
(8) 2021, Natura 2000-Basisanalyse, 2022-[postnr by] udgave, Strandenge på Læsø og havet syd 
herfor, Natura 2000-område nr. 9, Miljøministeriet
(9) 2026, Århus Universitet information hentet på 
internettet ”https://novana.au.dk/fugle/2018-2023/
ynglefugle/ynglefuglearter
10) 2026, Dansk ornitologisk forening, informa-
tion hentet på internettet ”https://dofbasen.dk/
danmarksfugle/art/.
(11) 2026, Arter Miljøministeriet, information hentet på 
internettet https://arter.dk.

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og  miljøvurderingsloven
26
Bilag 1
Lovgivning væsentlighedsvurdering Natura 2000 
og bilag IV-arter
Vurderingen af nye kystbeskyttelsesanlæg foretages 
i henhold til bek nr. 654 af 19. maj 2020 om admini-
stration af internationale naturbeskyttelsesområder 
samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår 
kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og 
udvidelse af visse anlæg på søterritoriet.
I henhold til § 3 i denne bekendtgørelse skal der 
foretages en vurdering af, om kystbeskyttelsesanlæg-
get har en væsentlig påvirkning, og der således skal 
udarbejdes en decideret konsekvensvurdering. 
I Karnovs bemærkninger står der følgende vedr. 
væsentlighedsvurdering:
Med den indledende væsentlighedsvurdering skal 
det vurderes, hvorvidt det kan udelukkes, at projektet 
eller planen i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-områ-
des bevaringsstatus væsentligt.
EU-Domstolen har i dens praksis fastslået, at det 
skal anses som en væsentlig påvirkning, hvis en plan 
eller et projekt risikerer at skade bevaringsmålsæt-
ningen for det pågældende Natura 2000-område. 
Påvirkningen skal således vurderes ud fra, om den er 
så væsentlig, at de bevaringsmålsætninger, der op-
stilles i den relevante Natura 2000-plan ikke vil kunne 
opnås, hvorefter naturtyperne og arterne og naturty-
perne skal være stabile eller i fremgang.
Hvis en sådan påvirkning på baggrund af objektive 
kriterier ikke kan udelukkes, skal der, hvis projektet 
ønskes fremmet, foretages en konsekvensvurdering
Af EU -kommissionens vejledning af hvad der en 
væsenlig påvirkning fremgår 
”Væsentlighed varierer afhængigt af faktorer såsom 
en virknings omfang, type, udbredelse, varighed, 
intensitet, tidspunkt, sandsynlighed, kumulative 
virkninger og de pågældende naturtypers og arters 
sårbarhed.
Begrebet ”væsentlig” skal fortolkes objektivt. 
Betydningen af virkninger skal fastsættes i henhold til 
de særlige egenskaber og miljømæssige betingelser 
for den beskyttede lokalitet, der berøres af planen 
eller projektet, og navnlig tage lokalitetens bevarings-
målsætninger og økologiske kendetegn i betragtning.  
Et tab på et hundrede kvadratmeter naturtype kan 
fx være væsentlig i forbindelse med en lille lokali-
tet for en sjælden orkide, mens et tilsvarende tab 
af stor steppelokalitet kan være uvæsentlig, hvis 
den ikke har nogen indvirkninger på lokalitetens 
bevaringsmålsætninger.
I vejledning (1) (2020 miljøministeriet) til habitatdirek-
tivet står, at en påvirkning  som udgangspunkt ikke vil 
være væsentlig:
- Hvis påvirkningen skønnes at indebære negative 
udsving i bestandsstørrelser, der er mindre end de
naturlige udsving, der anses for at være normale for 
den pågældende art eller naturtype, eller
– hvis den beskyttede naturtype eller art efter en kon-
kret vurdering skønnes hurtigt og uden menneskelig
indgriben at kunne opnå den hidtidige tilstand eller en 
tilstand, der skønnes at svare til eller være bedre
end den hidtidige tilstand. Midlertidige forringelser el-
ler forstyrrelser i en eventuel anlægsfase, der
ikke har efterfølgende konsekvenser for de arter og 
naturtyper Natura 2000-området er udpeget for at
beskytte, er almindeligvis ikke væsentlig påvirkning.
Gunstig bevaringsstatus
På miljøministeriets (2022) hjemmeside står 
følgende vedr. gunstig bevaringsstatus
Når et område er udpeget som Natura 2000-område 
indebærer det:
at der i området skal sikres eller genoprettes en gun-
stig bevaringsstatus for de forskellige naturtyper og 
arter, som området er udpeget for. 
at området skal beskyttes mod nye aktiviteter, der 
kan skade naturen i områderne. Myndighederne er 
derfor underlagt særlige krav og betingelser, når de 
skal træffe afgørelse eller vedtage planer, der kan 
påvirke Natura 2000-områder.
Gunstig bevaringsstatus betyder, at arterne og natur-
typerne er beskyttet i tilstrækkeligt omfang til, at na-
turtyper og levesteder ikke går tilbage, og at arterne 
på lang sigt kan opretholde levedygtige bestande, og 
naturtyperne kan bevare sine særlige karakteristika.

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og  miljøvurderingsloven
27
Bilag 2
Snapshot fra dykkervideoer

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og  miljøvurderingsloven
28
Snapshot fra dykkervideo station 1
Snapshot fra dykkervideo station 5
Snapshot fra dykkervideo station 3
Snapshot fra dykkervideo station 9







	

	

	

	
 !"#$	




%%
&'&()
*

&
 	&
	
+$(		
&	,
),	-
),
*!.



/01
	
/


/23/1/0




/01
	
%%
&'&(

+(		
&	,
),	-
),
*!.



/0145"

/26
260
7,	&8
9-
),*!.





&



"9&1:



	
	

"#$#
%&'()(*"+(,-.

	 (,")>"()(.+(!((


	



	





















	
	



	








:






*

	

	



#
1

#
,	

.+


$"$23$!4%





,



+	'




	








#



#	











	



3"



'

 !!"#"











		





#


+



'


>

+














+
#


	
#


+,

	;









#



$%	&&'&()!*%	&&''++,-&)-.*%	
&&&/01'&'+'*%	&&'
23,0145675684#455#
93,01456:"84#45#
23,014565;84##:57
93,01456784###5;

$%	&&'!('&;-,.+'
?





	'

-&!*%	&&+&+&09&*%/-
#

#


'

5<#4<:<0+%(()&1!&+'!57)!)&554<&+'
6








	
#
	
5	
	
		


	9'

&
0
+,


+	


#,









	











;


'
=&10.&&!-(!+&(*'!!-&(+'*&*%&&-)&(()!1
-.&!-(!<+'-0&(*&+(-9&*%/-'!!
:

	

#

#







	

	

	
'

=!+1%(()&1!&+*%	&&'57)!)&554>"&'
+''<+'!4!&)-&'!&='?'("'!&
&&('*&-'"&'('?'&,@&+'A'*&()!%!
54&*B
'!&*!5-,.+'
2)!2(-<2.&!,&-)!'!22
	&C!D9&*%/-<,-'
%(()&1!&'

6



	





#



:






	
+









	


,


	


'


'+''&!&+&!*
'+').!!+&*%&&
')+1&!&!*='&+'&(*()+'
&0.-

>




#


#



#	
/




5
9

-,.+'
>




#


#











+	



	







-,.+'
>	

	





/



;
	

,
	,+

	
#	
2

%








	




,



-,.+'




6


	






#




:
<
	






#	

+


/


			


/!:!,)*(32,3

			

Bypass område
Læsø, Østerby
$.7%,/$*>%\SDVVRPUnGH‘VWHUE\/ V¡@

Hjørnekoordinat flyttes fra 6,4 meter vand til 5 
meter vand

Længde af området SØ, NØ => 0,42 NM = 770 
meter

Bredde af område NV, NØ => 015 NM = 270 
meter

Bredde af område SV, SØ => 151 meter 

Koordinater for nyt område – området er 
~126.200 m2
Punkt
Breddegrad (N)
Længdegrad (E)
NV-hjørne͔͖
еϙ͐͘
жϙ͔͏
Ϡ͓͘
зϙb͐͐
еϙ͏͖
жϙ͔͘
Ϡ͗͑
зϙ(
NØ-hjørne͔͖
еϙ͐͘
жϙ͔͏
Ϡ͗͘
зϙb͐͐
еϙ͏͗
жϙ͕͐
Ϡ͕͘
зϙ(
NYT SV-hjørne͔͖
еϙ͐͘
жϙ͒͑
,͔͗
зϙb͐͐
еϙ͏͖
жϙ͔͑
,͔͕
зϙ(
SØ-hjørne͔͖
еϙ͐͘
жϙ͑͗
Ϡ͓͗
зϙb͐͐
еϙ͏͖
жϙ͔͕
Ϡ͓͗
зϙ(