2025-105722 Høring - Ansøgning om genplacering af havbundssediment fra sandpude nord for Thyborøn havn, Lemvig Kommune

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

[..]

[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
	
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
	
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
	
[..]
+
[..]
[..]
[..]
[..]
	
[..]
+
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]

[..]

+
[..]
[..]
[..]
[..]

[..]


[..]
[..]
	
[..]
[..]

[..]
[..]
[..]

[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
-
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
4
[..]
[..]
4
[..]
[..]
[..]
#
4
[..]
[..]
#
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]

 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] 
 
 
1 
Tlf. [telefon]• CVR [telefon]• EAN (drift)5798000860902 • [email] • www.kyst.dk 
 
 
Til Miljøstyrelsen 
[..]
Ansøgning ændret fra nyttiggørelse til bypass (journalnr. 2025-7776) 
 
 
 
 
 
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 23/07623-3 
Ref. [navn] 
24-11-[postnr by] om genplacering af havbundsmateriale, bypass, 
Sandpuden Thyborøn 2025-2035 
 
1. Hvem er ansøger? 
Kystdirektoratet 
Kystbeskyttelse og Infrastruktur 
Att. [navn], mobil: [telefon] 
CVR: [telefon]
 
2. Hvorfor ønskes materialet oprenset? 
Siden februar 2007 har Kystdirektoratet jævnligt oprenset "Sandpuden" 
beliggende nord for Thyborøn Havn (figur 1). Oprensningen startede som 
ekstraordinære oprensninger, for at sikre at Thyborøn Kanal ikke tilsandede. I 
2009 har Thyborøn Havn fået udført en undersøgelse af forholdene i kanalen. 
Dansk Hydraulisk Institut (DHI) stod for undersøgelsen, og Kystdirektoratet 
bistod med bl.a. data og viden om forholdene i kanalen.  
DHI konkluderede på baggrund af undersøgelserne, at bl.a. ændrede 
bundforhold i kanalen medførte øget tilsanding i indsejlingssektoren til 
Thyborøn Havn. Ifølge DHI har den øgede tilsanding i indsejlingssektoren 
betydet, at der gradvis er blevet opbygget en sandpude i Thyborøn Kanal 
umiddelbart nord for havnen. Sandpuden har givet øget bølgepåvirkning på 
havnens ydermole og har medført øget bølgeuro i selve havnen. 
Kystdirektoratet har således siden 2007 oprenset og nyttiggjort sand fra 
sandpuden i henhold til gældende tilladelser. 
Fjernelse af "Sandpuden" er en præventiv løsning, for styring af 
indsejlingsforholdene pga. øget bølgeuro og ses som en naturlig fortsættelse af 
den hidtidige mangeårige aktivitet i kanalen. 
Sandpudens omfang er vist på figur 1, hvor hjørnekoordinaterne for 
oprensningsområdet er opgivet under figuren. Eksempel på tidligere oprensning 
er vist på Figur 2. 
$.7%,/$*>.',VDQV¡JQLQJWLOE\SDVV@

 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] 
 
 
2 
Tlf. [telefon]• CVR [telefon]• EAN (drift)5798000860902 • [email] • www.kyst.dk 
 
 
 
Figur 1: Det sorte markering viser indvindingsområdet. Opmåling er fra KDI fra 
2021, denne viser hvorledes Sandpuden opbygges ud imod indsejlingen. 
Områdets koordinater, UTM (Euref89: E, N): 
452.684,90 6.284.766 
452.882 6.285.209 
452.439,30 6.285.598 
452.290,10 6.285.663 
452.155,90 6.285.680 
451.521,10 6.285.599 

 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] 
 
 
3 
Tlf. [telefon]• CVR [telefon]• EAN (drift)5798000860902 • [email] • www.kyst.dk 
 
 
452.557,70 6.285.177 
452.647,80 6.284.776 
 
Grader 
 
E008° 13.[telefon]' 
N56° 42.[telefon]' 
E008° 13.[telefon]' 
N56° 42.[telefon]' 
E008° 13.[telefon]' 
N56° 42.[telefon]' 
E008° 13.[telefon]' 
N56° 42.[telefon]' 
E008° 13.[telefon]' 
N56° 42.[telefon]' 
E008° 12.[telefon]' 
N56° 42.[telefon]' 
E008° 13.[telefon]' 
N56° 42.[telefon]' 
E008° 13.[telefon]' 
N56° 42.[telefon]' 
 
 
Figur 2: Figur fra DHI´s undersøgelser vedr. bølge- og sedimentationsforhold 
(17. marts 2009) Øverst til venstre ses dybdeforholdene i 2008, til højre efter 
oprensning og nederest ses det oprensede område angivet med orange og gule 
farver. 
 
3. Hvor meget materiale drejer det sig om? 

 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] 
 
 
4 
Tlf. [telefon]• CVR [telefon]• EAN (drift)5798000860902 • [email] • www.kyst.dk 
 
 
Der søges om bypass af ca. 400.000 m3 årligt, i alt 2.000.000 m3 over en 10-
årig periode fra Thyborøn Kanal. Mængder er opgivet i skibsmål. 
Sandpuden udgør et ca. 50 ha stort område, vest for indsejlingen. Den 
forventede afrensningsdybde vil være ned til den oprindelig bund fra før 2007. 
Historikken for oprensning fra 2012 til 2022 er, at der er nyttiggjort materialer 
fra sandpuden i 2012 (342.912 m3), 2014 (310.897 m3), 2015 (116.250 m3) og 
2022 (250.301 m3). Samlet mængde er 1.021.225 m3. Mængder er opgivet i 
skibsmål. 
Ved de 4 nyttiggørelseskampagner, er sedimentet oprenset ved slæbesugning. 
Der har været 2 til 4 sandsugere pr. kampagne og antallet af arbejdsdage har 
varieret fra 21 til 68 dage pr. kampagne.  
 
4. Kan materialet nyttiggøres/bypasses? 
Den hidtidige praksis har været at oprensningssedimentet anvendes til fodring 
af limfjordstangerne ved Thyborøn. Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse og 
Infrastruktur, har en gældende tilladelse til kystbeskyttelse, når denne udløber 
er der ikke længere en tilladelse hvor der er ophæng til en 
nyttiggørelsestilladelse. 
Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse og Infrastruktur ansøger derfor om en 
tilladelse til bypass efter § 16b, stk. 1, nr. 1 i Kystbeskyttelsesloven (LBK nr.245 
af 28/02/2025), hvor materialet videreføres ved bypass nedstrøms på kysten. 
 

 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] 
 
 
5 
Tlf. [telefon]• CVR [telefon]• EAN (drift)5798000860902 • [email] • www.kyst.dk 
 
 
 
 
Materialet genplaceres på 6 meter kurven på den sydlige Limfjordstange, på 
strækningen imellem høfde 42 til høfde 57. 
Det vil typisk være mindre sandsugere der henter materialet på Thyborøn 
Sandpude ved slæbesugning, og levere sandet på 6 meter kurven ved splitning 
eller rainbowing. 
 
Som beskrevet under afsnit 3, har kampagnerne tidligere varet fra 21 til 68 dage. 
 

 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] 
 
 
6 
Tlf. [telefon]• CVR [telefon]• EAN (drift)5798000860902 • [email] • www.kyst.dk 
 
 
 
5. Valg af Klapplads 
Ikke aktuelt for denne ansøgning, da der søges om bypass. 
 
6. Er der tale om oprensning og/eller uddybning? 
Der er tale om materialer der løbende aflejres i området. 
 
7. Hvad vides om materialet? 
Materialet som Sandpuden opbygges af, er sand der kommer med den 
langsgående sedimenttransport langs Vestkysten. Det er Kystdirektoratet, 
Kystbeskyttelse og Infrastrukturs vurdering at materialerne er uforurenet. 
Der er en tilladelse fra 2019 til nyttiggørelse af rent oprensningssediment til 
fodring af limfjordstangerne – Thyborøn. Kystdirektoratets journal nr. 
19/01116. Denne tilladelse er udløbet den 1. oktober 2024. 
For tilladelse fra 2019 er ansøgnings ID ved Miljøstyrelsen: 715 (26-11-2018) 
I 2024 har der været en dialog med Miljøstyrelsen, Erhverv i forhold til 
prøvetagning af sedimentet fra oprensningsområdet. 
Klapkontoret har den 6. september 2024 godkendt prøvetagningsplan for 
Sandpuden nord for Thyborøn. 
Efterfølgende er der udtaget prøver i februar 2025, i henhold til 
prøvetagningsplanen. Prøverne er herefter analyseret ved akkrediteret 
laboratorium, og analyserne er vurderet i bilag 1 (prøvetagningsnotat Thyborøn 
nord inkl. bilag). Prøvetagningsnotatet er udarbejdet af Rambøll, for 
Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse og Infrastruktur. 
Vurdering i rapporten er som følgende: 
”Alle relevante stofkoncentrationer er under nedre aktionsværdi. Det vurderes 
derfor, at det analyserede sediment er egnet til nyttiggørelse/bypass.” 
 

Svar på tilbageløb 1/41
Confidential
Confidential
Thyborøn Sandpude bypass ansøgning – svar på tilbageløb -Overblik
Projektnavn
Sandpuden Thyborøn
Projektnr.
1100053632-004
Modtager
Dokumenttype
Notat
Version
1.0
Dato
2026/07/02
Udarbejdet af
[..]
Kontrolleret af
---
Godkendt af
[..]
Beskrivelse
Indhold
1.
Indledning
3
1.1
Baggrund for ansøgningen
3
2.
Oversigt over dokumenter og bilag
4
2.1
Ansøgning om genplacering af havbundsmateriale, bypass, Sandpuden Thyborøn 
2025-2035
4
2.2
VVM-ansøgningsskema for Oprensning og bypass af Thyborøn Sandpude
4
2.3
Uddybende svar på tilbageløb
4
2.4
Bilag 1 Væsentlighedsvurdering af oprensning og bypass af Thyborøn Sandpude
4
2.5
Bilag 2 Kortlægning af bundfauna og ålegræs ved Harboøre Tange (Supplerende 
materiale)
4
2.6
Bilag 3 Modellering af undervandsstøj (Supplerende materiale)
4
3.
Tilbageløb
5
4.
Opsummerende svar på tilbageløb
5
5.
Vand
8
5.1
Metode
9
5.1.1
Vurdering af viden og data
9
5.2
Miljøstatus
9
5.2.1
Potentielt påvirkede vandområder
10
5.2.2
Vandkvalitet
12
5.2.3
Målsatte vandområder omfattet af dansk vandplanlægning
12
5.2.4
Kystvandsområder
13
5.2.5
Sediment analyser fra Sandpuden
17
5.3
Vurdering af påvirkninger
19
5.3.1
Påvirkning af kvalitetselementer for kystvande
20
6.
Havstrategi
24
6.1
Metode
24
6.1.1
Vurdering af viden og data
24
$.7%,/$*>6YDUSnWLOEDJHO¡E@

Svar på tilbageløb 2/41
Confidential
Confidential
6.2
Miljøstatus
24
6.2.1
Gyldighed
25
6.2.2
Deskriptorer
25
6.3
0-alternativet
26
6.4
Vurdering af påvirkninger
26
6.4.1
Påvirkning af deskriptorer
26
6.5
Afværgetiltag
33
6.6
Kumulative effekter
34
6.7
Sammenfattende vurdering
34
7.
Bilag IV-arter ved Thyborøn Sandpude og Harboøre Tange Nord
35
7.1
Miljøstatus Bilag IV-arter
35
7.2
Vurdering af påvirkninger af arter på habitatdirektivets bilag IV
38
7.2.1
Potentielle påvirkninger af bilag IV-arter
38
7.2.2
Undervandsstøj fra tilstedeværelse af skibe og oprensningsaktiviteter
38
7.2.3
Tab af fødegrundlag (Tildækning og oprensning af havbund)
39
7.2.4
Spredning af sediment i vandsøjlen
40
7.3
Samlet vurdering
41
7.3.1
Kumulative effekter
41
8.
Referencer
41

Svar på tilbageløb 3/41
Confidential
Confidential
1.
Indledning
Dette dokument er svar på tilbageløb for ansøgning om genplacering af havbundsmateriale, bypass. 
Sandpuden Thyborøn 2025-2035 (journal nr. [telefon]). 
Oversigt og læsevejledning for dokumenter og bilag findes i afsnit 2 Oversigt over dokumenter og bilag.
1.1
Baggrund for ansøgningen
Siden februar 2007 har Kystdirektoratet jævnligt oprenset "Sandpuden" beliggende nord for Thyborøn 
Havn (figur 1). Oprensningen startede som ekstraordinære oprensninger, for at sikre at Thyborøn Kanal 
ikke tilsandede. I 2009 har Thyborøn Havn fået udført en undersøgelse af forholdene i kanalen. Dansk 
Hydraulisk Institut (DHI) stod for undersøgelsen, og Kystdirektoratet bistod med bl.a. data og viden om 
forholdene i kanalen. 
DHI konkluderede på baggrund af undersøgelserne, at bl.a. ændrede bundforhold i kanalen medførte 
øget tilsanding i indsejlingssektoren til Thyborøn Havn. Ifølge DHI har den øgede tilsanding i indsejlings-
sektoren betydet, at der gradvis er blevet opbygget en sandpude i Thyborøn Kanal umiddelbart nord for 
havnen. Sandpuden har givet øget bølgepåvirkning på havnens ydermole og har medført øget bølgeuro i 
selve havnen. 
Kystdirektoratet har således siden 2007 oprenset og nyttiggjort sand fra sandpuden i henhold til gæl-
dende tilladelser. 
Oprensning af "Sandpuden" er en præventiv løsning, for styring af indsejlingsforholdene pga. øget bølg-
euro og ses som en naturlig fortsættelse af den hidtidige mangeårige aktivitet i kanalen. 
Den oprindelige ansøgning om nyttiggørelse af havbundsmateriale fra Sandpuden Thyborøn blev ind-
sendt den 24. november 2023.
Den hidtidige praksis var på det tidspunkt at oprensningssedimentet blev anvendt til fodring af lim-
fjordstangerne ved Thyborøn. Hvilket var muligt med den daværende tilladelse til kystbeskyttelse af 
Lodbjerg-Nymindegab strækningen.
Ansøgningen er siden opdateret fra nyttiggørelse til bypass, da oprensning og genplacering af hav-
bundsmaterialet ikke er vurderet i den nye tilladelse til kystbeskyttelsen af Lodbjerg-Nymindegab 
strækningen (Rambøll, 2025).
Der er indsendt en opdateret ansøgning til Miljøstyrelsen den 3/7 2025 om ændring fra nyttiggørelse til 
bypass (journal nr. [telefon]).
Miljøstyrelsen har den 10. oktober 2025 meddelt følgende:
”Jeg har screenet jeres ansøgning og analyseresultater. Og i dag (den 10-10-2025) oversendt jeres an-
søgning til Kystzoneforvaltningen, som skal tage stilling til om de kan behandle jeres ansøgning efter § 
16b, stk. 1, nr. 1 i Kystbeskyttelsesloven (LBK nr.245 af 28/02/2025).”
Kystzoneforvaltningen er kommet med et tilbageløb den 6. maj 2026, dette dokument indeholder de ef-
terspurgte oplysninger.

Svar på tilbageløb 4/41
Confidential
Confidential
2.
Oversigt over dokumenter og bilag
Nedenstående er en oversigt over dokumenter og bilag vedrørende bypass ansøgningen og svar på til-
bageløb fra Kystdirektoratet, Kystzoneforvaltning.
2.1
Ansøgning om genplacering af havbundsmateriale, bypass, Sandpuden Thybo-
røn 2025-[postnr by] opdaterede ansøgning til Miljøstyrelsen, (journal nr. [telefon]) om genplacering af havbundsmate-
riale, bypass af Sandpuden ved Thyborøn.
2.2
VVM-ansøgningsskema for Oprensning og bypass af Thyborøn Sandpude
I forbindelse med tilbageløbet blev der anmodet om screeningsoplysninger jf. miljøvurderingslovens bi-
lag 5 og 6, der blev derfor udarbejdet et VVM-ansøgningsskema for projektet.
2.3
Svar på tilbageløb
Kystdirektoratet; Kystbeskyttelse og Infrastruktur svar på tilbageløbet fra Kystdirektoratet, Kystzonefor-
valtning.
2.4
Bilag 1 Væsentlighedsvurdering af oprensning og bypass af Thyborøn Sandpude
I forbindelse med VVM-screeningen er der udarbejdet en væsentlighedsvurdering af projektets mulige 
påvirkninger på de nærliggende Natura 2000 områder. Væsentlighedsvurderingen for bypass er oprin-
deligt vurdereret i væsentlighedsvurderingen for Kystbeskyttelsen ved Lodbjerg-Nymindegab 2025-2039 
(Rambøll, 2025) og yderligere er der inddraget en væsentlighedsvurdering af påvirkningerne fra oprens-
ningen af sandpuden. Dermed indeholder vedlagte væsentlighedsvurdering, både vurderinger af påvirk-
ninger fra oprensning af Thyborøn Sandpude og bypass ved Harboøre Tange.
2.5
Bilag 2 Kortlægning af bundfauna og ålegræs ved Harboøre Tange (Supplerende 
materiale)
Bilaget er et uddrag af bundfauna kortlægningen i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen af Kyst-
beskyttelsen ved Lodbjerg-Nymindegab 2025-2039 (Rambøll, 2025). Kortlægningen af bundfaunaen ved 
Harboøre Tange er vedlagt som supplerende materiale i Bilag 2, en kortfattet beskrivelse af bundfauna-
samfundet kan læses i det opsummerende svar på tilbageløbet afsnit 4.
2.6
Bilag 3 Modellering af undervandsstøj (Supplerende materiale)

Svar på tilbageløb 5/41
Confidential
Confidential
Modellering af undervandsstøj på oprensingsarbejdet, foregår med sandsuger i Thyborøn kanal, støjmo-
delleringen er venligst delt af Thyborøn havn, fra uddybning af Thyborøn kanal, der netop bruger sand-
sugere i projektområdet, dermed kan modelleringen bruges 1 til 1 for oprensningsaktiviteterne. Det be-
mærkes at der er modelleret for både sandsugere og spandkædegravere, for oprensningen er det kun 
støjpåvirkninger fra sandsugere der er relevante. Bilag 3 er vedlagt som supplerende materiale.
Støjmodellering for bypass aktiviteterne er modelleret for kystbeskyttelsesaktiviteterne på Lodbjerg-Ny-
mindegab 2025-2039 (Rambøll, 2025), bilaget kan findes her. I Tabel 7-3, indgår således støjpåvirknin-
ger fra disse to støjmodelleringer af aktiviteterne for henholdsvis oprensning og bypass.
3.
Tilbageløb
Der ønskes følgende tilbageløb:
x
En vurdering af oprensningssedimentets betydning for den kemiske tilstand jf. vandområdepla-
nerne, herunder overskridelser af miljøfarlige stoffer.
x
En vurdering af oprensningssedimentets betydning for den økologiske tilstand jf. vandområde-
planerne.
x
En vurdering af oprensningssedimentets betydning for vandplan og havstrategidirektivet.
x
Bypass områdets nuværende anvendelse.
x
Måden hvorpå mængden af sediment der skal bypasses opmåles (lastmål eller fastmål).
x
Kortlægning af bundfaunaen i bypass området, herunder tilstedeværelsen af ålegræs.
x
Metode for udlægning af sedimentet på bypass området. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom 
på at sedimentet skal spredes jævnt i hele området.
x
En vurdering af bypassområdets betydning for bilag IV arter (marsvin).
x
Endeligt skal vi anmode om at I fremsender screeningsoplysninger jf. miljøvurderingslovens bi-
lag 5 og 6, i det omfang som er relevant for projektet.
4.
Opsummerende svar på tilbageløb
x
En vurdering af oprensningssedimentets betydning for den kemiske tilstand jf. vandområdepla-
nerne, herunder overskridelser af miljøfarlige stoffer.
Den planlagte bypass af sand fra Sandpuden ved indsejlingen til Thyborøn kanal til strækning mellem 
høfde 57-24, vurderes ikke at forringe tilstanden eller hindre målopfyldelsen den kemiske tilstand, pro-
jektet vil ikke forringe eller hindre målopfyldelsen for de berørte kystvande. Se afsnit 5 for uddybning.
x
En vurdering af oprensningssedimentets betydning for den økologiske tilstand jf. vandområde-
planerne
Den planlagte bypass af sand fra sandpuden ved indsejlingen til Thyborøn kanal til strækning mellem 
høfde 57-24, ikke vurderes at forringe tilstanden eller hindre målopfyldelsen for kvalitetsparametrene 
ålegræs, klorofyl, bundfauna eller nationalt specifikke stoffer, projektet vil ikke forringe eller hindre 
målopfyldelsen for de berørte kystvande. Se afsnit 5 for uddybning.
x
En vurdering af oprensningssedimentets betydning for vandplan og havstrategidirektivet.
Det vurderes, at oprensning og bypass af Thyborøn sandpude ikke vil føre til væsentlige påvirkninger af 
deskriptor 1-11 i Havstrategien i havet langs ved Harboøre Tange og i Thyborøn kanal. Det vurderes 
derfor også, at målene om opnåelse af god miljøtilstand for deskriptor 1-11 ikke vil blive påvirket som 
følge af den planlagte bypass og oprensning. Se afsnit 6 for begrundelse

BIODIVERSITET PÅ LAND 6/41
Confidential
x
Bypass områdets nuværende anvendelse
Strandområdet ved Harboøre udgør en typisk vestkyststrand med bred sandstrand, klitlandskab og til-
hørende høfdestrukturer, og anvendes i dag til en række rekreative og erhvervsmæssige formål.
Den primære anvendelse er rekreativ. Stranden benyttes i sommerhalvåret i vidt omfang til badning og 
ophold ved havet, herunder solbadning og strandaktiviteter. Området tiltrækker både lokale brugere og 
turister, som anvender stranden til gåture, løb og generelle naturoplevelser i det åbne kystlandskab.
Herudover anvendes stranden og de tilknyttede høfder til lystfiskeri. Kyststrækningen er kendt for fi-
skeri efter blandt andet fladfisk, havørred og makrel, og høfderne giver adgang til dybere vand og varia-
tion i strømforhold, som er attraktive for lystfiskere.
De hydrodynamiske forhold ved Vestkysten betyder endvidere, at området anvendes til vandsport, her-
under surfing, windsurfing og kitesurfing, særligt i perioder med gunstige bølge- og vindforhold.
Samlet set er stranden ved Harboøre karakteriseret ved en alsidig anvendelse med hovedvægt på rekre-
ative formål, hvor både stille naturoplevelser og mere aktive friluftsaktiviteter finder sted parallelt.
Spørgsmålet besvares ikke yderligere.
x
Måden hvorpå mængden af sediment der skal bypasses opmåles (lastmål eller fastmål)
Da det er oprenset sediment i sandsugningsskibene, er det opgjort som last mål.
Spørgsmålet besvares ikke yderligere.
x
Kortlægning af bundfaunaen i bypass området, herunder tilstedeværelsen af ålegræs 
Bundfaunaen er kortlagt i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen af kystbeskyttelsen på Lod-
bjerg-Nymindgab (Rambøll, 2025) strækningen, her har feltundersøgelsen 2018 kortlagt bundfaunaen 
ved bypass strækningen. Kortlægningen af bundfaunaen for Harboøre Tange, i sin fule længde, er ved-
lagt i bilag 2, som supplerende materiale. 
Bundfaunaundersøgelser gennemført viste et bundfaunasamfund karakteristisk for den åbne og stærkt 
eksponerede vestkyst. Faunaen var domineret af sandbundslevende krebsdyr, børsteorme og muslinger, 
som er tilpasset mobile sandbundsforhold og høj naturlig sedimentdynamik. Der blev registreret 19 ar-
ter og en individtæthed på ca. 519 individer pr. m². Området var præget af rent sand med meget lavt 
indhold af organisk materiale. De biologiske indeks (AMBI = 0,61; DKI = 0,82) klassificerede området 
som uforstyrret og i høj økologisk tilstand. Der forekommer ikke ålegræs på strækningen, idet de fysi-
ske forhold og den intensive sedimenttransport ikke giver mulighed for etablering af rodfæstede bund-
planter. Bundfaunasamfundet vurderes således at være naturligt tilpasset et miljø med løbende sedi-
menttransport og betydelig hydrodynamisk påvirkning.
x
Metode for udlægning af sedimentet på bypass området. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom 
på at sedimentet skal spredes jævnt i hele området.
Kystdirektoratet er opmærksom på at sandet fordeles så jævnt som muligt, sandet kan ved både split-
ning og rainbowing placeres meget præcist.
Spørgsmålet besvares ikke yderligere.
x
En vurdering af bypassområdets betydning for bilag IV arter (marsvin).

BIODIVERSITET PÅ LAND 7/41
Confidential
Indenfor projektområdet forekommer en række bilag IV-arter, herunder øresvin og marsvin. Det vurde-
res at projektet kun vil påvirke arterne øresvin og marsvin. Det vurderes, at der ikke kan forekomme 
drab af marsvin og øresvin som følge af sandsugningsaktiviteter ved Thyborøn Sandpude og bypass på 
Harboøre tange. Ødelæggelse eller forstyrrelse af yngle- og rasteområder for øresvin og marsvin vil ikke 
ske som følge af undervandsstøj, tildækning, oprensning, spredning af sediment og tildækning. Da der 
ikke forekommer drab, forstyrrelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder for de berørte bilag IV-
arter, vurderes det samlet set, at der ikke vil ske en forringelse af den økologiske funktionalitet for ar-
terne. For uddybning se afsnit 7.
x
Endeligt skal vi anmode om at I fremsender screeningsoplysninger jf. miljøvurderingslovens bi-
lag 5 og 6, i det omfang som er relevant for projektet.
Der er vedlagt et VVM-ansøgningsskema for Oprensning og bypass af Thyborøn Sandpude og en der til-
hørende væsentlighedsvurdering bilag 1.

BIODIVERSITET PÅ LAND 8/41
Confidential
5.
Vand
Notatet beskriver den planlagte bypass af sand fra sandpuden ved indsejlingen til Thyborøn havn til 
strækningen mellem høfde 42 til høfde 57 (Figur 5-1), påvirkning af vandkvalitet og vandforekomster, 
der er omfattet af vandplanlægning. Det vurderes om projektet medfører risiko for forringelse eller hin-
dring af målopfyldelse af vandområdeplanernes målsætning om god økologisk og kemisk tilstand. 
Figur 5-1 oversigt over projektområdet. Sandpuden hvorfra materialet oprenses er markeret med gult, 
bypass området er markeret med orange. 

BIODIVERSITET PÅ LAND 9/41
Confidential
Både Sandpuden og bypass området er placeret i vandområde nr. 133 Vesterhavet, nord. Sandet flyttes 
dermed ikke mellem vandområder, men forbliver i samme vandområde. Der søges om bypass af ca. 
400.000 m3 årligt, maksimalt mængde 2.000.000 m3 over en 10-årig periode. Oprensningen sker med 
slæbesugning, tidligere har der været to til fire sandsugere pr. kampagne og hver kampagne har varet 
21-68 dage. Fremtidige kampagner forventes at være af samme størrelsesorden. 
5.1
Metode
De eksisterende forhold og projektets miljøpåvirkninger er beskrevet og vurderet på baggrund af data 
fra publikationer og databaser, der omfatter kortlægning og overvågning af vandområder i Danmark. 
Det drejer sig om:
x
NOVANAs videnskabelige rapporter MARINE OMRÅDER udarbejdet af Nationalt Center for Miljø 
og Energi (DCE) for Miljøstyrelsen (Hansen & Høgslund, 2023, 2021)
x
Basisanalyse for vandområdeplan 2021-2027 (Miljøstyrelsen, 2020)
x
MiljøGIS for vandområdeplan 2021-2027 (Miljøministeriet, 2021)
x
Vandområdeplan 2021-2027 (VP3) (Miljøministeriet, 2023)
x
Sedimentanalyser for sandpude ved Thyborøn Havn
Ligeledes indgår data vedr. vandkemi, som er indhentet og analyseret i forbindelse med udarbejdelsen 
af miljøkonsekvensvurderingen for kystbeskyttelse Lodbjerg-Nymindegab 2025-2039 (Rambøll, 2025), 
da bypass området ligger indenfor strækningen 10-20 Harboøre.
Vurderingerne foretages med udgangspunkt i vandrammedirektivets bestemmelse om, at alle vandom-
råder som udgangspunkt skal have opnået god tilstand ved udgangen af 2027. I dansk sammenhæng 
betyder det, at den eksisterende tilstand i målsatte vandområder ikke må forringes, og at målopfyldelse 
i vandområder ikke må hindres jf. indsatsbekendtgørelsens §8 (BEK nr 1669 af 08/12/2025). 
Ministeriet for Grøn Trepart sendte i december 2024 forslag til genbesøg af vandområdeplanerne for 
planperiode 2021 - 2027 med tilhørende bekendtgørelser, vejledning og miljørapport i høring. Genbesø-
get blev endelig vedtaget d. 8/12/2025. 
For at vurdere påvirkningen på den kemiske tilstand som følge af flytningen af sediment fra Sandpuden 
til bypass området, er der foretaget prøvetagninger og analyser af koncentrationen af MFS i sedimentet 
fra Sandpuden. Prøverne er udtaget af Storm Marine hhv. den 6. februar, 11. februar og 13. februar 
2025 og indleveret til det akkrediterede analyselaboratorie ALS, den 19. februar 2023, der efterfølgende 
har analyseret prøverne (se bilag 1 - Sedimentanalyser for sandpude ved Thyborøn Havn). Resultaterne 
er sammenlignet med nationale miljøkvalitetskrav (MKK), findes der ikke et MKK for sedimentet anven-
des sedimentskvalitetskriterier (SKK). I tilfælde hvor der hverken findes MKK eller SKK anvendes PNEC-
værdier (Predicted No Effect Concentration). 
5.1.1
Vurdering af viden og data
Det vurderes, at det tilgængelige grundlag for at vurdere påvirkninger af vandkvalitet samt vandfore-
komster omfattet af vandplanlægning er tilstrækkeligt.
5.2
Miljøstatus
I det følgende beskrives de eksisterende forhold for vandkvalitet og vandforekomster, der er omfattet af 
vandplanlægning, der potentielt kan blive påvirket af projektet, på baggrund af tilgængelige data. 

BIODIVERSITET PÅ LAND 10/41
Confidential
5.2.1
Potentielt påvirkede vandområder 
Projektområdet befinder sig i kystvandsområde nr. 133 Vesterhavet, nord. Mod vest grænser vandom-
rådet op til kystvandsområde nr. 218 Vesterhavet, 12 sm og mod øst grænser det op til vandområde 
232 Nissum Bredning. Mod syd grænser vandområdet op til kystvandområde nr. 119 Vesterhavet, syd 
og mod nord kystvandområde nr. 221 Skagerrak (Figur 5-2). 
Der ligger tre målsatte søer på Harboøre Tange hvor bypass området er placeret, Banegrav v. Thyborøn 
Fjord (249), Thyborøn Fjord (395) og Harboøre Fjord (293) på. På Agger tange nær sandpuden ligger 
der også tre målsatte søer, Strandsø på Agger Tange (374), Strandsø 2 på Agger Tange (1222) og Ag-
ger Tange Sø (247) (Figur 5-2).  
Nærmeste målsatte vandløb med udløb til et kystvand syd for projektet er Dybe Å/Sletdalsgrøft 
(o8815), der ligger ca. 20 km syd for høfde 42. Mod nord er det nærmeste målsatte vandløb med udløb 
til et kystvand et unavngivet vandløb (o7592) ved Nørre Vorupør, ca. 30 km nord for høfde 59 (Figur 
5-2). 

BIODIVERSITET PÅ LAND 11/41
Confidential
Figur 5-2 omtrentlig placering af projektområdet i forhold til de nærmeste målsatte vandområder. Sand-
fodringsstrækningen er markeret med orange omkranset af sort og sandpuden er markeret med gul om-
kranset af sort.
Da både oprensnings- og bypassområdet er placeret i samme vandområde (133), vurderes det at den 
største og mest direkte påvirkning vil forekomme i vandområde 133. Da projektområdet befinder sig 
relativt tæt på grænsen til vandområderne 221 og 232 og grundet strømmens nordgående retning vur-
deres det at vandområder 221 og 232, kan blive indirekte påvirket at projektet. Det vurderes grundet 
afstanden og strømretningen at kystvandområderne 119, 218 og 223 ikke vil blive påvirket af projektet. 
Projektområdet har ingen direkte forbindelse til nogle af de målsatte søer og det vurderes derfor, at 
disse ikke vil blive påvirket af projektet. 
Det vurderes grundet strømretningen og afstanden til det målsatte vandløb Dybe Å/Sletdalsgrøft 
(o8815), at dette ikke vil blive påvirket at projektet. Ligeledes vurderes det, at det unavngivne vandløb 
ved Nørre Vorupør grundet afstanden til projektområdet ikke vil blive påvirket. 
o7592
o8815
232
133
221
223
218
3
293
395
249
374
1222

BIODIVERSITET PÅ LAND 12/41
Confidential
Det vurderes at det kun er kystvandområderne 133, 221 og 232 som potentielt kan blive påvirket af 
projektet. 
5.2.2
Vandkvalitet
I forbindelse med den nationale overvågning af det marine miljø (NOVANA) registreres forskellige vand-
kemiske parametre, som kan benyttes til at karakterisere den generelle vandkvalitet i et givent vand-
område. Vandkvaliteten bestemmes primært af de hydrografiske forhold og afstrømningen af nærings-
stoffer fra land. Miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) indgår som et kvalitetselement for målsatte vand-
områder.
I miljøkonsekvensvurderingen af kystbeskyttelsen af Lodbjerg - Nymindegab (Rambøll, 2025) anvendes 
data fra den aktive NOVANA-station (RKB43), som ligger nær kysten ud for Ringkøbing Fjord. Station 
RKB43 vurderes at være repræsentativ for hele strækningen Lodbjerg - Nymindegab på grund af cirku-
lationen af havvand fra Den Jyske Kyststrøm op langs med Vestkysten. Stationens dataserie har en lang 
tidshistorik, for vandkemiske målinger og profilmålinger af bl.a. salinitet og temperatur (Rambøll, 
2025). 
I miljøkonsekvensvurderingen for kystbeskyttelsen ved Lodbjerg – Nymindegab beskrives det at den 
gennemsnitlige salinitet i overfladevandet (<5 meter) ligger mellem ca. 31 og 32 ‰, og i bundvandet 
(>10 meter) mellem ca. 31 og 33 ‰. Gennemsnittet for vandtemperaturen for sommerperioden ligger 
omkring ca. 17 °C for både overflade (<5 meter) og bundvand (>10 meter), mens gennemsnitstempe-
raturen for vinterperioden ligger omkring ca. 4 °C i begge dybder.  
Der er ikke tendens til dannelse af springlag ved vestkysten grundet de dynamiske forhold, hvor bølge-
påvirkning og vindpåvirkning sikrer en god opblanding af vandsøjlen og området er af den grund ikke 
plaget af iltsvind (<4 mg/l ilt). 
De gennemsnitlige koncentrationer af total-kvælstof (TN) og total-fosfor (TP), svarende til både opløst 
og partikelbundet N og P, er sammenlignelige med landsgennemsnittet for kystnære områder på ca. 
500-800 μg/l for TN og ca. 40-70 μg/l for TP (Dahl & Josefson, 2009). I løbet af et år varierer nærings-
stofkoncentrationen med de højeste værdier i slutningen af vinterperioden, hvor afstrømningen fra land 
har ført store mængder næringsstoffer ud i havmiljøet. I takt med at lyset vender tilbage i starten af 
foråret, stiger produktionen af fytoplankton, den såkaldte forårsopblomstring, som forbruger nærings-
stofferne til deres vækst. Dermed falder koncentrationen af kvælstof og fosfor i foråret, og vil forblive 
lav hen over sommermånederne, hvor vækst af fytoplankton bliver begrænset af mængden af nærings-
stoffer i vandet. 
Mængden af fytoplankton i vandet måles som klorofylindhold i vandet, da fytoplankton indeholder kloro-
fyl. Klorofyl anvendes derfor som et indirekte mål for mængden af næringsstoffer i vandsøjlen. Et højt 
klorofylniveau indikerer eutrofiering, som er en betegnelse for en forhøjet tilførsel af næringsstoffer, pri-
mært kvælstof og fosfor, som fører til vækst af f.eks. fytoplankton i et givent vandområde. Når der er 
mange næringsstoffer i vandsøjlen, vil der være et højt indhold af hurtigt voksende fytoplankton og der-
med en høj koncentration af klorofyl. Dermed stiger eutrofieringsgraden, i takt med tilførslen af næ-
ringsstoffer og væksten af hurtigvoksende fytoplankton. 
5.2.3
Målsatte vandområder omfattet af dansk vandplanlægning
EU’s Vandrammedirektiv har til formål at beskytte og forbedre vandkvaliteten i målsatte vandområder, 
herunder vandløb, søer, overgangs- og kystvandsområder, samt grundvand i alle EU's medlemsstater. 

BIODIVERSITET PÅ LAND 13/41
Confidential
For de målsatte kystvandområder skal den nationale vandplanlægning sikre, at der opnås en god økolo-
gisk og god kemisk tilstand, som måles ud fra en række kvalitetselementer. 
Den aktuelle tilstand for hvert kvalitetselement kan være enten høj, god, moderat, ringe eller dårlig 
økologisk tilstand, dog vurderes kvalitetselementet nationalt specifikke stoffer på skalaen god til ikke-
god, og den samlede økologiske tilstand for det målsatte vandområde fastsættes ud fra det kvalitetsele-
ment, der har den laveste tilstand. Grænsen for god økologisk tilstand ligger ved overgangen fra mode-
rat til god økologisk tilstand, og er i Danmark fastsat for de enkelte vandområder gennem bekendtgø-
relse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand (BEK nr.
1668 af 08/12/2025).
Den kemiske tilstand inddeles i hhv. god, ikke-god eller ukendt kemisk tilstand. God kemisk tilstand 
fastsættes på baggrund af koncentrationen af stoffer, som er optaget på EU’s liste over prioriterede 
stoffer (BEK nr. 1668 af 08/12/2025, bilag 2). De prioriterede stoffer består af i alt 45 forurenende stof-
fer, som har fastsatte miljøkvalitetskrav (MKK) for deres koncentrationer. Ud af de 45 stoffer er 21 ka-
tegoriseret som særligt miljøfarlige, og med en målsætning om en generel udfasning. 
I det følgende beskrives miljøstatus for de relevante målsatte kystvande, søer og vandløb der potentielt 
kan blive påvirket af projektet.
5.2.4
Kystvandsområder 
Havet ud til 1-sømilegrænsen langs projektområdet hører under vandområdedistrikt Jylland og Fyn, der 
er opdelt i forskellige hovedvand- og kystvandoplande.
Miljømålet for alle vandområderne er god økologisk og god kemisk tilstand senest i 2027. 
Den økologiske tilstand for kystvande beskrives ud fra tilstanden af kvalitetselementerne: klorofyl (fy-
toplankton), ålegræs og bundfauna. Desuden indgår forekomsten af nationalt specifikke stoffer som 
støtteparameter for den økologiske tilstand. Den kemiske tilstand vurderes på baggrund af listen over 
EU-prioriteret stoffer. Kvalitetselementerne er yderligere beskrevet i nedenstående tekstboks, se Figur 
5-3.
Kvalitetselementer til vurdering af økologisk og kemisk tilstand i kystvande
x
Rodfæstede bundplanter: Vurderes ud fra dybdeudbredelsen for rodfæstede bundplanter (herunder 
ålegræs), som i høj grad bestemmes af lysforholdene i vandsøjlen og dermed af eutrofieringsgraden, 
idet lysets nedtrængen begrænses af mængden af fytoplankton. Den økologiske tilstand for ålegræs an-
vendes dog ikke som kvalitetselement langs den Jyske Vestkyst, da ålegræs ikke naturligt vokser her på 
grund af de meget dynamiske fysiske forhold, herunder den store sandtransport.
x
Fytoplankton: Kvalitetselementet fytoplankton (klorofyl-a) er et mål for biomassen af fytoplankton i 
vandsøjlen, og dermed et mål for mængden af næringsstoffer i vandsøjlen. Når der er mange nærings-
stoffer i vandsøjlen, svarende til en høj eutrofieringsgrad, vil der være et højt indhold af hurtigt vok-
sende fytoplankton og dermed en høj koncentration af klorofyl. 
x
Bundfauna: DKI-metoden anvendes til at beskrive, hvordan tilstanden af bundfauna er i det pågæl-
dende område. DKI kan variere mellem 0, hvor der ikke er bundfauna til stede, og tæt på 1, hvor der er 
et højt antal af bundfaunaarter, herunder også arter, som er følsomme overfor eutrofiering.
x
Forekomsten af nationalt specifikke stoffer indgår som en støtteparameter ved klassificering af vand-
områdernes økologiske tilstand. Nationalt specifikke stoffer dækker over en gruppe af miljøfarlige foru-
renende stoffer (MFS), hvor der på nationalt niveau er fastsat miljøkvalitetskrav. Ved overskridelse af 

BIODIVERSITET PÅ LAND 14/41
Confidential
generelle miljøkvalitetskrav vil stofferne kunne have en negativ påvirkning på flora og fauna. Nationalt 
specifikke stoffer måles i vandsøjlen, i den øverste cm af sedimentet og i biota, og tilstanden vurderes 
som enten god eller ikke-god, afhængig af, om der er er overskridelser af miljøkvalitetskravene.
x
Kemisk tilstand fastsættes som god, ikke-god eller ukendt på baggrund af koncentrationen af stoffer, 
som er optaget på EU’s liste over prioriterede stoffer.
Figur 5-3. Beskrivelse af kvalitetselementer til vurdering af økologisk og kemisk tilstand i kystvande.
Den samlede økologiske tilstand for kystvandområderne nærmest projektområdet fremgår af Figur 5-4, 
den økologiske tilstand vurderes kun i kystvande indenfor 1-sømil grænsen. 
Figur 5-4 Samlet økologisk tilstand for vandområderne nærmest projektområdet. Sandfodringsstræknin-
gen er markeret med orange omkranset af sort og sandpuden er markeret med gul omkranset af sort. 
232
221
133

BIODIVERSITET PÅ LAND 15/41
Confidential
Figur 5-5 kemisk tilstand for vandområderne nærmeste projektet. Sandfodringsstrækningen og sandpu-
den er markeret med orange omkredset af sort.  
Den økologiske tilstand for de nærmeste kystvandområder veksler mellem moderat til ringe (Tabel 5-1
og Figur 5-4). Forskellen skyldes, at den økologiske tilstandsklasse for klorofyl er moderat i vandområ-
derne 133 og 221 og ringe i 232. Tilstanden for rodfæstede planter måles ikke i Vesterhavet og indgår 
ikke i vurderingerne af vandområderne 133 og 221. I Nissum Bredning er tilstanden for rodfæstede 
planter ringe. Tilstanden for bunddyr er god i kystvandområderne 133 og 221 og moderat i Nissum 
Bredning. Tilstanden for nationalt specifikke stoffer er ikke-god i 133, 221, 218 og 233 og god i 232 (Fi-
gur 5-4 og Tabel 5-5). Den dårlige tilstand for nationalt specifikke stoffer i 133 skyldes overskridelser af 
krom i muslinger og summen af PCB i fisk (Tabel 5-2). Da der ikke forekommer målinger for alle natio-
nalt specifikke eller EU-prioriteret stoffer i de påvirkede kystvandområder, er der for at få en bedre for-
ståelse af tilstanden for miljøfarlige forurenende stoffer også inddraget data for kystvandområderne 
119, 218 og 223. Den kemiske tilstand er dårlig i alle nævnte vandområder (Figur 5-5).
Hvor der for MFS ikke er foretaget tilstandsvurderinger i sedimentet, men der foreligger vurdering af 
biota, antages den samme tilstand at være gældende for sediment. Hvis der hverken foreligger informa-
tioner om MFS i sediment eller biota, antages tilstanden at være ikke-god. Der er i Vandplandata ikke 
angivet kemiske målinger for vand.
133
232
221
218
223

BIODIVERSITET PÅ LAND 16/41
Confidential
Tabel 5-1. Tilstandsvurdering af potentiel påvirkede kystvandområderne jf. Vandområdeplanerne 2021-
2027.
Vandområde 
(ID)
Ålegræs
Fyto- plank-
ton
Bundfauna
National spe-
cifikke stoffer
Kemisk til-
stand
Skagerak
(221)
Ikke anvende-
lig
Moderat
God
Ikke-god
Ikke-god
Vesterhavet, 
nord (133)
Ikke anvende-
lig
Moderat
God
Ikke-god 
Ikke-god
Nissum Bred-
ning (232)
Ringe 
Ringe
moderat
God
Ikke-god
Tabel 5-2 oversigt over miljøfarlige forurenende stoffer, som overskrider MKK. Projektområdet er place-
ret i vandområde 133. 
Vandområde ID
Stof/sumgruppe
År
matrice
Grundlag
MKK_
Koncentration 
133
BDE, sum
[postnr by]-Fisk
EU-prioriteret
0,0085
0,0133
133
Cadmium
[postnr by]-Musling
EU-prioriteret
18
150
133
Kviksølv
[postnr by]-Fisk
EU-prioriteret
20
67
133
Nikkel
[postnr by]-Musling
EU-prioriteret
450
560
133
Chrom
[postnr by]-Musling
Nationalt specifikt
394
470
133
PCB, sum
[postnr by]-Fisk
Nationalt specifikt
0,16
0,42
119
Cadmium
[postnr by]-Musling
EU-prioriteret
18
147
119
Di(2-ethylhexyl)phthalat
[postnr by]
EU-prioriteret
0,01
0,03
119
Kviksølv
[postnr by]-Fisk
EU-prioriteret
20
65
119
PCB, sum
[postnr by]-Fisk
Nationalt specifikt
0,16
0,73
221
Bly
[postnr by]-Musling
EU-prioriteret
110
252
221
Cadmium
[postnr by]-Musling
EU-prioriteret
18
207
221
Di(2-ethylhexyl)phthalat
[postnr by]
EU-prioriteret
0,02
0,10
221
Chrom
[postnr by] specifikt
16,5
21,3
221
PCB, sum
[postnr by]-Fisk
Nationalt specifikt
0,16
0,68
232
Bly
[postnr by]-Musling
EU-prioriteret
110
137
232
Cadmium
[postnr by]-Musling
EU-prioriteret
18
207
232
Tributyltin
[postnr by]-Musling
EU-prioriteret
3
11
223
Benz(a)pyren
[postnr by]
EU-prioriteret
0,01
0,03
223
Di(2-ethylhexyl)phthalat
[postnr by]
EU-prioriteret
0,04
0,14
223
Nikkel
[postnr by]
EU-prioriteret
9,1
17,4
223
Chrom
[postnr by] specifikt
16,5
41,9
223
Methylnaphthalener, 
sum
[postnr by] specifikt
0,004
0,172
223
Vanadium
[postnr by] specifikt
23,6
56,0
218
Bly
[postnr by]-Musling
EU-prioriteret
110
173
218
Cadmium
[postnr by]-Musling
EU-prioriteret
18
213
218
Di(2-ethylhexyl)phthalat
[postnr by]
EU-prioriteret
0,01
0,02
218
Kviksølv
[postnr by]-Fisk
EU-prioriteret
20
48
218
PCB, sum
[postnr by]-Fisk
Nationalt specifikt
0,16
58,26

BIODIVERSITET PÅ LAND 17/41
Confidential
5.2.5
Sediment analyser fra Sandpuden 
Der er i bilaget (Sedimentanalyser for sandpude ved Thyborøn Havn) foretaget en sammenligning af se-
dimentets indhold af MFS og aktionsniveauerne fra klapvejledningen (VEJ nr 9702 af 20/10/2008), der 
er ikke konstateret overskridelser det nedre aktionsniveau. Da aktionsniveauerne i klapvejledningen 
ikke er afstemt med miljøkvalitetskravene i BEK nr 1668 af 08/12/2025, er det nødvendigt at foretage 
yderligere vurderinger i henhold til vandområdeplanerne. 
Prøverne har generelt et højt tørstofindhold, et lavt glødetab og total mængde organisk kulstof (TOC), 
hvilket stemmer overens med, at sedimentet hovedsageligt består af sand. Sediment med et lavt ind-
hold af organiske materiale og kulstof, har generelt en lavere bindingskapacitet, da miljøfarligere forure-
nende stoffer hovedsageligt binder sig til organiske materiale, dette gælder særligt for PAH’er og PCB’er 
Tabel 5-3 Analyseresultater for tørstofindhold, glødetab samt TOC i prøverne.
Analyse parameter
Prøve 
Tørstofindhold %
(DS 204:1980)
Glødetab af total prøve i
%
TOC % af TS
1
83,5
1,6
<0,10
2
79,3
0,3
0,23
3
83
0,3
<0,10
4
85,5
0,4
<0,10
5
86,6
0,8
<0,10
6
85
0,8
<0,10
7
82,9
0,4
0,11
Gennemsnit
83,69
0,66
0,12*
* værdier <0,10 er sat til 0,10 i beregningen af gennemsnittet  
Sedimentets indhold af tungmetaller er generelt lavt og for flere af prøverne ligger værdierne under de-
tektionsgrænsen, dette gælder særligt for kobber og kviksølv. Der er ikke fundet nogle overskridelser af 
MKK i prøverne, dog ligger værdierne for arsen over sedimentkvalitetskriteriet (Tabel 5-4). Arsen er et 
naturligt forekommende mineral og i store dele af landet ligger den naturlige baggrundskoncentration i 
sedimentet over SKK, f.eks. i Øresund, hvor baggrundskoncentrationen er målt til 1,7 mg/kg TS (M. 
Larsen, 2024). I undersøgelser af arsen i sedimentet i Nordsøen vurderes den naturlige baggrundskon-
centration på 1,5-3,1 mg/kg TS (M. Larsen, 2024). Dertil kommer det at baggrundskoncentrationen af 
arsen i jord varierer fra 1 til 40 mg/kg, med et gennemsnit på 5 mg/kg (Miljøstyrelsen, 2023a). Det er 
derfor sandsynligt, at prøvernes indhold af arsen er et udtryk for den naturlige baggrundskoncentration, 
frem for forurening. Der er heller ikke konstateret overskridelser af PNEC-værdierne. 

BIODIVERSITET PÅ LAND 18/41
Confidential
Tabel 5-4 Sandpudens indhold af tungmetaller sammenlignet med miljøkvalitetskravene (MKK) fra BEK 
nr 1668 af 08/12/2025. Hvis der ikke findes MKK for sediment er sedimentkvalitetskriterier (SSK) an-
vendt. For stoffer hvor der hverken er MKK eller SKK er der sammenlignet med PNEC-værdien. Overskri-
delser af MKK er markeret med rødt og overskridelser af SKK er markeret med orange. Sedimentet har 
generelt et lavt indhold af tungmetaller og der er kun konstateret overskridelser af SKK for arsen.  
Analyseparametre - metaller (mg/kg TS)
Prøve 
Arsen 
(As)
Bly 
(Pb)
Cadmium 
(Cd)
Krom 
(Cr)
Kobber 
(Cu)
Kviksølv 
(Hg)
Nikkel 
(Ni) 
Zink 
(Zn)
1
2
1,1
0,064
1,3
<1,0
<0,010
1,4
5,5
2
1,8
2
<0,020
1,2
<1,0
<0,010
2,5
14
3
0,65
1,1
<0,020
1,2
<1,0
<0,010
1,2
4
4
2,8
1,9
0,082
1,2
<1,0
<0,010
1,4
5,6
5
3,4
1,8
0,039
1,1
1,5
<0,010
1,7
5
6
4,7
2,1
<0,020
3,5
2,3
<0,010
3,6
12
7
0,89
<1,0
0,029
<1,0
<1,0
<0,010
1,1
3,1
MKK
0,4*
163
3,8
9,2
676,0**
9,3**
6,8
164,0**
*Sedimentkvalitetskriterie **PNEC-værdi 1
For en række af PAH’erne og for TBT, afhænger MKK af kulstofindholdet i sedimentet. Sedimentets ind-
hold af kulstof fremgår af Tabel 5-3, her ses det at det gennemsnitlige indhold af kulstof er 0,12%. Det 
lave kulstofs indhold i sedimentet resulterer i tilsvarende lave MKK (Tabel 5-5). For PAH’erne ligger MKK 
under detektionsgrænsen på 0,01 mg/kg TS for alle stoffer på nær fluoranthen og pyren. MKK for TBT 
ligger også væsentligt under detektionsgrænsen på 1 μg/kg TS.     
Tabel 5-5 Beregninger af MKK for stoffer hvor MKK afhænger af kulstofindholdet i sedimentet. Foc (frak-
tion organiske kulstof i sedimentet) er sat til 0,0012.  
Stof
MKK (mg/kg TS)
Beregnet MKK (mg/kg TS)
benz(a)anthracen
0,6 × foc
0,00072
*benz[g,h,i]perylen,
0,14 × foc
0,000168
*indeno[1,2,3-cd]pyren
0,14 × foc
0,000168
benz(a)pyren
0,14 × foc
0,000168
chrysen
0,462 × foc
0,0005544
fluoranthen
69,7 × foc
0,08364
phenanthren
7,8 × foc
0,00936
pyren
8,4 × foc
0,01008
TBT
26 × foc*
0,0312
* Der er ikke MMK, men benz(a)pyren anvendes som modelstof.
Af analyserapporten fremgår analyseresultaterne er enkelt komponenterne for PAH’er. Med undtagelse 
af prøve 3 er alle påviste koncentrationer af under analysemetodens detektionsgrænse på 0,010 
1 ECHA CHEM. Mercury. Ecotoxicogical Summary https://echa.europa.eu/da/registration-dossier/-/registered-dossier/5169/6/1 (2023).

BIODIVERSITET PÅ LAND 19/41
Confidential
mg/kgTS. I prøve 3 er der påvist et indhold af benz(ghi)perylen på 0,016 mg/kg TS. MKK for PAH enkel-
testoffer ligger under detektionsgrænsen (Tabel 5-5).
TBT ligger i alle målinger under detektionsgrænsen på 1 μg/kg TS, hvilket dog er over MKK på 0,0312 
μg/kg TS.
Tabel 5-6 Sandpudens indhold af PAH, TBT og PCB sammenholdt med miljøkvalitetskravene (MKK) fra 
BEK nr 1668 af 08/12/2025. 
Prøve
Sum PAH’er (mg/kg 
TS)
7%7
NjJNJ76
Sum PCB (mg/kg TS)
1
i.p*
<1
<0,00035
2
i.p*
<1
<0,00035
3
<0,10
<1
<0,00035
4
i.p*
<1
<0,00035
5
i.p*
<1
<0,00035
6
i.p*
<1
<0,00035
7
i.p*
<1
<0,00035
MKK
Tabel 1-5
0,[postnr by] MKK for sediment
*Ikke påvist
5.3
Vurdering af påvirkninger
x
Oprensningssedimentets betydning for den økologiske tilstand jf. vandområdeplanerne 
x
Oprensningssedimentets betydning for den kemiske tilstand jf. vandområdeplanerne
Den potentielle påvirkning af den samlede økologiske tilstand for kystvandene vurderes på baggrund af 
påvirkningerne på kvalitetselementerne klorofyl (fytoplankton), bundfauna og nationalt specifikke stof-
fer for vandområderne 133 og 221 og klorofyl (fytoplankton), bundfauna, ålegræs og nationalt speci-
fikke stoffer for 232. De øvrige kvalitetselementer vurderes ikke at kunne blive påvirket af bypass, pga. 
aktiviteternes forholdsvis lokale påvirkning ved brug af naturlige materialer fra nærområdet. 
Klorofyl (fytoplankton) er følsomt over på suspension af sediment da dette kan medføre en frigivelse af 
N (Nitrogen forbindelser) og P (Fosfat), der er bundet i sedimentet, hvilket potentielt kan øge væksten 
af fytopankton og vandets klorofyl indhold. Ligeledes kan der frigives miljøfarlige forurenende stoffer, 
som kan lede til overskridelser af MKK for nationalt specifikke stoffer. Bundfaunaen kan potentielt blive 
påvirket af frigivelsen af MFS, men vil også blive påvirket i forbindelse med flytningen af sedimentet. 
Ålegræsset i Nissum Bredning kan potentielt blive påvirket i forbindelse med sandsugningen af sandpu-
den, da det ophvirvlet sediment kan bundfælde sig i områder med ålegræs, sedimentpåvirkningen fra 
oprensningen af sandpuden, er dog helt ubetydelige inde i Nissum bredning. 
Den kemiske tilstand vurderes på baggrund af tilførslen af EU-prioriterede miljøfremmede stoffer til de 
målsatte vandområder og er ligesom nationalt specifikke stoffer følsom overfor frigivelsen af MFS.

BIODIVERSITET PÅ LAND 20/41
Confidential
5.3.1
Påvirkning af kvalitetselementer for kystvande
Oprensningen og bypass potentielle påvirkning af vandkvaliteten som følge af tilførslen af organisk ma-
teriale og kemiske stoffer fra det oprensede sediment kan potentielt påvirke kvalitetselementerne fy-
toplankton, bundfauna, ålegræs og nationalt specifikke stoffer, samt den kemiske tilstand. 
5.3.1.1
Fytoplankton (Klorofyl)
Der kan potentielt blive tilført næringsstoffer med sandet fra Sandpunden, som frigives i forbindelse 
med oprensning og bypass.
Den økologiske tilstand vurderes for vandområde 133 (Vesterhavet, nord), der har et samlet areal på 
214,57 km2, vandområde 221 (Skagerrak), der har et samlet areal på 990,7 km2 og vandområde 232 
(Nissum Bredning), der har et samlet areal på 238,16 km2. 
Der er ikke fastsat et indsatsbehov i forhold til kvælstof for kystvandområderne 133 (Vesterhavet, nord) 
og 221 (Skagerrak), da målbelastningen for 2027 allerede er overholdt. Ifølge Vandområdeplanerne 
2022-2027 samt vandområdeplaner 2022-2027 efter genbesøget (data angivet i parentes) har vandom-
råde 133 (Vesterhavet, nord) en statusbelastning fra heloplande på 6.895,5 tons N/år (6.406,3 tons 
N/år), og vandområde 221 (Skagerrak) har en statusbelastning fra heloplande på 1.345,4 tons N/år 
(1.177,0 tons N/år) (Ministeriet for grøn trepart, 2025). Målbelastningen i de to vandområder frem mod 
2027 er 7.237,2 tons N/år (7.423,1 tons N/år) og 1.422,8 tons N/år (1.408,7 tons/år) i henholdsvis 
vandområde 133 og vandområde 221, hvorved målbelastningen allerede er overholdt, og der er plads til 
en mindre merbelastning. Nissum Bredning har en status belastning på 708,7 ton N/år og et fordelt ind-
satsbehov 217,6 ton N/år, som skal opnås gennem markregulering og udtagningsindsatser. Indsatsen 
for Nissum Bredning fremgår kun af vandområdeplanerne 2021-2027 (VP3) (Ministeriet for grøn trepart, 
2025) og indsatsbekendtgørelsen (BEK nr 1669 af 08/12/2025). Der er ikke plads til en merbelastning i 
Nissum Bredning, da målbelastningen ikke er opnået.  
Det målte glødetab på tørstof udgør andelen af organisk materiale i sandet fra Sandpuden, og den gen-
nemsnitlige værdi er 0,12% (Tabel 5-3). Den lave andel af organisk materiale betyder, at næringsstof-
indholdet i fodringssandet ligeledes er lavt. Der er ikke foretaget beregninger af sandet fra Sandpudens 
indhold af kvælstof. Størstedelen af N i marint sediment er hårdt bundet i svært nedbrydelige organiske 
forbindelser, dog kan en mindre del frigives til vandfasen ved det, der kaldes ”intern belastning” (Høgs-
lund et al., 2019). Frigivelsen af kvælstof beregnes som procent af sedimentets samlede indhold af 
kvælstof. I en rapport fra DTU fremgår det, at flere studier har målt et tab af næringsstoffer i forbin-
delse med menneskeskabt forstyrrelse på under 1% af den samlede mængde næringsstoffer (Timmer-
mann et al., 2024). I forbindelse med udarbejdelse af den supplerende MKV for Lynetteholm (Rambøll, 
2023) er der dog af DHI beregnet en noget højere kvælstoffrigivelse på 2,48% (DHI, 2022). 
Baseret på beregningerne anvendt af miljøkonsekvensvurderingen for kystbeskyttelse Lodbjerg-Nymin-
degab 2025-2039 (Rambøll, 2025) og bypasssandets lighed med sandet anvendt til kystbeskyttelsen 
vurderes det, at den frigivne mængde kvælstof fra den planlagte bypass ikke resultere i, at målbelast-
ningen overskrides, og at bypasssandet ikke bidrager med en væsentlig mængde kvælstof til vandmil-
jøet. Bidraget af næringsstoffer fra selve bypasssandet vurderes derfor at være ubetydeligt i forhold til 
bidraget fra afstrømningen af kvælstof fra land, som er den største kilde til udledning af næringsstoffer 
til havmiljøet. Det vurderes yderligere at sedimentet ikke vil blive spredt ind i vandområde 232 Nissum 
Bredning, da sedimentspredning fra sandsugning erfaringsmæssigt er ca. 100-200 m og der er ca. 700 
m til grænsen mellem de to vandområder. 

BIODIVERSITET PÅ LAND 21/41
Confidential
Yderligere er vandmiljøet ud for kyststrækningen og i Thyborøn kanal så dynamisk, at der konstant sker 
en væsentlig opblanding og fortynding i vandfasen, som medfører, at ændringer i koncentrationen af 
klorofyl i forbindelse med oprensning og bypass vil være meget begrænset og ikke vil give anledning til 
et fald i tilstandsklasse for kvalitetselementet fytoplankton. Det vurderes derfor, at tilførslen af organisk 
materiale med fodringssandet ikke vil påvirke kvalitetselementet klorofyl i målbar grad som følge af be-
tydende mængder næringsstoffer fra projektet.
På baggrund af ovenstående vurderes det, at klorofylkoncentrationen (fytoplankton) ikke på sigt påvir-
kes i målbar grad, og at projektet hverken midlertidigt eller permanent, vil forringe eller hindre målop-
fyldelse for kvalitetsparameteren fytoplankton.
5.3.1.2
Bundfauna 
På baggrund af vurderingerne i kapitel 18 om Marin bundfauna i miljøkonsekvensvurderingen for kyst-
beskyttelse Lodbjerg-Nymindegab 2025-2039 (Rambøll, 2025), vurderes det at bypass af sandet fra 
Sandpuden ikke resultere i væsentlige ændringer i bundfaunaens artssammensætning eller biomasse. 
Bypass projektet udgør derfor en begrænset påvirkning af bundfaunaen inden for det lokale kystnære 
område. 
Tab af habitat for bundfaunaen ved tildækning med sand ved kystnær fodring (herunder bypass) vurde-
res at være begrænset, da habitattabet kun er midlertidigt, og re-koloniseringen af området hurtigt 
igangsættes. Den generelle etableringstid for fuld biomasse og aldersstruktur af bundfaunaarter er et til 
tre år, men for de længstlevende arter, herunder muslinger og sømus, er genetableringstiden tre til fem 
år efter sidstebypass.  Ved gentagne bypassesvurderes genetableringstiden at være længere, men fort-
sat med en begrænset påvirkning.  
Ved bypass påvirkes bundfaunaen på de arealer, der tildækkes, da det vurderes, at bundfauna, som til-
dækkes med 1,5 meter sand eller mere, vil dø. Oprensnings- og bypassområdet har et forventet areal 
på 1,4 km2, og udgør dermed ca. 0,6% af det samlet areal for vandområde 133.  Det er derfor kun en 
meget lille andel af det samlede habitat som vil blive påvirket af projektet. Det vurderes derfor, at hver-
ken enkelte eller gentagne bypasses på strækningen vil medføre væsentlig påvirkning af tilstedeværel-
sen af bundfaunaen på populationsniveau. Tildækning af sand ved bypass vil derfor ikke forringe eller 
hindre målopfyldelsen for kvalitetselementet bunfauna for de berørte kystvandsvandområder.  
Desuden forekommer der ved storme naturlige omlejringer af havbunden indenfor oprensnings- og by-
passområdet, som påvirker bundfaunaen i samme størrelsesorden, så bundfaunaen er tilpasset tilsva-
rende forstyrrelser. Da der i løbet af et år vil forekomme et varierende antal storme, der kan påvirke 
havbunden i større eller mindre omfang, vurderes det ikke, at hændelser i form af bypass vil have afgø-
rende virkning på bundfaunaen for den samlede kyststrækning.
Forøgelsen af suspenderet sediment i vandsøjlen ved bypass vurderes ikke at begrænse bundfaunaen 
yderligere, da koncentrationerne som følge af bypass ikke adskiller sig væsentligt fra naturligt forekom-
mende koncentrationer, som beskrevet i kapitel 7 Spredning af sedimenter i miljøkonsekvensvurderin-
gen for kystbeskyttelse Lodbjerg-Nymindegab 2025-2039 og det tilhørende bilag 1 om Hydraulik og se-
dimentation (Rambøll, 2025) . 
Der kan i kortere perioder være ekstremt høje koncentrationer af suspenderet sediment i vandsøjlen 
ved bypassområdet, på over 300 mg/l SSC, men sedimentkoncentrationen falder hurtigt. I miljøkonse-
kvensvurderingen for kystbeskyttelse Lodbjerg-Nymindegab 2025-2039 (Rambøll, 2025) blev der mo-
delleret et worst-case scenarie med to sandsugere, der rainbower for en sandfodringskampagne. Model-
len viser, at det gennemsnitlige SSC-niveau lokalt i en afstand på tre km fra fodringslokaliteten kun vil 

BIODIVERSITET PÅ LAND 22/41
Confidential
overskride et SSC-niveau på 15 mg/l i vandsøjlen i en periode på op til ca. 12 timer ud af den samlede 
fodringsperiode på ca. 20 døgn, svarende til ca. 2,5% af fodringsperioden. Overskridelsen af 15 mg/l i 
ca. 12 timer vil ikke forekomme i en kontinuert periode, men som tidvise stigninger i SSC-niveauet. By-
pass projektet er langt mindre, med en varighed på 21 til 68 dage. Perioderne og områderne hvor SSC-
niveauet vil være på 300 mg/l vil være stærkt begrænset, ligeledes vil perioderne og områderne hvor 
SSC-niveauet vil være 15 mg/l i ca. 12 timer også være væsentligt mindre. 
Helt tæt ved bypassområdet vil der ifølge modellen for kystbeskyttelse Lodbjerg-Nymindegab (Rambøll, 
2025) forekomme højere SSC-værdier, og det forventes at SSC-værdierne vil overstige 15 mg/l i mere 
end 48 timer i de områder hvor havbunden fysisk tildækkes med sand. De høje SSC-værdier inden for 
bypassområdet vurderes dermed ikke at føre til en merpåvirkning af bundfaunaen, som allerede vurde-
res at blive overdækket med sand inden for bypassområdet jf. ovenstående med udgangspunkt i model-
beregningerne for kystbeskyttelse Lodbjerg-Nymindegab.
Samtidig vurderes substratændringer i forbindelse med bypass at være uden betydning, da oprens-
ningssandet fra Sandpuden ikke afviger væsentligt fra sedimentet i bypassområdet. Det skyldes, at op-
rensningssandet har middelkornstørrelser, som ligger inden for den eksisterende middelkornstørrelse i 
bypassområdet, og at sandet fra Sandpuden hurtigt opblandes med det sand, der i forvejen findes. 
Det tillægges også vægt, at kvalitetsparameteren bundfauna er i god økologisk tilstand samtidig med, 
at der har været sandfodret på strækningen Lodbjerg – Nymindegab tre årtier, hvilket også indikerer, at 
tidligere kystbeskyttelse og nyttiggørelsesaktiviteter har haft en negativ indvirkning på bundfaunaen. 
Som det fremgår af kapitel 18 om Marin Bundfauna i miljøkonsekvensvurderingen for kystbeskyttelse 
Lodbjerg-Nymindegab (Rambøll, 2025), viser undersøgelserne af bundfaunaen i området, at arterne ge-
nerelt er hårdføre arter, der overlever i meget bølgeudsatte områder med hyppig omlejring af havbun-
den. Desuden viser de beregnede økologiske indeks, at bundfaunaen i området ligger indenfor normal-
området for danske kyststrækninger, og at faunaen er forarmet og består af generalister, hvilket er ty-
pisk for meget dynamiske kyster. 
Den eksisterende viden og feltundersøgelserne af bundfaunaen udført i forbindelse med miljøkonse-
kvensvurderingen for Lodbjerg – Nymindegab, indikerer derfor også, at bundfaunaen ikke er forringet 
eller ændret i forhold til de naturlige forhold, som ville have eksisteret, hvis der ikke var sandfodret.
Da det på baggrund af ovenstående vurderes, at bundfaunaen ikke på sigt påvirkes i målbar grad, vur-
deres det samlet set, at bypass projektet, hverken midlertidigt eller permanent, ikke vil forringe eller 
hindre målopfyldelse for kvalitetsparameteren bundfauna.  
5.3.1.3
Ålegræs
Ålegræs anvendes ikke som et miljøkvalitetskrav på vestkysten og indgår kun i vurderingen af Nissum 
Bredning. Ifølge DHI vegetationsmodel2, forventes det kun at der gror ålegræs væk fra Thyborøn kanal i 
de mere beskyttede områder som Krik Vig. Disse områder ligger alle langt udenfor den forventede på-
virkningszone på 100-200 m og sedimentet vil derfor bundfældes inden det når områderne med ålegræs 
inden i Nissum Bredning og det vurderes derfor at bypass, hverken midlertidigt eller permanent, vil for-
ringe eller hindre målopfyldelse for kvalitetsparameteren ålegræs.  
2 https://marine-vegetation.satlas.dk/

BIODIVERSITET PÅ LAND 23/41
Confidential
5.3.1.4
Nationalt specifikke stoffer og kemisk tilstand  
Aktiviteter som forstyrrer sedimenter kan resultere i en frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer bun-
det til sedimentet, der kan lede til en forringelse af tilstanden for nationalt specifikke stoffer eller den 
kemiske tilstand. En forringelse i forhold til et miljøkvalitetskrav (MKK) for et MFS forekommer, hvis der 
sker en stigning i koncentrationen af stoffet i vandområdet, der medfører en overskridelse af MKK. Der 
er derfor foretaget prøvetagning og analyser af koncentrationen af MFS i sandet fra Sandpuden. Sedi-
mentets indhold af miljøfarlige forurenende stoffer er efterfølgende sammenholdt med aktionsniveau-
erne fra klapvejledningen (bilag 1) og MKK, i tilfælde hvor der ikke er et MKK for sedimentet anvendes 
SKK og hvor der ikke er et SKK anvendes PNEC (Tabel 5-4 og Tabel 5-6). PAH’erne og TBT ligger detek-
tionsgrænsen over MKK og det kan derfor ikke vurderes om der er overskridelser af MKK. For arsen er 
der en overskridelse af SKK men vurderes at ligge indenfor rammerne af den naturlige baggrundskon-
centration.
Der er i miljøkonsekvensvurderingen for kystbeskyttelse Lodbjerg-Nymindegab 2025-2039 foretaget be-
regninger af koncentrationsændringerne for udvalgte, relevante MFS i de berørte vandområder og resul-
taterne er sammenlignet med MKK- og PNEC-værdier. På baggrund af beregningerne vurderes det at 
kystbeskyttelses projektet ikke giver anledning til en betydelig forøgelse af koncentrationen i sediment
og vand, og det vurderes, at sandfodring i forbindelse med projektet ikke vil forringe tilstanden af vand-
områderne eller være til hindring for, at der opnås god kemisk tilstand i kystvandene 133 og 221. Da 
der antages et sammenligneligt beskyttelsesniveau imellem vand og biota, vurderes projektet heller 
ikke at give anledning til ophobning af MFS i biota, der kan medføre forringelse af vandområdernes til-
stand eller hindre målopfyldelse.  
Grundet sedimentets lave indhold af MFS og dets ligheder med sedimentet brugt i kystbeskyttelsespro-
jektet mellem Lodbjerg og Nymindegab, vurderes det at projektet med bypass af sand fra Sandpuden 
ved Thyborøn havn til strækning mellem høfde 57-42 ikke vil forringe tilstanden af vandområderne eller 
være til hinder for, at der opnås god økologisk status for nationalt specifikke stoffer eller god kemisk 
tilstand. Ligeledes vurderes det at projektet ikke vil give anledning til ophobning af MFS i biota, der kan 
medføre forringelse af vandområdernes tilstand eller hindre målopfyldelse.
5.3.1.5
Samlet vurdering
Da den planlagte bypass af sand fra Sandpuden ved indsejlingen til Thyborøn kanal til strækning mellem 
høfde 57-24 ikke vurderes at forringe tilstanden eller hindre målopfyldelsen for kvalitetsparametrene 
ålegræs, klorofyl, bundfauna, nationalt specifikke stoffer eller den kemiske tilstand, vil projektet ikke 
forringe eller hindre målopfyldelsen for de berørte kystvande. 

BIODIVERSITET PÅ LAND 24/41
Confidential
6.
Havstrategi
Kapitlet beskriver påvirkningen af miljømål i Danmarks Havstrategi i forbindelse med kystbeskyttelses-
indsatsen på strækningen ved Blåvand.
6.1
Metode
De eksisterende forhold og projektets miljøpåvirkninger er beskrevet og vurderet på baggrund af data 
fra publikationer og databaser, der omfatter kortlægning og overvågning af havmiljøet i Danmark. Det 
drejer sig bl.a. om følgende rapporter:
x
Basisanalyse for Danmarks Havstrategi II fra april 2019 (Den Europæiske Unions Publikationskontor, 
2008)  
x
Overvågningsprogram for Danmarks Havstrategi 2020(Miljø- og Fødevareministeriet & Miljøstyrel-
sen, 2020)
x
Indsatsprogram for Danmarks Havstrategi II, 2023(Danmarks Havstrategi. Indsatsprogram, 2017)
x
Indsatsprogram for Danmarks Havstrategi II, 2023(Danmarks Havstrategi II – Tredje Del. Indsats-
program, 2023)
x
Danmarks Havstrategi III - Tilstandsvurdering(Miljø- og Fødevareministeriet, 2019c)
Desuden bygger beskrivelser og vurderinger på de beskrivelser og vurderinger, der findes i miljøkonse-
kvensvurderingen for kystbeskyttelsen ved Lodbjerg-Nymindegab (Rambøll, 2025), vedlagte væsentlig-
hedsvurdering for Oprensning og bypass af Thyborøn Sandpude, samt afsnit 5 Vand og 7 Bilag IV-arter 
ved Thyborøn Sandpude og Harboøre Tange Nord. .
6.1.1
Vurdering af viden og data
Det vurderes, at det tilgængelige grundlag for at vurdere påvirkninger af vandkvalitet samt vandfore-
komster omfattet af Danmarks Havstrategi II og III er tilstrækkeligt.
6.2
Miljøstatus
EU’s havstrategirammedirektiv (Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2008) er indført i dansk lov 
ved havstrategiloven (Miljø- og Ligestillingsministeriet, 2024) og skal sikre, at der opnås eller oprethol-
des god miljøtilstand i havets økosystemer, samtidig med, at bæredygtig udnyttelse af havets ressour-
cer muliggøres. Havstrategidirektivet er målrettet hele det marine økosystem med alle dets levesteder 
for planter og dyr, samt det komplekse samspil imellem plante- og dyrelivet og det omgivende havmiljø. 
I havstrategien betragtes havmiljøet dermed ud fra et helhedsperspektiv, hvor alle dele i økosystemerne 
og påvirkninger heraf indgår i den samlede vurdering af havets miljøtilstand. 
Formålet med EU’s havstrategirammedirektiv fra 2008 er konkret at sikre et godt havmiljø i EU ved at 
opnå god miljøtilstand senest i 2020. Målsætningen blev ikke opnået for alle miljømålsområder (11 de-
skriptorer) inden for den danske territorialgrænse jf. offentliggørelsen af Danmarks Havstrategi II - ba-
sisanalyse i 2019 (Miljø- og Fødevareministeriet, 2019a). I henhold til artikel 17 skal der hvert sjette år 
udarbejdes en opdatering af havstrategierne, herunder basisanalysen, beskrivelsen af god miljøtilstand, 
overvågningsprogrammet og indsatsprogrammet.

BIODIVERSITET PÅ LAND 25/41
Confidential
I 2020 blev der udarbejdet et nyt overvågningsprogram, der dækker perioden 2021-2026 (Miljø- og Fø-
devareministeriet, 2020). Indsatsprogrammet indeholder de foranstaltninger, der skal træffes for fortsat 
at arbejde henimod opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand i havet. 
I 2025 trådte Havstrategi III – Tilstandsvurdering i kraft. Tilstandsvurderingen ligger tilgængelig på hø-
ringsportalen, med denne vurdering af havets miljøtilstand og udnyttelse indledes den tredje forvalt-
ningscyklus inden for havstrategidirektivet. Vurderingen af havmiljøets tilstand danner grundlag for 
kommende skridt i havstrategien: Fastsættelse af miljømål, overvågningsprogrammet og efterfølgende 
indsatser for havet.
Strategien for opnåelse af god miljøtilstand i de danske vandforekomster er ifølge Havstrategi II og III 
udarbejdet på grundlag af EU-Kommissionens kriterier for god miljøtilstand fra 2017 og kan dermed 
ikke ses som en direkte videreførelse af Havstrategi I fra 2012. 
6.2.1
Gyldighed
Danmarks Havstrategi II og III gælder for havområder fra tidevandsgrænsen og ud til 200-sømilegræn-
sen, og dækker derfor samtlige danske farvande inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone 
(EØZ’en). For den del af vandrammedirektivet, der omhandler de danske kystvandsvandområder fra 
kystlinjen og ud til 1-sømil mht. miljømålsætningen om sikring af god økologisk og kemisk tilstand, 
samt 1 sømil og ud til 12-sømil mht. god kemisk tilstand, er der et geografisk overlap mellem de to di-
rektiver. Havstrategiloven finder derfor ikke anvendelse på havområder der strækker sig fra kysten og 
ud til 1 sømil i det omfang, miljømålet er omfattet af lov om vandplanlægning i henhold til EU’s Vand-
rammedirektiv.  
6.2.2
Deskriptorer
Havstrategirammedirektivet beskriver 11 deskriptorer, der ligger til grund for at vurdere havets tilstand 
og opnå en god miljøtilstand for havmiljøet. 
D1
Biodiversitet
D2 
Ikkehjemmehørende arter
D3 
Erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande
D4
Havets fødenet
D5
Eutrofiering
D6
Havbundens integritet
D7
Hydrografiske ændringer
D8
Forurenende stoffer (Miljøfarlige stoffer)
D9
Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum
D10
                     Affald
D11
                     Undervandsstøj
Deskriptorerne omfatter både receptorer og påvirkningskilder, der bruges til at klarlægge den menne-
skelige påvirkning af marine økosystemer. Kombinationen af årsag og effekt er beskrevet i mere gene-
relle termer, og havstrategidirektivet indeholder ikke klare kriterier til at definere en ”god” miljøtilstand. 
EU-Kommissionen har derfor udarbejdet en liste med detaljerede kriterier og metodiske standarder, der 
kan hjælpe medlemsstater med at sikre deres arbejde med at opnå en god miljøtilstand (Den Europæi-
ske Unions Tidende, 2010). 

BIODIVERSITET PÅ LAND 26/41
Confidential
Samlet set definerer den danske havstrategi miljøtilstanden i de danske farvande langs Vestkysten som 
ikke-god, og de mest signifikante menneskeskabte belastninger relaterer sig til eutrofiering, ikke-hjem-
hørende arter og fiskeri (Miljø- og Fødevareministeriet, 2019a). 
6.3
0-alternativet
0-alternativet beskriver situationen i 2036, hvis projektet ikke realiseres. Det indebærer, at Sandpuden 
ved Thyborøn ikke oprenses og forbliver liggende, det vil medføre forværrede hydrauliske forhold ved 
Thyborøn havn og moler, for de naturlige hydrauliske forhold vil sandpuden anses for at være et resul-
tat af menneskeskabte hydrauliske ændringer omkring Thyborøn kanal og sandpuden vil tiltage i stør-
relse og omfang og sandet vil mangle på Harboøre Tange, formentlig med tilbagerykning af kystprofilet 
som resultat.
6.4
Vurdering af påvirkninger
Den planlagte bypass på strækningen Harboøre Tange kan potentielt medføre påvirkninger af de 11 de-
skriptorer, som er omfattet af Havstrategien. De mulige påvirkninger af de enkelte deskriptorer gen-
nemgås i det følgende.
6.4.1
Påvirkning af deskriptorer
Den planlagte bypass aktivitet kan påvirke en række af de deskriptorer, der indgår i Havstrategien. Det 
vil især være fysisk forstyrrelse af havbunden ifm.bypass af oprensningsmaterialer, suspenderet sedi-
ment, sedimentation på havbunden og tilstedeværelse af skibe, der potentielt kan medføre en påvirk-
ning af deskriptorerne. De potentielle påvirkninger på Havstartegiens 11 deskriptorer er oplistet i Tabel 
6-1.
Tabel 6-1. Mulige påvirkninger fra sandfodring på havstrategidirektivets deskriptorer. 
Deskriptor
Fysisk forstyr-
relse af havbun-
den
Suspenderet se-
diment
Sedimentation 
på havbunden
Tilstedeværelse af 
skibe
D1 Biodiversitet
x
x
x
x
D2 Ikkehjemme-
hørende arter
x
D3 Erhvervsmæs-
sigt udnyttede fi-
skebestande
x
x
x
x
D4 Havets fødenet
x
x
x
x
D5 Eutrofiering
x
x
x
D6 
Havbundens inte-
gritet
x
x
x
D7 Hydrografiske 
ændringer
x
D8 Forurenende 
stoffer (Miljøfrem-
mede stoffer)
x
x
x
D9 Forurenende 
stoffer i fisk og 
skaldyr til konsum
x
x
x
D10 Affald
x
D11 Undervands-
støj
x
Beskrivelsen og vurderingerne af deskriptorerne baseres i det følgende, Tabel 6-2, til dels på beskrivel-
ser og vurderinger i andre afsnit og kapitler, herunder miljøkonsekvensvurderingen for kystbeskyttelsen 

BIODIVERSITET PÅ LAND 27/41
Confidential
Lodbjerg-Nymindegab (Rambøll, 2025), vedlagte væsentlighedsvurdering for Oprensning og bypass af 
Thyborøn Sandpude, samt afsnit 5 Vand og 7 Bilag IV-arter ved Thyborøn Sandpude og Harboøre Tange 
Nord hvor elementer af de enkelte deskriptorer indgår.
Tabel 6-2 Aktiviteter, der potentielt kan påvirke havstrategidirektivets 11 deskriptorer for god miljøtil-
stand. Relevante miljømål er hentet fra Danmarks Havstrategi II, Basisanalyse 2018-2024 (Miljø- og Fø-
devareministeriet, 2019b), og suppleret med de nyeste tærskelværdier fra Danmarks Havstrategi III, Til-
standsvurdering (Miljø- og Ligestillingsministeriet, 2025), idet der endnu ikke er lavet miljømål for Hav-
strategi III.
Beskri-
velse
Relevante miljømål
Indflydelse
D1 
Biodiversi-
tet (fugle)
Fuglebestande og levesteder 
bevares og beskyttes i over-
ensstemmelse med målsæt-
ningerne i fugledirektivet
Undersøgelsesområdet anses for at 
være vigtigt for havfugle. Oprens-
ning og bypass vurderes dog kun at 
have begrænset påvirkning på be-
stande og levesteder for fugle. 
For marine arter herunder lysbuget 
knortegås kan der forekomme kort-
varig fortrængning i forbindelse med 
sejlads
Oprensning og bypass, vurderes lige-
ledes ikke have en negativ indvirk-
ning på trækfuglene, idet der ikke er 
risiko for kollision eller utilsigtede 
drab på fuglene ifm. oprensning og 
bypass. 
På den baggrund vurderes påvirknin-
gen af fuglebestande og levesteder 
som følge af oprensning og bypass 
ikke at hindremålsætningen i fugledi-
rektivet og dermed deskriptor D1, se 
afsnit om fugle i vedlagte væsentlig-
hedsvurdering for oprensning og by-
pass af Thyborøn Sandpude.
Biodiversi-
tet (patte-
dyr)
Marsvin, spættet sæl og grå-
sæl opnår gunstig bevarings-
status i overensstemmelse 
med den tidsplan, der er fast-
sat i habitatdirektivet
Påvirkningsområdet ligger i nærhe-
den af Natura 2000 området N28, 
N219 og N247. Der er marsvin, 
spættet sæl, grå sæl og odder på ud-
pegningsgrundlaget.
Marsvin, odder og øresvin skal også 
beskyttes udenfor Natura 2000-om-
råderne, da arterne er beskyttet 
gennem Habitatdirektivets bilag IV.
Det fremgår af Tilstandsvurdering 
III, at miljøtilstanden for spættet sæl 
og gråsæl vurderes overordnet set at 
være i god miljøtilstand i Nordsøen. 
Miljøtilstanden for marsvin vurderes 
at være i ikke-god miljøtilstand.
Det fremgår af Artikel 17-rapporte-
ringen, at bevaringsstatus for mar-
svin i Nordsøen, er vurderet gunstig. 

BIODIVERSITET PÅ LAND 28/41
Confidential
Spættet sæl og gråsæls bevarings-
status for samme region er gunstig 
(Fredshavn J. et al., 2025). 
På den baggrund vurderes, at bypass 
aktiviteten ikke vil påvirke målet om 
bevaringsstatus, fastsat i habitatdi-
rektivet, for de marine pattedyr og 
dermed for deskriptor 1, se vurde-
ring i væsentlighedsvurdering for op-
rensning og bypass af Thyborøn 
Sandpude og afsnit 7 Bilag IV-arter 
ved Thyborøn Sandpude og Harboøre 
Tange Nord
Biodiversi-
tet (pelagi-
ske habita-
ter)
Forekomsten af plankton føl-
ger langtidsgennemsnittet.
Området ligger indenfor det målsatte 
kystvand Vesterhavet Nord (ID 133), 
der er i ’moderat økologisk tilstand’ 
ifølge genbesøg af vandområdepla-
nerne 2021-2027 (Styrelsen for Grøn 
Arealomlægning og Vandmiljø, 
2025), bl.a. grundet ’moderat økolo-
gisk tilstand’ for fytoplankton. 
På den baggrund vurderes det, at 
bypass aktiviteten ikke vil påvirke 
målet for deskriptor 1 om forekom-
sten af plankton, se afsnit 5 Vand.
D2
Ikke-hjem-
mehørende 
arter
Antallet af nye ikke-hjemme-
hørende arter, der indføres 
via ballastvand, begroning af 
skibe og andre relevante 
menneskelige aktiviteter, er 
faldende.
. 
Skibe, der arbejder på projektet, 
skal overholde gældende bekendtgø-
relse omkring ballastvand(Miljø- og 
Ligestillingsministeriet, 2022)
Det vurderes derfor, at oprensning 
og bypass i området ikke vil have en 
påvirkning på målet for deskriptor 2, 
om ikke at øge antallet af ikke-hjem-
mehørende arter til området.
D3
Kommerci-
elt udnyt-
tede fisk
Inden for rammerne af den 
fælles fiskeripolitik overstiger 
gydebiomassen det niveau, 
der kan sikre et maksimalt 
bæredygtigt udbytte.
Antallet af kommercielt fi-
skede bestande, der reguleres 
efter MSY-principperne i den 
fælles fiskeripolitik, stiger.
Inden for rammerne af den 
fælles fiskeripolitik er fiskeri-
dødeligheden (F) på niveauer, 
der kan sikre maksimalt bæ-
redygtigt udbytte (Fmsy).
Området er beliggende kystnært, 
hvor der ikke fiskes kommercielt, 
området rummer ikke fiskeri med 
bundslæbende redskaber (DTU Aqua, 
2025). 
Området kan ikke betegnes som et 
kerneområde for fiskeri efter fiske og 
skaldyr.
Det vurderes, at oprensning og by-
pass ikke vil have en påvirkning på 
det kommercielle fiskeri i området og 
målopfyldelsen af deskriptor 3. 

BIODIVERSITET PÅ LAND 29/41
Confidential
D4
Marine fø-
denet
Miljøministeriet bidrager til 
det regionale arbejde vedrø-
rende fastsættelse af tærskel-
værdier og god miljøtilstand 
og arbejder for, at de menne-
skeskabte påvirkninger af fø-
denettet og dets delelementer 
er i overensstemmelse her-
med.
Samlet set vurderes fødenettet ikke 
at have opnået god miljøtilstand for 
det danske havareal.
For Nordsøen inkl. Kattegat vurderes 
10 ud af de 21 vurderede elementer 
at være i god miljøtilstand, mens 4 
vurderes ikke at være i god miljøtil-
stand. De resterende 7 elementer er 
ikke vurderet.
Det vurderes, at oprensning og by-
pass ikke vil have en negativ påvirk-
ning på miljøtilstanden af det marine 
fødenet og målene i deskriptor D4. 
Vurderingen er baseret på vurderin-
ger af påvirkningerne på bundfauna, 
fisk og havpattedyr, se MKV for Lod-
bjerg-Nymindegab (Rambøll, 2025)
og afsnit 7 Bilag IV-arter ved Thybo-
røn Sandpude og Harboøre Tange 
Nord
D5
Eutrofiering
Den danske del af udlednin-
gerne af nitrogen og fosfor 
(TN, TP) følger de maksimalt 
acceptable udledninger, der er 
fastsat i HELCOM.
Kystvande: Målbelastninger 
og indsatsbehov for fjorde og 
kystvande fastsat i henhold til 
vandrammedirektivet overhol-
des. Mål og behov fremgår af 
de danske vandområdeplaner.
Kvælstof udledning fra små sand-
sugere er 7,13 kg NOx/h. Heraf 
afsættes kun en mindre del som 
deposition på havoverfladen, 
hvor det opblandes med vand-
masserne. 
Bypass sandet indeholder meget 
lidt næringsstof, se afsnit 5 Vand
og i og med der er tale om by-
pass indenfor samme kystvand-
område giver det ikke anledning 
til en mertilførsel af N.   
Der er ikke fastsat et indsatsbe-
hov i forhold til kvælstof for kyst-
vandområde 133, da målbelast-
ningen for 2027 allerede er over-
holdt. Depositioner i forbindelse 
med den planlagte kystbeskyt-
telse vil udgøre en meget lille an-
del af statusbelastningerne for 
vandområde 133. 
Det vurderes, at sandfodringen 
ikke vil have en negativ påvirk-
ning på miljøtilstanden af de-
skriptor D5 eutrofiering.
For yderligere information om eutro-
fiering henvises til afsnit 5 Vand.
D6
Havbun-
dens inte-
gritet (tab 
I forbindelse med tilladelse til 
aktiviteter på havet, der kræ-
Bypass og oprensning klassificeres 
her som en midlertidig fysisk forstyr-

BIODIVERSITET PÅ LAND 30/41
Confidential
og fysiske 
påvirknin-
ger)
ver en miljøkonsekvensvurde-
ring, fremmer godkendelses-
myndigheden, at udstræknin-
gen af fysisk tab og fysisk for-
styrrelse af havbundens over-
ordnede habitattyper vurderes 
og indrapporteres til myndig-
heden.
relse, da påvirkningen ikke er per-
manent. Er påvirkningens varighed •
12 år vil det klassificeres som tabt 
havbund. Der er med Havstrategi III 
fastsat tærskelværdier for hhv. tab 
og forstyrrelse af havbunden, så der 
kun må ske en forstyrrelse på 25% 
af hver sedimenttype (broad habitat 
types) indenfor hver økoregion (hhv. 
den atlantiske (Nordsøen) og baltiske 
region (Østersøen)). 
Projektområdet indeholder habitatt-
typerne ’infralittoralt sand’, og til-
standen er ikke vurderet for Nord-
søen. 
Indenfor området (Nordsøen) er det 
estimeret, at der er en negativ på-
virkning på 15,2% af ’infralittoralt 
sand’.   
Oprensning vil forstyrre det lokale 
areal på cirka 0,5 km2 ud af et areal 
på 3.200,45 km2. 
Det vurderes, at oprensningen og 
bypass, ikke vil medføre at forstyr-
relsen af sedimenttypen overstiger 
tærskelværdien på 25% og dermed 
forhindre målopfyldelse af deskriptor 
D6.
Havbun-
dens inte-
gritet (na-
turtyper på 
havbunden)
De marine naturtyper i hen-
hold til habitatdirektivet opnår 
en gunstig bevaringsstatus i 
overensstemmelse med den 
tidsplan, der er fastsat i habi-
tatdirektivet
De nærmeste Natura 2000-områder 
er N28 N219 og N249. Bypass vil 
ikke medføre en væsentlig påvirk-
ning på habitattypen indenfor Natura 
2000 området, da oprensning og by-
pass kun har begrænset påvirkning 
ind i Natura 2000 områderne, se 
vedlagte væsentlighedsvurdering for 
oprensning og bypass af Thyborøn 
Sandpude. Dermed vurderes det at 
projektet ikke påvirker de marine 
naturtypers bevaringsstatus og der-
med målopfyldelse af deskriptor D6.
D7
Hydrografi-
ske ændrin-
ger
Menneskeskabte aktiviteter, 
som især er forbundet med 
fysisk tab af havbunden, og 
som forårsager permanente 
hydrografiske ændringer
x
har alene lokale virkninger 
på havbunden og i vand-
søjlen og 
x
udformes under hensyn til 
miljøet samt, hvad der er 
teknisk muligt og økono-
misk rimeligt for at fore-
bygge skadelige virkninger 
Bypass og oprensning påvirker kyst-
profilet lokalt. Dette kan bl.a. med-
virke til at ændre på den lokale hy-
drografi ved at ændre på bølgepå-
virkningen på kysten  og strøm-
ninger i området. 
Det vurderes, at oprensningen vil 
medføre ændringer i hydrografien, 
som opfylder formålet at begrænse 
bølgepåvirkning på havnens yder-
mole og mindske bølgeuro i selve 
havnen. 

BIODIVERSITET PÅ LAND 31/41
Confidential
på havbunden og i vand-
søjlen.
Bypass foretages i princippet for at 
kompensere for menneskeskabte 
barrierer for de naturlige sandtrans-
porter. Sandpuden opstår som følge 
af menneske skabte hydrografiske 
ændringerer og bypass foretages for 
at de naturlige sanddynamikker op-
retholdes. Projektet har dermed en 
positiv påvirkning på deskriptor D7, 
da det modvirker menneskeskabte 
hydrografiske ændringer, ved indsej-
lingen til Thyborøn Havn.
D8
Koncentra-
tioner af 
forurenende 
stoffer 
Udledninger af forurenende 
stoffer i vand, sediment og le-
vende organismer fører ikke 
til overskridelse af de miljø-
kvalitetskrav, der anvendes i 
gældende lovgivning.
Det målsatte kystvand Vadehavet 
(ID 133) i ikke-god kemisk tilstand 
og i ikke-god tilstand for nationalt 
specifikke stoffer.
For både den kemiske tilstand og 
tilstanden af nationalt specifikke 
stoffer udregnes en potentiel æn-
dring i koncentrationen af rele-
vante og udvalgte MFS (både EU-
prioriterede og nationalt priorite-
rede) i det målsatte kystvand 
133, er det undersøgt, om de 
ændrede koncentrationer som 
følge af sedimentflytning ved op-
rensning og bypass medfører en 
forringelse af vandområdets til-
stand eller hindrer målopfyldel-
sen. De undersøgte MFS er ud-
valgt på baggrund af en scree-
ning fremlagt i afsnit 5 Vand. 
Gennemførte analyser af sandet 
og vurderinger viser, at flytning 
af sediment i forbindelse med 
den planlagte oprensning og by-
pass ikke vil medføre en målbar 
forøgelse af koncentrationen af 
MFS i sediment, vand eller biota. 
Bidraget vurderes derfor ikke at 
forringe den kemiske tilstand i 
vandområde 133 eller hindre 
målopfyldelse i hverken sedi-
ment, vand eller biota for de-
skriptor D8, se afsnit 5 Vand.
Arters 
sundhed og 
habitaters 
tilstand 
Den geografiske udstrækning 
og varighed af akutte forure-
ningshændelser reduceres 
gradvist så meget som muligt 
gennem forebyggelse, over-
vågning og risikobaseret ska-
lering af beredskabs- og be-
redskabsfaciliteter.
Oprensning og bypass medfører ikke 
udledninger, der kan forårsage akut 
forurening af havmiljøet. På den 
baggrund vurderes projektet ikke at 
forhindre målopfyldelse af deskriptor 
D8. 

BIODIVERSITET PÅ LAND 32/41
Confidential
Skadelige virkninger på hav-
pattedyr og -fugle som følge 
af akutte forureningshændel-
ser forebygges og minimeres 
så meget som muligt. Dette 
kan f.eks. sikres ved hjælp af 
flydende bomme samt gen-
nem beredskabsplaner for 
havpattedyr og fugle, der 
kommer til skade i olieudslip.
D9
Koncentra-
tioner af 
forurenende 
stoffer i fisk 
og skaldyr 
Udledning af forurenende 
stoffer må generelt ikke lede 
til overskridelser af de til en-
hver tid gældende maksimale 
grænseværdier i fødevarelov-
givningen for fisk og skaldyr 
til konsum.
Gennemførte analyser af sedi-
ment og vurderinger (se afsnit 5
Vand) viser, at flytning af sedi-
ment i forbindelse med oprens-
ningen og bypass ikke vil med-
føre en målbar forøgelse af kon-
centrationen af MFS i sediment, 
vand eller biota. Bidraget vurde-
res derfor ikke at forringe tilstan-
den i vandområde 133 eller hin-
dre målopfyldelse i hverken sedi-
ment, vand eller biota.
På den baggrund vurderes det at 
sandfodringen ikke forhindrer 
målopfyldelse af deskriptor D9.
D10
Marint af-
fald
Mængden af havaffald reduce-
res markant for at nå FN's 
mål om, at havaffald forebyg-
ges og reduceres markant in-
den 2025.
Påvirkningerne fra marint affald i 
forbindelse med sandfodringen er 
meget usandsynlige. Affald fra-
sandsugerne, der anvendes til 
oprensning og bypass, vil blive 
håndteret i overensstemmelse 
med gældende nationale og in-
ternationale regulativer og stan-
darder, herunder bekendtgørelse 
om udtømning af affald fra skibe 
og platforme (Miljøministeriet, 
2017). På den baggrund vurderes 
påvirkning fra marint affald som 
følge af oprensning og bypass 
ikke at påvirke målet om opnå-
else af god miljøtilstand for de-
skriptor D10.

BIODIVERSITET PÅ LAND 33/41
Confidential
D11
Under-
vandsstøj
Impulsiv 
støj
Havdyr under habitatdirekti-
vet udsættes så vidt muligt 
ikke for impulslyde, der med-
fører permanente høreskader 
(PTS). 
Der er udarbejdet en todelt 
tærskelværdi hhv. for kortsig-
tede og langsigtede tab af ha-
bitat: 
x Op til 20% habitatareal per 
dag tolereres at have im-
pulsstøj over et niveau, der 
kan forårsage forstyrrelse af 
individer fra en indikatorart. 
x Op til 10% habitatareal per 
år tolereres at have impuls-
støj over et niveau, der kan 
forårsage forstyrrelse af in-
divider fra en indikatorart.
Menneskelige aktiviteter, som 
giver anledning til impulslyd, 
planlægges på en sådan 
måde, at direkte skadelige 
virkninger på sårbare popula-
tioner af havdyr i videst mu-
ligt omfang undgås både i 
rum, tid og niveau, og at på-
virkningerne ikke vurderes at 
have langsigtede negative ef-
fekter på populationsniveau.
Af Tilstandsvurderingen/basisanalyse 
III fremgår det, at tærskelværdierne 
ift. vedvarende lavfrekvent støj i 
Nordsøen (2016-2021) blev over-
holdt i den sidste havstrategicyklus 
for både marsvin og grå sæl. Marsvin 
er en bilag IV-art og skal beskyttes i 
hele det danske havområde. 
For spættet sæl er der overskridelser 
af tærskelværdierne særligt i den 
nordlige del af Nordsøen. Kilden til 
støjen er primært skibsfart.
Modelleringer af undervandsstøj, 
viser at der ikke er en væsentlig 
påvirkning på fisk og havpatte-
dyr, se vedlagte væsentligheds-
vurdering for oprensning og by-
pass af Thyborøn Sandpude og 
afsnit 7 Bilag IV-arter ved Thybo-
røn Sandpude og Harboøre Tange 
Nord. 
På baggrund heraf vurderes det, at 
målene om opnåelse af god miljøtil-
stand for D11 Undervandsstøj ikke 
vil blive påvirket af oprensning og 
bypass.
6.5
Afværgetiltag
Da der ikke er fundet væsentlige påvirkninger af Havstrategiens deskriptorer, er der ikke behov for af-
værgetiltag.

BIODIVERSITET PÅ LAND 34/41
Confidential
6.6
Kumulative effekter
Det vurderes, at følgende planlagte eller vedtagne planer eller projekter kan medføre mulige kumulative 
effekter i samspil med bypass og oprensning af Thyborøn Sandpude. Dette vil potentielt betyde, at mil-
jøpåvirkningerne forstærkes i forhold til den marine biodiversitet, hydrografiske ændringer og havbun-
dens integritet. I det følgende beskrives de relevante planer og projekter kort.
Oprensning af Thyborøn Kanal og Thyborøn Havn.
Spredning af suspenderet sediment i forbindelse med oprensningsaktiviteter ved havnen, havneindsej-
linger mv. vil potentielt kunne strække sig ind i de områder, hvor der oprenses og bypasses, og dermed 
give anledning til kumulative effekter.
Sedimentspild fra selve oprensningen kan eventuelt medføre let forhøjede SSC-værdier i samspil med 
oprensning fra Sandpuden, der tidvist kan trække ind i Thyborøn Kanal. Da oprensning og bypass af 
Sandpuden kun foregår midlertidigt og ikke nødvendigvis samtidig med oprensningerne fra havnen, og 
der kun bidrages med begrænsede mængder sediment i vandsøjlen, vurderes de samlede effekt fortsat 
ikke at påvirke væsentligt set i forhold til de dynamiske forhold, der forekommer naturligt i området. 
Kystbeskyttelse af Vestkysten
Der udføres kystbeskyttelse på vestkysten, herunder på Harboøre Tange og Agger Tange, som også ind-
går i væsentlighedsvurderingen af oprensning og bypass på vestkysten bilag 9 (Rambøll, 2025). De ku-
mulative effekter fra oprensning og bypass og oprensningen af Sandpuden vurderes at være midlerti-
dige og begrænsede og vil ikke kumulativt medføre væsentlige påvirkninger.
Konklusion 
Der er ikke kendskab til andre projekter, som kan påvirke projektområdet i samspil med den planlagte 
oprensning og bypass. Det vurderes på den baggrund, at målene om opnåelse af god miljøtilstand for 
D6 Havbundens integritet og D7 Hydrografiske ændringer og D1 marin biodiversitet.
6.7
Sammenfattende vurdering
Sammenfattende vurderes det, at oprensning og bypass af Thyborøn Sandpude ikke vil føre til væsent-
lige påvirkninger af deskriptor 1-11 i Havstrategien i havet ved Harboøre Tange og i Thyborøn kanal. 
Det vurderes derfor også, at målene om opnåelse af god miljøtilstand for deskriptor 1-11 ikke vil blive 
påvirket som følge af den planlagte oprensning og bypass.

 
 
 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00249 /   Version 0.3 
 
 
35/43 
Confidential 
7. Bilag IV-arter ved Thyborøn Sandpude og Harboøre 
Tange Nord 
Der gælder særlige regler for vurdering af påvirkninger af Habitatdirektivets bilag IV-arter. Arterne er 
omfattet af en streng beskyttelse. Bilag IV-arterne må ikke indfanges eller slås ihjel og der er forbud 
mod forstyrrelse eller ødelæggelse af deres yngle- og rasteområde. For planter gælder, at de ikke må 
beskæres eller graves op3.  
Der er foretaget en vurdering af påvirkningerne på bilag IV arter i Miljøkonsekvensvurderingen af kyst-
beskyttelsen på Strækningen fra Lodbjerg til Nymindegab Kapitel 17 og havpattedyr er vurderet i kapitel 
20 (Kystdirektoratet, 2024). Det følgende er en vurdering af bypassprojektets påvirkning på bilag IV-
arter med udgangspunkt i en opdatering af bilag IV vurderingen fra miljøkonsekvensrapporten af kyst-
beskyttelsen af Lodbjerg til Nymindegab, der er anvendt en modellering af undervandsstøj for oprens-
ningen som ikke er med i MKV rapporten og der er vurderet yderligere på Øresvin der nu må anses for 
fast bestand i Thyborøn kanal.   
 
 
Beskyttelse af Habitatdirektivets bilag IV-arter 
 
Med Habitatdirektivets artikel 12 forpligtiges medlemslandene til at træffe de nødvendige foranstaltninger til 
at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter, som står på direk-
tivets bilag IV.  
 
Direktivets ordlyd er som udgangspunkt meget restriktiv og betyder, at ”der ikke må gives tilladelser eller 
vedtages planer mv., der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rastepladser for visse dyrearter, hvis det 
medfører at den pågældende bestands bevaringsstatus ikke kan opretholdes”. Bilag IV-arter er beskyttet 
uanset om arterne findes i eller uden for Natura 2000-områder.  
 
Beskyttelsen af bilag IV-arter er implementeret i forskellige dele af dansk lovgivning, særligt naturbeskyttel-
sesloven, artsfredningsbekendtgørelsen og Natura 2000-bekendtgørelsen. Beskyttelsen indebærer forbud 
mod: 
x 
alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen 
x 
forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, 
overvintrer eller vandrer 
x 
forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen 
x 
beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. 
 
Europa-Kommissionen har udarbejdet en vejledning om, hvordan artikel 12-beskyttelsen skal fortolkes og 
introduceret muligheden for en fleksibel beskyttelse af yngle- og rasteområder, baseret på en bredere økolo-
gisk forståelse (vedvarende økologisk funktionalitet). 
 
7.1 Miljøstatus Bilag IV-arter 
Følgende marine arter på Habitatdirektivets bilag IV er registreret ved Thyborøn kanal og Harboøre 
Tange (Arter.dk, juni 2026): 
 
x 
Odder 
 
3 https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2020/9925 

 - Thyborøn Sandpude bypass ansøgning – svar på tilbageløb -Overblik 
 
 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00249 /   Version 0.3 
 
 
36/43 
Confidential 
x 
Marsvin 
x 
Vågehval 
x 
Øresvin 
x 
Hvidnæset delfin 
 
De enkelte arter beskrives nærmere i faktaboksen efter tabellen. Vågehval og hvidnæset delfin er ikke 
registreret i oprensnings og bypass områdets nærhed i de seneste SCANS undersøgelser(Paul French, 
n.d.) og projektområdet betragtes ikke som deres yngle- og rasteområde. Odder vurderes primært at 
opholde sig nær høfderne og ikke i påvirkningsområderne. Vågehval, hvidnæse og odder behandles der-
for ikke yderligere, se Tabel 7-2. 
 
Tabel 7-1. Registrerede bilag IV-arter ved Thyborøn kanal og Harboøre Tange. 
Registrere arter 
Placering af registrerede bilag IV-arter på 
projektområdet 
Odder  
Der er registreret odder flere steder 
langs strækningen, helt kystnært og 
primært langs høfderne. 
Marsvin 
Der er registreret marsvin flere ste-
der i området. 
Øresvin 
Der er en lang række registreringer 
af øresvind i Thyborøn kanal. Der er 
identificeret en fastboende bestand 
på tre individer.  
Vågehval 
Ikke observeret tæt på oprensnings- 
og bypassområdet på lavt vand. 
Hvidnæse 
Ikke observeret tæt på oprensnings 
og bypassområdet på lavt vand. 
 
 
Arter på Habitatdirektivets bilag IV registreret langs strækningen Lodbjerg - 
Nymindegab 
 
Odder 
Odder er tilknyttet vandløb, søer, kyststrækninger og fjorde og har territorier, der typisk strækker sig over 10-
20 km vandløb. Spredningsafstanden for arten er dog længere og artens bestandstæthed er derfor ofte lav, da 
både hanner og hunner hævder territorium. På baggrund af dette kræver odderen store sammenhængende na-
turområder med egnede levesteder for a kunne opretholde en levedygtig bestand. Odderens yngleområder ud-
gøres primært af søer og/eller moseområder tilknyttet tæt vegetation, herunder krat og rørskov. Odderen er 
nataktiv og befinder sig i dagtimerne typisk skjult i huler i brinken, under træer eller under buske. Odderen 
yngler hele året, men de fleste kuld fødes i sommer eller efterårsperioden. Odder er i fremgang i Danmark, 
dette kan blandt andet tilskrives en totalfredning af arten samt dannelsen af faunapassager. Odderen er sky, og 
foretrækker uforstyrrede naturområder med tilstrækkelige skjulesteder. 
Odder er listet på den danske rødliste med kategorien VU (sårbar4).  
Arten vurderes at være i fremgang. Trusler mod arten er bl.a. regulering af vandløb, søer og damme, drukning 
i fiskeredskaber og forstyrrelse bl.a. af rekreative aktiviteter.   
 
Marsvin 
Marsvin er den mest almindelige hval i Danmark og yngler i de danske farvande. Specifikke yngleområder for 
arten er fortsat ikke kendt, men i sommermånederne viser optællinger fra det internationale SCANS III-samar-
 
4 https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/soeg-en-art?artid=20543 

 - Thyborøn Sandpude bypass ansøgning – svar på tilbageløb -Overblik 
 
 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00249 /   Version 0.3 
 
 
37/43 
Confidential 
bejde at der observeres en høj andel af hunner med kalve langs den jyske vestkyst. Generelt observeres mar-
svin både kystnært og længere fra land og inden for H253 er tætheden af marsvin estimeret til at være ca. 1-
1,35 marsvin/km2 (Aznar et al., 2021). I den reviderede basisanalyse for N219 vurderes habitatområdet at 
have middel betydning for populationen af marsvin grundet størrelsen på området (Miljøstyrelsen, 2021). Mar-
svin tilstede i habitatområdet antages at tilhøre bestanden i Nordsøen/Skagerrak som overordnet er estimeret 
til at bestå af 300.000-350.000 individer.  
 
I dansk farvand lever marsvin primært af torske- og sildefisk, herunder tobis, men menes generelt at være op-
portunister for hvis tilstedeværelse tilpasses tilgængeligheden af bytte. Marsvin orienterer sig og jager ved 
hjælp af ekkolokalisering, hvilket betyder, at de udsender kliklyde for at finde deres føde og anvender hørelsen 
til at lokalisere byttet. De kan dermed søge føde i mørke, selv om de også ser godt under vand. Marsvin har et 
højt stofskifte og har brug for at spise ofte, og jager dermed også om natten (Wisniewska et al., 2016). Under 
fødesøgning er marsvin typisk neddykkede i 2-3 minutter. 
 
Hørelsen hos marsvin og de resterende arter af tandhvaler er kendetegnet ved meget høj følsomhed (lave 
tærskler) for høje frekvenser, langt op i ultralydsområdet startende fra ca. 10 kHz til 100-160 kHz og med en 
meget skarp øvre grænse for hørelsen (Tougaard et al., 2014).  
 
Hanner af marsvin bliver kønsmodne i en alder af 2-3 år mens hunnerne i en alder af 3-4 år. Marsvin parrer sig 
i juli til august og drægtigheden varer ca. 11 måneder, og fødslerne finder sted i juni-juli måned. Efter fødslen 
dier ungerne i fem til otte måneder, hvorefter mor og unge følges, og ungen indgår som en del af mindre flok-
strukturer. Hanner formodes at færdes alene (Secher & Jensen, 2007) 
 
Øresvin 
Øresvin er en forholdsvis robust delfin med mellemlangt næb, men der kendes også mere slanke tropiske for-
mer med længere næb. Voksne øresvin er 1,9 til 4,0 m lange og vejer mellem 150-650 kg (op til 2,5 m og 250 
kg for de mindre, subtropiske-tropiske former). Nyfødte er 1,0 m lange og vejer 15-30 kg. Der er 19-24 mel-
lemstore tænder i hver kæbehalvdel.  
 
Øresvin forekommer både kystnært og oceanisk i Nordatlantens tropiske, subtropiske og varmt tempererede 
havområder. I Nordøstatlanten ligger nordgrænsen for udbredelsen i den Engelske Kanal og det nordlige Skot-
land. Der findes 3 fastboende øresvin i Thyborøn kanal, tidligere fandtes der også en bestand i den sydlige 
Nordsø. Herudover er der registreret strejfende individer ved Islands, Færøernes og Norges kyster samt ind i 
Østersøen, hvor arten også har optrådt ved de danske kyster. Øresvinet er ret almindelig i Middelhavet med 
velundersøgte bestande i bl.a. Adriaterhavet. En isoleret population findes i Sortehavet.  
 
Øresvinets adfærd hører til de bedst undersøgte blandt alle hvalarter, bl.a. fordi arten har været holdt i fangen-
skab siden sidst i 1930’erne. Hvor flokstrukturen er kendt, er der tale om hunflokke med unger af begge køn og 
flokke af unge hanner. Der er normalt op til 10 dyr i en flok hos kystnære bestande, mens flokkene er lidt 
større hos de kystfjerne bestande.  
 
Der forekommer udbredt samarbejde i flokken. Visse steder langs kysten har dyrene udviklet en særlig foura-
geringsmetode, der har vist sig at give flest fisk, hvor dyrene jager fiskene op på stranden ved at "strande" sig 
selv. Øresvinet dykker sjældent længere end 4 minutter ad gangen, men kan antageligt dykke flere hundrede 
meter ned og være neddykket i mere end 20 min. 
 
Hannerne bliver kønsmodne i en alder af 8-12 år og hunnerne i en alder af 5-10 år. Længden på øresvinet, ved 
kønsmodenhedens indtræden, varierer betydeligt fra 190-240 cm for hunner og 210-260 cm for hanner. Dræg-
tigheden varer 12 måneder og efterfølges af en diegivning på mellem 12 og 18 måneder. Føden består af en 
lang række fisk og blæksprutter. 

 - Thyborøn Sandpude bypass ansøgning – svar på tilbageløb -Overblik 
 
 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00249 /   Version 0.3 
 
 
38/43 
Confidential 
 
 
7.2 Vurdering af påvirkninger af arter på habitatdirektivets bilag IV 
7.2.1 
Potentielle påvirkninger af bilag IV-arter 
For at kunne vurdere et projekts påvirkning på arter på habitatdirektivets bilag IV tages der udgangs-
punkt i projektets karakteristika og miljøeffekter. I den forbindelse er der kortlagt en række miljøeffek-
ter, der potentielt kan påvirke arter på bilag IV-arter, som beskrevet i Tabel 7-2 herunder. 
 
Tabel 7-2 Oversigt over projektets miljøpåvirkninger på bilag IV-arter. 
Effekter af projektet 
Potentiel påvirkning på arter på bilag IV 
Undervandsstøj fra tilstedeværelse af 
skibe og sandsugningsaktiviteter. 
Marine arter på bilag IV 
 
Tab af fødegrundlag (Tildækning og op-
rensning af havbund) 
Marine arter på bilag IV 
Spredning af sediment i vandsøjlen 
Marine arter på bilag IV 
Visuel forstyrrelse og luftbåren støj 
Marine arter på bilag IV 
 
Marsvin og øresvin vurderes ikke at være følsomme overfor visuelle forstyrrelser og luftbåren støj over 
vand fra oprensnings og bypass aktiviteter og disse potentielle påvirkninger vurderes derfor ikke yderli-
gere. 
7.2.2 
Undervandsstøj fra tilstedeværelse af skibe og oprensningsaktiviteter 
 
Energistyrelsen(Energistyrelsen, 2022) angiver retningslinjer for grænseværdier for permanente høreska-
der PTS, midlertidige høreskader TTS- og adfærdsmæssig respons, som er almindeligt anvendt i miljø-
konsekvensvurderinger af undervandsstøj. 
 
Ud fra grænseværdierne er der lavet støjmodeller, der har beregnet de forskellige påvirkningsafstande 
hvor marsvin og øresvin bliver påvirket. Marsvin og øresvin kan blive påvirket med adfærdsændring, 
midlertidig og permanent hørenedsættelse. Der er i (Kystdirektoratet, 2024) bilag 65 Afstanden for ad-
færdspåvirkning er blandt andet beregnet for Thyborøn, både for forhold om vinteren og om sommeren, 
den kraftigste påvirkning ses ved vinterforhold ved Thyborøn. Støjmodellering for sandsugning i Thybo-
røn kanal kan ses i vedlagte bilag 3 for undervandsstøj. 
 
Det forventes ikke, at dyrene opholder sig samme sted, imens der støjes. Derfor udføres beregningerne 
med en flugtrespons svarende til 1,5 m/s væk fra støjkilden. Når dyrene flygter, vil lydstyrken aftage 
med afstanden, indtil lydpåvirkningen ikke vil bidrage væsentligt til den samlede støj dyret udsættes for 
- den kumulative værdi.  
 
Afstandene, som dyret skal opholde sig i, inden den støjende aktivitet igangsættes, for at blive udsat for 
støj, der kan medføre hørenedsættelse af midlertidig eller permanent grad, kan ses af Tabel 7-3.  
 
 
5 https://kyst.dk/media/aklg0zd3/bilag-6-undervandsstoej-og-modelleringer.pdf 

 - Thyborøn Sandpude bypass ansøgning – svar på tilbageløb -Overblik 
 
 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00249 /   Version 0.3 
 
 
39/43 
Confidential 
Feltobservationer har vist at delfinerne ikke påvirkes synderligt af sandsugning. For to år siden sugede 
man sejlrenden dybere gennem hele kanalen og lige midt i deres primære fødeområde med sild. Det 
blev observeret at delfinerne lå få meter fra sandsugeren og jagede sild under hele forløbet6. 
 
Tabel 7-3. Afstandene, som dyr skal have til aktiviteten, for at konsekvensen er permanent eller midlerti-
dig hørenedsættelse, modelleret for vinterforhold (Worst case) med en flugtrespons svarende til 1,5 m/s 
væk fra støjkilden. For adfærdspåvirkningen er der ikke indregnet en flugtrespons. 
 
Øresvin TTS 
afstand [m] 
(meters (HF 
SELcum med 
flugt)) 
Adfærd 
øresvin 
(NOAA 
2019) 
Øresvin PTS 
afstand [m] 
(HF SELcum med 
flugt) 
Marsvin TTS 
afstand [m] 
(VHF SELcum med 
flugt) 
Marsvin 
PTS af-
stand [m] 
(VHF SELcum 
med flugt) 
Adfærd 
marsvin 
[m]  (VHF 
SELcum med 
flugt) 
Rainbowing 
(Rambøll, 
2025) 
0 
NA 
0 
5 
0 
[postnr by] 
(Rambøll, 
2025) 
0 
NA 
0 
0 
0 
[postnr by] 
Thyborøn 
kanal (bilag 
3) 
0  
3700  
0  
55  
<5  
4700   
(DEA 2023) 
3700 
(NOAA 
2019) 
 
Vurdering. 
Projektet vurderes ikke at føre til drab, høreskader eller hørenedsættelse på individer af marsvin eller 
øresvin, selvom marsvin skal have en afstand til sandsugningen på mindst 55 meter, inden arbejdet kan 
igangsættes. Dette begrundes med, at der er tale om kontinuerlig tiltagende støj, hvilket betyder at der 
ikke opholder sig marsvin så tæt på sandsugeren når undervandsstøjen topper. Øresvin risikerer ikke 
høreskader ved nogen af aktiviteterne.  
 
Projektet vurderes ikke at medføre forstyrrelse eller ødelæggelse af yngle- eller rastesteder for marsvin 
og øresvin. Marsvin bruger ikke området som raste- eller yngleplads efter øresvinene er indvandret til 
området. Øresvinene bor ret permanent i området, derfor må området anses for at være en ”rasteplads” 
for øresvin, eftersom Thyborøn kanal udgør et permanent levested for øresvinene. Adfærdspåvirkningen 
på marsvin kan resultere i at marsvinene fortrækker til et andet område, hvilket vurderes at kunne have 
en midlertidig påvirkning i form af begrænset fødesøgningsområde, Thyborøn kanal må dog nu anses 
for mindre vigtig for marsvin efter øresvinene er flyttet ind, da øresvinene jager marsvin væk og kan til 
med finde på at dræbe marsvin.  
Angående adfærdspåvirkningen på øresvinene påvirkes de ikke synderligt af sandsugning, se tidligere 
kommentart7. Dermed fortrænges øresvinene altså ikke og deres fødesøgning må antages ikke at blive 
forstyrret af sandsugning, det er muligt at de ligefrem kan udnytte sedimentfanerne til at jage sildene 
op i mod. 
7.2.3 
Tab af fødegrundlag (Tildækning og oprensning af havbund) 
Ved bypasshvor metoden er klapning/splitning eller rainbowing vil der ske en tildækning af dele af hav-
bunden i en fodringszone, der primært ligger indenfor otte m dybdekurven og 150 m landværts fem m 
 
6 Observeret af Lars MikkelsenNaturfotograf 
7 Observeret af Lars Mikkelsen naturfotograf 

 - Thyborøn Sandpude bypass ansøgning – svar på tilbageløb -Overblik 
 
 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00249 /   Version 0.3 
 
 
40/43 
Confidential 
dybdekurven. Bypass forudsættes at dække havbunden med et sandlag på 1,5 m, og selve klapnin-
gen/splitningen gennemføres indenfor få minutter, mens varigheden af rainbowing er afhængig af ski-
bets lastekapacitet, typisk 40 minutter.  
Der vil også være et tilsvarende tab af bundfauna fra oprensning af Sandpuden, da bundfaunaen i det 
oprensede sediment må antages at gå tabt. 
 
Projektet vurderes ikke at kunne medføre drab på marsvin eller øresvin, som følge af oprensning og by-
pass, da de ikke mister fødegrundlag som følge af oprensning og bypass. Det vurderes heller ikke at 
ødelægge eller forstyrre raste områder for hverken øresvin eller marsvin, begrundelserne er uddybet 
herunder. 
 
Tildækning og sedimentation på havbunden i forbindelse med bypass forventes ikke at påvirke marsvin 
eller øresvin, da arterne er meget mobile og vil kunne svømme væk fra området i den korte periode, 
hvor klapning/splitning eller rainbowing foregår. 
 
En indirekte effekt på havpattedyr fra tildækning af havbunden kan være påvirkning af fødemængden. 
Bundfaunaen i det påvirkede område vil midlertidigt gå tabt på grund af tildækning, hvilket lokalt kan 
betyde en nedsat fødemængde for fisk i området, som dermed vil trække væk. I Kystdirektoratet, 
2024kapitel 18 om Marin bundfauna vurderes påvirkningen fra fysisk forstyrrelse af havbunden at være 
begrænset for bundfaunaen, og det vurderes derfor også, at det lokale tab af bundfauna ikke vil resul-
tere i en påvirkning af fisk på populationsniveau (se (Kystdirektoratet, 2024, Kapitel 19 om Fisk), og 
dermed heller ikke i en fødebegrænsning for marsvin eller øresvin.  
 
Herudover er både marsvin og øresvin generalister, som søger føde i et stort område. Marsvin vurderes 
primært søge føde på vanddybder over 6 m langs strækningen ved Harboøre tange og ved Thyborøn 
kanal som følge af de meget dynamiske forhold på lavere vand. Øresvin er observeret jage sild lige ved 
siden af sandsugningsaktiviteterne i Thyborøn kanal under tidligere oprensninger og antages dermed 
ikke at få påvirket deres fødeindtag grundet sandsugning8. 
7.2.4 
Spredning af sediment i vandsøjlen 
Vestkysten udgør et meget dynamisk miljø, og med den store langsgående sandtransport er den natur-
lige spredning af sediment i vandsøjlen tilsvarende stor. Under eksisterende forhold kan der i perioder 
med høje bølger være ekstremt høje koncentrationer af suspenderet sediment i vandsøjlen på op mod 
185 mg/l SCC. Samtidig anslås den naturlige sedimentkoncentration (baggrundskoncentrationen) ved 
Vestkysten indenfor otte m dybdekurven til at være på 6-36 mg/l afhængigt af bølge- og strømforhold 
fra (se bilag 7 Sedimentation, hydraulik, morfologi i(Rambøll, 2025) ). De marine pattedyr, der lever på 
Vestkysten, er dermed som udgangspunkt tilpasset de meget dynamiske forhold. 
 
Projektet vurderes ikke at kunne medføre drab på marsvin eller øresvin, som følge af spredning af sedi-
ment, da det ikke har nogen direkte påvirkning på øresvin eller marsvin. Det vurderes heller ikke at 
ødelægge eller forstyrre raste eller yngle områder for hverken øresvin eller marsvin, begrundelserne er 
uddybet herunder. 
 
Den direkte effekt af øget forekomst af suspenderet sediment i vandsøjlen ved bypass vurderes ikke at 
udgøre, ødelægge eller forstyrre raste eller yngleområder for marsvin og øresvin. Det skyldes, at mar-
svin og øresvin jager ved brug af ekkolokalisering, hvor de anvender udsendte kliklyde til at finde deres 
føde og derfor ikke er særligt følsomme over for forringet sigtbarhed som følge af suspenderet sedi-
 
8 Observeret af Lars Mikkelsen naturfotograf 

 - Thyborøn Sandpude bypass ansøgning – svar på tilbageløb -Overblik 
 
 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00249 /   Version 0.3 
 
 
41/43 
Confidential 
ment. Samtidig er marsvin en meget mobil art med stor rækkevidde i sin fødesøgning. Den direkte ef-
fekt af suspenderet sediment vurderes dermed alene at kunne få en midlertidig indflydelse på marsvin 
og øresvins jagtmuligheder i forbindelse med sandfodringsaktiviteterne, hvor øresvinene potentielt kan 
udnytte sedimentfanerne i deres jagt af sild, jvf. lokale observationer nævnt ovenfor. 
7.3 Samlet vurdering 
Indenfor projektområdet forekommer en række bilag IV-arter, herunder øresvin og marsvin. Det vurde-
res at projektet kun vil påvirke arterne øresvin og marsvin.  
 
Det vurderes, at der ikke kan forekomme drab af marsvin og øresvin som følge af oprensningsaktiviteter 
ved Thyborøn Sandpude og bypass på Harboøre tange. 
 
Ødelæggelse eller forstyrrelse af yngle- og rasteområder for øresvin og marsvin vil ikke ske som følge af 
undervandsstøj, tildækning, oprensning, spredning af sediment og tildækning. 
 
Da der ikke forekommer drab, forstyrrelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder for de berørte 
bilag IV-arter, vurderes det samlet set, at der ikke vil ske en forringelse af den økologiske funktionalitet 
for arterne. 
7.3.1 
Kumulative effekter 
Der er identificeret følgende potentielt kumulative effekter på strækningen ved Thyborøn kanal og Har-
boøre tange: 
7.3.1.1 
Oprensning af havnene 
 
Der vil forekomme et lokalt spild i forbindelse med oprensninger i havnebassiner og indsejlinger. Så-
fremt der gennemføres oprensning af Sandpuden samtidigt med oprensningsaktiviteter af indsejlings-
sektoren til Thyborøn Havn, kan der således opstå kumulative effekter. Marsvin og Øresvin lader sig dog 
ikke forstyrre af sedimentfanerne eller undervandsstøjen og derfor vil de kumulative effekter ikke af-
stedkomme drab, forstyrrelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder for de berørte bilag IV-arter, 
det vurderes samlet set, at der ikke vil ske en forringelse af den økologiske funktionalitet for arterne, 
som følge af kumulative effekter. 
 
8. Referencer 
Arter.dk. (2023). Arter. https://arter.dk/ 
Aznar, F. J., Hernández-Orts, J., Suárez, A. A., García-Varela, M., Raga, J. A., Cappozzo, H. L., Geel-
hoed, S. C. V., Lagerveld, S., Verdaat, J. P., Geraci, J. R., St. Aubin, D. J., De Vries, R. D., Paul 
Duprex, W., De Swart, R. L., Lehnert, K., von Samson-Himmelstjerna, G., Schaudien, D., Bleidorn, 
C., Wohlsein, P., … Olen, N. (2021). Estimates of cetacean abundance in European Atlantic waters 
in summer 2016 from the SCANS-III aerial and shipboard surveys. Sea Mammal Research Unite, 
University of St Andrews, UK, 7(June), 1–42. 
Dahl, K., & Josefson, A. B. (2009). Nr. 707: Marine områder 2007 – Tilstand og udvikling i miljø- og na-
turkvaliteten. NOVANA. Aarhus Universitet. https://dce.stg.cms10.au.dk/udgivelser/tidligere-udgi-
velser/udgivelser-fra-dmu/faglige-rapporter/700-749/abstracts/fr-707-dk 
Danmarks Havstrategi II – Tredje Del. Indsatsprogram (2023). 
Danmarks Havstrategi. Indsatsprogram (2017). 

 - Thyborøn Sandpude bypass ansøgning – svar på tilbageløb -Overblik 
 
 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00249 /   Version 0.3 
 
 
42/43 
Confidential 
Den Europæiske Unions Publikationskontor. (2008). Strategi for havmiljøet Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008. EUR-Lex. https://eur-lex.europa.eu/legal-con-
tent/DA/LSU/?uri=CELEX:32008L0056 
Den Europæiske Unions Tidende. (2010). KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 1. september 2010, om kri-
terier og metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder. (Meddelt under Nummer 
K(2010) 5956). https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CE-
LEX:32010D0477(01)&from=DA 
DHI. (2022). Tilførsel af biotilgængeligt N og P fra Fase 1 sedimentdepotet til nordlige Øresunds vand-
område. Memo Til By & Havn. 
DTU Aqua. (2025). The seafloor footprint of Danish fishing . https://ono.dtuaqua.dk/FPLADS/ 
Energistyrelsen. (2022). Guideline for underwater noise. Installation of impact or vibratory driven piles 
(Number May). 
Fredshavn J., Nygaard B., Ejrnæs R., Johansson L.S., Dahl K., Christensen J.P.A., Kjær C., Elmeros M., 
Mortensen R.M., Møller J.D., Heldbjerg H., Sveegaard S., Galatius A., Brunbjerg A.K., Boel M., 
Strandberg M.T., Hansen R.R., & Alnøe A.B. (2025). Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 
2025. Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering. https://dce.au.dk/filead-
min/dce.au.dk/Udgivelser/Videnskabelige_rapporter_600-699/SR673.pdf 
Hansen, J. W., & Høgslund, S. (2023). Marine områder 2021. NOVANA (Number 529). 
Hansen, J. W., & Høgslund, S. (red). (2021). Marine områder 2020. NOVANA. (Number 475). 
Høgslund, S., Carstensen, J., Krause-Jensen, D., & Hansen, J. L. S. (2019). Sammenhænge i det marine 
miljø - Betydning af sedimentændringer. Videnskabelig Rapport Fra DCE – Nationalt Center for 
Miljø Og Energi, 323. 
Kystdirektoratet, K.-D. og anlæg. (2024). Miljøkonsekvensrapport - Kystbeskyttelse Lodbjerg-Nyminde-
gab 2025-2039. 
Miljø- og Fødevareministeriet. (2019a). Danmarks Havstrategi II, første del. God miljøtilstand, basisana-
lyse og miljømål. In Miljø- og fødevareministeriet . https://prodstoragehoeringspo.blob.core.win-
dows.net/5ecfd397-7cd3-432a-a8f5-5590674cb003/Udkast til Danmarks Havstrategi II.pdf 
Miljø- og Fødevareministeriet. (2019b). Danmarks Havstrategi II, første del. God miljøtilstand, basisana-
lyse og miljømål. In Miljø- og fødevareministeriet . https://prodstoragehoeringspo.blob.core.win-
dows.net/5ecfd397-7cd3-432a-a8f5-5590674cb003/Udkast til Danmarks Havstrategi II.pdf 
Miljø- og Fødevareministeriet. (2019c). Høringsdetaljer - Høringsportalen. Høringsportalen. https://hoe-
ringsportalen.dk/Hearing/Details/62538 
Miljø- og Fødevareministeriet. (2020). Danmarks Havstrategi II, anden del. Overvågningsprogram (ud-
kast). https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2020/07/978-87-7038-209-0.pdf 
Miljø- og Fødevareministeriet, & Miljøstyrelsen. (2020). Danmarks Havstrategi II – Andel del. Overvåg-
ningsprogram. https://edit.mst.dk/media/th0pegf2/hsd_ii_anden_del_overvaagningspro-
gram_2020-26.pdf 
Miljø- og Ligestillingsministeriet. (2022, May 19). Bekendtgørelse om håndtering af ballastvand og sedi-
menter fra skibes ballastvandtanke. Retsinformation. 
Miljø- og Ligestillingsministeriet. (2024). Bekendtgørelse af lov om havstrategi, LBK nr 123 af 
01/02/2024. Retsinformation. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/123 
Miljø- og Ligestillingsministeriet. (2025). Danmarks Havstrategi III. Tilstandsvurdering. https://prod-
storagehoeringspo.blob.core.windows.net/64125d77-ae90-4880-8408-1bc9af9156a9/Tilstandsvur-
dering%20-%20Havstrategi%20III.pdf 
Miljøministeriet. (2017). BEK nr 537 af 22/05/[postnr by] om udtømning af affald fra skibe og 
platforme. Retsinformation. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/537 
Miljøministeriet. (2021). MiljøGIS for basisanalyse for vandområdeplaner 2021-2027. https://mil-
joegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv3basis2019 
Miljøministeriet. (2023). Vandområdeplanerne 2021-2027. 

 - Thyborøn Sandpude bypass ansøgning – svar på tilbageløb -Overblik 
 
 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00249 /   Version 0.3 
 
 
43/43 
Confidential 
Miljøstyrelsen. (2020). Basisanalyse for vandomraվdeplaner 2021-2027 (Vol. 2, Number December 
2019). 
Miljøstyrelsen. (2021). Natura 2000-basisanalyse 2022-2027, Revideret udgave, N219 Sandbanker ud 
for Thyborøn. 
Ministeriet for grøn trepart. (2025). Udkast til Vandområdeplanerne  2021-202 - genbesøg. 
https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/2c56ad50-5079-4e24-bcd6-
71103e26d141/Udkast%20til%20vandomr%C3%A5deplaner%202021-2027%20(gen-
bes%C3%B8g).pdf 
Paul French. (n.d.). SCANS-III – Small Cetaceans in European Atlantic waters and the North Sea 
(2016). University of St Andrews. Retrieved April 1, 2023, from https://scans3.wp.st-an-
drews.ac.uk/ 
Rambøll. (2023). Lynetteholm Supplerende Miljøkonsekvensrapport. https://www.trafikstyrelsen.dk/Me-
dia/638158673013492267/Supplerende%20milj%C3%B8konsekvensrapport%20for%20pro-
jekt%C3%A6ndringer%20til%20Lynetteholm.pdf 
Rambøll. (2025). Miljøkonsekvensvurdering Kystbeskyttelse Lodbjerg – Nymindegab 2025-2039. 
Secher, T., & Jensen, H. B. (2007). Dansk pattedyrsatlas. Gyldendal. 
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. (2025). Vandområdeplanerne efter genbesøget. 
https://sgavmst.dk/media/vlidiqp0/vandomraadeplanerne-2021-2027-efter-genbesoeget.pdf 
Timmermann, K., Christensen, J., Devantier, C. B., Lønborg, C., Markager, S., Erichsen, A., & Flindt, M. 
(2024). Frigivelse af næringsstoffer pga. menneskeskabt  fysisk forstyrrelse og suspension af hav-
bundssedimenter. Et studie med fokus på danske farvande. DTU Aqua-Rapport, 450. 
Tougaard, J., Universitet, A., & for Bioscience, I. (2014). Vurdering af effekter af undervandsstøj på ma-
rine organismer. Del 1 - Målemetoder, enheder og hørelse hos marine organismer. (Number 44). 
Wisniewska, D. M. M. D., Johnson, M., Teilmann, J., Rojano-Doñate, L., Shearer, J., Sveegaard, S., Mil-
ler, L. A. A., Siebert, U., Madsen, P. T. T., Biology, J. T.-C., & 2016, U. (2016). Ultra-high foraging 
rates of harbor porpoises make them vulnerable to anthropogenic disturbance. Elsevier, 26(11), 
1441–1446. 
  
  

 
Confidential 
 
 
Til 
Kystdirektoratet  
 
 
Dato 
06.07.2026 
 
 
VVM-ANSØGNINGSSKEMA 
FOR KONKRETE PROJEKTER, 
JF. MILJØVURDERINGSLO-
VEN §§ 18 OG 19 
 OPRENSNING OG BYPASS 
AF THYBORØN SANDPUDE   
 
 
$.7%,/$*>990DQV¡JQLQJVVNHPDIRU7K\ERU¡Q6DQGSXGH@

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Rambøll 
[adresse]  
DK-[postnr by] 
T [telefon]
F [telefon]
www.ramboll.dk    
Confidential 
 
Revision 
1A 
Dato 
2026/06/30 
Udarbejdet af [..] 
Kontrolleret af --- 
Godkendt af 
[..] 
Beskrivelse 
VVM-ansøgning for Oprensning og bypass af Thyborøn 
Sandpude 
 
 
 
 

 
 
 
 
 
 
 
 
  
Confidential 
INDHOLD 
1. 
ANSØGNINGSSKEMA 
1 
1.1 
Basisoplysninger 
1 
1.2 
Projektets karakteristika - Arealanvendelse 
2 
1.3 
Projektets karakteristika for driftsfasen og anlægsperioden 3 
1.4 
Projektets karakteristika – Miljøforhold og BREF 
4 
1.5 
Projektets karakteristika – Miljøforhold 
4 
1.6 
Projektets placering 
5 
1.7 
Vejledning 
7 
 
 
 
 
 

 
 
  
Confidential 
1. 
ANSØGNINGSSKEMA 
 
Basisoplysninger 
Tekst 
Projektbeskrivelse (kan ved-
lægges) 
 
Siden februar 2007 har Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse og Infra-
struktur (herefter benævnt Kystdirektoratet) jævnligt oprenset 
"Sandpuden" beliggende nord for Thyborøn Havn. Oprensningen 
startede som ekstraordinære oprensninger, for at sikre at Thybo-
røn Kanal ikke tilsandede. I 2009 har Thyborøn Havn fået udført en 
undersøgelse af forholdene i kanalen. 
 
Dansk Hydraulisk Institut (DHI) stod for undersøgelsen, og Kystdi-
rektoratet bistod med bl.a. data og viden om forholdene i kanalen. 
 
DHI konkluderede på baggrund af undersøgelserne, at bl.a. æn-
drede bundforhold i kanalen medførte øget tilsanding i indsejlings-
sektoren til Thyborøn Havn. Ifølge DHI har den øgede tilsanding i 
indsejlingssektoren betydet, at der gradvis er blevet opbygget en 
sandpude i Thyborøn Kanal umiddelbart nord for havnen. Sandpu-
den har givet øget bølgepåvirkning på havnens ydermole og har 
medført øget bølgeuro i selve havnen. Kystdirektoratet har således 
siden 2007 oprenset og nyttiggjort sand fra Sandpuden i henhold 
til gældende tilladelser. 
 
Projektet omfatter fjernelse af "Sandpuden" som en præventiv løs-
ning for styring af indsejlingsforholdene pga. øget bølgeuro og ses 
som en naturlig fortsættelse af den hidtidige mangeårige aktivitet i 
kanalen. Oprensning og bypass af Sandpuden foregår kun på sø-
territoriet, der er således ingen bypass eller sandfodringsaktiviteter 
på stranden. 
 
Ved de fire nyttiggørelseskampagner, er sedimentet oprenset ved 
slæbesugning. 
Der har været to til fire sandsugere pr. kampagne og antallet af ar-
bejdsdage har varieret fra 21 til 68 dage pr. kampagne 
 
Navn, adresse, telefonnr. og 
e-mail på bygherre 
 
Kystdirektoratet 
Kystbeskyttelse og Infrastruktur 
Att.: [navn]  
Tlf.: +45 [telefon] 
Mail: [email] 
 
Navn, adresse, telefonnr. og 
e-mail på kontaktperson 
 
Rambøll, Miljø 
Att.: [navn]  
Tlf.: +45 [telefon] 
Mail: [email] 
Projektets adresse, matr.nr. 
og ejerlav. For havbrug angi-
ves anlæggets geografiske 
placering angivet ved koordi-
nater for havbrugets 4 hjør-
neafmærkninger i 
bredde/længde (WGS-84 da-
tum). 
 
Projektet foregår på søterritoriet – Den konkrete placering findes 
under ’Ansøgning til bypass’ Bilag 1  

 
 
  
Confidential 
 
Projektet berører følgende 
kommune eller kommuner 
(omfatter såvel den eller de 
kommuner, som projektet er 
placeret i, som den eller de 
kommuner, hvis miljø kan 
tænkes påvirket af projektet) 
 
Projektet er på søterritoriet og berører derfor ingen kommune.   
Oversigtskort i målestok eks. 
1:50.000 – Målestok angi-
ves. For havbrug angives an-
læggets placering på et sø-
kort. 
 Målestok 1:50.000 – findes som bilag 1  
Kortbilag i målestok 
1:10.000 eller 1:5.000 med 
indtegning af anlægget og 
projektet (vedlægges dog 
ikke for strækningsanlæg). 
 
Målestok 1:10.000 – findes som bilag 2 
Forholdet til VVM reglerne 
Ja  Nej   
Er projektet opført på bilag 1 
til lov om miljøvurdering af 
planer og programmer og 
konkrete projekter (VVM). 
 
  
 x 
 
Er projektet opført på bilag 2 
til lov om miljøvurdering af 
planer og programmer og af 
konkrete projekter (VVM). 
 x 
  
10 l) Uddybning og opfyldning på søterritoriet. 
Projektets karakteristika 
- Arealanvendelse 
Tekst 
1. Hvis bygherren ikke er 
ejer af de arealer, som pro-
jektet omfatter angives navn 
og adresse på de eller den 
pågældende ejer, matr.nr. 
og ejerlav  
 
Projektet gennemføres på søterritoriet.  
2. Arealanvendelse efter pro-
jektets realisering. Det frem-
tidige samlede bebyggede 
areal i m2 
Ikke relevant  
Det fremtidige samlede be-
fæstede areal i m2 
 
 
 
Nye arealer, som befæstes 
ved projektet i m2 
 
3. Projektets areal og volu-
menmæssige udformning 
 
Er der behov for grund-
vandssænkning i forbindelse 
med projektet og i givet fald 
hvor meget i m 
Nej  
Projektets samlede grund-
areal angivet i ha eller m2 
Sandpuden der flyttes udgør ca. 50 ha på havbunden. 
Projektets bebyggede areal i 
m2 
Ikke relevant  
Projektets nye befæstede 
areal i m2 
Ikke relevant  
Projektets samlede byg-
ningsmasse i m3 
Ikke relevant  

 
 
  
Confidential 
 
 
Projektets maksimale byg-
ningshøjde i m 
Ikke relevant  
Beskrivelse af omfanget af 
eventuelle nedrivningsarbej-
der i forbindelse med projek-
tet 
Ikke relevant  
4. Projektets behov for rå-
stoffer i anlægsperioden 
 
Råstofforbrug i anlægsperio-
den på type og mængde: 
Der søges om bypass af ca. 400.000 m3 af sand årligt, i alt 
2.000.000 m3 af sand over en 10-årig periode fra Thyborøn Kanal. 
Vandmængde i anlægsperio-
den 
Ikke relevant  
Affaldstype og mængder i 
anlægsperioden 
Der vil opstå en mindre mængde dagrenovation og spildevand på 
skibene der opsamles og bortskaffes efter gældende lovgivning. 
Spildevand til renseanlæg i 
anlægsperioden 
Ikke relevant 
Spildevand med direkte ud-
ledning til vandløb, søer, hav 
i anlægsperioden 
Ikke relevant  
Håndtering af regnvand i an-
lægsperioden 
Ikke relevant  
Anlægsperioden angivet som 
mm/åå – mm/åå 
 
2025-[postnr by] karakteristika 
for driftsfasen og anlægs-
perioden 
Tekst  
5. Projektets kapacitet for så 
vidt angår flow ind og ud 
samt angivelse af placering 
og opbevaring på kortbilag af 
råstoffet/produktet i driftsfa-
sen: 
Ikke relevant da der vil ikke fremstilles råstoffer/produkter 
Råstoffer – type og mængde 
i driftsfasen 
 
Mellemprodukter – type og 
mængde i driftsfasen 
 
Færdigvarer – type og 
mængde i driftsfasen 
 
Vandmængde i driftsfasen 
 
6. Affaldstype og årlige 
mængder, som følge af pro-
jektet i driftsfasen: 
Ikke relevant da der vil ikke fremstilles affald  
Farligt affald: 
 
Andet affald: 
 
Spildevand til renseanlæg: 
 
Spildevand med direkte ud-
ledning til vandløb, sø, hav: 
 
Håndtering af regnvand: 
 

 
 
  
Confidential 
 
Projektets karakteristika 
– Miljøforhold og BREF 
Ja  Nej Tekst  
7. Forudsætter projektet 
etablering af selvstændig 
vandforsyning? 
 
  
 x 
  
8. Er projektet eller dele af 
projektet omfattet af stan-
dardvilkår? 
 
  
 x 
 
9. Vil projektet kunne over-
holde alle de angivne stan-
dardvilkår? 
  
  
Ikke relevant  
10. Er projektet eller dele af 
projektet omfattet af BREF-
dokumenter? 
 
  
 x 
 
11. Vil projektet kunne over-
holde de angivne BREF-do-
kumenter? 
  
  
Ikke relevant  
12. Er projektet eller dele af 
projektet omfattet af BAT-
konklusioner? 
  
 x 
 
13. Vil projektet kunne over-
holde de angivne BAT-kon-
klusioner? 
  
  
Ikke relevant  
Projektets karakteristika 
– Miljøforhold 
Ja  Nej Tekst  
14. Er projektet omfattet af 
en eller flere af Miljøstyrel-
sens vejledninger eller be-
kendtgørelser om støj eller 
eventuelt lokalt fastsatte 
støjgrænser? 
  
X 
 
15. Vil anlægsarbejdet kunne 
overholde de eventuelt lokalt 
fastsatte vejledende grænse-
værdier for støj og vibratio-
ner? 
 
  
  
Ikke relevant   
16. Vil det samlede projekt, 
når anlægsarbejdet er ud-
ført, kunne overholde de vej-
ledende grænseværdier for 
støj og vibrationer? 
 
 X 
  
 
17. Er projektet omfattet Mil-
jøstyrelsens vejledninger, 
regler og bekendtgørelser 
om luftforurening? 
 X 
  
Bekendtgørelse af lov om beskyttelse af havmiljøet, nr. 
LBK nr 147 af 19/02/2024 
18. Vil anlægsarbejdet kunne 
overholde de vejledende 
grænseværdier for luftforu-
rening? 
 X 
  
 
19. Vil det samlede projekt, 
når anlægsarbejdet er ud-
ført, kunne overholde de vej-
ledende grænseværdier for 
luftforurening? 
 
Såfremt der allerede forelig-
ger oplysninger om de ind-
virkninger, projektet kan for-
ventes at få på miljøet som 
følge af den forventede luft-
forurening, medsendes disse 
oplysninger. 
 
 x 
  
 

 
 
  
Confidential 
 
 
20. Vil projektet give anled-
ning til støvgener eller øgede 
støvgener 
 
 
. 
I anlægsperioden? 
 
X 
 
I driftsfasen? 
 
 
X 
 
21. Vil projektet give anled-
ning til lugtgener eller øgede 
lugtgener 
 
 
 
I anlægsperioden? 
 
X 
 
I driftsfasen? 
 
  
 X 
22. Vil anlægget som følge af 
projektet have behov for be-
lysning som i aften og natte-
timer vil kunne oplyse nabo-
arealer og omgivelserne 
 
 
 
I anlægsperioden? 
x 
 
Lys fra skibe, i en afstand af mindst 300 meter fra kysten, 
vil påvirke kystlandskabet, hvor nattemørke er en naturlig 
del af den forventede oplevelse. 
I driftsfasen? 
 
x 
  
23. Er anlægget omfattet af 
risikobekendtgørelsen, jf. be-
kendtgørelse om kontrol 
med risikoen for større uheld 
med farlige stoffer nr. 372 af 
25. april 2016? 
 
  
  
 Ikke relevant  
Projektets placering  
Ja  Nej Tekst  
24. Kan projektet rummes 
inden for lokalplanens gene-
relle formål? 
 
 - 
  
Ikke relevant (foregår på søterritoriet) 
25. Forudsætter projektet di-
spensation fra gældende 
bygge- og beskyttelseslinjer? 
 
x 
 
26. Indebærer projektet be-
hov for at begrænse anven-
delsen af naboarealer? 
 X 
 
 
27. Vil projektet kunne ud-
gøre en hindring for anven-
delsen af udlagte råstofom-
råder? 
  
x 
 
28. Er projektet tænkt place-
ret indenfor kystnærhedszo-
nen? 
 
   
x 
  
 
Projektets placering  
Ja  Nej Tekst  
29. Forudsætter projektet 
rydning af skov? 
 
(skov er et bevokset areal 
med træer, som danner eller 
indenfor et rimeligt tidsrum 
ville danne sluttet skov af 
højstammede træer, og are-
alet er større end ½ ha og 
mere end 20 m bredt.) 
 
  
x 
 
30. Vil projektet være i strid 
med eller til hinder for reali-
seringen af en rejst fred-
ningssag? 
  
 x 
  

 
 
  
Confidential 
 
 
31. Afstanden fra projektet i 
luftlinje til nærmeste beskyt-
tede naturtype i henhold til 
naturbeskyttelseslovens § 3. 
 
  
  
Projektområdet på søterritoriet ligger ca. 300 m fra §3 
naturtype overdrev.  
32. Er der forekomst af be-
skyttede arter og i givet fald 
hvilke? 
 
 x 
  
Der findes følgende beskyttede arter i området; marsvin, 
havterne, fjordterne, dværgterne, spliterne og lysbuget 
knortegås, de er vurderet i væsentlighedsvurderingen for 
oprensningen og bypass af Thyborøn sandpude Bilag 2. 
Øresvin og marsvin er beskyttet som bilag IV arter og 
vurderet i bilag 4, kapitel 6 
33. Afstanden fra projektet i 
luftlinje til nærmeste fredede 
område. 
 
  
  
Thyborøn Kirke findes 1.4 km syd fra projektområdet. 
34. Afstanden fra projektet i 
luftlinje til nærmeste inter-
nationale naturbeskyttelses-
område (Natura 2000-områ-
der, habitatområder, fugle-
beskyttelsesområder og 
Ramsarområder). 
 
  
  
Natura 2000 området N28 Agger Tange, Nissum Bred-
ning, Skibsted Fjord og Agerø ligger ca. 50 m øst fra pro-
jektområdet. Væsentlighedsvurdering for Natura 2000 
området N28, N219 og N247 kan findes som Bilag 2. 
35. Vil projektet medføre på-
virkninger af overfladevand 
eller grundvand, f.eks. i form 
af udledninger til eller fysi-
ske ændringer af vandområ-
der eller grundvandsfore-
komster? 
  
 X 
Da den planlagte bypass af sand fra sandpuden ved ind-
sejlingen til Thyborøn kanal til strækning mellem høfde 
57-24 ikke vurderes at forringe tilstanden eller hindre 
målopfyldelsen for kvalitetsparametrene ålegræs, klorofyl, 
bundfauna, nationalt specifikke stoffer eller den kemiske 
tilstand, vil projektet ikke forringe eller hindre målopfyl-
delsen for de berørte kystvande. Yderligere oplysninger 
findes i vedlagte dokument ’Svar på tilbageløbsspørgsmål’ 
i bilag 4. 
36. Er projektet placeret i et 
område med særlige drikke-
vandinteresser? 
  
 x 
 
37. Er projektet placeret i et 
område med registreret jord-
forurening? 
 
 
 x 
 
38. Er projektet placeret i et 
område, der i kommunepla-
nen er udpeget som område 
med risiko for oversvøm-
melse. 
 
  
 x 
 
39. Er projektet placeret i et 
område, der, jf. oversvøm-
melsesloven, er udpeget som 
risikoområde for oversvøm-
melse? 
 
  
 x 
  
  
Projektets placering  
Ja  Nej Tekst  
40. Er der andre lignende 
anlæg eller aktiviteter i om-
rådet, der sammen med det 
ansøgte må forventes at 
kunne medføre en øget sam-
let påvirkning af miljøet (Ku-
mulative forhold)? 
  
x  
Aktiviteter fra kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg – 
Nymindgab gennemføresi samme periode , som det an-
søgt projekt. Det vurderes, at spredning af sediment i for-
bindelse med oprensning og bypass af sand kan overlappe 
med områder, hvor der forekommer sedimentfaner fra de 
planlagte aktiviteter på strækningen mellem Lodbjerg og 
Nymindgab. Forøgelsen af koncentrationen af sediment i 
vandsøjlen og sedimentation kan have en negativ kumu-
lativ påvirkning på marin bundfauna, fisk, havpattedyr, 
biodiversitet D1 samt på deskriptor 6 (havbundens inte-
gritet), 7 (hydrografiske ændringer) og 11 (støj) i hav-
strategien.  
 
Forøgelsen af koncentrationen af sediment i vandsøjlen og 
sedimentation vil dog være af sporadisk og midlertidig ka-
rakter med en udbredelse som vil være lokal indenfor det 

 
 
  
Confidential 
 
43. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger. 
Dato:______________________ Bygherre/anmelder:_________________________________ 
1.7 
Vejledning  
Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget pro-
jekt sammenholdt med de oplysninger og vejledninger, der henvises til i skemaet. Det forudsæt-
tes således, at bygherren eller dennes rådgiver er fortrolig med den miljølovgivning, som projek-
tet omfattes af. Bygherren skal ikke gennem præcise beregninger angive projektets forventede 
påvirkninger men alene tage stilling til overholdelsen af vejledende grænseværdier og angivne 
miljøforhold baseret på de oplysninger, der kan hentes på offentlige hjemmesider. 
Farverne »rød/gul/grøn« angiver, hvorvidt det pågældende tema kan antages at kunne medføre, 
at projektet vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed være VVM-pligtigt. »Rød« 
angiver en stor sandsynlighed for VVM-pligt og »grøn« en minimal sandsynlighed for VVM-pligt. 
Hvis feltet er sort, kan spørgsmålet ikke besvares med ja eller nej. VVM-pligten afgøres dog af 
VVM-myndigheden. I de fleste tilfælde vil kommunen være VVM-myndighed. 
Bygherres eller dennes rådgivers udfyldelse af skemaet er omfattet af straffelovens § 161 om 
strafansvar ved afgivelse af urigtige oplysninger til en offentlig myndighed. 
 
 
 
 
 
Bilag 1 Oversigtskort målestok 1:50.000 
samlede vandområde. Det vurderes derfor, at de kumula-
tive effekter ikke vil have en væsentlig påvirkning på ma-
rin bundfauna, fisk samt havstrategi deskriptor 6 og 7. 
Der kan afvises kumulative effekter på havpattedyr, da 
forøgelsen af koncentrationen af sediment i vandsøjlen og 
sedimentation vil være begrænset til havnen og sin nær-
mer omgivelse, og det vurderes derfor, at der ikke vil ske 
en væsentlig påvirkning af havpattedyr, der om nødven-
digt kan fortrække fra områderne og søge føde andre ste-
der.       
  
Kumulative effekter på befolkning og mennesker sundhed, 
kan også afvises på grund af kystbeskyttelsesprojektets 
og oprensning og bypass af Thyborøn Sandpude begræn-
sede påvirkning.  
 
41. Vil den forventede miljø-
påvirkning kunne berøre na-
bolande? 
 
  
 x 
  
42. En beskrivelse af de til-
pasninger, ansøger har fore-
taget af projektet inden an-
søgningen blev indsendt og 
de påtænkte foranstaltninger 
med henblik på at undgå, fo-
rebygge, begrænse eller 
kompensere for væsentlige 
skadelige virkninger for mil-
jøet? 
 
  
  
 

Confidential
Bilag 2 Oversigtskort målestok 1:10.000

 
 
Confidential 
BYPASS AF SANDPUDEN VED THYBORØN 
VÆSENTLIGHEDSVURDERING FOR 
NATURA 2000-OMRÅDE N28, N219, 
OG N247 
 
 
 
Projektnavn Bypass af Sandpuden Thyborøn 2025-[postnr by]. 1100053632-004 
 
KDI Kystbeskyttelse og Infrastruktur 
 
Dokumenttype Rapport 
 
Version 2.0 
 
Dato 06/07/[postnr by] af [..] 
 
Kontrolleret af [..] 
 
Godkendt af [..] 
 
 
 
 
 
 
$.7%,/$*>%LODJ9 VHQWOLJKHGYXUG7K\ERU¡Q6DQGSXGH@

 
 
  
 
Confidential 
Indhold 
1 
Indledning ......................................................................................................................... 3 
1.1 
Baggrund ........................................................................................................................ 3 
1.2 
Lovgrundlag .................................................................................................................... 3 
1.3 
Metode ........................................................................................................................... 5 
2 
Projektbeskrivelse ............................................................................................................. 7 
2.1 
Projektet ......................................................................................................................... 7 
2.2 
Potentielle påvirkninger ..................................................................................................... 9 
3 
Natura 2000-områder ved Thyborøn kanal og Harboøre Tange ........................................ 11 
3.1 
Habitatnaturtyper ........................................................................................................... 11 
3.2 
Habitatarter ................................................................................................................... 13 
3.3 
Fuglearter ..................................................................................................................... 13 
4 
Væsentlighedsvurdering af N28 ’Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og 
Agerø’ .................................................................................................................................... 16 
4.1 
Metode ......................................................................................................................... 18 
4.2 
Områdets bevaringsmålsætninger ..................................................................................... 19 
4.3 
Projektaktiviteter på strækningen ..................................................................................... 20 
4.4 
Konkrete vurderinger ...................................................................................................... 21 
4.5 
Kumulative påvirkninger .................................................................................................. 36 
4.6 
Samlet væsentlighedsvurdering ........................................................................................ 37 
5 
Væsentlighedsvurdering for Natura 2000-område N219 ’Sandbanker ud for 
Thyborøn’ .............................................................................................................................. 37 
5.1 
Metode ......................................................................................................................... 38 
5.2 
Områdets bevaringsmålsætninger ..................................................................................... 38 
5.3 
Projektaktiviteter i området ............................................................................................. 39 
5.4 
Konkrete vurderinger ...................................................................................................... 39 
5.5 
Kumulative påvirkninger .................................................................................................. 40 
5.6 
Samlet væsentlighedsvurdering ........................................................................................ 40 
6 
Væsentlighedsvurdering for Natura 2000-område N247 ’Thyborøn Stenvolde’ ................ 41 
6.1 
Metode ......................................................................................................................... 41 
6.2 
Området bevaringsmålsætninger ...................................................................................... 41 
6.3 
Projektaktiviteter i området ............................................................................................. 42 
6.4 
Konkrete vurderinger ...................................................................................................... 42 
6.5 
Kumulative påvirkninger .................................................................................................. 42 
6.6 
Samlet væsentlighedsvurdering ........................................................................................ 42 
 

 
 
 
 
 
 
3/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
 
1 
Indledning 
1.1 
Baggrund 
Der laves en væsentlighedsvurdering af projektet da det vurderes der er tale om bypass og ikke 
nyttiggørelse, da nyttiggørelsen ikke var væsentlighedsvurderet i forbindelse med kystbeskyttelsen af 
strækningen Lodbjerg-Nymindegab bilag 9 (Rambøll, 2025). Derfor skal der screenes jf. 
miljøvurderingslovens(Miljø- og Ligestillingsministeriet, 2023) bilag 5 og 6, I den forbindelse skal der 
udarbejdes en vurdering af, hvorvidt den planlagte oprensning og bypass kan udgøre en væsentlig 
negativ påvirkning af Natura 2000-områder i henhold til habitatbekendtgørelsens § 6 stk. 
1(Miljøministeriet, 2021a). 
 
I det følgende foretages en væsentlighedsvurdering for de omkringliggende Natura 2000-områder, der 
potentiel kan blive påvirket af bypass af Sandpuden ved Thyborøn. Væsentlighedsvurderingen for 
Natura 2000-områderne omfatter en beskrivelse af de eksisterende naturforhold i områderne samt en 
vurdering af projektets potentielle påvirkning af naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for 
relevante områder. Til sidst gives en vurdering af kumulative påvirkninger og en sammenfattende 
vurdering for den potentielle påvirkning af Natura 2000-områderne.  
1.2 
Lovgrundlag 
Natura 2000-områder er et netværk af naturområder i hele EU, der indeholder særlig værdifuld natur 
set i et europæisk perspektiv. Natura 2000-områderne er udpeget jf. EU’s habitatdirektiv1 og 
fuglebeskyttelsesdirektiv2, for at beskytte naturtyper og plante- og dyrearter, der er truede, sårbare 
eller sjældne i EU, samt levesteder og rasteområder for fugle.  
 
Natura 2000-områder kan bestå af enten et habitatområde, et fuglebeskyttelsesområde eller begge 
dele. For hvert Natura 2000-område er der fastlagt et udpegningsgrundlag, der består af en liste med 
naturtyper, arter og/eller fugle, som det enkelte område er udpeget for at beskytte.  
 
Det overordnede mål for Natura 2000-områderne er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for 
de arter og naturtyper, der indgår i områdernes udpegningsgrundlag. Habitatdirektivet og 
fuglebeskyttelsesdirektivet angiver en række kriterier, som skal være opfyldt, for at en naturtype eller 
art kan siges at have gunstig bevaringsstatus.  
 
Gunstig bevaringsstatus i Natura [postnr by] giver følgende generelle definitioner af bevaringsstatus. En naturtypes bevaringsstatus anses for 
gunstig, når: 
 
x 
Det naturlige udbredelsesområde og de arealer, det dækker inden for dette område, er stabile eller i udbredelse, 
x 
Den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for dens opretholdelse på langt sigt, er til stede og 
sandsynligvis stadig vil være det i en overskuelig fremtid, og 
x 
Bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for den pågældende naturtype, er gunstig efter litra i), jf. 
nedenfor. 
 
 
1 Miljøstyrelsen, Habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer). 
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:01992L0043-[telefon]
2 EU, Fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv nr. 79/409 af 2. april 1979, om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer). https://eur-
lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CONSLEG:1979L0409:[telefon]:DA:PDF 

 
 
 
 
4/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
II. En arts bevaringsstatus anses for gunstig (litra i), når: 
 
x 
Data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten vil opretholde sig selv som en levedygtig 
bestanddel af dens naturlige levesteder, 
x 
Artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller der er sandsynlighed for, at det inden for en 
overskuelig fremtid vil blive mindsket, og 
x 
Der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på langt sigt at bevare dens bestande. 
 
For at sikre, at Natura 2000-områdernes arter og naturtyper opnår gunstig bevaringsstatus, er der for 
hvert Natura 2000-område udarbejdet en Natura 2000-plan med bevaringsmålsætninger, der sætter 
rammerne for, hvordan der skal arbejdes for at sikre gunstig bevaringsstatus. Områderne overvåges 
som led i den nationale NOVANA-overvågning, og der udgives jævnligt statusrapporter for gunstig 
bevaringsstatus for naturtyper og arter for hele landet samt basisanalyser, der beskriver tilstanden i 
hvert område forud for hver planperiode.  
 
Habitatdirektivets hovedprincipper for administration af Natura 2000-områderne består af følgende trin, 
som regulerer muligheden for at godkende en plan eller et projekt, der kan påvirke området:  
 
x 
Krav om væsentlighedsvurdering (jf. artikel, 6 stk. 3) af planer og projekter, der ikke er direkte 
forbundet med eller nødvendige for et Natura 2000-områdes forvaltning, med henblik på at vurdere, 
om de kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.  
x 
Krav om konsekvensvurdering (jf. artikel 6, stk. 3), hvis væsentlighedsvurderingen ikke kan afvise, 
at en plan eller projekt kan have en væsentlig påvirkning.  
x 
Planer og projekter, der ikke kan afvises at ville skade et Natura 2000-område, kan ikke vedtages 
eller tillades.  
x 
I særlige tilfælde er der mulighed for at fravige beskyttelsen (jf. artikel 6 stk. 4). Fravigelse af 
beskyttelsen kræver, at der som minimum er tale om et projekt, der er af bydende 
samfundsøkonomisk interesse, at der ikke findes alternative løsninger, og at der iværksættes 
kompenserende foranstaltninger.  
 
Væsentlighedsvurderingen gennemføres som vist i følgende diagram3: 
 
 
 
3 European Commission. Assessment of plans and projects significantly affecting Natura 2000. 
http://ec.europa.eu/environment/nature/natura2000/management/docs/art6/natura_2000_assess_en.pdf 
 

 
 
 
 
5/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
 
 
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet er bl.a. indarbejdet i dansk lovgivning via 
habitatbekendtgørelsen(Miljøministeriet, 2021b). 
 
1.3 
Metode 
Afsnittet beskriver anvendte metoder til beskrivelse af eksisterende forhold og vurdering af påvirkninger 
i forbindelse med væsentlighedsvurderingen.  
1.3.1 
Metode til beskrivelse af den aktuelle miljøstatus 
Natura 2000-områdernes tilstand beskrives på baggrund af eksisterende viden om områderne og de 
udpegede naturtyper og arter, som potentielt kan blive påvirket. Til kortlægning af nærliggende Natura 
2000-områder er der søgt oplysninger om bevaringsmålsætninger, samt udbredelse, bevaringsstatus og 
naturtilstand for naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget i, ligeledes indgår en del figurer m.m. i 
dette notat fra vurderingen af kystbeskyttelsen på Lodbjerg Nymindegab strækningen(Rambøll, 2025): 
 
x 
Natura 2000-planer  
x 
Natura 2000-basisanalyser  
x 
MiljøGIS for Natura 2000-planer 2022-2027 (Miljøstyrelsen, 2023b) 
x 
MiljøGIS for offentliggørelse af vandområdeplaner 2021-2027 (Miljøstyrelsen, 2023a) 
x 
Naturbasen – Danmarks Nationale Artsportal (Naturbasen.dk, 2026) 
x 
DOFbasen – Danmarks fugle (Dansk Ornitologisk Forening, 2022) 
x 
Arter.dk (Arter.dk, 2026) 
x 
Miljøkonsekvensvurdering af kystbeskyttelsen Lodbjerg-Nymindegab 2025-2039 (Rambøll, 
2025) og bilag Vurdering og bilag findes på dette link.  

 
 
 
 
6/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
 
Herudover gennemgås relevant litteratur og andre lokale kilder, der beskriver forekomst mv. for de 
udpegede arter, der skal vurderes.   
1.3.2 
Metode til vurdering af påvirkninger 
Væsentlighedsvurderingen gennemføres for at vurdere, om en plan eller et projekt kan medføre en 
væsentlig påvirkning af et Natura 2000-område. I væsentlighedsvurderingen vurderes projektets 
potentielle påvirkninger af samtlige naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for de berørte Natura 
2000-områder på grundlag af projektets karakter og miljøeffekter.  
 
I den efterfølgende vurdering gennemføres en trinvis screening. Første trin består i at vurdere hvilke 
Natura 2000-områder, der skal indgå i væsentlighedsvurderingen for projektet. Derefter foretages en 
væsentlighedsvurdering af hvert af de Natura 2000-områder, der er vurderet relevante.  
 
Væsentlighedsvurderingerne gennemføres ved, at det samlede udpegningsgrundlag først vurderes 
overordnet i forhold til de potentielle påvirkninger fra projektet. Naturtyper og arter, som umiddelbart 
kan afvises at blive påvirket, behandles ikke yderligere. Naturtyper og arter, der potentielt er følsomme 
overfor de forventede påvirkninger, og som derfor potentielt kan blive påvirket, beskrives i forhold til 
deres karakter, udbredelse, tilstand og sårbarhed.  
 
Det vurderes herefter for hver enkelt naturtype eller art, om planen eller projektets påvirkninger kan 
have negativ indflydelse på opretholdelsen eller opnåelsen af gunstig bevaringsstatus eller Natura 2000-
planens målsætninger for de arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget.  
 
Vurderingen sker ud fra følgende vurderingskriterier for naturtyper:  
 
x 
Om naturtypens naturlige udbredelsesområde og om de arealer, det dækker inden for 
projektområdet, påvirkes. 
x 
Om de særlige strukturer og de særlige funktioner, der er nødvendige for naturtypens opretholdelse 
på langt sigt, påvirkes. 
x 
Om bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for naturtypen, påvirkes. 
x 
Om de konkrete bevaringsmålsætninger for naturtypen påvirkes. 
 
Og for dyre- og plantearter: 
 
• Om der sker påvirkning af bestandsudviklingen for den pågældende art, så artens mulighed for at 
opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder påvirkes. 
• Om artens naturlige udbredelsesområde påvirkes, eller om der er sandsynlighed for, at det inden for 
en overskuelig fremtid vil blive mindsket som følge af projektet. 
• Om sandsynligheden for, at der fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på langt sigt at 
bevare artens bestande påvirkes. 
• Om konkrete bevaringsmålsætninger for arten påvirkes. 
 
På baggrund af vurderingerne vurderes det for de aktuelle naturtyper og arter, om det kan afvises eller 
ikke afvises, at der kan ske en væsentlig påvirkning, og om der er behov for at gennemføre en 
konsekvensvurdering for Natura 2000-området. Væsentlighedsvurderingen omfatter ikke en vurdering 
af virkningen af mulige afværgetiltag, som først skal vurderes i Natura 2000-konsekvensvurderingen. 
 

 
 
 
 
7/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
2 
Projektbeskrivelse 
I det følgende beskrives relevante karakteristika og miljøeffekter af projektet. Ud over effekten af 
projektet beskrives også den samlede påvirkning, som projektet kan medføre i kumulation med andre 
planer og projekter. 
2.1 
Projektet 
 
Siden februar 2007 har Kystdirektoratet jævnligt oprenset "Sandpuden" beliggende nord for Thyborøn 
Havn (Figur 2-1). Oprensningen startede som ekstraordinære oprensninger, for at sikre at Thyborøn 
Kanal ikke tilsandede. I 2009 har Thyborøn Havn fået udført en undersøgelse af forholdene i kanalen. 
Dansk Hydraulisk Institut (DHI) stod for undersøgelsen, og Kystdirektoratet bistod med bl.a. data og 
viden om forholdene i kanalen.  
 
DHI konkluderede på baggrund af undersøgelserne, at bl.a. ændrede bundforhold i kanalen medførte 
øget tilsanding i indsejlingssektoren til Thyborøn Havn. Ifølge DHI har den øgede tilsanding i 
indsejlingssektoren betydet, at der gradvis er blevet opbygget en sandpude i Thyborøn Kanal 
umiddelbart nord for havnen. Sandpuden har givet øget bølgepåvirkning på havnens ydermole og har 
medført øget bølgeuro i selve havnen.  
 
Kystdirektoratet har således siden 2007 oprenset og nyttiggjort sand fra Sandpuden i henhold til 
gældende tilladelser. Fjernelse af "Sandpuden" er en præventiv løsning, for styring af 
indsejlingsforholdene pga. øget bølgeuro og ses som en naturlig fortsættelse af den hidtidige 
mangeårige aktivitet i kanalen.  
Sandpudens omfang er vist på Figur 2-1. Eksempel på tidligere oprensning er vist på Figur 2-2. 
 

8/45
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 / Version 1.0
Confidential
Figur 2-1 Den sorte markering viser indvindingsområdet. Opmåling er fra KDI fra 2021, denne viser 
hvorledes Sandpuden opbygges ud imod indsejlingen.

9/45
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 / Version 1.0
Confidential
Figur 2-2 Figur fra DHI´s undersøgelser vedr. bølge- og sedimentationsforhold (17. marts 2009) Øverst 
til venstre ses dybdeforholdene i 2008, til højre efter oprensning og nederst ses det oprensede område 
angivet med orange og gule farver.
2.2
Potentielle påvirkninger 
I det følgende beskrives de potentielle påvirkninger, som forventes at kunne opstå i forbindelse med 
oprensning og bypass arbejdet, og som vurderes at være relevante i forhold til de marine 
habitatområder, habitatnaturtyper og arter. Der er ingen aktiviteter på land, derfor vurderes der 
udelukkende på de marine arter.
Tabel 2-1. Oversigt over oprensning og bypass miljøpåvirkninger af Natura 2000.
Effekter af oprensning og bypass
Potentiel påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 
[postnr by] af havbunden (ved bypass) 
Påvirkning af marine habitatnaturtyper, havfugle og 
havpattedyr på udpegningsgrundlaget.

 
 
 
 
10/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
Effekter af oprensning og bypass 
Potentiel påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 
[postnr by] i vandsøjlen (som følge af 
oprensning og bypass) 
Påvirkning af havpattedyr og fisk på 
udpegningsgrundlaget. 
Forstyrrelse fra sandsugere og maskiner 
Påvirkning af havfugle og havpattedyr på 
udpegningsgrundlaget. 
Undervandsstøj fra sandsugere langs kysten 
Påvirkning af fisk og marine pattedyr på 
udpegningsgrundlaget. 
Spredning af invasive arter (med 
ballastvand) 
Påvirkning af habitatnaturtyper og arter på 
udpegningsgrundlaget 
Spredning af forurenende stoffer fra sand ved 
oprensning og bypass  
Påvirkning af habitatnaturtyper og arter på 
udpegningsgrundlaget 
 
 
Tildækning af havbunden  
Bypass kan potentielt påvirke den marine biodiversitet, da bypass midlertidigt vil føre til en fysisk 
forstyrrelse af havbunden som følge af tildækning med sand og spredning af sediment i vandsøjlen, som 
herefter sedimenterer på havbunden. Påvirkningen vil være væsentligt større ved kystnær bypass og 
oprensning end ved strandfodring, hvor påvirkningen i højere grad påvirker den stærkt bølgepåvirkede 
zone nær kysten. 
 
Sediment i vandsøjlen 
Oprensning og bypass i bypassområdet  kan påvirke fisk, havpattedyr og havfugle på grund af forhøjet 
indhold af suspenderet sediment i vandsøjlen (SSC) som følge af spild fra den fineste fraktion af det 
tilførte sand. 
  
Undervandsstøj fra sandsugere  
Tilstedeværelsen af skibe i forbindelse med oprensningen og bypass vil medføre en forstyrrelseseffekt i 
form af støj under vandet, som potentielt kan påvirke fisk, fugle og marine pattedyr. Støjen vil omfatte 
maskinstøj fra skibene, samt fra pumper, når skibet splitter eller sandet rainbowes i forbindelse med 
oprensning og bypass. 
 
Spredning af invasive arter med ballastvand 
Selve aktiviteterne, der er forbundet med oprensning og bypass, hvor sejladsen mellem  
oprensningsområdet og kyststrækningen, hvor der bypasses, foregår indenfor samme farvandsområde, 
og giver derfor ikke anledning til risiko for indførelse af invasive arter. Risikoen opstår, hvis de skibe, 
som anvendes til oprensning og bypass, forinden har opholdt sig i andre dele af verden, og dermed kan 
risikere at have potentielt invasive arter i deres ballastvand.  
 
De entreprenører, som skal udføre oprensningen og bypass, skal imidlertid overholde 
ballastvandkonventionen, som i dansk lovgivning er udmøntet i bekendtgørelse om håndtering af 
ballastvand og sedimenter fra skibes ballastvandtanke (BEK nr 733 af 19/05/2022) (Miljøministeriet, 
2022). Konventionen om ballastvand har til formål at forhindre spredningen af skadelige havorganismer 
fra en region til en anden ved at etablere standarder og procedurer til håndtering og kontrol af skibes 
ballastvand og sedimenter. Konventionen kræver bl.a., at skibe skal have en plan for håndtering af 
ballastvand og implementere denne plan, efter den er godkendt af myndighederne, samt en fortegnelse 
over ballastvand, der skal registreres, når ballastvand tages om bord, cirkuleres eller behandles i 
forbindelse med håndtering, samt udledes til havet. På baggrund heraf vurderes risikoen for indførelse 

 
 
 
 
11/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
af invasive arter i forbindelse med oprensning og bypass til at være ubetydelig, og invasive arter vil ikke 
blive beskrevet eller vurderet nærmere. 
 
3 
Natura 2000-områder ved Thyborøn kanal og Harboøre Tange 
Fælles for Natura 2000-områderne ved Thyborøn kanal er, at de er udpeget for at beskytte dens marine 
områder samt de arter, der er tilknyttet habitaterne. De beskyttede habitatnaturtyper og -arter er listet 
i Habitatdirektivets bilag I og bilag II. Fuglearter, der er omfattet af udpegningsgrundlaget for 
Fuglebeskyttelsesområder, er listet på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I.  
 
I det følgende gives en generel beskrivelse af de naturtyper og arter, der potentielt kan blive påvirket af 
oprensning og bypass af Thyborøn Sandpude. Beskrivelsen omhandler naturtypernes og arternes 
biologi, udbredelse, tilstand samt trusler for opnåelse eller opretholdelse af gunstig bevaringsstatus. 
 
Oprensningsområdet i Thyborøn kanal ligger helt tæt på N28. cirka 200 meter vest for N28. 
Projektområdet ligger i en afstand af 10 km til N 219 Sandbanker ud for Thyborøn og op mod 20 km til 
Thyborøn stenvolde.  
3.1 
Habitatnaturtyper 
I nedenstående boks beskrives de udpegede marine habitatnaturtyper, der potentielt kan blive påvirket 
af oprensning og bypass af Thyborøn Sandpude(Miljøstyrelsen, 2016). Udpegningsgrundlaget for de 
enkelte Natura 2000-område beskrives under de konkrete områder. Marine naturtyper langs Harboøre 
Tange og Thyborøn kanal fremgår af Figur 3-1  
 
 
 
Udpegede marine naturtyper omkring Thyborøn kanal og Harboøre Tange 
 
Sandbanke (1110) 
Naturtypen er defineret som sandbanker, der konstant er dækket af vand på dybder ned til 20 meter. De er hævet 
over den omgivende bund, så der opstår en banke. De kan være uden bevoksning eller bevokset med samfund af 
ålegræs (Fredshavn et al., 2019). Områder med mudder, grus eller større sten på en banke hører med til typen, 
så længe der hovedsagelig findes dyr og planter knyttet til sandbund på arealet, også selvom der kun er tale om 
et tyndt lag sand på et hårdere underlag af f.eks. ler (Miljøministeriet, n.d.). Tålegrænse for atmosfærisk 
belastning er ikke relevant, idet naturtypen er naturlig kvælstofrig. 
 
Vadeflade (1140) 
Mudder- og sandflader, som er tørlagt ved ebbe. Naturtypen mangler landplanter, men er ofte dækket af 
blågrønalger og kiselalger. Stedvis kan der forekomme ålegræs. Fladerne rummer ofte rige samfund af 
invertebrater (Elmeros et al., 2012). Tålegrænse for atmosfærisk belastning er ikke relevant, idet naturtypen er 
naturlig kvælstofrig. 
 
Lagune (1150)*(prioriteret naturtype) 
Laguner er brakvandssøer afsnøret fra havet, og udgør dermed en overgangszone mellem de indenlandske søer og 
kysthabitaterne. Selvom status på danske laguner vurderes at være i fremgang, er den overordnede 
bevaringsstatus for de fleste laguner stærkt ugunstigt, hovedsageligt pga. en høj næringsstofbelastning tilført fra 
overfladevand (Fredshavn et al., 2019). Laguner, herunder kystlaguner og strandsøer er en prioriteret naturtype 
jf. Habitatdirektivet. N-tålegrænsen er 30-40 kg N/ha/år. 
 
Bugt (1160) 
Bugter er lavvandede områder med begrænset fersk påvirkning, og udgør dermed størstedelen af fjordene i de 
indre farvande. De største trusler mod naturtypen udgøres af næringsstof tilførsel og temperaturstigninger som 
kan føre til dårlige iltforhold i lavvandede bugter (Fredshavn et al., 2019). N-tålegrænsen er 30-40 kg N/ha/år. 

12/45
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 / Version 1.0
Confidential
Rev (1170)
Rev er områder, hvor havbunden rager op og har stenet bund eller anden hård bund. Revet kan eventuelt have
dyre- og plantesamfund. Det giver de enkelte rev en stor rigdom af dyr og planter, som ofte er helt forskellig fra 
andre, selv nærliggende rev. Rev kan også være biogene og for eksempel være opbygget af blåmuslinger og 
hestemuslinger. I områder med mosaikker af forskellige naturtyper adskilles naturtypen rev ved at minimum 25 % 
af bundarealet skal være dækket af sten (Fredshavn et al., 2019). Tålegrænse for atmosfærisk belastning er ikke 
relevant, idet naturtypen er naturlig kvælstofrig.
Figur 3-1. Oversigt over udbredelsen af marine naturtyper i Natura 2000-områderne langs 
Vestkysten(Rambøll, 2025), for projektet er det N28, N219 og N247 der er relevante.

 
 
 
 
13/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
3.2 
Habitatarter 
I nedenstående boks beskrives de udpegede habitatarter, der potentielt kan påvirkes af oprensning og 
bypass af Thyborøn Sandpude. 
 
 
Marine habitatarter på ved Thyborøn kanal og Harboøre Tange 
 
Stavsild (1103) 
Stavsild lever størstedelen af deres liv i kystnære dele af havet, typisk omkring udløb af floder og større vandløb som fiskene 
trækker op i, i store stimer for at gyde. Stavsild er vidt udbredt i europæiske farvande, og forekommer også relativt hyppigt i 
danske farvande, dog er de kun fundet enkelte gange i danske vandløb (Krog & Carl, 2019). 
 
Spættet sæl (1365) 
Spættet sæl er den almindeligste sælart i Danmark. Den forekommer især i de kystnære farvande, hvor der er rigelig føde, og 
hvor der findes uforstyrrede yngle-/hvilepladser på sandbanker, rev, holme og øer. Den danske sælbestand blev i 1998 og 2002 
ramt af en virus der slog en større del af bestanden ihjel. I 2020 blev den samlede bestand af spættet sæl estimeret til 13.300 dyr 
(Miljø- og Fødevarestyrelsen, 2020). 
 
Gråsæl (1364) 
Gråsæl lever som spættet sæl kystnært, men svømmer i højere grad end spættet sæl ud på længere fødesøgningstogter, og kan 
dermed træffes langt til havs. Arten er ligesom spættet sæl meget stedfast, hvad angår uforstyrrede hvilepladser på småøer, 
sandstrande og rev. Tællinger fra 2020 viser en forekomst på 333 individer i den danske del af Vadehavet og 163 gråsæler i 
Kattegat, mens hovedparten af gråsæler i Danmark forekommer i Østersøområdet, hvor arten i 2020 blev optalt til 1098 individer 
(Miljø- og Fødevarestyrelsen, 2020).  
 
Marsvin (1351) 
Marsvin er den mest almindelige hval i Danmark, og den eneste hval udover hvidnæse, som yngler i de danske farvande. 
Specifikke yngleområder for arten er fortsat ikke kendt, men i sommermånederne observeres en høj andel af hunner med kalve 
langs den jyske vestkyst. Generelt observeres marsvin både kystnært og længere fra land. De marsvin, der observeres langs den 
Jyske Vestkyst antages at tilhøre bestanden i Nordsøen/Skagerrak som overordnet er estimeret til at bestå af 300.000-350.000 
individer.  
 
 
3.3 
Fuglearter 
I nedenstående boks beskrives de udpegede fuglearter, der potentielt kan påvirkes af oprensning og 
bypass af Thyborøn Sandpude. 
 
Udpegede fuglearter ved N28 
 
Rørdrum 
Rørdrum er tæt knyttet til lokaliteter med store vanddækkede rørskove ved søer, fjorde og vandløb. Arten er overvejende 
standfugl, men kan trække mod sydvest i forbindelse med strenge vintre. Rørdrum findes nu ynglende over hele Danmark4.  
 
Skestork  
Skestorken foretrækker åbne kystområder, laguner og floddeltaer og placerer reden på småøer, gerne i forbindelse med 
sølvmågekolonier. Skestorken genindvandrede til Danmark i 1996 efter 27 års fravær. I 2008 var antallet af ynglepar steget til ca. 
605. Forekomsten af skestork som trækfugl skal ses i nøje sammenhæng med artens forekomst som ynglefugl. Da ynglefuglene 
og de flyvefærdige unger efter endt yngletid ofte samles i ret store flokke på egnede fourageringslokaliteter ved eller lige omkring 
det tidligere ynglested, inden de i løbet af efteråret trækker sydpå til overvintringslokaliteterne i Sydeuropa og Nordafrika6.  
 
Pibesvane  
Pibesvane trækker mellem ynglepladserne på den arktiske tundra til og fra overvintringspladserne især i Holland gennem 
Danmark. Førhen forekom arten primært ved lavvandede fjorde eller søer med en udbredt undervandsvegetation. I dag ses 
pibesvane hyppigere på agerjord, hvor den ofte ses fouragerende i selskab med sangsvaner7.  
 
Sangsvane  
 
4https://edit.mst.dk/media/oilbkk15/n28-revideret-basisanalyse-2022-27-agger-tange-mm.pdf  
5 https://dofbasen.dk/danmarksfugle/art/01440 
6 https://edit.mst.dk/media/oilbkk15/n28-revideret-basisanalyse-2022-27-agger-tange-mm.pdf 
7 https://edit.mst.dk/media/oilbkk15/n28-revideret-basisanalyse-2022-27-agger-tange-mm.pdf 

 
 
 
 
14/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
Sangsvane yngler i det nordlige Europa og i det nordlige Rusland. Fuglene overvintrer i Nordvesteuropa med tyngdepunkt i 
Danmark. Sangsvanen optræder som træk- og vintergæst i områder med gode fødemuligheder. Tidligere fouragerede sangsvane 
primært på vandplanter i lavvandede fjordområder, men de seneste årtier ses arten næsten udelukkende i større antal på 
landbrugsarealer8.  
 
Kortnæbbet gås  
Kortnæbbet gås yngler på Svalbard og overvintrer i Nordvesteuropa bl.a. Danmark, hvor den ofte ses fouragerende på marker og 
enge, overvejende i Vest- og Nordjylland. Bestanden af kortnæbbet gås har set i et længere perspektiv været stigende9.  
 
Grågås  
Grågås er en udbredt ynglefugl i Danmark. Den danske ynglebestand suppleres i efteråret af trækfugle fra Norge der trækker 
gennem Jylland og fugle fra Sverige, der trækker igennem Østdanmark. Både overvintrings- og trækbestanden af grågås har 
igennem en lang årrække været stigende. De seneste år har bestandene tilsyneladende udvist en stagnerende men høj 
bestandsstørrelse10. 
 
Bramgås  
De bramgæs, der kommer til Danmark i træktiden, kommer primært fra ynglepladserne i Sibirien. Arten havde tidligere sin 
hovedforekomst i Vadehavsområdet, men inden for de seneste par årtier har arten udvidet sit overvintringsområde til også at 
omfatte Vest- og Nordjylland, og registreres nu i stort antal i Østdanmark. Antallet af bramgæs har siden midten af 1980’erne 
været stærk stigende i Danmark11.  
 
Lysbuget knortegås  
Lysbuget knortegås yngler på Svalbard og Nordgrønland. I Danmark træffes de som træk- og vintergæster ved kystnære, 
lavvandede områder med undervandsvegetation og på strandenge, og den seneste årrække også på landbrugsjorde nær 
kysterne. Siden 1980’erne har bestanden været støt stigende, så bestanden nu vurderes til ca. 10.000 individer af denne tidligere 
meget sjældne gåseart12.  
 
Pibeand  
Pibeand er en meget fåtallig ynglefugl, men en almindelig og vidt udbredt trækgæst i Danmark fra ynglepladserne i det nordlige 
og nordøstlige Europa, Rusland og Sibirien. Arten overvintrer i Vest- og Sydeuropa og Nordafrika. I milde vintre forbliver et større 
antal pibeænder i Danmark hele vinteren igennem. Arten lever af plantemateriale, der findes på lavt vand eller på strandenge. 
Den overvintrende bestand er fluktuerende, mens bestanden om efteråret er overordnet set stabil til stigende13.  
 
Krikand  
Krikand er en fåtallig ynglefugl i Danmark og som trækfugl træffes arten ved de fleste egnede lokaliteter over hele landet. Arten 
yngler udbredt over det meste af Nordeuropa og Asien. De nordlige og østlige bestande trækker til Vest- og Sydeuropa for at 
overvintre og raster undervejs i stort tal i danske søer og lavvandede kyster. Bestanden vurderes at være stigende14.  
 
Spidsand  
Spidsand er en fåtallig ynglefugl, men en lokal talrig trækgæst i Danmark fra ynglepladserne nord og øst for Danmark. Arten 
overvintrer i Vest- og Sydeuropa og Afrika syd for Sahara. I milde vintre bliver et mindre antal i Danmark hele vinteren. Spidsand 
lever af plantefrø og smådyr, der findes på lavt vand eller mudderflader. Bestandsudviklingen har fluktueret fra år til år, men 
tællinger indikerer en stabil overvintrende bestand, og en overordnet set stabil til stigende bestand om efteråret15.  
 
Taffeland 
Taffeland er en forholdsvis almindelig ynglefugl i fersk- eller brakvand i Danmark, men dog mest talrig i Østdanmark. Som træk- 
og vintergæst træffes arten primært i større søer over hele landet. Arten yngler udbredt over det meste af Central- og Østeuropa 
med store bestande i Polen, Rumænien, Ukraine og Rusland. Bestanden vurderes at være i moderat tilbagegang. Den samlede 
bestand i Nordvesteuropa har en tilsvarende faldende bestandsudvikling16.  
 
Hvinand  
 
8 https://edit.mst.dk/media/drwlti1u/n065-revideret-basisanalyse-2022-27-nissum-fjord.pdf 
9 https://edit.mst.dk/media/drwlti1u/n065-revideret-basisanalyse-2022-27-nissum-fjord.pdf 
10 https://edit.mst.dk/media/oilbkk15/n28-revideret-basisanalyse-2022-27-agger-tange-mm.pdf 
11 https://edit.mst.dk/media/drwlti1u/n065-revideret-basisanalyse-2022-27-nissum-fjord.pdf 
12 https://edit.mst.dk/media/drwlti1u/n065-revideret-basisanalyse-2022-27-nissum-fjord.pdf 
13 https://edit.mst.dk/media/oilbkk15/n28-revideret-basisanalyse-2022-27-agger-tange-mm.pdf 
14 https://edit.mst.dk/media/oilbkk15/n28-revideret-basisanalyse-2022-27-agger-tange-mm.pdf 
15 https://edit.mst.dk/media/oilbkk15/n28-revideret-basisanalyse-2022-27-agger-tange-mm.pdf 
16 https://edit.mst.dk/media/oilbkk15/n28-revideret-basisanalyse-2022-27-agger-tange-mm.pdf 

 
 
 
 
15/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
Hvinand yngler i større og mindre søer i Skandinavien, i Østeuropa og østover. I Danmark yngler arten fåtalligt og overvejende på 
Sjælland, mens arten overvintrer almindeligt i de fleste danske farvande. Antallet af hvinænder i Danmark vurderes at være 
stabilt17.  
 
Toppet skallesluger  
Toppet skallesluger yngler almindeligt i salt- og brakvandsområder i Nordeuropa og østover, og den danske bestand yngler langs 
alle danske kyster undtagen den jyske vestkyst. Uden for yngletiden træffes arten fortrinsvis i lavvandede, beskyttede dele af 
kyststrækningerne i de indre danske farvande. Antallet af overvintrende toppede skalleslugere i danske vandområder fluktuerer 
en del, men det vurderes, at bestanden på lang sigt har været stabil18.  
 
Rørhøg  
Rørhøgen yngler primært i vådområder med veludviklede rørskove og fouragerer desuden over dyrkede marker, enge og 
græsarealer. Arten er trækfugl og den danske bestand overvintrer formentligt i Sydvesteuropa og i Vestafrika. Den samlede 
danske ynglebestand blev i 1980’erne opgjort til ca. 600 ynglepar. Ynglebestanden er siden vokset en smule, og det vurderes at 
den danske ynglebestand er nogenlunde stabil19.  
 
Klyde  
Klyden yngler hovedsageligt i kolonier primært langs lavvandede fjordkyster og i salte eller brakke kystlaguner, hvor der findes 
slikvader og åbne enge med kort vegetation. Klyde findes udbredt over hele landet med undtagelse af Bornholm. Arten er en 
trækfugl, der overvintrer i Sydvesteuropa og i Vestafrika20.  
 
Hjejle  
Hjejle yngler i Danmark i åbne, uforstyrrede tørre og træløse heder med lav hedevegetation. Arten er trækfugl, som overvintrer i 
Vesteuropa. Hjejlen ynglede i 1800-tallet talrigt især på de jyske heder. Arten er siden gået stærkt tilbage21.  
 
Almindelig ryle  
Almindelig ryle yngler overvejende på kortgræssede strandenge. Ynglebestanden af almindelig ryle er i løbet af 1900-tallet gået 
tilbage, og den samlede danske ynglebestand i dag er formodentlig kun på omkring 140 ynglepar. Arten overvintrer i Vesteuropa 
og forekommer i Danmark også som hyppig trækgæst22.  
 
Brushane  
Brushanen yngler på forholdsvis kortgræssede ferske enge og strandenge. Arten er trækfugl og overvintrer i Sydeuropa og 
Vestafrika. Arten er gået kraftigt tilbage gennem en længere årrække, og den samlede danske ynglebestand vurderes nu at være 
på ca. 50 ynglepar23.  
 
Lille kobbersneppe  
Lille kobbersneppe forekommer i Danmark kun på træk gennem landet. De fugle, som ses i Danmark, yngler i det nordligst 
Skandinavien og højarktisk Sibirien. Langt den største del af lille kobbersneppe, som raster i Danmark, opholder sig i Vadehavet, 
hvor bestanden har været faldende gennem en længere periode24.  
 
Splitterne  
Splitterne yngler i Danmark oftest på mindre øer og holme med lavere vegetation, ofte i tilknytning til hættemågekolonier. 
Ynglebestanden af splitterne har siden slutningen af 1990’erne fluktueret en hel del med flest i midten af 2000’erne, siden da er 
ynglebestanden faldet en smule, men udviser store år til år variationer. Arten er trækfugl, som overvintrer langs Afrikas 
vestkyst25.  
 
Fjordterne  
Fjordterne yngler i kolonier på øer og holme langs kysten ofte i selskab med havterne eller hættemåge. Arten ses også ynglende 
på indlandslokaliteter, og også her ofte i selskab med hættemåge. Arten er en trækfugl og overvintre langs Vestafrikas kyster. 
Den danske bestand af fjordterne blev i slutningen af 1980’erne vurderet til ca. 1500 ynglepar, herefter gik bestanden gradvist 
tilbage, og den samlede bestand vurderes nu til ca. 1/3 af bestanden i slutfirserne. De seneste år er der dog konstateret en svag 
fremgang i antallet af ynglepar.  
 
 
17 https://edit.mst.dk/media/jwqfgky3/n069-revideret-basisanalyse-2022-27-ringkoebing-fjord-og-nymindestroemmen.pdf 
18 https://edit.mst.dk/media/drwlti1u/n065-revideret-basisanalyse-2022-27-nissum-fjord.pdf 
19 https://edit.mst.dk/media/oilbkk15/n28-revideret-basisanalyse-2022-27-agger-tange-mm.pdf 
20 https://edit.mst.dk/media/oilbkk15/n28-revideret-basisanalyse-2022-27-agger-tange-mm.pdf 
21 https://edit.mst.dk/media/oilbkk15/n28-revideret-basisanalyse-2022-27-agger-tange-mm.pdf 
22 https://edit.mst.dk/media/oilbkk15/n28-revideret-basisanalyse-2022-27-agger-tange-mm.pdf 
23 https://edit.mst.dk/media/oilbkk15/n28-revideret-basisanalyse-2022-27-agger-tange-mm.pdf 
24 https://edit.mst.dk/media/drwlti1u/n065-revideret-basisanalyse-2022-27-nissum-fjord.pdf 
25 https://edit.mst.dk/media/oilbkk15/n28-revideret-basisanalyse-2022-27-agger-tange-mm.pdf 

 
 
 
 
16/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
Havterne  
Havterne yngler i Danmark overvejende på små ubeboede øer og sandrevler med sparsom vegetation. Arten er en trækfugl, som 
overvintrer i åbentvandsbæltet omkring Antarktis. Havternen er Danmarks almindeligst ynglende terneart og forekommer i 
kolonier spredt langs de danske kyster og fjorde undtagen på Bornholm. Den danske ynglebestand har både i antal og i 
udbredelse været for nedadgående siden 1990’erne, og arten er forsvundet fra flere tidligere kendte ynglepladser26.  
 
Dværgterne  
Dværgterne yngler i Danmark i langt overvejende grad på åbne vegetationsløse og stenede strande. Dværgterne yngler oftest i 
kolonier, men træffes også solitært ynglende. Dværgterne er en trækfugl, som overvintrer langs Vestafrikas kyster. Arten er 
udbredt langs kysterne over det meste af landet på nær Bornholm. Ynglebestanden af dværgterne har formentligt været stabil i 
antal siden 1980, mens antallet af ynglekolonier i samme periode er faldet betydeligt27.  
 
Rødrygget tornskade  
Rødrygget tornskade yngler i en række mere eller mindre lysåbne naturtyper, herunder heder, overdrev, ryddede eller 
stormfaldne skovområder, ådale under tilgroning m.fl. Den danske ynglebestand blev i 1990'erne opgjort til 1500-3000 ynglepar, 
og det vurderes at bestanden fortsat er på samme niveau. Arten er trækfugl, der overvintrer i Øst- og Sydafrika. Arten er vidt 
udbredt i alle dele af Danmark28.  
 
 
 
4 
Væsentlighedsvurdering af N28 ’Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord 
og Agerø’ 
Natura 2000-området er udpeget som Habitatområde H28 og fire Fuglebeskyttelsesområder; F23, F27, 
F28 og F39. 
 
Natura 2000-området har en kystlinje mod Limfjorden på ca. 80 km. Området består af flere store 
marine delområder bl.a. Nissum Bredning, som ligger stort set ubeskyttet for vestenvinden og består af 
lavvandede grunde mod vest, samt Limfjordens dybeste område Oddesund mod øst med dybder ned til 
omkring 32 meter. Midt i området ligger den beskyttede og lavvandede Skibsted Fjord og længst mod 
nordøst ligger det vidt forgrenede farvand omkring Agerø. Længst mod vest ligger Agger og Harboøre 
Tange med en række kystlaguner, som er internationalt meget vigtige levesteder for yngle- og 
trækfugle. 
 
Strandengene varierer mellem smalle bræmmer langs fjorden og større sammenhængende 
strandengsarealer med alle strandengenes karakteristika (zoneringer og lo-systemer). Langs 
skræntfoden og i Dover Kil området findes de fleste af områdets værdifulde kildevæld og rigkær, mens 
områdets klittyper især findes på Agger Tange29. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N28 fremgår af Tabel 4-1, hvor naturtyper og arter som 
potentielt vurderes at kunne blive påvirket af oprensning og bypass, er markeret med fed. Kort over 
registrerede forekomster af habitatnaturtyper fremgå af Figur 4-1.  
 
Tabel 4-1. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N28. Tal i parentes henviser til de talkoder, som benyttes for 
naturtyper og arter fra Habitatdirektivets bilag I og II. * angiver, at der er tale om en prioriteret naturtype. For fugle på 
udpegningsgrundlaget står "T" i parentes for trækfugl og "Y" for ynglefugl. Naturtyper, arter og fugle som vurderes 
potentielt at kunne blive påvirket af oprensning og bypass er markeret med fed, og det er alene disse, der behandles i 
nærværende væsentlighedsvurdering. 
Udpegningsgrundlag for Habitatområde H28 
Naturtyper  
Sandbanke (1110)  
Vadeflade (1140) 
Lagune* (1150)  
Bugt (1160) 
 
26 https://edit.mst.dk/media/oilbkk15/n28-revideret-basisanalyse-2022-27-agger-tange-mm.pdf 
27 https://edit.mst.dk/media/oilbkk15/n28-revideret-basisanalyse-2022-27-agger-tange-mm.pdf 
28 https://edit.mst.dk/media/oilbkk15/n28-revideret-basisanalyse-2022-27-agger-tange-mm.pdf 
29 https://mst.dk/media/258220/n28-natura-2000-plan-2022-27-agger-tange-nissum-bredning-skibsted-fjord-og-ageroe.pdf 

 
 
 
 
17/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
Rev (1170)  
Strandvold med enårige planter (1210) 
Strandvold med flerårige planter (1220) 
Kystklint/klippe (1230) 
Enårig strandengsvegetation (1310) 
Strandeng (1330) 
Forklit (2110) 
Hvid klit (2120) 
Grå/grøn klit* (2130) 
Klithede* (2140) 
Havtornklit (2160) 
Grårisklit (2170) 
Klitlavning (2190) 
Kransnålalge-sø (3140) 
Næringsrig sø (3150) 
Brunvandet sø (3160) 
Vandløb (3260) 
Våd hede (4010) 
Tør hede (4030) 
Kalkoverdrev* (6210) 
Surt overdrev* (6230) 
Tidvis våd eng (6410) 
Hængesæk (7140) 
Kildevæld* (7220) 
Rigkær (7230) 
 
Arter:  
Blank seglmos (6216)  
Stavsild (1103) 
Stor vandsalamander (1166)  
Odder (1355) 
Gråsæl (1364) 
Spættet sæl (1365) 
 
 
 
Udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde F23 
Fugle  
Rørdrum (Y)  
Skestork (T) 
Pibesvane (T)  
Grågås (T) 
Lysbuget knortegås (T)  
Spidsand (T) 
Pibeand (T)  
Krikand (T) 
Taffeland (T)  
Rørhøg (Y) 
Klyde (TY)  
Hjejle (TY) 
Almindelig ryle (Y)  
Brushane (Y) 
Lille Kobbersneppe (T)  
Dværgterne (Y) 
Splitterne (Y)  
Fjordterne (Y) 
Havterne (Y)  
Mosehornugle (Y) 
Rødrygget tornskade (Y) 
 
 
 
 
Udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde F27 
Fugle  
Rørdrum (Y)  
Kortnæbbet gås (T) 
Lysbuget knortegås (T)  
Hvinand (T) 
Toppet skallesluger (T)  
Klyde (Y) 
Hjejle (T)  
Havterne (Y) 
 
 
 
Udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde F28 
Fugle  
Hvinand (T)  
Toppet skallesluger (T) 
 
 
 
Udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde F39 
Fugle  
Kortnæbbet gås (T)  
Bramgås (T) 
Lysbuget knortegås (T)  
Klyde (TY) 
Hvidbrystet præstekrave (Y)  
Almindelig ryle (Y) 
Brushane (Y)  
Dværgterne (Y) 
Fjordterne (Y)  
Havterne (Y) 
Mosehornugle (Y) 
 

18/45
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 / Version 1.0
Confidential
Figur 4-1 Forekomst af de marine naturtyper i Natura 2000 område N28, figur fra (Rambøll, 2025)
4.1
Metode
Væsentlighedsvurderingen foretages på baggrund af eksisterende viden om Natura 2000-området. Der 
er således indsamlet data om udbredelse og naturtilstand for naturtyper og arter på 
udpegningsgrundlaget for N28 fra følgende kilder:

 
 
 
 
19/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
x 
Natura 2000-plan 2022-2027 for N28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø30  
x 
Natura 2000-basisanalyse 2022-2027, Revideret basisanalyse for N28 Agger Tange, Nissum 
Bredning, Skibsted Fjord og Agerø (Miljøstyrelsen, 2021c) 
x 
MiljøGIS for Natura 2000-planer 2022-2027(Miljøstyrelsen, 2023b) 
x 
Arter.dk (Arter.dk, 2026) 
x 
Naturbasen – Danmarks Nationale Artsportal (Naturbasen.dk, 2023) 
x 
MiljøGIS for offentliggørelse af vandområdeplaner 2021-2027 (Miljøstyrelsen, 2023a) 
x 
DOFbasen – Danmarks fugle (Dansk Ornitologisk Forening, 2022) 
 
Vurderingen gennemføres trinvis, ved at det samlede udpegningsgrundlag først vurderes overordnet i 
forhold til de forventede potentielle påvirkninger fra den planlagte oprensning og bypass. Naturtyper og 
arter, der umiddelbart kan afvises at blive påvirket, behandles ikke yderligere. Naturtyper og arter, der 
er følsomme overfor de forventede påvirkninger, og derfor potentielt kan blive påvirket, beskrives i 
forhold til deres karakter, udbredelse, tilstand og sårbarhed, og for hver enkelt af naturtyperne og 
arterne vurderes det, om de kan blive væsentligt påvirket. 
4.2 
Områdets bevaringsmålsætninger 
I Natura 2000-planen 2022-2027 er der opstillet overordnede såvel som konkrete målsætninger for 
områdets udpegede naturtyper og arter (Miljøstyrelsen, 2021g). Den overordnede målsætning giver et 
sigte for, hvordan området skal udvikle sig for såvel at sikre det konkrete områdes integritet som for at 
bidrage til opnåelse af gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter. For Natura 2000-område N28 er 
der opstillet følgende overordnede målsætninger: 
 
x 
Naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget skal bidrage til at opnå gunstig bevaringsstatus på 
biogeografisk niveau. Målet er, at områdets mange naturtyper domineret af hav- og kystnatur 
udgør et stort, sammenhængende naturområde med vægt på dynamisk kystudvikling og 
retablering af de hydrologiske og naturmæssige sammenhænge mellem havet og kysten, med 
velegnede, udbredte yngle- og rasteområder for hav- og kystfugle samt velegnede levesteder 
for områdets arter. 
x 
Fuglebeskyttelsesområderne sikres som internationalt vigtige, velegnede levesteder for 
udpegningsgrundlagets talrige yngle- og trækfugle, herunder områdets vidtstrakte strandenge, 
kystlaguner og småøer med Agger Tange og Harboøre Tange som kerneområde. Det er af 
international betydning, at der i området sikres velegnede levesteder for trækfuglene grågås, 
hjejle, kortnæbbet gås, krikand, lysbuget knortegås, pibeand, pibesvane og spidsand. Det er 
endvidere af national betydning, at der sikres velegnede levesteder for ynglefuglene almindelig 
ryle og brushane samt de kolonirugende ynglefugle fjordterne, havterne, klyde, dværgterne og 
splitterne. Hjejle har tidligere ynglet i området. 
x 
Områdets vidtstrakte marine naturtyper (1110, 1140, 1150, 1160, 1170) og kystnaturtyperne 
strandvold med enårige og flerårige planter (1210, 1220), kystklint/klippe (1230), enårig 
strandengsvegetation (1310) og strandeng (1330) sikres. Ligeledes sikres sø-naturtyperne 
kransnålalge-sø (3140) og næringsrig sø (3150), klitnaturtyperne hvid klit (2120), grå/grøn klit 
(2130), kilthede (2140), havtornklit (2160), grårisklit (2170) og klitlavning (2190), samt 
indlandsnaturtyperne tør hede (4030), kalkoverdrev (6210), kildevæld (7220) og rigkær (7230).  
Nævnte naturtyper har enten stærkt ugunstig bevaringsstatus, særlige forekomster i Danmark 
eller biogeografisk store forekomster i området.  
Blank seglmos forekommer som eneste sted i Thy i et af områdets rigkær.  
x 
For områdets indlandsnaturtyper søges arealet øget, og der skabes så vidt muligt sammenhæng 
mellem forekomsterne. 
 
30 https://edit.mst.dk/media/ikllfxpp/n28-natura-2000-plan-2022-27-agger-tange-nissum-bredning-skibsted-fjord-og-ageroe.pdf 

 
 
 
 
20/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
x 
For områdets marine naturtyper sikres en rig bundvegetation og fauna, som bl.a. kan sikre 
fødegrundlaget for områdets fugle og pattedyr.  
Områdets sikres som et godt levested for den større forekomst af spættet sæl og gråsæl. 
x 
Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig hydrologi og 
drift/pleje, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for 
arterne. Den økologiske integritet sikres derudover ved god vandkvalitet gennem reduceret 
tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer, hvilket reguleres gennem vandområdeplanerne. 
 
De konkrete målsætninger fastlægger de langsigtede mål for udvikling i areal og tilstand for de enkelte 
naturtyper og arters levesteder. Generelt gælder det, at den samlede forekomst af naturtyper, arter- og 
fugles levesteder i Natura 2000-området, uanset om de er kortlagt, skal være stabil eller i fremgang, 
såfremt de naturgivne forhold giver mulighed for det. Specifikt siger de konkrete målsætninger at: 
 
Arter 
x 
For arter med et tilstandsvurderingssystem er målet, at tilstanden og det samlede areal af 
levesteder i tilstandsklasse I-II er stabil eller i fremgang. Levesteder i tilstandsklasse III-V skal 
være i fremgang mod tilstandsklasse I-II, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed for det.  
x 
For arter uden et tilstandsvurderingssystem er målet at bidrage til at opnå gunstig 
bevaringsstatus på biogeografisk niveau. Levestedernes tilstand (vurderet i form af forekomst 
og udbredelse) og det samlede areal skal være stabilt eller i fremgang. 
 
Ynglefugle  
x 
Tilstanden og det samlede areal af de kolonirugende fugles kortlagte levesteder må ikke være i 
tilbagegang, og mindst 75% af arealet skal være i fremgang mod eller fastholdes i 
tilstandsklasse I-II.  
x 
For engfugle og mose- og rørskovsfugle er målet, at tilstanden og det samlede areal af 
levesteder i tilstandsklasse I-II er stabil eller i fremgang. Levestederne i tilstandsklasse III-V 
skal være i fremgang mod tilstandsklasse I eller II, såfremt de naturgivne forhold giver 
mulighed for det.  
x 
For ynglefugle uden tilstandsvurderingssystem er målet, at de skal bidrage til at sikre og øge 
bestanden på nationalt niveau. Levestedernes samlede areal og tilstand (vurderet i form af 
forekomst og udbredelse) skal være stabil eller i fremgang. 
 
Trækfugle 
x 
For trækfugle, der kan optræde med nationalt eller internationalt betydende forekomster i 
Fuglebeskyttelsesområdet, skal deres raste- og overvintringsområder sikres eller være i 
fremgang, således at området også fremadrettet kan huse en bestand af national eller 
international betydning. 
 
 
Marine- og ferskvandsnaturtyper (undtagen søer under 5 ha) 
x 
For søer over 5 ha, vandløb og marine naturtyper henvises til målsætningerne i 
vandområdeplanerne.  
x 
For de marine naturtyper skal tilstand og areal være stabile eller i fremgang og bidrage til 
gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau. 
4.3 
Projektaktiviteter på strækningen  
Natura 2000-område N28 omfatter projektområdet Harboøre Tange og Thyborøn kanal. Oprensning i 
Thyborøn kanal af Sandpuden kan ses på Figur 2-1 og bypass området på strækningen ved Harboøre 
Tange kan ses på Figur 4-2. Der er ingen terrestriske påvirkninger af projektet. 

21/45
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 / Version 1.0
Confidential
Figur 4-2 Bypass strækningen ved Harboøre Tange
4.4
Konkrete vurderinger
I det følgende vurderes oprensning og bypass forventede påvirkninger af de udpegede 
habitatnaturtyper, der potentielt kan blive påvirket af oprensning og bypass. Der henvises til afsnit 2.1
og 2.2, der beskriver oprensning og bypass generelle påvirkninger af marin natur, og til afsnit 4.2, der 
beskriver naturtyperne og deres generelle tilstand og sårbarhed.
I Tabel 4-1, er de naturtyper og arter, der vurderes potentielt at kunne blive påvirket af oprensning og 
bypass markeret med fed.
Som følge af de forventede potentielle påvirkninger fra oprensning og bypass vurderes det, at de marine 
naturtyper sandbanke (1110), vadeflade (1140) og bugt (1160) og de marine arter gråsæl, spættet sæl 
og stavsild potentielt kan blive påvirket af oprensning og bypass 
De terrestriske klitnaturtyper bliver ikke påvirket af bypass ved Harboøre Tange og oprensning af 
Thyborøn Sandpude og bliver derfor ikke vurderet yderligere.
Oprensning og bypass potentielle påvirkninger forventes ikke at medføre påvirkning af de indre 
kystområder, og de terrestriske naturtyper som f.eks. strandeng, behandles derfor ikke yderligere.
Som følge af de forventede potentielle påvirkninger fra bypass ved Harboøre Tange og oprensning af 
Thyborøn Sandpude vurderes det at fuglearterne Lysbuget knortegås (T), dværgterne (Y), splitterne 
(Y), fjordterne (Y) og havterne (Y) i Fuglebeskyttelsesområdet F23 samt fuglearterne lysbuget 
knortegås (T), dværgterne (Y), fjordterne (Y) og havterne (Y) i Fuglebeskyttelsesområdet F39 potentielt 
kan blive påvirket af oprensningen og bypass af Thyborøn Sandpude. 

 
 
 
 
22/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
Fuglebeskyttelsesområderne F27 og F28 ligger i en afstand af hhv. mere end 10 km og mere end 8 km 
fra kysten og er dermed ikke i direkte berøring med oprensning og bypass. På Figur 4-5 kan 
fuglebeskyttelsesområdernes placering ses. Det vurderes, at bypass ved Harboøre Tange og oprensning 
af Thyborøn Sandpude ikke vil medføre hverken indirekte eller direkte påvirkninger, der kan have 
betydning for fuglearter på udpegningsgrundlaget i disse områder, da oprensning og bypass ikke 
foregår indenfor Fuglebeskyttelsesområderne. Samtidig vurderes påvirkningerne fra oprensning og 
bypass ikke at kunne påvirke de udpegede fuglearter på udpegningsgrundlaget på grund af afstanden. 
Fuglearter på udpegningsgrundlaget i disse områder behandles derfor heller ikke yderligere. 
4.4.1 
Påvirkning af marine naturtyper 
 
De marine naturtyper på udpegningsgrundlaget for området kan potentielt blive påvirket som følge af: 
 
x 
Spredning af sediment i vandsøjlen, som kan begrænse lystilgængeligheden for bundplanter og 
bunddyr 
x 
Sedimentation af sediment på havbunden, som kan forårsage tildækning af bundflora og fauna. 
 
Sandbanke (1110) Bugt (1160) og Vadeflade (1140) 
Store dele af Krik Vig, der ligger beskyttet bag Agger Tange, består af den marine naturtype sandbanke, 
og der forekommer et mindre område med Vadeflade ude i vigen. Sandbankerne består af ren sandbund 
med få spredte småsten. Der er registreret en del løse alger samt spredte forekomster af ålegræs på 
sandet. Søpunge er dominerende, mens også sønelliker, søstjerner, slangestjerne og søpindsvin er 
registreret (Miljøstyrelsen, 2021b). 
 
Sandpuden udgør den vestlige del af de store sandbanker, der ligger inden for Thyborøn Kanal, og som 
næres af en naturlig netto-langsgående sandtransport på Vestkysten, der føres ind i Thyborøn kanal fra 
strækningerne nord- og syd for kanalen. Sandet aflejres hovedsageligt i Nissum Bredning, samt i 
Thyborøn Kanal, på Sandpuden der ønskes oprenset, beliggende umiddelbart vest for indsejlingen til 
Thyborøn Havn, og i selve indsejlingen til Thyborøn Havn Figur 2-1.  
 
For oprensningen af Thyborøn Sandpude ansøges om oprensning af ca. 400.000 m3 årligt, i alt 
2.000.000 m3 over en 10-årig periode. Historikken for oprensning fra 2012 til 2022 er, at der er 
nyttiggjort materialer fra Sandpuden i 2012 (342.912 m3), 2014 (310.897 m3), 2015 (116.250 m3) og 
2022 (250.301 m3). Samlet mængde er 1.021.225 m3. Mængder er opgivet i skibsmål. 
 
Vurdering 
I situationer, hvor der bypasses ved Harboøre, transporteres sediment i vandsøjlen ind i 
Thyborøn Kanal, hvor der midlertidigt kan forekomme forhøjede sedimentkoncentrationer i 
vandsøjlen, se Figur 4-3, hvor strømmen i kanalen er tidevandsbestemt og der fodres med 
splitskib eller rainbowing på tangerne (Rambøll, 2025). Som det ses på Figur 4-3, påvirker 
sediment i vandsøjlen områderne med udpegede sandbanker, bugt og vadeflade i 
habitatområdet.  
 

 
 
 
 
23/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
 
Figur 4-3. Overskridelse (antal døgn) af 10 mg/l suspenderet sediment i Thyborøn kanal og Nissum 
Bredning ved sandfodring på Agger Tange og bypass ved Harboøre Tange i stille-scenariet. 
 
Tildækning af fjordbunden som følge af den kystnær fodring på Agger Tange og Harboøre Tange er vist 
på Figur 4-4 (Rambøll, 2025). Som det fremgår af figuren, er sedimentationen forholdsvis begrænset, 
og udbreder sig kun i begrænset omfang til Nissum Bredning.  
 
Aflejringen af det finkornede materiale i Thyborøn Kanal vil være midlertidig, da strømmen vil medføre 
en genophvirvling af sedimenterne, hvorefter de transporteres længere ind i Nissum Bredning i lighed 
med den naturlige sandaflejring i området. Aflejringerne påvirker dermed ikke integriteten af 
naturtyperne, da sedimentdynamikkerne er en naturlig del af de beskyttede områder med sandbanker 
og mudder- og sandflader indenfor habitatområdet. Desuden fjernes store mængder sand fra området 
ved og i Thyborøn Kanal, så det vurderes heller ikke, at tilførslen af materiale fra oprensningen og 
bypass vil medføre en mertilførsel af sand til sandbankerne set i forhold til den naturlige sandaflejring, 
projektet medfører derfor hele ingen påvirkning på naturtypernes udbredelse. 
 
 
 

24/45
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 / Version 1.0
Confidential
Figur 4-4. Sedimenteret lagtykkelse ved rainbowing på Agger Tange og Harboøre Tange i ”stille-
scenariet
Samlet set vurderes det på baggrund af ovenstående, at det kan afvises, at den planlagte 
oprensning og bypass vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af naturtyperne Sandbanke, 
Bugt og Vadeflade. 
4.4.2
Påvirkning af dyre og plantearter
Arter på udpegningsgrundlaget for området kan potentielt blive på virket som følge af:
x
Undervandsstøj, der potentielt kan medføre påvirkning af stavsild, spættet sæl og gråsæl.
x
Forstyrrelse fra sandsugere, der potentielt kan medføre påvirkning af sæl og gråsæl.
x
Sediment i vandsøjlen, der potentielt kan medføre påvirkning af stavsild, spættet sæl og gråsæl.
Påvirkningen af bilagsarterne bilag (II) uddybes i det følgende, hvor det også vurderes, om det kan 
afvises, at der kan ske en væsentlig påvirkning af arternes livsudfoldelse.
Stavsild (1103)
Stavsild lever størstedelen af deres liv i kystnære dele af havet, typisk omkring udløb af floder 
og større vandløb som fiskene trækker op i, i store stimer for at gyde. Stavsild er vidt udbredt i 
europæiske farvande, og forekommer også relativt hyppigt i danske farvande, dog er de kun 
fundet enkelte gange i danske vandløb (Søgaard et al., 2016). Stavsild træffes i størst antal 
langs vestkysten, hvor arten sammen med andre fiskearter samler sig omkring havneanlæg, 
f.eks. ved sluserne i Hvide Sande og Thorsminde. 

 
 
 
 
25/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
Generelt vurderes stavsild at gyde flere gange i løbet af livet. Vandringen er afhængig af, at 
vandtemperaturen når 10-12 grader og foregår for nordlige bestande i maj-juni (Krog & Carl, 
2019), hvor gydemodne fisk i N28 formodes at vandre ind Nissum Fjord for at gyde. Det 
formodes også at være tilfældet i N28, hvor stavsild fra Vesterhavet skal trække ind gennem 
Thyborøn Kanal for at nå gydevandløbene i Limfjorden. 
 
I NOVANA-programmet er der ikke foretaget overvågning af stavsild i Natura 2000-område N28, 
hvorfor det derfor ikke er muligt at give en nærmere beskrivelse af artens forekomst i området 
på nuværende tidspunkt. Det er samtidig heller ikke muligt at give en trusselsvurdering for arten 
i området.  
 
Vurdering 
Fisk, herunder stavsild, kan påvirkes af undervandsstøj. Sildefisk har særlig god hørelse i forhold 
til andre fisk, da deres svømmeblære er forbundet med det indre øre. Stavsild vurderes derfor at 
have høj følsomhed, som det også fremgår af artsbeskrivelser (Rambøll, 2025). 
Undervandsstøj kan potentielt forårsage flugt og undvigereaktioner, skade på sensoriske organer 
eller i værste fald forårsage dødelighed. Hos fisk vil fysisk skade på hørelsen sjældent føre til 
permanente ændringer, da evt. påvirkede sensoriske celler vil gendannes over tid (Popper A.N. 
and Hastings M.C., 2009). På grund af fisks store mobilitet vil de sandsynligvis undvige 
generende støjkilder.  
Støj fra sandfodringsskibet der bruges til oprensning og bypass er undersøgt og modelleret i 
Undervandsstøj (Rambøll, 2025) Støj og undervandsstøj for de operationer, der forekommer fra 
skibet (De Jong et al., 2010), og støjniveauerne er sammenlignet med vejledende 
grænseværdier for fisk (Popper et al., 2014).  
Støjeffekten er større ved rainbowing end ved klapning. Grænseværdierne for høreskade, hvor 
fiskens høreorgan kan gendannes, ligger på 170 dBrms over 48 timer, og for permanent 
høreskade 158 dBrms over 12 timer. Modelleringerne viser, at støjgrænserne ikke overskrides, 
selv hvis fiskene opholder sig i umiddelbar nærhed af skibet.  
For stavsild vurderes det på baggrund af støjmodelleringerne, at der ikke kan ske en væsentlig 
støjpåvirkning, der kan medføre fysisk skade, da støjgrænserne ikke overskrides, selv om 
fiskene opholder sig i umiddelbar nærhed af skibet. 
 
I forhold til sediment i vandsøjlen kan der i situationer, hvor der sandfodres på Harboøre Tange 
spredes sediment ind i Thyborøn Kanal, som det er vist på Figur 4-3. Den forhøjede koncentration 
af sediment i kanalen og på Vestkysten ud for kanalens udmunding vil dog kun forekomme 
midlertidigt, mens oprensningen og bypass gennemføres.  
 
Der forekommer ikke mange undersøgelser af stavsilds følsomhed overfor forhøjede 
sedimentkoncentrationer, til gengæld findes en del observationer in-situ. Flere steder i 
stavsildens udbredelsesområde langs de vesteuropæiske kyster ser man f.eks. stavsild trække 
gennem tidevandszoner i flodmundinger med ekstrem høj sedimentbelastning, som f.eks. i 
Severn, hvor SSC-værdier op til 50 g/l observeres ved flodmundingen under lavvande (M. W. 
Aprahamian & Aprahamian, 1988)(Manning et al., 2010). En sedimentbelastning på det niveau 
beskrives også som flydende mudder (Manning et al., 2010).  
Arten gyder også i Elben og i Loire floden. Begge floder er stærkt tidevandspåvirkede, og i 
flodmundingerne forekommer høje koncentrationer af suspenderet stof. Den gennemsnitlige 
sedimentkoncentration i Elben i floden er 35 mg/l, men ved mundingen kan 
sedimentkoncentrationen være 10-30 gange højere (Kappenberg et al., 2018). I Loire floden kan 
der forekomme meget høje sedimentkoncentrationer i flodmundingen. I 2007 til 2014 er der 

 
 
 
 
26/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
målt turbiditet hen over året og døgnet, og i den nedre dele af Loire floden varierer 
sedimentkoncentrationen mellem 40-60mg/l og op til mere end 15000 mg/l (Jalón-Rojas et al., 
2016).   
I Loire floden har akustiske undersøgelser vist, at stavsild vandrer op i floden ved nipflod, hvor 
forskellen mellem høj- og lavvande er mindst, hvilket tidsmæssigt passer med, at SSC falder i 
flodmundingen. Stavsildene vandrede tilsyneladende, når saliniteten var lav (høj afstrømning fra 
floden), iltniveauet var højt og sedimentkoncentrationen var på sit laveste. Samme 
undersøgelser viser dog, at fiskene vandrer, selvom sedimentkoncentrationen er højere end ca. 
500 mg/l, der var det laveste, der forekom i undersøgelsesperioden (Tetard et al., 2015).  
Undersøgelser med ekkolod i Rhone floden har vist, at det er vandtemperaturen, der styrer 
vandringen opstrøms, og at turbiditet i undersøgelsesperioden ikke havde indflydelse på antallet 
af fisk, der migrerede (Guillard & Colon, 2000). Der blev brugt ekkolod til at registrere fiskene, 
da turbiditeten på den aktuelle strækning i floden var for høj til at bruge kameraer. 
Stavsild er langs Vestkysten fundet i Limfjorden, Nissum Fjord, Ringkøbing Fjord og Vadehavet, 
hvor der naturligt er høje sedimentkoncentrationer. I Ringkøbing Fjord er der f.eks. målt en 
baggrundskoncentration af sediment på 36 mg/l (Petersen et al., 2018). Desuden er de naturlige 
SSC-niveauer på Vestkysten, hvor fiskene lever, ofte høje på grund af de dynamiske forhold på 
kysten. 
Nært beslægtede arter til stavsilden er tilpasset fødesøgning i mørke områder med høj turbiditet, 
og forsøg har vist, at amerikansk stamsild (Alosa sapidissima) aktivt opsøger dele af fjorden med 
høj turbiditet for at søge føde (Dadswell et al., 1983). Forsøg med ”Alewife” (Alosa 
pseudoharengus) viser, at fiskene jager om natten vha. af sidelinje-systemet og dermed ikke er 
så afhængige af synet. (Janssen et al., 1995). 
Ved en sandfodringskampagne viser modelberegningerne i (Rambøll, 2025) Hydraulik og sedimentation 
for sediment i vandsøjlen, at sandfodringen i en afstand på tre km fra fodringslokaliteten kun vil bidrage 
med et SSC-niveau på over 15 mg/l lokalt i en periode på op til ca. 12 timer ud af den samlede 
fodringsperiode på ca. 20 døgn, hvilket svarer til 4% af den samlede periode. Overskridelsen af 15 mg/l 
i ca. 12 timer vil desuden ikke forekomme i en kontinuert periode men variere over tid, så der vil være 
lange perioder med væsentligt lavere SSC-niveauer fra sandfodringen. Samtidig vil de forhøjede 
koncentrationer i kort afstand af sandfodringen kun forekomme i dybder under to til tre meter. 
Sandfodringsaktiviteterne er de samme som bypass, dermed kan resultaterne overføres til vurdering af 
oprensning og bypass af Thyborøn Sandpude. 
 
Da stavsilden færdes i de frie vandmasser, vil fiskene altid kunne undvige områder med høje 
SSC-niveauer som følge af bypass og oprensning, hvis de har behov for det. Tilsvarende 
vurderes det ikke, at stavsildens gydevandring vil blive væsentligt påvirket, da fiskene løbende 
vil kunne undvige sedimentfanerne og finde tidspunkter, hvor der vil være lave SSC-niveauer og 
fri mulighed for at vandre ind i Nissum Bredning, selvom der oprenses i Thyborøn kanal og 
bypasses på Harboøre Tange. 
 
For stavsild vurderes det på baggrund af ovenstående, at der ikke kan ske en væsentlig 
påvirkning af stavsild i N28 som følge af sediment i vandsøjlen i forbindelse med oprensning og 
bypass, da varigheden, udbredelsen og varigheden af de forhøjede sedimentniveauer er 
begrænset, så fiskene løbende har mulighed for at undvige sedimentfanerne og gennemføre 
deres eventuelle gydevandring.  
 
Samlet set vurderes det derfor, at det kan afvises, at den planlagte oprensning og bypass vil 
medføre en væsentlig negativ påvirkning af stavsild.  
 

 
 
 
 
27/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
Spættet sæl (1365) og gråsæl (1364) 
I N28 findes både spættet sæl og gråsæl, der fouragerer og raster i området. Gråsæl er ny art 
på udpegningsområdet og Agger Tange er en er de nyeste yngle- og rastelokaliteter for gråsæler 
i Danmark. De første individer blev talt i 2009, og bestanden er siden steget til lidt over 30 
individer.  For spættet sæl er der registreret hvilekolonier ved den sydlige del af Agger Tange, på 
Munkholm Odde og på Rotholmene.  
 
I Nissum Bredning er sælbestanden sandsynligvis en blanding af sæler fra de indre bredninger og 
sæler fra Vadehavet (Olsen; et al., 2014). Bestanden af spættet sæl har varieret de sidste ti år 
mellem 500-800 individer og udviklingen i sælbestanden i Limfjorden er svær at tolke, da man 
mener sælerne vandrer ind og ud af Limfjorden afhængig af fødetilgængelighed (Miljøstyrelsen, 
2021b). 
 
Vurdering 
 
I Undervandsstøj (Rambøll, 2025)  og vedlagte bilag 3 er der foretaget en modellering af 
undervandsstøjen fra sandsugerne, der anvendes til bypass og oprensning. Resultaterne viser, at 
sæler skal svømme i en afstand af fem meter fra skibet for, at tærskelværdien for permanent 
høreskade overskrides.  
 
Da sælerne er mobile og vil trække væk fra skibene, hvis de bliver generet af for høje 
støjniveauer, vurderes det, at undervandstøj ikke vil føre til påvirkninger, der kan skade arternes 
hørelse. Det vurderes derfor, at det kan afvises, at sælerne vil blive væsentligt påvirket. 
 
Forstyrrelser er især kritiske for spættet sæl og gråsæl i yngleperioden, som for spættet sæl er 
fra omkring begyndelsen af juni til slutningen af juli, mens gråsæler i Nordsøen har yngleperiode 
fra november til januar. Desuden er dyrene følsomme i forbindelse med den efterfølgende 
pelsfældning, som for spættet sæl sker i august-september og gråsæl marts-april (Miljøstyrelsen, 
2020).  
 
Øget færdsel i form af sandsugere kan potentielt forstyrre sælerne på Vestkysten, men generelt 
er sælerne meget tolerante overfor tilbagevendende forstyrrelser (Teilmann; et al., 2006), og 
det ses jævnligt sæler, der jager efter fisk i havneområdet ved Thyborøn.  
 
Hvile- og ynglepladserne for spættet sæl og gråsæl, hvor dyrene er mest sårbare for 
forstyrrelser, findes på indersiden af Agger Tange, og dermed ikke langs med selve Vestkysten. 
Forstyrrelser fra sandsugere i forbindelse med oprensning og bypass, som finder sted på 
Harboøre Tange og Thyborøn kanal, vil dermed ikke føre til forstyrrelser af dyrene.  
 
Det vurderes derfor, at det kan afvises, at øget færdsel som følge af den planlagte oprensning og 
bypass kan påvirke gråsæl og spættet sæl væsentligt, da oprensningen vil foregå på vestsiden af 
Agger Tange og bypass sydvest for Agger Tange, og dermed i mindst 1,5 km afstand til 
rastepladserne på sandbankerne ud for den sydlige del af Agger Tange. 
 
Sediment i vandsøjlen kan potentielt genere sælerne i deres fødesøgning. Sæler er dog også 
tilpasset til at jage i områder med høje sediment koncentrationer, som f.eks. Vadehavet. 
Sælernes knurhår menes at spille en vigtig rolle i fødesøgningen, og det antages, at de tjener en 
særlig vigtig rolle, når de søger føde i dårligt sigt eller om natten (Renouf, 1979). Desuden er 
sælerne meget mobile dyr, der i havet kan undvige områder med upassende forhold, så de har 
rig mulighed for at søge føde i nærtliggende områder i den begrænsede periode, hvor der er 
oprensning- og bypassaktiviteter. 

 
 
 
 
28/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
 
Påvirkningerne ved en bypass og oprensningskampagne er desuden begrænsede. Modelberegningerne i 
Hydraulik og sedimentation (Rambøll, 2025) for sediment i vandsøjlen viser f.eks., at sandforingen 
(bypass) i en afstand på tre km fra lokaliteten kun vil bidrage med et SSC-niveau på over 15 mg/l lokalt 
i en periode på op til ca. 12 timer ud af den samlede periode på ca. 20 døgn, hvilket svarer til 4% af 
den samlede periode. Overskridelsen af 15 mg/l i ca. 12 timer vil desuden ikke forekomme i en 
kontinuert periode men variere over tid, så der vil være lange perioder med væsentligt lavere SSC-
niveauer fra oprensningen og bypass. Samtidig vil de forhøjede koncentrationer i kort afstand af 
oprensningen og bypass kun forekomme i dybder under to til tre meter. 
 
På baggrund af ovenstående vurderes det, at det kan afvises, at der vil ske en væsentlig 
påvirkning af gråsæl og spættet sæl i N28 som følge af sediment i vandet.  
 
4.4.3 
Påvirkning af fuglearter 
 
Ved oprensning og bypass er de potentielle påvirkninger primært sediment i vandfasen og tildækning af 
havbunden, der kan påvirke fødetilgængeligheden og visuelle forstyrrelser på havfladen der kan 
forstyrre primært rastende fugle og jagende fugle. Der er ingen påvirkninger på stranden, dermed bliver 
yngleområdet ikke påvirket, dermed er det primært ternerne der kan påvirkes, da de kan bruge 
Thyborøn kanal og kysten ud for Harboøre Tange til fødesøgning. Terner primært søger føden i den 
øverste meter af vandsøjlen og det er vigtigt de har rigelig føde til ungerne, da de er udpeget som 
ynglefygle (Y). Lysbuget knortegås overvintrer 80-100% af delbestanden i Danmark, dermed kan de 
også potentielt påvirkes af de visuelle forstyrrelser. 
 
Lysbuget knortegås (T)  
Lysbuget knortegås yngler på Svalbard og Nordgrønland. I Danmark træffes de som træk- og 
vintergæster ved kystnære, lavvandede områder med undervandsvegetation og på strandenge, og den 
seneste årrække også på landbrugsjorde nær kysterne.  
 
I NOVANA-programmet overvåges lysbuget knortegås af DCE Aarhus Universitet. Der foretages 
optælling af bestandene mindst tre gange i hver overvågningsperiode i de Fuglebeskyttelsesområder, 
hvor den som trækfugle indgår i de pågældende områders udpegningsgrundlag.  
 
I Fuglebeskyttelsesområde F23 har bestanden af lysbuget knortegås været faldende i perioden 2004-
2017, hvorimod bestanden i område F39 har været nogenlunde stabil i samme periode. I 
Fuglebeskyttelsesområde F23 raster og fouragerer de tilstedeværende fugle typisk i den sydlige del af 
tangen nær færgelejet, men de benytter også Krik Vig som raste- og fourageringsområde. I 
Fuglebeskyttelsesområde F39 raster og fouragerer gæssene primært på engene ved Plet Enge og 
Sønderholm Enge, men de benytter også i stor udstrækning den sydlige lagune på Harboøre Tange. 
Områdernes karakter med mange strandenge og lavvandede laguner og fjordområder tilgodeser 
sammen med de eksisterende reservatbestemmelser generelt gæssenes behov for uforstyrrede raste-, 
fouragerings- og overnatningspladser og der vurderes ikke umiddelbart at være trusler for gæssenes 
forekomst i området. 
Vurdering 
Det vurderes, at de planlagte oprensnings og bypass aktiviteter ikke vil påvirke bevaringsstatus 
for lysbuget knortegås negativt, da de områder, som arten anvender, ligger bag strand- og 
klitområderne. Det vurderes, at forstyrrelser fra oprensning og bypass, i form af f.eks. færdsel 
eller larm, vil være af begrænset karakter, og at eventuelle forstyrrelser vil være væsentligt 
reduceret af, at de områder, som arten anvender, vil være afskærmet af klitområderne.  Det 

 
 
 
 
29/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
vurderes derfor, at der ikke vil være forstyrrelser fra oprensning og bypass, i form af f.eks. 
færdsel eller larm, som rækker ind i artens opholdssteder.  
 
Samlet set vurderes det, at det kan afvises, at oprensning og bypass vil medføre en væsentlig 
negativ påvirkning af lysbuget knortegås. 
Dværgterne (Y) 
Dværgterne yngler i Danmark i langt overvejende grad på åbne vegetationsløse og stenede strande. 
Dværgterne er trækfugl, som overvintrer langs Vestafrikas kyster. Dværgterne yngler oftest i kolonier, 
men træffes også solitært ynglende.  
 
I NOVANA-programmet overvåges dværgterne af Miljøstyrelsen nu hvert andet år i de 
Fuglebeskyttelsesområder, hvor arten indgår i de pågældende områders udpegningsgrundlag. Endelig 
overvåges artens landsdækkende én gang i hver overvågningsperiode. Yngleforekomsten af dværgterne 
blev senest overvåget i 2017 og der er gennemført landsdækkende overvågning af alle de 
kolonirugende arter i hele landet i 2019. I Fuglebeskyttelsesområde F23 og F39 blev der i forbindelse 
med gennemførelse af den seneste overvågning i 2019 registreret hhv. ni og tre ynglepar i de to 
områder. På Agger Tange yngler arten normalt i den sydligste ende af tangen ud mod havet, men i 
2019 blev alle parrene registret på den nyetablerede ø i Krik Vig. I Fuglebeskyttelsesområde F39 havde 
ynglefuglene i 2019 etableret sig på Gjeller Odde med to par og ved Hygum Nor med et enkelt par. 
Dværgternen er meget mobil, og nye kolonier kan hurtigt grundlægges, hvis yngleforholdene er gode, i 
takt med at gamle kolonier forlades. 
  
I Fuglebeskyttelsesområde F23 er der kortlagt et enkelt levested for dværgterne i den sydlige ende af 
Agger Tange. Det kortlagte levested er i moderat tilstand. Levestedet består af en stenet strandvold 
med spredt vegetation og en strandeng med kort vegetation. Ynglefugle på levestedet er potentielt 
udsat for prædation og for menneskelig forstyrrelse nær færgelejet. I Fuglebeskyttelsesområde F39 er 
der kortlagt to levesteder for dværgterne på Gjeller Odde og ved Hygum Nor. Disse ligger begge mere 
end fem km fra kysten.  
 
Figur 4-5 viser kortlagte levesteder for dværgterne.  
I 2020 blev der estimeret 30-35 par ynglende dværgterner på den nyetablerede ø Krik Sandø i Krik Vig, 
og for ternernes vedkommende generelt har ynglesuccessen i de to første år ligget langt over normalen 
for danske ternekolonier. Det konkluderes, at etableringen af den nye ø yder et meget betydningsfuldt 
bidrag til at forøge Agger Tanges værdi som ynglested for kolonirugende kystfugle31. 
 
Vurdering 
Oprensning og bypass kan potentielt påvirke dværgternen på udpegningsgrundlaget for 
Fuglebeskyttelsesområdet F23 og F39 i Natura 2000-området N28, idet der er kortlagt levesteder 
for dværgternen på stranden på den sydvestlige del af Agger Tange. Den nordvestlige del af de 
kortlagte områder grænser op til oprensningsområdet. Den potentielle påvirkning ligger i en 
mulig begrænsning af fødetilgængelighed, byttedyrene kan muligvis bevæge sig væk fra 
oprensningsaktiviteterne, men da dværgterner er meget mobile vil de kunne følge byttedyrerne 
til tilstødende områder, det vurderes derfor, at bypass og oprensningsaktiviteter ikke vil påvirke 
dværgternens bevaringsstatus væsentligt.  
 
Samlet set vurderes det, at det kan afvises, at oprensning og bypass vil medføre en væsentlig 
negativ indflydelse på opretholdelsen eller opnåelsen af gunstig bevaringsstatus for dværgterne i 
Fuglebeskyttelsesområde F23 og F39, herunder det konkrete mål om at tilstanden og det 
 
31 https://nordjyllandsfugle.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=384:ynglefuglene-pa-krik-sando&catid=33&Itemid=117 
 

30/45
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 / Version 1.0
Confidential
samlede areal af de kolonirugende fugles kortlagte levesteder ikke må være i tilbagegang, og 
mindst 75% af arealet skal være i fremgang mod eller fastholdes i tilstandsklasse I-II. 
Figur 4-5. Kortlagte levesteder for dværgterne i Fuglebeskyttelsesområderne F23 og F39. 
Splitterne (Y)
Splitterne yngler i Danmark oftest på mindre øer og holme med lavere vegetation, ofte i 
tilknytning til hættemågekolonier. Arten er en trækfugl, som overvintrer langs Afrikas vestkyst. 
I NOVANA-programmet overvåges splitterne af Miljøstyrelsen i de Fuglebeskyttelsesområder 
hvor arten indgår i de pågældende områders udpegningsgrundlag. Endelig overvåges artens 
landsdækkende én gang i hver overvågningsperiode. Yngleforekomsten af splitterne blev senest 
overvåget i 2017, og der er gennemført landsdækkende overvågning af alle de kolonirugende 
arter i hele landet i 2019. 
I Fuglebeskyttelsesområde F23 blev der i forbindelse med gennemførelse af den seneste 
overvågning i 2019 ikke registreret ynglepar. Der blev senest registreret ynglepar i 
Fuglebeskyttelsesområdet i 2015, hvor der blev optalt 30 par. Inden for overvågningsperioden 
2004-2012 er der ikke registreret ynglepar i området i overvågningsårene 2009 og 2012, men 
flere år er store kolonier på flere hundrede par observeret i forbindelse med anden NOVANA 

 
 
 
 
31/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
overvågning. Artens yngleforekomst i Fuglebeskyttelsesområde F23 vurderes således at være 
meget ustabil og svingende. Splitterne yngler uregelmæssigt på øerne i den nordlige lagune og 
typisk sammen med hættemåger i området. I Fuglebeskyttelsesområde F23 er der kortlagt to 
levesteder for splitterne. Levestederne består af øer i den nordlige lagunesø på Agger Tange.  
 
Figur 4-6 viser Kortlagte levesteder for splitterne.  
 
Vurdering 
Oprensning og bypass kan potentielt påvirke splitternen på udpegningsgrundlaget for 
Fuglebeskyttelsesområdet F23 og F39 i Natura 2000-området N28, idet der er kortlagt levesteder 
for splitternen og fødetilgængelighed dermed er vigtig for ternerne. Den potentielle påvirkning 
ligger i en mulig begrænsning af fødetilgængelighed, byttedyrene kan muligvis bevæge sig væk 
fra oprensningsaktiviteterne. 
 
Det vurderes, at de planlagte oprensnings- og bypass aktiviteter ikke vil påvirke bevaringsstatus 
for splitterne eller tilstanden af kortlagte levesteder negativt, da der ikke er 
strandfodringsaktiviteter ved bypass af Sandpuden. Ligeledes vurderes det at en forstyrrelse af 
byttedyrene evt. vil få byttedyrene til at flyttes, hvilket ikke har indflydelse på ternerne, da de 
naturligt vil følge byttedyrenes færden.  
 
Samlet set vurderes det, at det kan afvises, at oprensning og bypass vil medføre en væsentlig 
negativ påvirkning af splitterne. 
 
 

32/45
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 / Version 1.0
Confidential
Figur 4-6. Kortlagte levesteder for splitterne i Fuglebeskyttelsesområde F23. 
Fjordterne (Y)
Fjordterne yngler i kolonier på øer og holme langs kysten ofte i selskab med havterne eller 
hættemåge. Arten ses også ynglende på indlandslokaliteter, og også her ofte i selskab med 
hættemåge. Arten er trækfugl og overvintre langs Vestafrikas kyster.
I NOVANA-programmet overvåges fjordterne af Miljøstyrelsen nu hvert andet år i de 
Fuglebeskyttelsesområder, hvor arten indgår i de pågældende områders udpegningsgrundlag. 
Endelig overvåges artens landsdækkende én gang i hver overvågningsperiode. Yngleforekomsten 
af fjordterne blev senest overvåget i 2017 og der er gennemført landsdækkende overvågning af 
alle de kolonirugende arter i hele landet i 2019. I Fuglebeskyttelsesområde F23 og F39 blev der i 
forbindelse med NOVANA-overvågningen i 2019 registreret hhv. 48 og 37 ynglepar i de to 
områder. 

 
 
 
 
33/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
 
Det vurderes, at der de seneste par år været en stor fremgang i bestanden af fjordterne i begge 
Fuglebeskyttelsesområder, hvor fuglene har etableret sig sent på sæsonen. I område F39 er 
arten ikke registreret som ynglefugl i perioden 2004-2017, og i område F23 er der kun 
registreret få ynglepar frem til 2017. I Fuglebeskyttelsesområde F23 og F39 yngler fjordterne 
udelukkende på isolerede øer uden adgang for landlevende rovdyr. Arten optræder typisk i 
kolonier sammen med havterne og hættemåge.  
 
I Fuglebeskyttelsesområde F23 er der kortlagt fire levesteder for fjordterne på Agger Tange. Det 
ene af de kortlagte levesteder er en strandeng/strandkant i den sydligste ende af tangen.  
I Fuglebeskyttelsesområde F39 er der kortlagt fire levesteder for fjordterne, de to af 
levestederne består af øer på Harboøre Tange. De to øvrige levesteder er beliggende ved Gjeller 
Odde og ved Hygum Nor, mere end 5 km fra kysten. Figur 4-7 viser Kortlagte levesteder for 
fjordterne.  
 
I 2020 blev der estimeret 50 par ynglende fjordterner på den nyetablerede ø Krik Sandø i Krik Vig, og 
for ternernes vedkommende generelt har ynglesuccessen i de to første år ligget langt over normalen for 
danske ternekolonier. Det konkluderes, at etableringen af den nye ø yder et meget betydningsfuldt 
bidrag til at forøge Agger Tanges værdi som ynglested for kolonirugende kystfugle32. 
 
Vurdering 
Oprensning og bypass kan potentielt påvirke fjordternen på udpegningsgrundlaget for 
Fuglebeskyttelsesområdet F23 og F39 i Natura 2000-området N28, idet der er kortlagt levesteder 
for fjordternen og fødetilgængelighed dermed er vigtig for ternerne i yngletiden. Den potentielle 
påvirkning ligger i en mulig begrænsning af fødetilgængelighed, byttedyrene kan muligvis 
bevæge sig væk fra oprensningsaktiviteterne. 
 
Det vurderes, at de planlagte oprensnings- og bypass aktiviteter ikke vil påvirke bevaringsstatus 
for fjordterne eller tilstanden af kortlagte levesteder negativt, da der ikke er 
strandfodringsaktiviteter ved bypass af Sandpuden. Ligeledes vurderes det at en forstyrrelse af 
byttedyrene ikke har indflydelse på ternerne da de naturligt vil følge byttedyrenes færden. 
 
Samlet set vurderes det, at det kan afvises, at oprensning og bypass vil medføre en væsentlig 
negativ indflydelse på opretholdelsen eller opnåelsen af gunstig bevaringsstatus for fjordterne i 
Fuglebeskyttelsesområde F23 og F39, herunder det konkrete mål om at tilstanden og det 
samlede areal af de kolonirugende fugles kortlagte levesteder ikke må være i tilbagegang, og 
mindst 75% af arealet skal være i fremgang mod eller fastholdes i tilstandsklasse I-II.  
 
 
 
 
 
32 https://nordjyllandsfugle.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=384:ynglefuglene-pa-krik-sando&catid=33&Itemid=117 
 

34/45
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 / Version 1.0
Confidential
Figur 4-7. Kortlagte levesteder for fjordterne i Fuglebeskyttelsesområderne F23 og F39. 
Havterne (Y)
Havterne yngler i Danmark overvejende på små ubeboede øer og sandrevler med sparsom 
vegetation. Arten er en trækfugl, som overvintrer i åbentvandsbæltet omkring Antarktis. 
Havternen er Danmarks almindeligst ynglende terneart og forekommer i kolonier spredt langs de 
danske kyster og fjorde undtagen på Bornholm. 
I NOVANA-programmet overvåges havterne af Miljøstyrelsen hvert andet år i de 
Fuglebeskyttelsesområder hvor arten indgår i de pågældende områders udpegningsgrundlag. 
Endelig overvåges artens landsdækkende én gang i hver overvågningsperiode. Yngleforekomsten 
af havterne blev senest overvåget i 2017 og der er gennemført landsdækkende overvågning af 
alle de kolonirugende arter i hele landet i 2019. I forbindelse med gennemførelse af den seneste 

 
 
 
 
35/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
overvågning i 2019 blev der registreret 26 ynglepar i Fuglebeskyttelsesområde F23 og 30 
ynglepar i Fuglebeskyttelsesområde F39.  
 
I Fuglebeskyttelsesområde F23 vurderes bestanden af havterne i perioden 2004-2019 
overordnet set at have været relativt stabil, men dog med store udsving årene i mellem. På 
Agger Tange yngler arten typisk på øerne i den nordlige lagune, men benytter også den store 
strandeng, færgelejet og kyststrækningen i den sydvestlige del af tangen. Tidligere ynglede 
arten med kolonier på flere hundrede fugle, men kolonierne er hvert år 2004-2019 blevet opgjort 
til under 100 par. I Fuglebeskyttelsesområde F39 er havterne ny på udpegningsgrundlaget for 
området, og ynglebestanden er derfor ikke undersøgt i overvågningsperioden 2004-2012. I dette 
område yngler havterne på de samme småøer som fjordterne, klyde og evt. hættemåge, godt 
isoleret fra landlevende rovdyr.  
 
I Fuglebeskyttelsesområde F23 er der kortlagt fire levesteder for havterne på Agger Tange. Det 
ene af de kortlagte levesteder er en strandeng/strandkant i den sydligste ende af tangen.  
I Fuglebeskyttelsesområde F39 er der kortlagt fire levesteder for havterne, de to af levestederne 
består af øer på Harboøre Tange. De to øvrige levesteder er beliggende ved Gjeller Odde og ved 
Hygum Nor, mere end 5 km fra kysten. 
 
Figur 4-8 viser kortlagte levesteder for havterne.  
 
I 2020 blev der estimeret 85 par ynglende havterner på den nyetablerede ø Krik Sandø i Krik 
Vig, og for ternernes vedkommende generelt har ynglesuccessen i de to første år ligget langt 
over normalen for danske ternekolonier. Det konkluderes, at etableringen af den nye ø yder et 
meget betydningsfuldt bidrag til at forøge Agger Tanges værdi som ynglested for kolonirugende 
kystfugle33. 
 
Vurdering 
Oprensning og bypass kan potentielt påvirke havternen på udpegningsgrundlaget for 
Fuglebeskyttelsesområdet F23 og F39 i Natura 2000-området N28, idet der er kortlagt levesteder 
for havternen og fødetilgængelighed dermed er vigtig for ternerne i yngletiden. Den potentielle 
påvirkning ligger i en mulig begrænsning af fødetilgængelighed, byttedyrene kan muligvis 
bevæge sig væk fra oprensningsaktiviteterne. 
 
Det vurderes, at de planlagte oprensning- og bypassaktiviteter ikke vil påvirke bevaringsstatus 
for fjordterne eller tilstanden af kortlagte levesteder negativt, da der ikke er 
strandfodringsaktiviteter ved bypass af Sandpuden. Ligeledes vurderes det at en forstyrrelse af 
byttedyrene ikke har indflydelse på ternerne da de naturligt vil følge byttedyrenes færden. 
 
Samlet set vurderes det, at det kan afvises, at oprensning og bypass vil medføre en væsentlig 
negativ indflydelse på opretholdelsen eller opnåelsen af gunstig bevaringsstatus for havterne i 
Fuglebeskyttelsesområde F23 og F39, herunder det konkrete mål om at tilstanden og det 
samlede areal af de kolonirugende fugles kortlagte levesteder ikke må være i tilbagegang, og 
mindst 75% af arealet skal være i fremgang mod eller fastholdes i tilstandsklasse I-II.  
 
 
 
 
 
 
33 https://nordjyllandsfugle.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=384:ynglefuglene-pa-krik-sando&catid=33&Itemid=117 
 

36/45
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 / Version 1.0
Confidential
Figur 4-8. Kortlagte levesteder for havterne i Fuglebeskyttelsesområderne F23 og F39. 
4.5
Kumulative påvirkninger
Jævnfør Habitatdirektivet skal vurderingen også omfatte mulige kumulative effekter, 
eksempelvis i forhold til eksisterende belastninger og i forhold til belastninger fra allerede 
vedtagne planer, som endnu ikke er realiserede, og fra planer og projekter som foreligger i 
forslag.
Kumulative effekter ses typisk som en forstærket miljøpåvirkning, men det kan også være mere 
komplekse effekter ved, at samspillet af forskellige påvirkninger giver anledning til helt nye 
påvirkninger.
For Natura 2000-område N28 er der identificeret følgende projekter, som potentielt kan medføre 
kumulative effekter i samspil med den planlagte oprensning og bypass.

 
 
 
 
37/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
 
 
Oprensning af Thyborøn Kanal og Thyborøn Havn. 
Spredning af suspenderet sediment i forbindelse med oprensningsaktiviteter ved havnen, 
havneindsejlinger mv. vil potentielt kunne strække sig ind i de områder, hvor der oprenses og 
bypasses, og dermed give anledning til kumulative effekter. 
 
Store dele af det aflejrede sand på dele af sandbankerne oprenses jævnligt, og Jf. 
Kystdirektoratet (Kystdirektoratet, 2012) har oprensningsmængden i indsejlingen til Thyborøn 
Havn i gennemsnitligt været på 110.000 m³ om året og i fyrlinjen er der gennemsnitligt oprenset 
18.000 m³ om året. I undersøgelsen blev det skønnet, at den gennemsnitlige 
oprensningsmængde gradvist vil stige til 145.000 m³ om året i år 2060. 
 
Sedimentspild fra selve oprensningen, kan eventuelt medføre let forhøjede SSC-værdier i 
samspil med oprensning af Sandpuden, der tidvist kan trække ind i Thyborøn Kanal. Da 
oprensning og bypass af Sandpuden kun foregår midlertidigt og ikke nødvendigvis samtidig med 
oprensningerne fra havnen, og der kun bidrages med begrænsede mængder sediment i 
vandsøjlen, vurderes de samlede effekt fortsat ikke at påvirke Natura 2000-område N28 
væsentligt set i forhold til de dynamiske forhold, der forekommer naturligt i området.  
 
 
Kystbeskyttelse af Vestkysten 
Der udføres kystbeskyttelse på Vestkysten, herunder på Harboøre Tange og Agger Tange, 
bypassområdet indgår som en del af oprensning og bypass i kystbeskyttelsesprojektet og er 
også omfattet i væsentlighedsvurderingen (Rambøll, 2025). De kumulative effekter fra 
oprensning og bypass til kystbeskyttelsen og oprensningen af Sandpuden vurderes at være 
midlertidige og begrænsede og vil ikke kumulativt medføre væsentlige påvirkninger. 
 
Konklusion  
Der er ikke kendskab til andre projekter, som kan påvirke Natura 2000-området i samspil med 
den planlagte oprensning og bypass. Det vurderes på den baggrund, at der ikke er projekter 
eller planer, der vil kunne medføre væsentlige kumulative påvirkninger. 
4.6 
Samlet væsentlighedsvurdering 
Samlet set vurderes det, at det kan afvises, at oprensning og bypass ved Thyborøn kanal og 
Harboøre Tange vil medføre væsentlige påvirkninger af arter, marine og terrestriske 
habitatnaturtyper og størstedelen af fuglearterne på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-
område N28 eller områdets bevaringsmålsætninger.  
 
5 
Væsentlighedsvurdering for Natura 2000-område N219 ’Sandbanker ud for 
Thyborøn’ 
Natura 2000-området er udpeget som Habitatområde H253 ’Sandbanker ud for Thyborøn’. 
 
Natura 2000-området dækker et samlet areal på 6.352 ha og placeret i Nordsøen cirka ti kilometer vest 
for Limfjordens udmunding. Habitatområdet er udpeget for at beskytte de registrerede 
sandbankestrukturer (1110) og stenrev (1170) samt den stabile bestand af marsvin.  
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N219 fremgår af Tabel 5-1 .  

 
 
 
 
38/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
 
Tabel 5-1. Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område N219.  
Udpegningsgrundlag for Habitatområde H253 
Naturtyper  
Sandbanke (1110)  
Rev (1170) 
Arter:  
Marsvin (1351) 
 
 
5.1 
Metode 
Væsentlighedsvurderingen foretages på baggrund af eksisterende viden om Natura 2000-området. Der 
er således indsamlet data om udbredelse for naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for N219 fra 
følgende kilder: 
 
x 
Natura 2000-plan 2022-2027 for N219 ’Sandbanker ud for Thyborøn’34  
x 
Natura 2000-basisanalyse 2022-2027, Revideret basisanalyse for N219 ’Sandbanker ud for 
Thyborøn (Miljøstyrelsen, 2021d) 
x 
MiljøGIS for Natura 2000-planer 2022-2027 (Miljøstyrelsen, 2023b) 
x 
Arter.dk (Arter.dk, 2026) 
x 
MiljøGIS for offentliggørelse af vandområdeplaner 2021-2027 (Miljøstyrelsen, 2023a) 
 
Vurderingen gennemføres trinvis, ved at det samlede udpegningsgrundlag først vurderes overordnet i 
forhold til de forventede potentielle påvirkninger fra den planlagte oprensning og bypass. Naturtyper og 
arter, der umiddelbart kan afvises at blive påvirket, behandles ikke yderligere. Naturtyper og arter, der 
er følsomme overfor de forventede påvirkninger, og derfor potentielt kan blive påvirket, beskrives i 
forhold til deres karakter, udbredelse, tilstand og sårbarhed, og for hver enkelt af naturtyperne og 
arterne vurderes det, om de kan blive væsentligt påvirket. 
5.2 
Områdets bevaringsmålsætninger 
I Natura 2000-planen for 2022-2027 er der opstillet overordnede såvel som konkrete målsætninger for 
områdets udpegede naturtyper og arter. Den overordnede målsætning giver et sigte for, hvordan 
området skal udvikle sig for såvel at sikre det konkrete områdes integritet som for at bidrage til 
opnåelse af gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter. For Natura 2000-område N219 er der 
opstillet følgende overordnede målsætninger: 
 
x 
Naturtyperne på udpegningsgrundlaget skal bidrage til at opnå gunstig bevaringsstatus på 
biogeografisk niveau. Målet er, at områdets rev (1170) og sandbanker (1110) i stærk ugunstig 
bevaringsstatus sikres et artsrigt plante- og dyreliv med forekomst af de for naturtypernes 
karakteristiske arter. Området sikres som et godt levested for den høje forekomst af marsvin.  
x 
Den økologiske integritet for området sikres derudover ved god vandkvalitet gennem reduceret 
tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer, hvilket reguleres gennem vandområdeplanerne. 
 
De konkrete målsætninger fastlægger de langsigtede mål for udvikling i areal og tilstand for de enkelte 
naturtyper og arters levesteder. Generelt gælder det, at naturtyper og arter på sigt skal opnå gunstig 
bevaringsstatus. Specifikt siger de konkrete målsætninger at: 
 
Generelt  
x 
Den samlede forekomst af naturtyper i Natura 2000-området, uanset om de er kortlagt, skal 
være stabil eller i fremgang, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed for det.  
 
 
34 https://edit.mst.dk/media/d2dbx2y3/n219-natura-2000-plan-2022-27-sandbanker-ud-for-thyboroen.pdf 

 
 
 
 
39/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
Arter  
x 
For marsvin uden et tilstandsvurderingssystem er målet at bidrage til at opnå gunstig 
bevaringsstatus på biogeografisk niveau. Levestedernes tilstand (vurderet i form af forekomst 
og udbredelse) og det samlede areal skal være stabilt eller i fremgang.  
 
Marine naturtyper 
x 
For de marine naturtyper henvises der til målsætningerne i vandområdeplanen.  
x 
For de marine naturtyper skal tilstand og areal være stabile eller i fremgang og bidrage til 
gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N219 fremgår af Fejl! Henvisningskilde ikke fundet., 
hvor de arter og naturtyper som er markeret med fed vurderes potentielt at kunne blive påvirket af 
oprensning og bypass. 
5.3 
Projektaktiviteter i området 
Der er ikke projektaktiviteter i området. Afstanden fra oprensnings- og bypassområdet til de udpegede 
habitatnaturtyper er 10 km nærmeste område er udfor Harboøre Tange sker med en maksimal afstand 
på 300 m fra kysten.  
 
5.4 
Konkrete vurderinger 
Som følge af den store afstand til de nærmeste oprensnings- og bypassområder, kan det umiddelbart 
afvises, at der kan ske en væsentlig påvirkning af de udpegede naturtyper Sandbanke og Rev. Det kan 
dog ikke afvises, at marsvin potentielt kan blive påvirket. Den potentielle påvirkning af arten vurderes 
derfor nærmere i det følgende. 
 
5.4.1 
Påvirkning af dyre- og plantearter  
Arter på udpegningsgrundlaget for området kan potentielt blive påvirket som følge af: 
 
x 
Undervandsstøj, der potentielt kan påvirke marsvin. 
x 
Sediment i vandsøjlen, der potentielt kan påvirke marsvin. 
 
Påvirkningen af marsvin uddybes i det følgende, hvor det også vurderes, om det kan afvises, at der kan 
ske skade på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag eller integritet. 
 
Marsvin (1351) 
Marsvin er den mest almindelige hval i Danmark, og den eneste hval udover hvidnæse, som yngler i de 
danske farvande. De specifikke yngleområder for arten er fortsat ikke kendt, men i sommermånederne 
viser optællinger fra det internationale SCANS III-samarbejde, at der observeres en høj andel af hunner 
med kalve langs den jyske vestkyst.  
 
Generelt observeres marsvin både kystnært og længere fra land og inden for H253 er tætheden af 
marsvin estimeret til at være ca. 1-1,35 marsvin/km2 (Aznar et al., 2021). I den reviderede 
basisanalyse for N219 vurderes Habitatområdet at have middel betydning for populationen af marsvin 
som følge af størrelsen på området (Miljøstyrelsen, 2021e). Marsvin i Habitatområdet antages at tilhøre 
bestanden i Nordsøen og Skagerrak, som overordnet er estimeret til at bestå af 300.000-350.000 
individer.  
 

 
 
 
 
40/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
Hanner af marsvin bliver kønsmodne i en alder af to til tre år mens hunnerne i en alder af tre til fire år. 
Marsvin parrer sig i juli til august og drægtigheden varer ca. 11 måneder, og fødslerne finder sted i juni-
juli måned. Efter fødslen dier kalvene i fem til otte måneder, hvorefter mor og kalv følges, og kalven 
indgår som en del af mindre flokstrukturer. Hanner formodes at færdes alene (Secher & Jensen, 2007). 
 
I dansk farvand lever marsvin primært af torske- og sildefisk, herunder tobis, men menes generelt at 
være opportunister, som tilpasser deres fødeindtag til de byttedyr, der findes i et område.  
 
Vurdering 
Hørelsen hos marsvin og de resterende arter af tandhvaler er kendetegnet ved meget høj følsomhed 
(lave tærskler) for høje frekvenser, langt op i ultralydsområdet startende fra ca. 10 kHz til 100-160 kHz 
og med en meget skarp øvre grænse for hørelsen (Tougaard et al., 2014).  
 
Studier af marsvins sårbarhed overfor skibsstøj viser dog generelt, at dyrene kun midlertidigt 
fortrænges helt lokalt, og at dyrene efter støjens ophør vil vende tilbage til det forstyrrede område, som 
det fremgår af kapitel 20 om Havpattedyr i Miljøkonsekvensvurderingen kystbeskyttelse Lodbjerg-
Nymindegab 2025-2039 (Rambøll, 2025). Da marsvin typisk kun vil blive fortrængt af støj helt lokalt og 
vende tilbage efter støjens ophør, har dyrene, som er meget mobile gode muligheder for at finde 
alternative lokaliteter til fødesøgning, mens oprensningen og bypass står på. 
 
Med hensyn til påvirkningen fra suspension af sediment i vandsøjlen vurderes det ikke, at der kan 
forekomme en væsentlig påvirkning af marsvinets mulighed for fødesøgning, orientering eller 
kommunikation, da marsvin i høj grad anvender ekkolokalisering til fødesøgning.  
 
Brugen af ekkolokalisering betyder, at marsvinet udsender kliklyde for at finde føde og anvender 
hørelsen til at lokalisere byttet. De kan dermed søge føde i mørke, selv om de også ser godt under 
vand. Marsvin har desuden et højt stofskifte og har brug for at spise ofte, og dyrene jager derfor også 
om natten (Wisniewska et al., 2016). Oprensningen og bypass foregår på relativt lavt vand og i en 
maksimal afstand til kysten på 300 m, så dyrene, som er meget mobile, kan finde alternative områder 
til fødesøgning, hvis de midlertidigt bliver generet.  
 
Det vurderes derfor, at det kan afvises, at den planlagte oprensning og bypass kan påvirke marsvin 
væsentligt i N219 som følge af undervandsstøj og sediment i vandsøjlen.   
 
5.5 
Kumulative påvirkninger 
Sedimentspredning fra andre anlægsprojekter, klapning eller sand- og ralindvinding vil potentielt have 
en kumulativ effekt i samspil med bypass langs Harboøre Tange og oprensning i Thyborøn kanal. Det 
vurderes dog, at afstandene til andre projekter er for store til, at der kan forekomme kumulative 
effekter, der vil kunne påvirke marsvin væsentligt. Dermed vurderes eventuelle kumulative effekter i 
forhold til oprensning og bypass ikke at føre til påvirkning af marsvin eller bevaringsmålsætningerne for 
N219 eller områdets integritet. 
5.6 
Samlet væsentlighedsvurdering 
Bypass langs Harboøre Tange og oprensning i Thyborøn kanal vurderes ikke at medføre forstyrrelser 
eller forringelser af udpegningsgrundlagets tilstand og bevaringsstatus i Natura 2000-området N219, og 
det vurderes dermed at bypass og oprensning ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af Natura 2000-
områdets integritet. 

 
 
 
 
41/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
6 
Væsentlighedsvurdering for Natura 2000-område N247 ’Thyborøn Stenvolde’ 
Natura 2000-området er udpeget som Habitatområde H256.  
 
Natura 2000-område har et samlet areal på 7.837 ha, hvoraf det hele er marint. Natura 2000-området 
er beliggende ca. 20 km vest for Thyborøn og udpeget for at beskytte naturtype rev der er opgjort til at 
dække 3.670 ha af den lokale havbund.  
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N247 fremgår af Tabel 6-1 der er en enkelt naturtype 
der ikke vurderes bliver påvirket. 
 
Tabel 6-1. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N247.  
Udpegningsgrundlag for Habitatområde H256 
Naturtyper  
Rev (1170) 
 
6.1 
Metode 
Væsentlighedsvurderingen foretages på baggrund af eksisterende viden om Natura 2000-området. Der 
er således indsamlet data om udbredelse for naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for N247 fra 
følgende kilder: 
 
x 
Natura 2000-plan 2022-2027 for N247 ’Thyborøn Stenvolde’35  
x 
Natura 2000-basisanalyse 2022-2027, Revideret basisanalyse for N247 ’Thyborøn Stenvolde 
(Miljøstyrelsen, 2021f) 
x 
MiljøGIS for Natura 2000-planer 2022-2027 (Miljøstyrelsen, 2023b) 
x 
MiljøGIS for offentliggørelse af vandområdeplaner 2021-2027 (Miljøstyrelsen, 2023a) 
 
Vurderingen gennemføres trinvis ved at det samlede udpegningsgrundlag først vurderes overordnet i 
forhold til de forventede potentielle påvirkninger fra den planlagte oprensning og bypass. Naturtyper og 
arter, der umiddelbart kan afvises at blive påvirket, behandles ikke yderligere. Naturtyper og arter, der 
er følsomme overfor de forventede påvirkninger, og derfor potentielt kan blive påvirket, beskrives i 
forhold deres karakter, udbredelse, tilstand og sårbarhed, og for hver enkelt af naturtyperne og arterne 
vurderes det, om de kan blive væsentligt påvirket. 
 
6.2 
Området bevaringsmålsætninger  
I Natura 2000-plan for 2022-2027 er der opstillet overordnede såvel som konkrete målsætninger for 
områdets udpegede naturtyper. Den overordnede målsætning giver et sigte for, hvordan området skal 
udvikle sig for såvel at sikre det konkrete områdes integritet som for at bidrage til opnåelse af gunstig 
bevaringsstatus for naturtyper og arter. For Natura 2000-område N247 er der opstillet følgende 
overordnede målsætninger: 
 
x 
Naturtypen på udpegningsgrundlaget skal bidrage til at opnå gunstig bevaringsstatus på 
biogeografisk niveau. Målet er, at områdets rev (1170) i stærk ugunstig bevaringsstatus sikres 
et artsrigt plante- og dyreliv med forekomst af de for naturtypernes karakteristiske arter.  
x 
Den økologiske integritet for området sikres derudover ved god vandkvalitet gennem reduceret 
tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer, hvilket reguleres gennem vandområdeplanerne. 
 
 
35 https://edit.mst.dk/media/ecnnaocv/n247-natura-2000-plan-2022-27-thyboroen-stenvolde.pdf 

 
 
 
 
42/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
De konkrete målsætninger fastlægger de langsigtede mål for udvikling i areal og tilstand for de enkelte 
naturtyper og arters levesteder. Generelt gælder det, at naturtyper og arter på sigt skal opnå gunstig 
bevaringsstatus. Specifikt siger de konkrete målsætninger at: 
 
Generelt  
x 
Den samlede forekomst af naturtypen i Natura 2000-området, uanset om den er kortlagt, skal 
være stabil eller i fremgang, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed for det. 
 
Marine naturtyper 
x 
For den marine naturtype henvises der til målsætningerne i vandområdeplanen.  
x 
For den marine naturtype skal tilstand og areal være stabile eller i fremgang og bidrage til 
gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau. 
 
6.3 
Projektaktiviteter i området 
Der er ikke projektaktiviteter i området. Afstanden fra nærmeste oprensning og bypass aktivitet ved 
Harboøre Tange til udpegede habitatnaturtype er ca. 19 km.   
6.4 
Konkrete vurderinger 
Det kan umiddelbart afvises, at den planlagte oprensning og bypass, som følge af den store afstand til 
habitatområdet kan påvirke den marine habitatnaturtype Rev og dermed bevaringsmålsætningerne og 
integriteten for N247. 
 
6.5 
Kumulative påvirkninger 
Sedimentspredning fra andre anlægsprojekter, klapning eller sand- og ralindvinding kan potentielt have 
en kumulativ effekt i samspil med bypass langs Harboøre Tange og oprensning i Thyborøn kanal. Det 
vurderes dog, at afstandene til andre projekter er for store til, at der kan forekomme kumulative 
effekter, der vil kunne påvirke naturtypen Rev væsentligt. Dermed vurderes eventuelle kumulative 
effekter i forhold til oprensning og bypass ikke at føre til påvirkning af Rev eller 
bevaringsmålsætningerne for N247 eller områdets integritet. 
6.6 
Samlet væsentlighedsvurdering 
Bypass langs Harboøre Tange og oprensning i Thyborøn kanal vurderes ikke at medføre forstyrrelser 
eller forringelser af udpegningsgrundlagets tilstand og bevaringsstatus i Natura 2000-området N247, og 
det vurderes dermed, at oprensning og bypass ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af Natura 2000-
områdets integritet. 
 
7 
Referencer 
Arter.dk. (2023). Arter. https://arter.dk/ 
Aznar, F. J., Hernández-Orts, J., Suárez, A. A., García-Varela, M., Raga, J. A., Cappozzo, H. L., 
Geelhoed, S. C. V., Lagerveld, S., Verdaat, J. P., Geraci, J. R., St. Aubin, D. J., De Vries, R. D., 
Paul Duprex, W., De Swart, R. L., Lehnert, K., von Samson-Himmelstjerna, G., Schaudien, D., 
Bleidorn, C., Wohlsein, P., … Olen, N. (2021). Estimates of cetacean abundance in European 
Atlantic waters in summer 2016 from the SCANS-III aerial and shipboard surveys. Sea Mammal 
Research Unite, University of St Andrews, UK, 7(June), 1–42. 
Dadswell, M. J., Melvin, G. D., & Williams, P. J. (1983). Effect of Turbidity on the Temporal and Spatial 
Utilization of the Inner Bay of Fundy by American Shad (Alosa sapidissima) (Pisces: Clupeidae) and 

 
 
 
 
43/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
its Relationship to Local Fisheries. Canadian Journal of Fisheries and Aquatic Sciences, 40(1), 322-
s330. https://doi.org/10.1139/f83-293 
Dansk Ornitologisk Forening. (2022). DOFbasen - observationer. https://dofbasen.dk/ 
De Jong, C., Ainslie, M., Dreschler, J., Jansen, E., Heemskerk, E., & Groen, W. (2010). Underwater noise 
of Trailing Suction Hopper Dredgers at Maasvlakte 2: Analysis of source levels and background 
noise. Report Ref, 82. 
DTU Aqua. (2020). Notat: Anmodning om vurdering i henhold til e-mail af 21. april, Niels Kri- stian 
Kvistgaard, Områdechef i Kystbeskyttelse Drift og Anlæg, Kystdirektoratet. 
Elmeros, M., Søgaard, B., Wind, P., & Ejrnæs, R. (2012). Nr. 21: Kriterier for gunstig bevaringsstatus 
for udvalgte arter omfattet af EF-habitatdirektivet. Aarhus Universitet. 
https://dce.au.dk/de/udgivelser/vr/nr-1-50/abstracts/nr-21-kriterier-for-gunstig-bevaringsstatus-
for-udvalgte-arter-omfattet-af-ef-habitatdirektivet 
Fredshavn, J., Nygaard, B., Ejrnæs, R., Damgaard, C., Therkildsen, O. R., Elmeros, M., Wind, P., 
Johansson, L. S., Alnøe, A. B., Dahl, K., Nielsen, E. H., Pedersen, H. B., Sveegaard, S., Galatius, 
A., & Teilmann, J. (2019). Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019. Habitatdirektivets 
Artikel 17-rapportering. In Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 
340 (Number 340). 
Guillard, J., & Colon, M. (2000). First results on migrating shad (Alosa fallax) and mullet (Mugil 
cephalus) echocounting in a lock on the Rhône River (France) using a split-beam sounder, and 
relationships with environmental data and fish caught. Aquatic Living Resources, 13(5), 327–330. 
https://doi.org/10.1016/S0990-7440(00)01058-5 
Jalón-Rojas, I., Schmidt, S., Sottolichio, A., & Bertier, C. (2016). Tracking the turbidity maximum zone 
in the Loire Estuary (France) based on a long-term, high-resolution and high-frequency monitoring 
network. Continental Shelf Research, 117, 1–11. https://doi.org/10.1016/j.csr.2016.01.017 
Janssen, J., Jones, W. R., Whang, A., & Oshel, P. E. (1995). Use of the lateral line in particulate feeding 
in the dark by juvenile alewife (Alosa pseudoharengus). Canadian Journal of Fisheries and Aquatic 
Sciences, 52(2), 358–363. https://doi.org/10.1139/f95-037 
Kappenberg, J., Berendt, M., Ohle, N., Riethmüller, R., Schuster, D., & Strotmann, T. (2018). Variation 
of Hydrodynamics and Water Constituents in the Mouth of the Elbe Estuary, Germany. Civil 
Engineering Research Journal, 4(4), 1–14. https://doi.org/10.19080/cerj.2018.04.555643 
Krog, C., & Carl, H. (2019). Atlas over danske saltvandsfisk - Stavsild. 
Kystdirektoratet. (2012). Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord Teknisk resumé. Kystdirektoratet. 
M. W. Aprahamian, & Aprahamian, M. W. (1988). The biology of the twaite shad, Alosa fallax fallax 
(Lacépède), in the Severn Estuary. Journal of Fish Biology, 33, 141–152. 
https://doi.org/https://doi.org/10.1111/j.1095-8649.1988.tb05568.x 
Manning, A. J., Langston, W. J., & Jonas, P. J. C. (2010). A review of sediment dynamics in the Severn 
Estuary: Influence of flocculation. Marine Pollution Bulletin, 61(1–3), 37–51. 
https://doi.org/10.1016/J.MARPOLBUL.2009.12.012 
Miljø- og Fødevarestyrelsen. (2020). Forvaltningsplan for sæler. 
Miljø- og Ligestillingsministeriet. (2023). Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og 
programmer og af konkrete projekter (VVM) LBK nr 4 af 03/01/2023. Retsinformation. 
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/4 
Miljøministeriet. (2021). Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder 
samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering 
og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet. BEK Nr 654 Af 19/05/2020. 
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/654 
Miljøministeriet. (2022). BEK nr 733 af 19/05/[postnr by] om håndtering af ballastvand og 
sedimenter fra skibes ballastvandtanke. 
Miljøministeriet, S. N. (n.d.). Habitatbeskrivelser, årgang [postnr by] af danske naturtyper 
omfattet af habitatdirektivet (NATURA 2000 typer). 

 
 
 
 
44/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
Miljøstyrelsen. (2016). Habitatbeskrivelser, årgang 2016. 
https://edit.mst.dk/media/pj3afex3/habitatbeskrivelser-2016-ver-105.pdf 
Miljøstyrelsen. (2020). Forvaltningsplan for sæler. 
Miljøstyrelsen. (2021a). MiljøGIS for Høring af Vandområdeplanerne for 2021-2027. 
https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv3hoering2021 
Miljøstyrelsen. (2021b). Natura 2000-basisanalyse 2022-2027, Revideret udgave, N28 Agger Tange, 
Nissum Bredning, Skibssted Fjord og Agerø. 
Miljøstyrelsen. (2021c). Natura 2000-basisanalyse 2022-2027, Revideret udgave, N28 Agger Tange, 
Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø. https://mst.dk/media/oilbkk15/n28-revideret-
basisanalyse-2022-27-agger-tange-mm.pdf 
Miljøstyrelsen. (2021d). Natura 2000-basisanalyse 2022-2027, Revideret udgave, N219 Sandbanker ud 
for Thyborøn. https://mst.dk/media/235253/n219-revideret-basisanalyse-2022-27-sandbanker-
thyboroen.pdf 
Miljøstyrelsen. (2021e). Natura 2000-basisanalyse 2022-2027, Revideret udgave, N219 Sandbanker ud 
for Thyborøn. 
Miljøstyrelsen. (2021f). Natura 2000-basisanalyse 2022-2027, Revideret udgave, N247 Thyborøn 
Stenvolde. https://mst.dk/media/235273/n247-revideret-basisanalyse-2022-27-thyboroen-
stenvolde.pdf 
Miljøstyrelsen. (2021g). Udkast til Natura 2000-plan 2022-2027, N28 Agger Tange, Nissum bredning, 
Skibsted Fjord og Agerø. 
Miljøstyrelsen. (2023a). MiljøGIS for Vandområdeplanerne 2021-2027. 
https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv3-[postnr by]. (2023b). Miljøgis Natura 2000 planer 2022-27. Miljøgis. 
https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=natura2000planer3-[postnr by].dk. (2023). Naturbasen - Danmarks Nationale Artsportal. Naturbasen. 
https://www.naturbasen.dk/ 
Olsen;, M. T., Andersen;, L. W., Dietz;, R., Teilmann;, J., Härkönen;, T., & Siegismund, H. R. (2014). 
Integrating genetic data and population viability analyses for the identification of harbour seal 
(Phoca vitulina) populations and management units. Molecular Ecology, 23(4), 815–831. 
Petersen, J. K., Holm, A.-P. S., Christensen, A., Krekoutiotis, D., Jakobsen, H., Sanderson, H., 
Andreasen, H., Gislason, H., Strand, J., Behrens, J., Hansen, J. W., Svendsen, J. C., Timmermann, 
K., Møller, L. F., Bach, L., Larsen, M. M., Zrust, M., Nielsen, M. M., Eigaard, O. R., … Nielsen, T. G. 
(2018). Menneskeskabte påvirkninger af havet – Andre presfaktorer end næringsstoffer og 
klimaforandringer. In DTU Aqua (Numbers 336–2018). 
Popper, A. N., Hawkins, A. D., Fay, R. R., Mann, D. A., Bartol, S., Carlson, T. J., Coombs, S., Ellison, W. 
T., Gentry, R. L., Halvorsen, M. B., Løkkeborg, S., Rogers, P. H., Southall, B. L., Zeddies, D. G., & 
Tavolga, W. N. (2014). Sound Exposure Guidelines for Fishes and Sea Turtles: A Technical Report 
prepared by ANSI-Accredited Standards Committee S3/SC1 and registered with ANSI. In Springer 
(Number January). https://doi.org/10.1007/978-3-319-06659-2 
Popper A.N. and Hastings M.C. (2009). REVIEW PAPER The effects of anthropogenic sources of sound on 
fishes. Journal of Fish Biology, 75, 455–489. 
Rambøll. (2025). Miljøkonsekvensvurdering Kystbeskyttelse Lodbjerg – Nymindegab 2025-2039. 
Renouf, D. (1979). Fishing in Captive Harbour Seals (Phoca Vitulina Concolor): A Possible Role for 
Vibrissae Source. Netherlands Journal of Zoology. 
Secher, T., & Jensen, H. B. (2007). Dansk pattedyrsatlas. Gyldendal. 
Søgaard, B., Wind, P., Bladt, J. S., Mikkelsen, P., Therkildsen, O. R., Wiberg-Larsen, P., Johansson, L. 
S., Galatius, A., Svegaard, S., & Teilmann, J. (2016). Arter 2015. NOVANA. Videnskabelig rapport 
nr. 209 fra DCE. 

 
 
 
 
45/45 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00247 /  Version 1.0  
 
Confidential 
Teilmann;, J., Tougaard;, J., Carstensen;, J., Dietz;, R., & Tougaard, S. (2006). Summary on seal 
monitoring 1999-2005 around Nysted and Horns Rev Offshore Wind Farms. In Technical report to 
to Energi E2 A/S and Vattenfall A/S, Roskilde. 
Tetard, S., Feunteun, E., Bultel, E., Gadais, R., Begout, M., Trancart, T., & Lasne, E. (2015). Estuarine 
migration of Allis shad (Alosa alosa) and potential impact of the Estuarine Turbidity Maximum. 
Acoustic telemetry study in the Loire Estuary in 2011 and 2012. International Symposium on 
Restoration and Conservation of Shads. 
Tougaard, J., Universitet, A., & for Bioscience, I. (2014). Vurdering af effekter af undervandsstøj på 
marine organismer. Del 1 - Målemetoder, enheder og hørelse hos marine organismer. (Number 
44). 
Wisniewska, D. M. M. D., Johnson, M., Teilmann, J., Rojano-Doñate, L., Shearer, J., Sveegaard, S., 
Miller, L. A. A., Siebert, U., Madsen, P. T. T., Biology, J. T.-C., & 2016, U. (2016). Ultra-high 
foraging rates of harbor porpoises make them vulnerable to anthropogenic disturbance. Elsevier, 
26(11), 1441–1446. 
  
 

 
 
 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00250 /   Version 1.0 
 
 
1/18 
Confidential 
Bundfauna kortlægning ved Harboøre Tange 
[Report subtitle] 
 
Projektnavn 
VVM for kystbeskyttelse ved den danske vestkystOprensning og bypass ved 
Thyborøn Sandpude 
Projektnr. 
11000536321100053632-004 
Modtager 
Kystdirektoratet 
Dokumenttype Supplerende bilag 
Version 
1.00.1 
Dato 
2026/07/03 
Udarbejdet af 
---[..] 
Kontrolleret af --- 
Godkendt af 
[..] 
Beskrivelse 
 
 
 
 
 
Indhold 
1. 
Bundfauna og ålegræs 
1 
1.1 
Feltundersøgelser i 2018 
2 
1.2 
Metodebeskrivelse 
2 
1.3 
Analyse af bundfaunadata 
6 
1.3.1 
Antal, individtæthed og biomasse 
6 
1.3.2 
Artsdiversitets indeks 
7 
1.3.3 
Økologiske indeks 
7 
1.3.4 
Primer analyser 
9 
1.3.5 
Analyse af sedimentprøver og kornstørrelses 
10 
1.4 
Harboøre Tange og Vrist -Ferring og Bovbjerg Klint 
10 
1.4.1 
Sediment og middelkornstørrelser 
11 
1.4.2 
Bundfauna 
14 
 
1. 
Bundfauna og ålegræs 
Svar på følgende spørgsmål: Kortlægning af bundfaunaen i bypass området, herunder tilstedeværelsen 
af ålegræs. 
 
Der findes ikke ålegræs på bypass strækningen, da området er for dynamisk til at rodfæstede 
bundplanter kan vokse i området. Bundfaunaen er kortlagt i miljøkonsekvensrapporten for 
kysbeskyttelse Lodbjerg-Nymindegab 2025-2039 (Kystdirektoratet, 2024). I det efterfølgende er 
kortlægningen af bundfaunaen ved Harboøre Tange gengivet fra miljøkonsekvensrapporten. 
  
Bypass området ved Harboøre tange (Nord) kan ses her: 
$.7%,/$*>%LODJ.RUWO JQLQJDIEXQGIDXQDYHG+DUER¡UH7DQJHVXSSOHUHQGHPDWHULDOH@

- Bundfauna kortlægning ved Harboøre Tange
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00250 / Version 1.0
2/18
Confidential
1.1
Feltundersøgelser i [postnr by] blev foretaget feltindsamling af bundfaunaprøver og prøver til måling af kornstørrelsesfordelingen 
(fysik) i sedimentet i fire prøvetagningsområder langs strækningen ved Lodbjerg - Nymindegab (Figur 
1-1). De relevante indsamlede prøver for denne bypass, er prøverne ved Harboøre. 
1.2
Metodebeskrivelse
Indsamling af de dybere prøver (>2,5 m dybde) blev foretaget fra 10. til 11. oktober fra M/S Anette 
Christina. Prøverne på lavt vand blev taget fra land (0,5-1,5 m dybde) fra den 29. til 30. oktober 2018.
Prøvetagning af bundfauna blev udført vha. en Haps-bundhenter med vibratorenhed, med en indvendig 
rørdiameter på 13,5 cm, dækkende et areal på 1/70 m² (ca. 0,015 m2). Der blev indsamlet 21 
bundfaunaprøver samt 21 prøver til analyse for kornstørrelser og glødetab i hvert af de fire 
prøvetagningsområder. 21 prøver er valgt ud fra den forventede relationen mellem antallet af arter og 
antallet af prøver. I den kystnære zone forventes 21 prøver at være et tilstrækkeligt antal prøver til at 
belyse forekomsten af de vigtigste/hyppigste arter i de enkelte prøvetagningsområder på 
deltrækningerne (erfaring fra kystnære prøver, 4 m, i Skagerrak).

- Bundfauna kortlægning ved Harboøre Tange
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00250 / Version 1.0
3/18
Confidential
Figur 1-1. Strækningen ved Lodbjerg - Nymindegab med angivelse af hoved- og delstrækninger.
Der er udlagt fire prøvetagningsområder strækningen Lodbjerg – Nymindegab:
x
Agger Tange – hovedstrækning 1
x
Harboøre Tange – hovedstrækning 2 og 3
x
Thorsminde Tange – hovedstrækning 4 og 6
x
Hvide Sande – hovedstrækning 8
Prøvetagningsområderne ved Harboøre Tange og Thorsminde overlappede to hovedstrækninger. 
De fire prøvetagningsområder er placeres ud fra den eksisterende viden om sedimentforhold, 
strømforhold den kroniske erosion af hovedstrækningen1 samt tid siden sidste fodring har pågået (>2 
år), så de bedst muligt kan anvendes til at vurdere forholdene på alle otte hovedstrækninger. 
Prøvetagningsområderne blev derfor udvalgt, så de var repræsentative for de fysiske forhold på alle otte 
hovedstrækninger. 
1 Kystdirektoratet. (2018d). Kystdirektoratets offentlige WebGIS, Kystatlas. Miljø- og Fødevareministeriet.

- Bundfauna kortlægning ved Harboøre Tange
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00250 / Version 1.0
4/18
Confidential
                        og    
Bovbjerg Klint

 - Bundfauna kortlægning ved Harboøre Tange 
 
 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00250 /   Version 1.0 
 
 
5/18 
Confidential 
Figur 1-2. Prøvetagninger i de fire prøvetagningsområder fordelt på hovedstrækningerne langs 
strækningen ved Lodbjerg - Nymindegab i oktober 2018. 
 
I hvert prøvetagningsområde udtages 2 x 21 Haps-prøver (21 til bundfauna og 21 til sedimentanalyse) 
(Tabel 2-1). Som udgangspunkt er der indsamlet syv prøver tre forskellige steder på profilet, langs 
kysten for bedst muligt at beskrive variation i bundfaunen i prøvetagningsområderne (Tabel 2-1). De tre 
steder på profilet (Figur 1-3) (på indersiden af revlen, på revlen og på ydersiden af revlen) er valgt ud 
fra ønsket om at dække variationen i de fysiske forhold, som varierer langs kystprofilet, samt hvad der 
er muligt med det anvendte fartøj. I flere af prøvetagningsområderne var det ikke muligt at komme ind 
over revlen pga. vejrsituationen og risiko for grundstødning, og nogle prøver er derfor indsamlet 
længere fra kysten. Bundfaunaprøverne er efterfølgende blevet opdelt i forhold til deres placering på 
kystprofilet i følgende kategorier til de statistiske analyser: Forstrand, Strandnær zone, Trug, Revle og 
Ydre strandplan. Opdelingen er foretaget på baggrund af GPS-positionerne for prøverne, dybde og 
orthofotos, der viser revlens placering på strækningen. Bemærk at ikke alle dele af kystprofilet er 
undersøgt under hvert prøvetagningsområde. 
 
 
Figur 1-3. Opdeling af kystprofilet i zoner. 
 
For hver Haps-prøve noteres prøvenummer, koordinater, den aktuelle dybde samt en kvalitativ 
beskrivelse af sedimentet. Prøverne til bundfaunaanalyser skylles gennem en mm trådvævssigte, og 
sigteresten konserveres herefter i en 96% ethanol-opløsning. Prøverne til sedimentanalyser overføres 
direkte fra Hapsen over i en spand til analyse af tørvægt, glødetab og kornstørrelsesfordeling. Der 
anvendes en blandingsprøve fra hele Haps søjlen til sedimentanalyserne. Hele søjlen bruges pga. den 
store mobilitet i sedimentet. 
 
Tabel 1-1. Fordelingen af bundfaunaprøverne indenfor de fire prøvetagningsområder på strækningen ved 
Lodbjerg - Nymindegab. Der er indsamlet et tilsvarende antal sedimentprøver. 
Dybde 
0,5 m 
[adresse],0-1,4 m  
Strand nær 
3,0-7,0 m 
Trug 
2,5-5.5 m 
Revle 
1,5-8 m 
Yder 
strandplan 
Lodbjerg – Nymindegab: 
Agger Tange 
7 
 
 
7 
7 

 - Bundfauna kortlægning ved Harboøre Tange 
 
 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00250 /   Version 1.0 
 
 
6/18 
Confidential 
Dybde 
0,5 m 
[adresse],0-1,4 m  
Strand nær 
3,0-7,0 m 
Trug 
2,5-5.5 m 
Revle 
1,5-8 m 
Yder 
strandplan 
Lodbjerg – Nymindegab: 
Harboøre Tange 
 
2 
4 
8 
7 
Lodbjerg – Nymindegab: 
Thorsminde Tange 
 
4 
 
6 
11 
Lodbjerg – Nymindegab: 
Hvide Sande 
 
7 
 
7 
7 
 
Oparbejdning af prøver 
 
Oparbejdningen af bundfaunaprøverne har så vidt muligt fulgt ”Teknisk anvisning for marin 
overvågning, M19, Blødbundsfauna”2. Dog overholder indsamlingsperioden ikke den anbefalede, ligesom 
bundfaunaprøverne ikke har stået konserveret i den anbefalede periode før vejning.  
 
I laboratoriet skylles bundfaunaprøverne med vand i en 0,5 mm trådvævssigte. Prøverne sorteres 
herefter under stereomikroskop, og alle dyr bestemmes så vidt muligt til artsniveau. Bundfauna 
omfatter kun kvantificérbare bundfaunaarter (omfatter således f.eks. ikke polypdyr (Hydrozoa) og 
mosdyr (Bryozoa). Efter artsbestemmelse måles vådvægten efter afdupning af dyrene på filtrérpapir. 
Endeligt bestemtes tørvægten efter tørring i varmeskab ved 60°C til konstant vægt i minimum 24 timer.  
1.3 
Analyse af bundfaunadata 
Ud over simple beregninger af antal og biomasse pr. m2 anvendes de indeks, som normalt benyttes til 
at beskrive bundfaunasamfundet. Ydermere anvendes også MDS-analyser for at analysere rumlig 
variation indenfor området.  
 
For samtlige områder beregnes:  
 
x 
Artsantal 
x 
Tæthed og biomasse pr. m2  
x 
Artsdiversiteten (Shannon Wiener-diversiteten og Pielou’s evenness indeks) 
x 
AMBI indeks 
x 
DKI 
x 
Bray-Curtis similaritetsindeks og MDS-plot (ANOSIM-analyse og DistLM-analyse) 
 
Diversitets-indekset beskriver variationen (diversiteten) i dyrelivet, mens de økologiske indeks (AMBI og 
DKI) beskriver arternes tolerance/robusthed i forhold til miljøet på lokaliteten. 
 
1.3.1 
Antal, individtæthed og biomasse 
Der er flere faktorer, som har betydning for artsantallet i et givent område, herunder bundens 
beskaffenhed (f.eks. substrattype og dynamiske forhold) samt hvilken dybde-, temperatur- og 
salinitetsgradient de enkelte arter er tilpasset. 
 
Tætheden udtrykker noget om presfaktorer, fødetilgængelighed og dominerende arter, mens biomassen 
er et udtryk for størrelsen af dyrene og deres vægt. 
 
 
2 Hansen og Joefson. (2014). teknisk anvisning for marin overvågning, M19, Blødbundsfauna 

 - Bundfauna kortlægning ved Harboøre Tange
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00250 / Version 1.0
7/18
Confidential
1.3.2
Artsdiversitets indeks
Shannon-Wiener-indekset ܪᇱ
2F3 er et matematisk udtryk for diversiteten i samfundet, som giver en større 
information om samfundets sammensætning end antallet af tilstedeværende arter, da den relative 
hyppighed af de forskellige arter indgår i udtrykket: 
ܪᇱ= െ෍݌௜ln ݌௜
ோ
௜ୀଵ
Her er ݌௜antallet af dyr af hver art divideret med det samlede antal individer af alle arter i samfundet. 
Shannon-Wiener værdien bliver lav, hvis der er få arter, hvoraf nogle dominerer med et højt 
individantal. Hvis der derimod er mange arter i prøverne og disse har forholdsvis ens tætheder, bliver 
værdien høj. Værdien for ܪᇱligger mellem 0 og 5, dog typisk mellem 1,5 og 3,5. 
Pielou’s evenness, ܬᇱer et udtryk for ligelighedsfordelingen:
ܬԢ =
ܪԢ
ܪ୫ୟ୶
ᇱ
Her er ܪԢ den observerede værdi fra Shannon-Wiener mangfoldigheds indeks og ܪԢ௠௔௫= ln (݊), hvor ݊
er 
antallet af arter. I tilfælde af helt ens hyppigheder af de præsenterede arter, er ܪog ܪԢ௠௔௫ens, hvilket 
giver en Pielous’s evenness værdi på 1.
1.3.3
Økologiske indeks
AMBI indeks
AMBI-indekset er et marinbiologisk indeks, som er udviklet til bundfaunaen i europæiske fjorde, kyster 
og havområder med henblik på at vurdere effekterne som følge af eutrofiering4. Dette indeks er afledt 
af den individuelle tæthed i fem økologiske faunagrupper (GI-GV, Figur 1-4), som er klassificeret efter 
arternes følsomhed/tolerance over for miljømæssige stressfaktorer (se nedenfor). AMBI-indekset kan 
ikke anvendes til sammenligning af forskellige lokaliteter, men derimod til at følge 
samfundets/lokalitetens udvikling over tid. 
Figur 1-4. Teoretisk udvikling af de fem faunagrupper og AMBI-værdier over en stressgradient.
3 Shannon, C.E. & Weaver, W. (1949) The mathematical theory of communication. The University of Illinois Press, Urbana, 117pp.
4 Borja et al. (2000). Borja A, Franco J, Pêrez V (2000): A marine biotic index to establish the ecological quality of soft bottom benthos within European 
estuarine and coastal environments. Marine Pollution Bulletin 40(12):1100-1114.

 - Bundfauna kortlægning ved Harboøre Tange 
 
 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00250 /   Version 1.0 
 
 
8/18 
Confidential 
 
Faunagruppe GI: arter, der er meget følsomme overfor organiske betingelser og er til stede under 
uforurenede forhold. Dette kan være specialiserede rovdyr eller bestemte rørboende børsteorme. 
 
Faunagruppe GII: arter, der er indifferente overfor næringsstofberigelse og altid er til stede i lave 
tætheder uden signifikante variationer over tid. Dette kan være suspensionsædere, ikke-specialiserede 
rovdyr og ådselædere. 
 
Faunagruppe GIII: arter, der er tolerante overfor massiv organisk berigelse. Disse arter kan optræde 
under normale omstændigheder, men stimuleres af organisk berigelse. Dette kan for eksempel være 
overfladedetritusædere, eksempelvis rørboende spionider. 
 
Faunagruppe GIV: anden-ordens opportunistiske arter, der er hurtigt voksende og tilpasser sig 
organisk berigelse. Dette drejer sig om arter, der er overfladedetritus- eller sedimentædere. 
 
Faunagruppe GV: første-ordens opportunistiske arter, der er hurtigt voksende og tilpasser sig organisk 
berigelse og belastede forhold, eksempelvis lavt iltindhold.  
 
På baggrund af fordelingen af arter kan AMBI-værdien udregnes ud fra formlen:  
 
ܣܯܤܫ= 0 כ %ܩܫ+ 1,5 כ %ܩܫܫ+ 3 כ %ܩܫܫܫ+ 4,5 כ %ܩܫܸ
+ 6 כ %ܩܸ
100
 
 
AMBI-værdien kan efterfølgende tolkes i henhold til Borja et al (2000) som både angiver 
bundsamfundets tilstand, samt i hvilken grad lokaliteten er forstyrret. Skalaen går fra normal til stærkt 
forurenet for bundsamfundet og fra uforstyrret til ekstremt forstyrret for lokaliteten (Tabel 1-2)(Borja, 
Franco and Erez, 2000). 
 
Tabel 1-2. AMBI-værdien tolkes på ovenstående made(Borja, Franco and Erez, 2000).  
AMBI 
Dominerende 
økologisk gruppe 
 
Det bentiske 
samfunds 
tilstand 
Områdeforstyrrelses-
klassifikation 
0,0  AMBI ” 0,2 
0,2  AMBI ” 1,2 
I 
 
Normal 
Forarmet 
Uforstyrret 
1,2  AMBI ” 3,3 
III 
 
I ubalance 
Let forstyrret 
3,3  AMBI ” 4,3 
 
 
Overgang til 
forurening 
Middel forstyrret 
4,3  AMBI ” 5,0 
IV-V 
 
Forurenet 
 
5,0  AMBI ” 5,5 
 
 
Overgang til 
stærk 
forurening 
Stærkt forstyrret 
5,5  AMBI ” 6,0 
V 
 
Meget stærkt 
forurenet 
 
Azoisk 
Azoisk 
 
Azoisk 
Ekstremt forstyrret 
 
DKI 
Det danske kvalitetsindeks ”DKI” er udviklet til at vurdere et vandområdes tilstand i henhold til EU’s 
vandrammedirektiv(Miljøstyrelsen, 2023). DKI kombinerer bl.a. diversiteten (udtrykt som Shannon-
Wieners diversiteten H) og graden af følsomhed i infaunasamfundet (AMBI). Herudover anvendes N 
(tætheden) og S (artsantallet). DKI-indekset kan, ligesom AMBI-indekset, ikke anvendes til 
sammenligning af forskellige lokaliteter, men derimod til at følge samfundets udvikling over tid på 
samme lokalitet/station. 
 
I udregningen af DKI anvendes version 1, da saliniteten ikke er målt ved indsamlingen af prøver.  

 - Bundfauna kortlægning ved Harboøre Tange 
 
 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00250 /   Version 1.0 
 
 
9/18 
Confidential 
 
ܦܭܫ= ൮
ቀ1 െܣܯܤܫ
7
ቁ+ ൬
ܪᇱ
ܪᇱmax൰
2
൲כ ቌ
ቀ1 െ1ܰቁ+ ቀ1 െ1ܵቁ
2
ቍ 
 
For at vurdere hvilken tilstand et vandområde opnår i forhold til vandrammedirektivet, benyttes 
nedenstående grænseværdier ( 
Tabel 1-3) 5. 
 
Tabel 1-3. Oversigt over DKI-grænseværdier for dårlig til høj økologisk tilstand for danske farvande. 
Dårlig 
Ringe 
Moderat 
God 
Høj 
<0,20 
0,20-0,40 
0,40-0,60 
0,60-0,80 
>0,80 
 
1.3.4 
Primer analyser 
Bray-Curtis similaritetsindeks, MDS-analyse 
Ligheder og forskelle i taxon-sammensætningen mellem de enkelte prøver og områder bliver analyseret 
ved hjælp af multidimensionel skalering ved Bray-Curtis similariteter (ܤܥ௜௝) udregnet parvis for samtlige 
kombinationer af prøver. Hertil anvendes programmet PRIMER (Primer-E, version 7). Bundfaunadata 
bliver inden analysen kvadratrod transformeret for at nedvægte dominerende taxa. 
 
ܤܥ௜௝= 1 െ2ܥ௜௝ܵ
௜+ܵ
௝
 
 
Hvor ܥ௜௝ er summen af den mindste værdi for de arter, der findes i begge prøver/områder. ܵ௜ og ܵ௝ er det 
totale antal arter, som er fundet i prøven/området. 
 
Den beregnede Bray-Curtis-similaritetsmatrix vises som et MDS-plot (multi-dimensional-skalering), 
hvorved adskilte grupperinger kan identificeres. I tolkningen af data evalueres MDS-plottets stresstal. 
Ved en værdi på mindre end 0,1 er der ingen/lav misvisning i fortolkningen af data, hvorimod 
tolkningen er behæftet med større usikkerhed ved stressværdier større end 0,2. 
 
ANOSIM (Analysis of Similarity) 
Denne metode anvender Bray-Curtis similaritetsværdier, angiver en P-værdi (signifikansniveau) og en 
R-værdi (styrken). R-værdien er typisk mellem 0 og 1, men kan dog også være negativ ned til -1, selv 
om den oftest vil være tæt på 0. En R-værdi tæt på 1 indikerer en høj grad af adskillelse mellem prøver 
fra to prøvetagningsområder, mens R-værdier tæt på 0 indikerer ingen adskillelse mellem prøverne fra 
to prøvetagningsområder. R-værdien påvirkes således både af variationen (spredning), der er i 
artsfordelingen mellem prøver indenfor hvert prøvetagningsområde, samt variationen mellem prøverne 
fra to prøvetagningsområder.  
 
I ANOSIM-analyser skal det først testes, om der er en signifikant forskel og herefter angive R-værdien. 
På denne måde kan der opleves en signifikant forskel, men at R-værdien er lav (f.eks. 0,2), og at kun 
en mindre del af forskellen kan forklares ved den testede faktor.  
 
DistLM 
 
5 Borja et al. (2007). Borja, A., Josefson, A.B., Miles, A., Muxika, I., Olsgard, F., Phillips, G., Rodríguez, J.G., Rygg, B., 2007. An approach to the 
intercalibration of benthic ecological statusassessment in the North Atlantic ecoregion, according to the European WaterFramew. Marine Pollution Bulletin 
55, 42–52. 

 - Bundfauna kortlægning ved Harboøre Tange 
 
 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00250 /   Version 1.0 
 
 
10/18 
Confidential 
Denne metode anvendes til at vurdere, hvor meget af den variation, som ses i de biologiske data, der 
kan forklares ud fra variationen i de målte miljøvariable, området samt placeringen på kystprofilet. Den 
valgte metode var ”en DistLM marginal test og en Best-model”. Først udregnes det, om hver variable 
bidrager signifikant til at beskrive den variation, som er i bundfaunadata (vha. Bray-Curtis 
similaritetsværdier), hvorefter alle variable rangeres. I DistLM, marginal test testes hver variabel hver 
for sig i forhold til variationen i bundfauna data, mens distLM ”Best solution” angiver den bedste 
kombination af miljøvariable til at beskrive variationen i bundfaunadata ud fra et øget antal 
miljøvariable. DistLM analyser blev udført samlet for alle bundfaunaprøverne i de fire 
prøvetagningsområder på strækningen ved Lodbjerg - Nymindegab for at sikre et tilstrækkeligt 
datagrundlag. Analysen medtager ikke prøver uden dyr.  
 
1.3.5 
Analyse af sedimentprøver og kornstørrelses 
Sedimentanalyser udføres på et NCCs akkrediteret laboratorie (DANAK godkendt, Test Reg.nr. 271, 
Medlem af EA MLA). Der er analyseret for kornstørrelsesfordeling, tørstofindhold og askefri tørvægt 
(glødetab). Prøveforberedelse er udført efter DS/EN 932-2:1999, sigteanalysen er udført efter DS/EN 
933-1:2013 og glødetabet er målt i henhold til prVI 99-9:2010. Glødetabet er udført ved 550C°. 
 
Dataarkene for kornstørrelsesanalyserne er vedlagt i kapitel 5. 
 
1.4 
Harboøre Tange og Vrist -Ferring og Bovbjerg Klint 
Der blev indsamlet parallelle sediment- og bundfaunaprøver fordelt på prøvepositioner på 
hovedstrækning 2 og 3 i oktober 2018. Prøvepositionerne er vist på Figur 1-5. 
 

 - Bundfauna kortlægning ved Harboøre Tange 
 
 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00250 /   Version 1.0 
 
 
11/18 
Confidential 
 
Figur 1-5. Bundfaunaprøver indsamlet i 2018 i prøvetagningsområdet Harboøre Tange. 
1.4.1 Sediment og middelkornstørrelser  
Prøverne udgør et øjebliksbillede og viser middelkornstørrelser mellem 0,18 til 3,67 mm (Tabel 1-4) 
svarende til fint sand til meget fint grus, hvilket ligger indenfor middelkornstørrelserne fundet i data fra 
1999 ved vestkyst profil 4230, som er beliggende ud for Thyborøn på den nordlige del af Harboøre 
Tange (Figur 1-6). Middelkornstørrelsen er højest tættest på stranden (strandnær zone) og falder med 
afstanden til stranden, ligesom sorteringsgraden falder med stigende dybde (Tabel 1-4). 
 
Tabel 1-4. Sedimentdata fra feltundersøgelserne i oktober 2018 i prøvetagningsområdet Harboøre Tange. 
Bemærk af prøvetagningsområde Harboøre Tange dækker både hovedstrækning 2 og 3. Prøvenummer, 
prøvens placering i kystprofilet, middelkornstørrelse (D50), sorteringsgrad, ler/silt fraktion (%), 

 - Bundfauna kortlægning ved Harboøre Tange 
 
 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00250 /   Version 1.0 
 
 
12/18 
Confidential 
glødetab (%), min og max kornstørrelse aflæst på kornkurven og dybden (m). Prøverne er listet efter 
placering i kystprofilet. Sorteringsgraden er vurderet efter Larsen et al. (2009)6. Velsorteret betyder at 
kornstørrelsen er ensartet og homogen.  
Prøve 
Strandzone/ 
Strandnær/ 
Trug/Revle/ 
Ydre 
strandplan 
Midde
lkorn
størr
else 
(D50) 
Sorterin
gs-grad 
(D60/D
10) 
ler/ 
silt % 
Gløde 
tab (%) 
Min. 
(aflæst 
mm) 
Max. 
(aflæst 
mm) 
Dybde 
(m) 
HT3 
Strandnær 
3.67 
4.4 
0 
0.9 
0.15 
1.3 
1.3 
HT6 
Strandnær 
0.73 
3.6 
0.1 
0.3 
0.15 
1 
1 
HT12 
Trug 
0.21 
1.7 
0.2 
0.5 
0.06 
4 
5.5 
HT15 
Trug 
0.35 
2.2 
0.1 
0.2 
0.2 
3.2 
4.7 
HT18 
Trug 
0.22 
1.7 
0.1 
0.3 
0.06 
3 
4.5 
HT21 
Trug 
0.41 
2.2 
0.1 
0.4 
0.15 
5.5 
7 
HT2 
Revle 
0.2 
1.7 
0 
0.6 
0.063 
2.5 
4 
HT5 
Revle 
0.23 
1.9 
0.1 
0.5 
0.06 
2.5 
4 
HT8 
Revle 
0.49 
2.4 
0.1 
0.3 
0.06 
2 
3.5 
HT9 
Revle 
0.43 
2.1 
0 
0.5 
0.15 
1.5 
3 
HT11 
Revle 
0.21 
1.7 
0.2 
0.4 
0.06 
3 
4.5 
HT14 
Revle 
0.25 
2.1 
0.1 
0.3 
0.06 
2.1 
3.6 
HT17 
Revle 
0.25 
2.2 
0.1 
0.3 
0.06 
4 
5.5 
HT20 
Revle 
0.23 
1.9 
0 
0.3 
0.063 
4 
5.5 
HT1 
Ydre 
strandplan 
0.18 
2 
0 
0.6 
0.063 
3.5 
5 
HT4 
Ydre 
strandplan 
0.21 
1.8 
0.1 
0.5 
0.06 
3.2 
4.7 
HT7 
Ydre 
strandplan 
0.2 
1.6 
0.1 
0.4 
0.06 
3 
4.5 
HT10 
Ydre 
strandplan 
0.19 
2 
0.2 
0.6 
0.06 
5.2 
6.7 
HT13 
Ydre 
strandplan 
0.2 
1.8 
0.2 
0.5 
0.06 
4.2 
5.7 
HT16 
Ydre 
strandplan 
0.2 
1.6 
0 
0.5 
0.063 
5.5 
7 
HT19 
Ydre 
strandplan 
0.23 
1.8 
0.2 
0.3 
0.06 
4.9 
6.4 
 
Sedimentet har et meget lavt organisk indhold, illustreret ved en meget lav silt/ler fraktion på 0-0,2% 
og et lavt glødetab på 0,2-0,9%. 
 
 
6 Larsen et al. (2009). Vejledning i ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse. Dansk Geoteknisk Forening 

 - Bundfauna kortlægning ved Harboøre Tange 
 
 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00250 /   Version 1.0 
 
 
13/18 
Confidential 
 
 
Figur 1-6. Middelkornstørrelsen (d50) (d<2mm) målt i 1999 i mm langs vestkystprofil 4230 beliggende 
syd for Thyborøn fordelt over fire sæsoner (1:vinter, 2: forår, 3:sommer, 4:efterår). Øverst: i forhold til 
dybden i meter, Nederst: i forhold til afstand fra kysten7. 
 
7 Kystinspektoratet. (December 1999). Sedimentanalyse, Vestkysten 1999. Kystinspektoratet, Trafikministeriet. 

 - Bundfauna kortlægning ved Harboøre Tange 
 
 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00250 /   Version 1.0 
 
 
14/18 
Confidential 
1.4.2 Bundfauna 
Ud af de 21 bundfaunaprøver fra prøvetagningsområdet var en prøve helt uden dyr. Figur 1-5 viser, 
hvor prøverne er indsamlet, mens det på Figur 1-7 og Figur 1-8 ses hvilke prøver, som var uden dyr, 
samt arts- og individantal i de enkelte bundfaunaprøver. 
 
For prøvetagningsområdet Harboøre Tange blev der i alt bestemt 156 dyr (519 individer pr. m2) fordelt 
på 19 arter (Tabel 1-5). Individtætheden var stærkt domineret af tangloppearterne Bathyporeia elegans 
og Haustorius arenarius begge tilhørende klassen storkrebs (45% af alle observerede individer). 
Biomassen blev domineret af arterne smuk trugmusling (Mactra stultorum) og kilemusling (Donax 
vittatus) (80% af biomassen, tørvægt). Den totale biomasse (g tørvægt) af hver art var 1,3 g (tørvægt) 
udgjort af henholdsvis en eller 12 individer for de to arter. 
 
Tabel 1-5. Bundfaunadata fra prøvetagningsområdet Harboøre Tange, som omfatter prøvetagning på 
både hovedstrækning 2 og 3. Ud af de 21 bundfaunaprøver var en prøve helt uden dyr, HT17 på revlen på 
5,5 m dybde. AMBI-værdierne for arterne er inkluderet i tabellen(Borja, Franco and Erez, 2000). 
Område 
Konservering 
Prøveredskab 
Delprøver 
Areal (m2) 
Arter 
Harboøre 
Tange  
Ethanol 
Haps  
21 
0,3003 
19 
 
Klasse/art 
Sum 
af 
anta
l 
Sum 
af 
vådv
ægt  
Sum 
af 
tørvæ
gt 
Gnm.sn. 
våd/tør 
Antal/m
2 
Vådvægt/
m2 
Tørvægt/
m2 
AMBI-
værdi 
Bivalvia 
(Muslinger) 
16 
5,131 
2,948 
1,714 
53,280 
17,086 
9,818 
 
Fabulina 
Fabula 
1 
0,227 
0,128 
1,782 
3,330 
0,757 
0,425 
1 
Mactra 
stultorum 
1 
2,703 
1,299 
2,081 
3,330 
9,000 
4,324 
1 
Angulus 
tenuis 
1 
0,310 
0,157 
1,979 
3,330 
1,032 
0,0521 
1 
Ensis leei 
1 
0,069 
0,027 
2,608 
3,330 
0,230 
0,088 
1 
Donax 
vittatus  
12 
1,822 
1,339 
1,395 
39,960 
6,066 
4,459 
1 
Echinoidea 
(Søpindsvin
) 
1 
0,338 
0,112 
3,013 
3,330 
1,126 
0,374 
 
Echinocardiu
m cordatum 
1 
0,338 
0,112 
3,013 
3,330 
1,126 
0,374 
1 
Malacostrac
a 
(Storkrebs) 
86 
0,546 
0,081 
6,589 
286,380 
1,817 
0,269 
 
Pontocrates 
altamarinus  
1 
0,001 
0,000 
7,000 
3,330 
0,005 
0,001 
2 
Bathyporeoa 
elegans 
41 
0,054 
0,008 
6,817 
136,530 
0,179 
0,028 
1 
Urothoe 
poseidonis 
12 
0,045 
0,007 
6,324 
39,960 
0,150 
0,024 
1 
Synchelidium 
haplocheles  
3 
0,010 
0,002 
6,153 
9,990 
0,033 
0,005 
1 
Haustorius 
areanarius 
29 
0,435 
0,064 
6,534 
96,570 
1,450 
0,212 
1 
Nemertini 
(Slimbændl
er) 
8 
0,039 
0,008 
5,520 
26,640 
0,128 
0,027 
 
Nemertini 
indet 
8 
0,039 
0,008 
5,520 
26,640 
0,128 
0,027 
3 
Polychaeta 
(Havbørste
orme) 
45 
0,756 
0,136 
5,716 
149,850 
2,517 
0,453 
 
Magelona 
mirabilis  
19 
0,089 
0,021 
4,753 
63,270 
0,297 
0,070 
1 
Nephtys 
cirrosa  
4 
0,099 
0,020 
5,636 
13,320 
0,330 
0,065 
2 

 - Bundfauna kortlægning ved Harboøre Tange 
 
 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00250 /   Version 1.0 
 
 
15/18 
Confidential 
Scolelepis 
bonnieri 
18 
0,116 
0,019 
6,459 
59,940 
0,385 
0,063 
3 
Nephtys 
hombergii 
1 
0,259 
0,048 
5,396 
3,330 
0,862 
0,160 
2 
Lanice 
conchilega 
1 
0,055 
0,009 
5,883 
3,330 
0,184 
0,031 
2 
Pectinaria 
koreni  
1 
0,134 
0,018 
7,464 
3,330 
0,445 
0,060 
4 
Owenia 
fusiformis 
1 
0,004 
0,001 
2,786 
3,330 
0,013 
0,005 
2 
Hovedtal 
156 
6,809 
3,285 
5,348 
519,481 
22,673 
10,940 
 
 
Resultatet af den statistiske analyse for artsdiversitets- og økologiske indeks udført på bundfaunadata 
indsamlet i prøvetagningsområdet Harboøre Tange er præsenteret i Tabel 1-6. 
 
Tabel 1-6 Dataoversigt for bundfauna i prøvetagningsområdet Harboøre Tange 
 
Parametre 
Harboøre Tange 
Antal prøver 
21 
Prøver uden dyr 
1 
Antal (pr. m2) 
519 
Antal arter (pr. 0,30 m2) 
19 
Vådvægt (g/m2) 
22,67 
Tørvægt (g/m2) 
10,94 
Shannon H 
2,21 
Evenness J 
0,75 
AMBI 
0,61 
DKI 
0,82 

 - Bundfauna kortlægning ved Harboøre Tange 
 
 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00250 /   Version 1.0 
 
 
16/18 
Confidential 
 
Shannon Wiener diversiteten (artsdiversiteten) er beregnet til 2,21, hvilket er indenfor normalområdet i 
de danske farvande, som typisk er 1,5-3,5. For at anvende dette indeks er det dog vigtigt, at der 
sammenlignes med prøver taget i samme miljø, da diversitetsindeks ikke kan tage højde for ændringer i 
eksempelvis substrat eller miljømæssige faktorer.  
 
AMBI- og DKI-indekset er udviklet til at afspejle økologisk kvalitet af makrofauna. Det er vigtigt, at 
resultaterne i denne rapport ikke sammenlignes med resultater fra områder med andre miljøforhold 
(f.eks. fysiske forhold, grad af forstyrrelse, næringsstof belastning). Indeksene anvendes derfor primært 
til at se på forskelle indenfor samme område/station samt ændringer over tid. 
 
Den beregnede AMBI-værdi for prøvetagningsområdet Harboøre Tange, Tabel 1-6 indikerer, at 
infaunasamfundet er forarmet og at området er uforstyrret(Borja, Franco and Erez, 2000). 
Klassificeringen af området som uforstyrret skal ses som et udtryk for, at faunasammensætningen 
domineres af arter, der lever i rent sand under uforurenede forhold (=uforstyrret). Selve 
bundfaunasamfundet klassificeres som forarmet pga. specielt tilstedeværelsen af en del individer af 
havbørsteormen (Scolelepis bonnieri) tilhørende gruppe III, som er en generalist, som forekommer over 
et bredt spektrum af forhold. Denne arts tilstedeværelse i prøvetagningsområdet er altså ikke 
nødvendigvis et udtryk for forurening med f.eks. organisk stof, men mere et udtryk for at arten trives 
under en bred vifte af forhold, herunder også på en stærkt dynamisk kyst. 
 
DKI-indeksværdien beregnet for prøvetagningsområdet Harboøre Tange indikerer, at vandområdet kan 
kategoriseres som værende i høj økologisk tilstand ( 
Tabel 1-3). Dette indeks er udregnet ved brug af AMBI-værdien for området, der viser den overordnede 
sundhed af infaunasamfundet og graden af forstyrrelsen af området, kombineret med diversiteten i form 
af Shannon-Wiener-indekset, der giver den overordnede økologiske tilstand af området. 
 
Parallelt med de indsamlede bundfaunaprøver blev der for samtlige prøver også indsamlet en 
sedimentprøve. Afstanden mellem de parallelle bundfauna- og sedimentprøver var gennemsnitligt ca. 19 
m for prøvetagningsområdet Harboøre Tange. Alle sedimentprøver er indsamlet parvis på samme del af 
kystprofilet som bundfaunaprøverne. Sedimentprøverne blev analyseret for D50 
(middelkornsstørrelsen), sorteringsgraden (D60/D10), ler/silt procenten og organisk indhold (glødetab 
%). Herudover blev det vurderet ud fra dybdeforhold og ortofotos, hvor på kystprofilet alle prøver var 
indsamlet. Kystprofilet blev til denne sammenligning opdelt i (fra vandkant og ud): Forstrand, 
strandnær zone, trug, revle, ydre strandplan (Figur 1-3).  
 
Figur 1-7 viser artsantallet og D50 i de enkelte prøver i prøvetagningsområdet Harboøre Tange. Der 
blev ikke observeret dyr i en enkelt af prøverne taget på revlen (HT17).  

- Bundfauna kortlægning ved Harboøre Tange
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00250 / Version 1.0
17/18
Confidential
Figur 1-7. Artsantal i de enkelte bundfaunaprøver i prøvetagningsområde Harboøre Tange i 2018 (blå 
søjler). Under prøvenummeret kan det ses, hvor de enkelte prøver er placeret på profilet. På højre y-akse 
er D50 (sorte punkter, mm) angivet fra samme lokalitet, hvor de enkelte bundfaunaprøver er indsamlet. 
Trendlinjen (sort stiplet linje) for D50 er tilføjet.
Figur 1-8. Individantallet i de enkelte bundfaunaprøver i prøvetagningsområde Harboøre Tange i 2018 
(blå søjler). Under prøvenummeret kan det ses, hvor de enkelte prøver er placeret på profilet. På højre y-
akse er (sorte punkter, mm) angivet fra samme lokalitet, hvor de enkelte bundfaunaprøver er indsamlet. 
Trendlinjen for d50 (sort stiplet linje) er tilføjet.

 - Bundfauna kortlægning ved Harboøre Tange 
 
 
Doc ID REH2022N02631-RAM-RP-00250 /   Version 1.0 
 
 
18/18 
Confidential 
 
D50 var større i den strandnærezon end i truget, på revlen og det ydre strandplan, hvilket gælder begge 
prøver indsamlet i den strandnære zone (D50 - HT3=3.67 og HT6=0,73). D50 var sammenlignelig i 
truget og på revlen (gennemsnitlig D50±SD var henholdsvis 0,30±10 og 0,29±11), mens middel D50 i 
den ydre strandzone var noget lavere (0,20±0,02. Helt overordnet blev D50 mindre med øget afstand 
fra kysten ligesom variation i D50 mellem prøverne også faldt med øget afstand fra strandbredden. Der 
var i gennemsnit 1,0±na arter pr. delprøve i den strandnære zone; 2,8±1,0 i truget; 1,9±1,6 på revlen 
og 4,9±2,4 på det ydre strandplan (se Figur 1-7). Antallet af individer var i gennemsnit 1,0±na. pr. 
delprøve i den strandnære zone; 13,8±,12,1 i truget; 3,9±3,4 på revlen og 9,7±8,1 på det ydre 
strandplan (Figur 1-8). 
 
 

 
 
 
Doc ID REH2025N03494-RAM-ME-00001 /   Version 0.5 
 
 
1/10 
Confidential 
Thyborøn Havn – Nyt kajanlæg 
Undervandsstøj modellering 
 
Projektnavn 
Thyborøn Havn Udvidelse af kanal 
Projektnr. 
1100059229 
Modtager 
[Name] 
Dokumenttype Bilag rapport 
Version 
0.5 
Dato 
2025/10/06 
Udarbejdet af 
[..] 
Kontrolleret af  
Godkendt af 
--- 
Beskrivelse 
Dette er en rapport der belyser undervandsstøjpåvirkningen i det nærlig-
gende område omkring de anlægsaktiviteter der tager sted i forbindelse 
med Thyborøn Havn, udvidelse af kanalen. 
 
 
 
 
 
 
 
 
Indhold 
1. 
Indledning 
2 
2. 
Undervandslyd 
3 
3. 
Forudsætninger og grænseværdier for undervandsstøjpåvirkning 
4 
3.1 
Indikatorer og betegnelser 
4 
3.2 
Flugthastigheder 
5 
3.3 
Vægtning 
5 
3.4 
Havpattedyr: 
5 
4. 
Undervandsstøjkilde 
6 
5. 
Modellen 
6 
6. 
Resultater for marsvin og sæler 
7 
7. 
References 
10 
 
 
 
 
 
$.7%,/$*>%LODJ8QGHUYDQGVVW¡MRSUHQVQLQJIUD7K\ERU¡Q+DYQVXSSOHUHQGHPDWHULDOH@

 - Thyborøn Havn – Nyt kajanlæg 
 
 
Doc ID REH2025N03494-RAM-ME-00001 /   Version 0.5 
 
 
2/10 
Confidential 
1. 
Indledning 
I forbindelse med Thyborøn Havn, sker der udvidelse af deres kajanlæg og kanal. Denne rapport belyser 
kun de undervandsstøjberegninger der er foretaget i forbindelse med kanalens udvidelse, og ikke kajan-
lægget. Rambøll har foretaget en vurdering og modellering af udbredelsen af undervandsstøj fra an-
lægsaktiviteterne i forbindelse med udvidelsen af kanalen.  
 
Primært vil en pram med en rendegraver benyttes, også kendt som backhoe dredging. Der er også un-
dersøgt for sandsugning (Trailing suction hopper dredging) i tilfælde af at denne anlægsaktivitet også 
bliver benyttet under udvidelsen af kanalen. 
På Figur 1-1 fremgår et overblik af kanalens udvidelse. I sektionen S6 er det muligt der kan forekomme 
sandsugning, derfor er det medtaget i støjmodellen som en potentiel støjkilde. 
 
 
Figur 1-1. Overblikskort af kanal udvidelse i forbindelse med Thyborøn Havn. 

 - Thyborøn Havn – Nyt kajanlæg 
 
 
Doc ID REH2025N03494-RAM-ME-00001 /   Version 0.5 
 
 
3/10 
Confidential 
2. 
Undervandslyd 
Undervandslyd, som lyd i luften, er forstyrrelser fra en kilde i et medium - her vand - der rejser på en 
3-dimensionel måde, når forstyrrelsen forplantes med lydens hastighed. 
 
Lyd bevæger sig med forskellig hastighed i forskellige medier. Lydens hastighed bestemmes af densite-
ten og komprimérbarheden af mediet. Densitet er mængden af materiale i et givet volumen, og kom-
pressibilitet er et mål for, hvor meget et stof kan komprimeres til et givet tryk. Jo tættere og jo mere 
komprimérbar, jo langsommere vil lydbølgerne bevæge sig. Vand er meget tættere end luft, men da det 
næsten er ukomprimérbart, er lydens hastighed ca. fire gange hurtigere i vand end i luft. Lydens ha-
stighed kan også blive påvirket af temperaturen. Lydbølger har tendens til at rejse hurtigere ved højere 
temperaturer. 
 
Undervandslyd kan måles som en ændring i tryk og beskrives som lydtryk og kan måles med en trykføl-
som enhed (hydrofon). 
 
På grund af lydens store trykstørrelser er det praktisk at bruge en decibel (dB) logaritmisk skala til at 
udtrykke trykniveauer. Lydtryksniveau under vand i decibel (dB) er defineret i følgende ligning: 
 
ܮݕ݀ݐݎݕ݊݅
ݒ݁ܽ
ݑ, ܮ௣= 20 ڄ logଵ଴ܲܲ
଴
 
 
P er trykket når vandet bliver påvirket af undervandsstøj og P0 er et referencetryk. Referencetrykket er 
1 mikropascal (—Pa) for undervandslyd. Støj og lyd bliver udtrykket på samme måde i luft, men med et 
andet referencetryk. Af denne grund kan lydtrykniveauer i vand og luft ikke direkte sammenlignes. 
 
Undervandslydniveauer varierer i overensstemmelse med lydkildens tidssignatur og akustiske miljøfor-
hold og kan defineres med hensyn til eksponering, gennemsnit og/eller maksimale niveauer. 
Påvirkning af lydenergi over tid er meget udbredt i undervandsstøj. Først skal påvirkningen fra en enkelt 
hændelse dog defineres. Dette gøres ved ’Sound Exposure Level’ (lydpåvirknigsniveau) for en enkelt 
hændelse kaldet ’single strike’. Rent matematisk udtrykkes dette ved nedenstående ligning:  
 ܵ
ܧܮ௦௦= 10 ڄ logଵ଴න
݌(ݐ)ଶ݀ݐ
௧భబబ
௧బ
 
 
Her er t0 og t100 tiden hvor kilden ”starter” og ”slutter” for eksponeringen fra en enkelt begivenhed, p er 
lydtrykket fra kilden i et givet tidspunkt. Af tekniske matematiske årsager skal denne værdi kvadreres 
for at give en værdi.  Den samlede kumulative eksponering kan findes ved at lægge disse enkelte hæn-
delser sammen når støjen foregår. Dette kan udtrykkes matematisk for N begivenheder efter følgende 
ligning: 
 ܵ
ܧܮ௖௨௠= 10 ڄ logଵ଴
σ
ܧ௡
ே
௡ୀଵ
ܧ଴
 
 
Her er En energien fra de enkelte begivenheder, hvor E0 er referenceværdien 1 NjPa2s. 
 
De typiske akustiske parametre som ofte bruges til at vurdere støjpåvirkningen fra undervandsstøjkilder 
for det identificerede lokale marine liv fremgår af Tabel 2-1. 
 
 

 - Thyborøn Havn – Nyt kajanlæg 
 
 
Doc ID REH2025N03494-RAM-ME-00001 /   Version 0.5 
 
 
4/10 
Confidential 
Tabel 2-1. Overblik af forskellige akustiske parametre brugt i forbindelse med vurdering af undervands-
støj for miljøkonsekvensvurderinger. 
Parameter 
Forkortelse 
Beskrivelse 
Enhed 
Lydtrykniveau, Lp 
SPL 
Amplitude af lydtrykket i et givent punkt. 
dB re. 1 NjPa 
Lydeksponeringsniveau 
SELss 
Mængden af lydenergi fra en enkel støjende begivenhed over 
et given tidsrum. 
dB re. 1 NjPa2s 
Kumulativt lydeksponerings-
niveau 
SELcum 
Den totale lydeksponering fra flere kilder over et given tids-
rum. 
dB re. 1 NjPa2s 
Lydtryk spidsniveau 
SPLpk 
Nul til spidsniveau af lydtrykket i et givent punkt. 
dB re. 1 NjPa 
Root Mean Square lydtryk 
SPLrms 
Gennemsnitlige lydtrykniveau i et givent punkt 
dB re. 1 NjPa 
Impulsiv lyd 
--- 
En diskontinuerlig lyd, f.eks. pæleramning eller eksplosioner 
--- 
Kontinuerlig lyd 
--- 
En konstant kontinuerlig lyd, f.eks. en motor 
--- 
 
3. 
Forudsætninger og grænseværdier for undervandsstøjpåvirkning 
Der er forskellige grænseværdier og forudsætninger for de forskellige grupper af arter inden for havpat-
tedyr og fisk. Lydtrykniveauerne og den tilhørende påvirkningszone (afstand-til-grænseværdi / distance-
to-threshold) kan benyttes som grundlag til beregning af forebyggende afstande. Det forventes at hav-
pattedyr og fisk ikke forbliver inde i disse påvirkningszoner fra støjkilder men svømmer væk fra ska-
dende støjpåvirkning. 
3.1 
Indikatorer og betegnelser 
I forbindelse med støjende aktiviteter er der inden for undervandsstøj udarbejdet fælles betegnelser for 
både havpattedyr og fisk. Disse betegnelser er forskellige mellem havpattedyr og fisk, (Southall 2019, 
Popper 2014) men har til fælles at det er betegnelser der knytter sig til bestemte grænseværdier der 
indikerer hvorvidt hvilken ”type” påvirkning der er tale om. Betegnelserne er inddelt i 3 overordnede ka-
tegorier, som er følgende; adfærdspåvirkning, midlertidigt høretab eller skade, permanent høretab eller 
skade, se Tabel 3-1.  
 
Tabel 3-1. Oversigt at benyttede betegnelser for havdyr undersøgt i undervandsstøjmodellen. Angivet er 
også en afstandsmæssig indikator for de forskellige påvirkninger. 
Påvirkning 
Betegnelse 
Forkortelse 
Indikator 
Relateret havdyr 
Adfærdspåvirkning 
Behavioural disturbance 
BD 
rBD 
Marsvin og sæler 
Midlertidigt høretab 
Temporal threshold shift 
TTS 
rTTS 
Marsvin, sæler og fisk 
Permanent høretab 
Permanent threshold shift 
PTS 
rPTS 
Marsvin og sæler 
Midlertidig skade 
Recoverable injury 
- 
rRI 
Fisk 
Permanent / dødelig skade 
Mortal injury 
- 
rMI 
Fisk 
 
De midlertidige og permanente skader er følge af en fysisk skade grundet det lydtryksniveau som mod-
tageren (dyret) udsættes for fra støjkilden.  
 
Midlertidige skader eller høretab er genoprettelige og vil over tid efter en restitutionsperiode, afhængig 
af eksponeringen og støjniveauet, komme tilbage til normal funktionsydelse.  
 
Det permanente høretab eller skade / dødelighed, vil være en fysisk skade med permanente konsekven-
ser. Her ses en forskel i påvirkningerne for havpattedyr og fisk.  

 - Thyborøn Havn – Nyt kajanlæg 
 
 
Doc ID REH2025N03494-RAM-ME-00001 /   Version 0.5 
 
 
5/10 
Confidential 
For havpattedyr er dette et permanent høretab. Det vil sige at hørelsen vil ikke genvindes til normal 
funktionsydelse, men der vil ske en permanent nedsættelse af hørelsen. I hvilken grad afhænger blandt 
andet af eksponeringstiden og støjniveau fra støjkilden.  
 
Permanente skader eller dødelig skade relaterer kun til fisk. Her er der tale om en skade (på svømme-
blæren) som er permanent, grundet den høje trykforskel mellem støjkilde og fiskens svømmeblære. Er 
støjen særligt høj kan skaden være så stor at fisken dør af påvirkningen. 
 
Adfærdspåvirkningen relaterer sig kun til marsvin og sæler. Dette er en påvirkning fra støjkilden(r) der 
skaber en ændret adfærd i dyret. Påvirkningen kan være forhindret, eller udfordrende kommunikation 
mellem artsfæller, også kaldet maskering. Det kan også være direkte adfærdsændringer, såsom afbry-
delse eller forstyrrelser af; parring, fodring, jagt, m.m. 
3.2 
Flugthastigheder 
Inkluderet i beregningerne i denne rapport forudsættes det at havpattedyr og fisk svømmer vinkelret 
væk fra stationære støjkilder eller radialt ved bevægende støjkilder. Flugthastigheden fremgår af Tabel 
3-2, som angiver hastigheden på de havdyr der er undersøgt i denne rapport. 
 
Tabel 3-2. Flugthastighed for havdyr beregnet for i undervandsstøjmodellen. 
Dyr 
Flugt hastighed [m/s] 
Marsvin 
1,5 
Sæler 
1,5 
Fisk 
0,38 
 
3.3 
Vægtning 
Evnen til at høre lyde varierer på tværs af en arts høreområde. De fleste audiogrammer (høreområder) 
fra pattedyr har en typisk "U-form". Dette betyder at lyd for dyret er mindst hørbart i de dybe og høje 
toner i høreområdet, hvor dyret bedst kan høre lyd i det midterste område af høreområdet. Dette er 
også tilfældet for mennesker for lyd i luft.  
 
Vægtning af hørelsen afspejler således et dyrs evne til at høre en lyd (og afspejler ikke nødvendigvis, 
hvordan et dyr opfatter og adfærdsmæssigt reagerer på den lyd). For at afspejle højere hørelsesfølsom-
hed ved bestemte frekvenser (toner) vægtes lyde ofte. Vægtning af hørelsen som auditive vægtnings-
funktioner er blevet foreslået for havpattedyr, specifikt forbundet med PTS/TTS akustiske tærskler. 
 
Eksempler er; meget højfrekvente (VHF) vægtede støjtærskelgrænser er gældende for marsvin, mens 
”Phocid Carnivores in Water” (PCW) vægtede støjtærskelgrænser er gældende for sæler. 
 
I denne rapport er de foreslåede kriterier for ændring af adfærd, TTS og PTS baseret på resultater præ-
senteret i videnskabelig litteratur og/eller almindeligt anvendt i moderne miljøkonsekvensvurderinger af 
undervandsstøj. 
3.4 
Havpattedyr 
I Tabel 3-3 og Tabel 3-4 fremgår grænseværdierne for forskellige havpattedyr. Der er angivet hvilken 
indikator og vægtning der er benyttet til vurdering af de forskellige påvirkninger. For behaviour distur-
bance (BD), eller adfærdspåvirkning er der tale om et øjeblikkeligt lydtryk der er tidsuafhængigt. Hvor-
imod at ved TTS og PTS er der tale om den samlede eksponering over en periode på 24 timer. 

 - Thyborøn Havn – Nyt kajanlæg 
 
 
Doc ID REH2025N03494-RAM-ME-00001 /   Version 0.5 
 
 
6/10 
Confidential 
Tabel 3-3. Grænseværdierne sat for havpattedyr fra Energistyrelsen for kontinuerlige kilder. Grænsevær-
dierne er oprindeligt fra Southall 2019, som også er benyttet af NOAA. 
Grænseværdier 
Energistyrelsen 
Kontinuerlig støj 
Støjgrænse 
Marsvin 
Hvidnæse og øresvin 
Spættet sæl 
Gråsæl 
BD 
103 dB SPLrms VHF 
- 
- 
- 
TTS (24 timer) 
153 dB SELcum VHF 
178 dB SELcum HF 
181 dB SELcum PCW 
181 dB SELcum PCW 
PTS (24 timer) 
173 dB SELcum VHF 
198 dB SELcum HF 
201 dB SELcum PCW 
201 dB SELcum PCW 
 
Tabel 3-4. Grænseværdier fra NOAA som ikke er gengivet fra Energistyrelsen. Grænseværdierne er oprin-
deligt fra NMFS 2005. 
Grænseværdier 
NOAA 
Kontinuerlig støj 
Støjgrænse 
Marsvin 
Hvidnæse og øresvin 
Spættet sæl 
Gråsæl 
BD 
120 dB SPLrms 
120 dB SPLrms 
120 dB SPLrms 
120 dB SPLrms 
TTS (24 timer) 
- 
- 
- 
- 
PTS (24 timer) 
- 
- 
- 
- 
 
4. 
Undervandsstøjkilde 
Der er beregnet for støj for anlægsaktiviteterne rendegraver på pram og sandsugning (Trailing suction 
hopper dredging). Sandsugning vil kun forekomme i kanal udvidelsens sektion S6. 
 
Støjniveau og frekvensopdelingen er baseret på udførte målinger (fra empirisk data) af de to anlægsak-
tiviteter der er undersøgt i denne rapport. 
 
Hvor det er relevant, for at opnå et ækvivalent kildeniveau ved 1 m fra kilden med henblik på akustisk 
formeringsmodellering, er trykfeltet reproduceret i henhold til cylindrisk spredningstab eller 15 · log (r). 
Formålet med back-formeringstrinnet er at bestemme det effektive kildeniveau ved 1 m, der bruges i 
den akustiske formeringsmodel. 
 
Tabel 4-1. Støjkilder og tilhørende kildetyrker for hver aktivitet. 
Aktivitet 
SPLpk @ 1 meter 
SPLrms @ 1 meter 
SEL @ 1 meter 
Rendegraver 
191 
179 
179 
Sandsugning 
201 
189 
189 
 
5. 
Modellen 
En 3D undervandsstøjmodel af området er opbygget i programmet dBSea. I modellen er der hentet hav-
bundens topografi, kaldet bathymetri, og havbundsforhold (EMODnet, 2025). Vandsøjledata (ICES, 
2025) er hentet for at beregne lydens hastighed i baseret på dybde, temperatur og saltindhold.  
Førnævnte forhold tager udgangspunkt i tidligere udarbejdet notat for undervandsstøj i forbindelse med 
ramnings aktiviteter. Udbredelsen af undervandsstøj er beregnet med den paraboliske metode for lave 

 - Thyborøn Havn – Nyt kajanlæg 
 
 
Doc ID REH2025N03494-RAM-ME-00001 /   Version 0.5 
 
 
7/10 
Confidential 
frekvenser 20 til 400 Hz og ray tracing for alle frekvenser over, indtil 80 kHz. Disse metoder er nogle af 
de mest anvendte indenfor det undervandsakustiske område.  
 
6. 
Resultater for havpattedyr 
 
  
Effekt 
Flugtrespons 
[m/s]  
Rendegraver på pram 
Sandsugning 
Marsvin 
 
 
 
 
 
 
  
PTS (rPTS) 
1,5 
0 meter (VHF SELcum med flugt) 
<5 meter (VHF SELcum med flugt) 
TTS(rTTS) 
1,5 
<5 meter (VHF SELcum med flugt) 
55 meters (VHF SELcum med flugt 
Ad-
færd(rBD) 
- 
480 meters (DEA 2023) 
 
5300 meters (NOAA 2019) 
4700 meters (DEA 2023) 
 
3700 meters (NOAA 2019) 
Tabel 5-1. Afstand i meter fra aktivitet til at overholde undervandstøj grænseværdier (worst-case)  
 
 
  
Effekt 
Flugtrespons 
[m/s]  
Rendegraver på pram 
Sandsugning 
Hvidnæse 
og øresvin 
 
 
 
 
 
 
  
PTS (rPTS) 
1,5 
0 meters (HF SELcum med flugt) 
0 meters (HF SELcum med flugt) 
TTS(rTTS) 
1,5 
0 meters (HF SELcum med flugt) 
0 meters (HF SELcum med flugt) 
Adfærd(rBD) 
- 
5300 meters (NOAA 2019) 
3700 meters (NOAA 2019) 
Tabel 5-2. Afstand i meter fra aktivitet til at overholde undervandstøj grænseværdier (worst-case) 
 
 
  
Effekt 
Flugtrespons 
[m/s]  
Rendegraver på pram 
Sandsugning 
Spættet sæl 
og gråsæl 
 
 
 
 
 
 
  
PTS (rPTS) 
1,5 
0 meters (PCW SELcum med flugt) 
0 meters (PCW SELcum med flugt) 
TTS(rTTS) 
1,5 
0 meters (PCW SELcum med flugt) 
0 meters (PCW SELcum med flugt) 
Adfærd(rBD) 
- 
5300 meters (NOAA 2019) 
3700 meters (NOAA 2019) 
Tabel 5-3. Afstand i meter fra aktivitet til at overholde undervandstøj grænseværdier (worst-case) 
 
Figur 6-1 til Figur 6-3 viser støjudbredelsen i området, det er det uvægtede SEL/SPL-niveau i området. 

 - Thyborøn Havn – Nyt kajanlæg 
 
 
Doc ID REH2025N03494-RAM-ME-00001 /   Version 0.5 
 
 
8/10 
Confidential 
 
Figur 6-1. Støjudbredelseskort for sandsugning i S6. 
 
 
Figur 6-2. Støjudbredelseskort for rendegraver i åbningen mellem Thyborøn kanal og Limfjorden. 
 

 - Thyborøn Havn – Nyt kajanlæg 
 
 
Doc ID REH2025N03494-RAM-ME-00001 /   Version 0.5 
 
 
9/10 
Confidential 
 
Figur 6-3. Støjudbredelseskort for rendegraver i åbningen mellem Thyborøn kanal og Vesterhavet. 
 
7. 
Resultater for fisk 
Beregningsresultaterne for fisk med en flugthastighed på 0,38 m/s viser at anlægsaktivite-
terne ikke giver anledning til noget midlertidige eller permanente skader. Det har derfor ikke 
været nødvendigt at medtage tal eller figurer da det ikke vil vise nogen påvirkning. 

 - Thyborøn Havn – Nyt kajanlæg 
 
 
Doc ID REH2025N03494-RAM-ME-00001 /   Version 0.5 
 
 
10/10 
Confidential 
8. 
References 
 
DEA, 2023: Guidelines for underwater noise, Prognosis for EIA and SEA assessments, Energistyrelsen 
marts 2023. https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Vindmoller_hav/energistyrelsens_guide-
lines_for_underwater_noise_-_installation_of_impact_or_vibratory_driving_piles_2023.pdf 
 
Southall 2019. Marine Mammal Noise Exposure Criteria: Updated Scientific Recommendations for Resid-
ual Hearing. Aquatic Mammals 2019, 45(2), 125-232, DOI 10.1578/AM.45.2.2019.125 
 
Russell et al., 2016. Avoidance of wind farms by harbour seals is limited to pile driving activities. 
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/[telefon]/ 
 
BOEM 2023:Center for Marine Acoustics. 2023. Sound source list: a description of sounds commonly 
produced during ocean exploration and industrial activity. Sterling (VA): U.S. Department of the Inte-
rior, Bureau of Ocean Energy Management. 69 p. Report No.: BOEM OCS 2023-016. 
 
NOAA 2019: National Oceanic and Atmospheric Administration (US). 2019. ESA Section 7 Consultation 
Tools for Marine Mammals on the West Coast (webpage), 27 Sep 2019. https://www.fishe-
ries.noaa.gov/westcoast/endangered-species-conservation/esa-section-7-consultation-tools-marine-
mammals-west. 
 
Maxon, Vedbæk, 2020: Lynnetteholmen pæleramming og spunsramming undervandsstøj målerapport, 
Ramboll, GeoSea nv | Geotechnical & Offshore Solutions, www.deme-group.com/geosea 
 
Popper 2014. Sound exposure guidelines for fishes and sea turtles: A technical report prepared by 
ANSI-Acreddited Standards Committee S3/SC! And registered with ANSI.