Søg Søterritoriet Kerteminde Kommune

Høring Søterritoriet

Indkaldelse af idéer og forslag til miljøkonsekvensrapport vedr. udvidelse af Odense Havn og ny sejlrende, Kerteminde Kommune

Afgjort 10. juni 2026 · Journalnummer 2025-4745 · Offentliggjort på mst.dk

Sagen kort

Trafikstyrelsen, Kystdirektoratet og Kerteminde Kommune indkaldte i fællesskab idéer og forslag til miljøkonsekvensrapporten for Odense Havns planlagte udvidelse af erhvervshavnen på Lindø i Kerteminde Kommune. Projektet omfatter opfyldning af 100 ha nyt havneareal med 1.400 m ny kaj til offshore vind- og maritime aktiviteter, uddybning til 12 m ved nye og eksisterende kajer, en ny, delvist udrettet sejlrende på 9 km med 140 m bundbredde og 12 m vanddybde gennem den ydre Odense Fjord og ud for Gabet, samt forlægning og forlængelse af sejlrenden til en nærliggende bådehavn. Der skal udgraves ca. 7,5 mio. m3 i Odense Fjord over 3-4 år, og nye fyr-øer etableres. Kystdirektoratet er myndighed for sejlrenden efter kystbeskyttelsesloven, Trafikstyrelsen for havneudvidelsen og kommunen for landdelen; Trafikstyrelsen koordinerer. Høringen gælder udkastet til afgrænsningsnotat, som fastlægger emnerne i miljøkonsekvensrapporten (bl.a. Natura 2000, bilag IV-arter, vandområdeplaner, kystmorfologi og sedimentspredning, støj, trafik, visuelle forhold, kumulative effekter), og erstatter den almindelige høring efter kystbeskyttelseslovens § 16 c. Høringsfrist 22. juli 2026.

Fakta

Ejendom
Havn
Ansøger
Virksomhed
Lovgrundlag
Andet, Kystbeskyttelseslovens § 16 a

Hvad blev der søgt om

HavneanlægUddybning eller bypass

Praksisflag

  • Genoptaget sag (nej)

13 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, "mindre end lidt"-praksis, harmoni som begrundelse, energi som begrundelse, tilgængelighed som begrundelse, kommunen positiv, naboindsigelser, vilkår stillet.

Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
 
 
  
Afgrænsning af miljøkonsekvensvurdering 
OWT havneudvidelse og ny sejlrende 
[adresse] Indholdsfortegnelse 
2 
Introduktion .............................................................................................................................. 3 
3 
Baggrund og projektbeskrivelse ............................................................................................... 3 
4 
Anvendelse  ............................................................................................................................. 5 
5 
Bygherres metode til vurdering ................................................................................................ 5 
6 
Miljøkonsekvensvurdering af projektet ..................................................................................... 6 
6.1 
Myndighedsforhold .......................................................................................................... 6 
6.2 
Alternativer ...................................................................................................................... 7 
6.3 
Afgrænsning af miljøkonsekvensvurdering ...................................................................... 7 
6.4 
Sandsynlige væsentlige påvirkninger ............................................................................... 8 
6.4.1 
Den biologiske mangfoldighed ................................................................................... 9 
6.4.2 
Befolkningen og menneskers sundhed .................................................................... 10 
6.4.3 
Jordbund.................................................................................................................. 12 
6.4.4 
Vand ........................................................................................................................ 14 
6.4.5 
Luft .......................................................................................................................... 16 
6.4.6 
Klima ....................................................................................................................... 16 
6.4.7 
Marin arkæologi, kulturarv mm. ................................................................................ 17 
6.4.8 
Katastrofe-risici og ulykker ....................................................................................... 18 
6.4.9 
Kumulative forhold ................................................................................................... 18 
6.5 
Planer og programmer af betydning for miljøvurderingen .............................................. 18 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
 
2 Introduktion 
Odense Havn planlægger at udvide erhvervshavnen i Munkebo, Lindø, mod nord og at etablere en ny 
delvist udrettet sejlrende i den ydre del af Odense Fjord og i havet ud for Gabet. 
 
For det samlede projekt skal der gennemføres en miljøkonsekvensvurdering, jf. VVM-bekendtgørelsen for 
havne1 og miljøvurderingsloven2. 
 
Projektet er i ovenstående bekendtgørelser omfattet af: 
• 
bilag 1, pkt. 8 b) Søhandelshavne og anløbsbroer til lastning og losning, der er forbundet med 
havneanlæg til lands og til vands (bortset fra færgebroer), der kan anløbes af fartøjer på over 
1.350 tons. 
• 
bilag 2, pkt.10 l) Uddybning og opfyldning på søterritoriet. 
 
Dette notat udgør afgrænsningen af de emner, der skal beskrives og vurderes i den kommende miljø-
konsekvensvurdering af det samlede projekt. 
Der er tilknyttet følgende bilag til dette notat: 
 
• 
Bilag 1: Projektbeskrivelse 
 
 
Der vil sideløbende med denne miljøkonsekvensvurdering blive udarbejdet plangrundlag for realise-
ring af projektet i form af et tillæg til Kerteminde Kommunes Kommuneplan og en lokalplan. Disse pla-
ner skal miljøvurderes jf. miljøvurderingsloven. Miljøvurderingen af planerne udføres i et selvstændigt 
forløb.  
3 Baggrund og projektbeskrivelse 
Baggrunden for havneudvidelsen er et øget behov fra markedet for offshore vind. Samtidig ønsker 
Odense Havn at eksekvere på den grønne omstilling og de politiske planer om en massiv udbygning 
af havvind i EU, så havnen fortsat kan være en afgørende nøglefacilitator for den grønne omstilling. 
Desuden vil stigende aktiviteter inden for forsvarsrelaterede maritime aktiviteter ligeså få et øget behov for at 
kunne anvende kritisk havneinfrastruktur samt generel vækst i maritime aktiviteter – service, retrofit og nybyg 
af skibe – der igen øger presset på den eksisterende havneinfrastruktur. 
 
På Odense Havn produceres transformerstationer, naceller og monopæle til både det amerikanske, 
europæiske og asiatiske marked. Komponenterne til offshore vind bliver stadigt større og fordrer større 
skibe til at transportere dem. Det kræver mere kajplads og større havnearealer til almindelig havneakti-
vitet, ind- og udskibning og installationsprojekter. De større skibe indebærer, at sejlrenden og dele af 
havnebassinerne skal udvides og uddybes og delvist udrettes. 
 
Havneudvidelsen omfatter følgende: 
 
• 
Opfyldning og etablering af nyt havneareal på 100 Ha med 1.400 m ny kaj, placeret nord for 
den eksisterende erhvervshavn ved Munkebo, Lindø i Kerteminde Kommune. 
• 
Uddybning til 12 m vanddybde ved nye kajer og eksisterende kajer nr. 78 - 85. 
• 
Ny, delvist udrettet sejlrende på i alt 9 km længde, 140 m bundbredde og en vanddybde på 12 
m. 
 
1 Bekendtgørelse nr 855 af 02/06/2025om vurdering af virkning på miljøet af projekter vedrørende erhvervshavne og Kø-
benhavns Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så 
vidt angår anlæg og udvidelse af havne 
2 Bekendtgørelse nr 4 af 03/01/2023 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 

 
 
 
• 
Ny sejlrende til Boels Bro bådehavn, som indebærer uddybning ved forlægning og forlæn-
gelse af den eksisterende sejlrende til Boels Bro med 1.800 m. Sejlrenden får en samlet 
længde på 2.000 m og en bundbredde 12 m og en vanddybde på 2 m.  
 
Projektet er nærmere beskrevet i bilag 1. 
 
Figur 1 Projektets placering og udstrækning 

 
 
 
Materialer til opfyldning af kajanlægget vil, ud over skærvebelægning, primært komme fra nyttiggø-
relse af egnede materialer fra uddybning af sejlrenden. 
 
Det opfyldte havneareal beskyttes med en stenkastning mod nord, nordøst, øst og sydøst.  
 
I forbindelse med etablering af den nye sejlrende ændres fyrlinjer og dermed fyrenes placering. I den 
forbindelse nedlægges to eksisterende fyr-øer og to nye etableres. 
Eksisterende fyr-øer udenfor havneudvidelsen, der ikke skal anvendes længere, vil blive bibeholdt 
som rastepladser for sæler, skaver, ænder m.fl. så det samlede antal yngle- og rastesteder oprethol-
des. 
 
Adgang til de nye havnearealer vil ske via Lindø Nordvej fra de eksisterende havnearealer og via hav-
nens omfartsvej. Al trafik til det nye havneområde sker via Kystvejen gennem Odense Havns overvå-
gede gate, og der vil ikke være offentlig adgang til havneområdet. Området indhegnes og langs sten-
kastningen mod nord og naturkanten mod øst etableres en grusbelagt servicevej. 
 
Der etableres lysmaster på arealet svarende til eksisterende belysningsanlæg. Der etableres ikke fa-
ste eller skinnekørende kraner. Gods- og materialehåndtering foretages med mobile kraner. 
 
Materialeoplag på havnearealerne vil omfatte råvarer og store produktelementer i tilknytning til vind-
mølleindustri og installationsprojekter, i form af mølletårne, naceller og andre vindmøllekomponenter. 
 
4 Anvendelse  
På baggrund af markedsdialog og analyse forventes havneudvidelsen udover de i afsnit 3 beskrevne aktivi-
teter primært at være interessent for:  
 
• 
Tårnproduktion 
• 
Powertrainproduktion 
• 
Narcelleproduktion 
• 
Installationsprojekter 
• 
Marshalling 
• 
Shorebase 
 
Samtlige aktiviteter stiller krav om store arealer og nærhed til kaj, som følge af komponenternes størrelse. 
Det er samtidig aktiviteter, der komplementerer de eksisterende aktiviteter på Odense Havn. 
 
5 Bygherres metode til vurdering 
Til at vurdere miljøpåvirkningernes omfang vil der blive anvendt forskellige metoder. Hvis det er et 
emne, hvor der er lovmæssige krav, der skal overholdes, som f.eks. grænseværdier for støj og miljø-
kvalitetskrav for vandområder, anvendes disse til vurderingen. Hvis nationale standarder, lovmæssige 
krav eller videnskabeligt anerkendte standarder opfyldes, vil en påvirkning som udgangspunkt ikke 
blive vurderet som væsentlig. 
 
For hvert enkelt emne beskrives tilstanden i den konkrete situation og påvirkningens betydning vurde-
res. Den vurderede påvirkningsgrad er opdelt i 4 kategorier, hhv. positiv, ubetydelig/ingen, moderat og 
væsentlig. jf. nedenstående tabel. 
 
For nogle emner er der ingen grænseværdier eller standarder at pejle efter, f.eks. visuelle påvirknin-
ger. Her vil følgende kriterier blive inddraget i vurderingen: grad af forstyrrelse (høj, middel, lav), om 
forstyrrelsen er vigtig for internationale, nationale/regionale, eller lokale interesser, sandsynligheden 

 
 
 
for at forstyrrelsen forekommer (stor, middel, lav), samt varighed af forstyrrelsen (kort, midlertidig, per-
manent). Disse forhold kan vejlede i, om påvirkningsgraden vurderes at være væsentlig, moderat eller 
ubetydelig/ingen. 
 
 
6 Miljøkonsekvensvurdering af projektet 
Formålet med en miljøkonsekvensvurdering er, at der under inddragelse af offentligheden og berørte 
myndigheder undersøges og vurderes, hvilke sandsynlige væsentlige indvirkninger projektet vil have 
på miljøet. Både positive og negative miljøpåvirkninger skal indgå i vurderingen. 
 
Ud over miljøvurdering af projektet skal der også udarbejdes en vurdering af den potentielle påvirkning 
af relevante Natura 2000-områder. Dette omfatter som udgangspunkt Natura 2000-områderne N107 
Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand, N108 Æbelø, havet syd for og Nærå, N109 Havet mellem 
Romsø og Hindsholm samt Romsø, N110 Odense Fjord, N113 Urup Dam, Brabæk Mose, Birkende 
Mose og Illemose samt N 196 Ryggen. 
 
Miljøvurderingerne skal opfylde kravene jf. § 20 og bilag 7 i miljøvurderingsloven samt § 10 og bilag 5 i 
VVM-bekendtgørelsen for havne. 
 
6.1 Myndighedsforhold 
Trafikstyrelsen, Kystdirektoratet og Kerteminde Kommune er alle myndighed for miljøkonsekvensvur-
dering af projektet. Myndighederne udfører en samordnet miljøvurderingsproces, hvor Trafikstyrelsen 
er koordinerende myndighed og dermed bl.a. indgang for høringssvar. 
 
Trafikstyrelsen  
Trafikstyrelsen er myndighed for havneudvidelsen, jf. lov om havne3.  
Projektet er VVM-pligtigt, fordi det er omfattet af bilag 1 jf. VVM-bekendtgørelsen for havne.  
 
Kystdirektoratet  
Kystdirektoratet er myndighed for etablering af en ny sejlrende jf. kystbeskyttelsesloven4.  
 
3 LBK nr 116 af 24/01/2024 
4 LBK nr 245 af 28/02/[postnr by] har meddelt tilladelse til at udføre geotekniske undersøgelser på søterritoriet. 
 
Kerteminde Kommune  
Kerteminde Kommune er myndighed for havneterminalen. Kerteminde Kommune er ligeledes myndig-
hed for udarbejdelse af relevant plangrundlag, samt miljøvurdering her af. Denne proces kører separat 
i et sideløbende spor.  
 
Udkast til afgrænsningsnotat sendes i høring hos berørte myndigheder og offentligheden, som i høringsperi-
oden kan komme med bemærkninger til afgrænsningen og til projektet generelt.  
 
6.2 Alternativer 
 
Miljøkonsekvensrapporten skal omfatte en kort skitsering af grunden til at vælge det/de alternativer, 
der har været behandlet.  
 
Et alternativ er referencescenariet (0-alternativet), hvor hovedforslaget ikke realiseres, og hvor områ-
dets eksisterende funktioner opretholdes på et uændret niveau, men visse forhold kan blive fremskre-
vet, eks trafik. 
 
6.3 Afgrænsning af miljøkonsekvensvurdering 
I det følgende præsenteres afgrænsning af indholdet af miljøkonsekvensrapporten for projektet i for-
bindelse med udvidelsen af Odense Havn. 
 
De overordnede miljøfaktorer, som skal inddrages ved miljøkonsekvensvurdering af projektet er defi-
neret i miljøvurderingslovens § 1, stk. 2 og VVM-bekendtgørelse for havnes § 1: 
 
1) den biologiske mangfoldighed, flora og fauna 
2) befolkningen og menneskers sundhed 
3) jordbund, jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer 
4) materielle goder, landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv, større menneske- og 
naturskabte katastroferisici og ulykker og ressource-effektivitet 
5) og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer. 
 
De oplysninger, som Odense Havn som bygherre skal levere om det ansøgte projekt, skal på en pas-
sende måde påvise, beskrive og vurdere projektets og planernes væsentlige direkte og indirekte virk-
ninger på de ovenstående faktorer. 
Grundlaget for miljøvurderingerne omfatter dels offentligt tilgængelige data for vandområdernes til-
stand, naturtilstand for beskyttet natur og bevaringstilstand for habitatområder, trafik, sejladsaktivitet 
og miljøforhold ved eksisterende havnearealer og dels resultater af en række tekniske og miljøtekni-
ske undersøgelser, herunder bl.a. geotekniske boringer, laboratorieforsøg til vurdering af næringsstof-
frigivelse fra sedimenter, dykkerundersøgelser og undersøgelser til brug for kortlægning af havbunden 
og marin flora og fauna, modellering af hydrologiske og marinøkologiske forhold samt undervandsstøj, 
undersøgelser af flora og fauna i naturområder på land, kemiske analyser af sediment- og vandprøver 
fra Odense Fjord, støjmålinger, emissions- og kvælstofdepositions- beregninger samt 3D modellering 
af visuelle forhold. 
 
I miljøvurderingerne af projektet inddrages projektets påvirkninger bl.a. i relation til: 
 
• 
Natura 2000-områderne N107 Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand, N108 Æbelø, havet syd 
for og Nærå, N109 Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø, N110 Odense Fjord, 
N113 Urup Dam, Brabæk Mose, Birkende Mose og Illemose samt N 196 Ryggen Habitatdirek-
tivets bilag IV-arter, herunder marsvin, padder, odder og flagermus. 

 
 
 
• 
Vandområderne i Odense Fjord og sydlige del af Aarhus Bugt, herunder forslag til ny vand-
plan (VP3). 
• 
Nationale og EU fastlagte miljøkvalitetskrav (der er vedlagt bilag med en oversigt over de stof-
fer, som der analyseres for). 
• 
EU Havstrategidirektivet 
• 
Danmarks Havplan 
• 
Vildtreservat Odense Fjord 
• 
Sejladssikkerhed og kystmorfologi 
• 
Miljøstyrelsens vejledende støjkrav 
• 
Luftkvalitetskrav 
• 
Kerteminde Kommunes Kommuneplan, forslag til ny kommuneplan samt relevante lokalplaner 
• 
Kerteminde Kommunes Risikostyringsplan, klimatilpasningsplan og DK2020-klimahandleplan. 
• 
Landskab og visuelle forhold 
• 
Rekreative interesser 
• 
Arealfredninger, kulturarv og arkæologiske interesser 
De for projektet vurderede relevante miljøfaktorer er oplistet i 6.4. Af tabellen fremgår, hvilke af de 
overordnede miljøfaktorer hvert emne i miljøkonsekvensrapporten primært relaterer sig til. 
 
Der kan opstå behov for analyse og vurdering af yderligere emner under udarbejdelsen af miljøkonse-
kvensrapporten. 
 
6.4 Sandsynlige væsentlige påvirkninger 
I det følgende gennemgås projektets sandsynlige indvirkning på de i miljøvurderingsloven anførte mil-
jøfaktorer. 
Gennemgangen har til formål at identificere hvilke miljøfaktorer, som på nuværende tidspunkt og med 
den nuværende viden vurderes, at kan udelukkes, og hvilke der ikke kan udelukkes at blive væsentligt 
påvirket af projektet. 
I de følgende delafsnit er oplistet de miljøfaktorer og tilhørende miljøemner, som vil indgå / ikke indgå i 
miljøkonsekvensvurderingen. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
 
6.4.1 Den biologiske mangfoldighed 
-Med særlig vægt på arter og naturtyper beskyttet i henhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. 
 
Miljøemne 
Vurdering af påvirkning  
Indgår I MKV/ 
Indgår ikke i 
MKV 
Metode og data 
Beskyttede arter, 
herunder bilag IV-
arter, vildtreservat 
og fugle generelt  
Bilag IV-arter er omfattet af en streng 
beskyttelse, og der er forbud mod at 
forstyrre dem eller ødelægge deres 
yngle- og rasteområder. 
 
Det skal undersøges, hvilke konse-
kvenser fra f.eks. støj, vibrationer, lys 
mv., projektet har i forhold til bilag IV-
arter i området, herunder bl.a. marsvin, 
strandtudse, stor vandsalamander, od-
der og flagermus.  
 
Det skal undersøges, hvilke konse-
kvenser, fra f.eks. støj, vibrationer, lys 
mv., projektet har i forhold til rødlistede 
arter, og fugle generelt, i området, her-
under havørn. 
 
Odense Havn er beliggende inden for 
afgrænsningen af Odense Fjord Vildt-
reservat, hvor der er forbud mod at ud-
øve jagt eller på anden måde om-
bringe eller forjage fugle og pattedyr. 
Det skal dokumenteres, hvilke konse-
kvenser anlægsfasen og driftsfasen 
har for reservatet og de arter af fugle, 
som benytter det. 
 
Det skal bl.a. beskrives og vurderes, 
hvilken påvirkning det har, at der etab-
leres nye fyrøer.  
 
Indgår 
 
Anlægsfase 
Driftsfase 
På baggrund af feltun-
dersøgelser og offentligt 
tilgængelige data vurde-
res påvirkningerne af 
beskyttede arter herun-
der bilag IV. 
 
Der anvendes desuden 
data fra andre fagkapit-
ler og vurderinger gen-
nemført i forbindelse 
med undersøgelser i an-
dre fagkapitler, eks. i 
forhold til vandområde-
planer, støj og vibratio-
ner, undervandsstøj 
samt kystmorfologi og 
sedimentspredning. 
Natura 2000- 
områder 
Projektets påvirkning (støj, vibrationer, 
sedimentspredning, lys mv.) af Natura 
2000-områder beskrives og vurderes. 
Første trin er en væsentlighedsvurde-
ring. Hvis der ikke kan afvises væsent-
lig negativ påvirkning, udarbejdes der 
en konsekvensvurdering.  
 
De relevante Natura 2000 områder er 
N107 Fyns Hoved, Lillegrund og Lille-
strand, N108 Æbelø, havet syd for og 
Nærå, N109 Havet mellem Romsø og 
Hindsholm samt Romsø, N110 
Odense Fjord, N113 Urup Dam, Bra-
bæk Mose, Birkende Mose og Illemose 
samt N 196 Ryggen.  
 
Projektet kan bl.a. medføre følgende 
påvirkninger:    
Indgår  
 
Anlægsfase 
Driftsfase 
På baggrund af Natura 
2000-planerne, feltun-
dersøgelser og offentligt 
tilgængelige data udar-
bejdes vurderinger af 
påvirkningerne på Na-
tura 2000 områderne. 
 
Der anvendes desuden 
data fra andre fagkapit-
ler og vurderinger gen-
nemført i forbindelse 
med undersøgelser i an-
dre fagkapitler, eks. i 
forhold til vandområde-
planer, støj og vibratio-
ner, undervandsstøj 
samt kystmorfologi og 
sedimentspredning. 

 
 
 
- Sedimentspredning/-spild kan potenti-
elt medføre tildækning af marine natur-
typer, skygning mv.   
- Tilførsel og spredning af udledte næ-
ringsstoffer og miljøfremmede stoffer 
kan potentielt påvirke de marine dele 
af Natura 2000-områderne.  
- Øget kvælstofdeposition kan potenti-
elt påvirke Natura 2000-områderne.  
- Tab af levesteder/ holme vil for-
svinde. 
- Arter kan potentielt påvirkes af bl.a. 
suspenderet sediment, støj og forstyr-
relser, samt tab af levesteder (tør/våd 
natur). 
 
§ 3 beskyttede 
naturtyper 
 
Projektområdet overlapper ikke direkte 
med §3-beskyttede naturtyper, men 
langs kysterne i Odense Fjord og mod 
nordøst ud af Odense Fjord er der 
lange kyststrækninger med strandeng, 
hede og overdrev. Derudover er der 
umiddelbart syd for havnearealet flere 
arealer med §3-registreret natur i form 
af mose, hede og overdrev.  
 
Enkelte beskyttede vandløb har desu-
den udløb til Odense Fjord langs kyst-
strækningen med strandeng. 
 
Påvirkningen af de beskyttede naturty-
per i forbindelse med anlægsfasen og 
driftsfasen vil blive undersøgt. 
 
Indgår  
 
Anlægsfase 
Driftsfase 
På baggrund af feltun-
dersøgelser og offentligt 
tilgængelige data udar-
bejdes vurderingerne af 
områder beskyttet af §3. 
 
Der anvendes desuden 
data fra andre fagkapit-
ler og vurderinger gen-
nemført i forbindelse 
med undersøgelser i an-
dre fagkapitler, herunder 
bl.a. hydrologiske under-
søgelser, kystmorfologi 
og kvælstofdeposition. 
6.4.2 Befolkningen og menneskers sundhed 
Miljøemne 
Vurdering af påvirkning  
Indgår I MKV 
Indgår ikke i 
MKV 
Metode og data 
Trafik og trafiksik-
kerhed 
 
Projektet vil give anledning til øget tra-
fik, herunder almindelig last men også 
særtransporter til og fra havnen.  
 
Dette gælder såvel påvirkningen af det 
lokale vejnet men også påvirkningen 
af det nationale vejnet, herunder på-
virkningen af tilkørselsvejnettet til fyn-
ske motorvej og sammenhængen med 
Dry Port, Årslev.  
 
Trafikmængden og kørselsveje samt 
trafiksikkerhed i anlægs- og driftsfasen 
vurderes i miljøkonsekvensrapporten 
 samt de kumulative effekter for trafik-
udviklingen til og fra havnens arealer i 
driftsfasen. 
 
Indgår  
 
Anlægsfase 
Driftsfase 
Der anvendes offentlige 
tilgængelige data, til-
gængelige trafik-model-
ler samt kapacitetsbe-
regning og trafikanalyse 
for infrastrukturen. 
 

 
 
 
Påvirkningen af nationale vejinteresser 
skal undersøges nærmere, herunder 
hvor meget mere tung trafik (herunder 
særtransporter) der forventes at ville 
benytte statsvejene, herunder Fynske 
Motorvej, for via Motorvejskryds 
Odense og Svendborgmotorvejen at 
omlastes i Odense Dryport ved Årslev 
for herefter igen at skulle gennem Mo-
torvejskryds Odense og afleveres I 
Odense Havn ved Munkebo. 
Det skal undersøges, om den 
nuværende vejinfrastruktur kan 
håndtere den forventede trafik, 
herunder de forventede mange 
særtransporter. 
 
Støj og vibrationer 
Etablering af de nye kajarealer samt 
sejlrender og den efterfølgende drift, 
inkl. skibs- og vejtrafik til havnen, kan 
give anledning til støj- og vibrationspå-
virkninger. Støjforhold i driftsfasen skal 
sammenholdes dels med vejledende 
grænseværdier for støj og dels med 
støjen i 0-alternativet. 
 
  
 
 
Indgår  
 
Anlægsfase 
Driftsfase 
Der udføres støjbereg-
ninger som skal ligge til 
grund for vurdering af 
påvirkninger i forhold til: 
• Anlæg - sandsynlige 
anlægsscenarier 
• Eksisterende forhold 
• Drift - sandsynlige 
driftsscenarier. 
• Kumulative forhold 
 
Vibrationsberegninger: 
• Anlæg - sandsynlige 
anlægsscenarier 
Dertil vurderes 
akkumulerede effekter 
af de muliggjorte fremti-
dige aktiviteter støjmæs-
sigt med nuværende 
og eventuelle øvrige 
fremtidige 
aktiviteter i nærområdet, 
jævnfør miljøfaktor Ku-
mulative forhold.  
 
Visuelle forhold 
og lys 
 
Projektet vurderes at vil udgøre en vi-
suel påvirkning af kystlandskaber, da 
der dels er flere udpegede landskabe-
lige værdier i nærområdet og selve 
havneområdet er udpeget som værdi-
fuldt kulturmiljø.  og kysten nord for 
projektområdet er udpeget som beva-
ringsværdigt landskab. 
 
Det skal vurderes, om anlæggets be-
lysning kan udgøre en visuel påvirk-
ning af og evt. lysgener for omkringlig-
gende landområder og fra vandsiden. 
 
Visuelle forhold i forbindelse med såvel 
Indgår  
 
Anlægsfase 
Driftsfase 
Påvirkningen illustreres 
ved visualiseringer i ud-
valgte fotostandpunkter 
fra de omkringliggende 
områder, både i dagti-
mer og aften/nat.  
 
Fotopunkterne udvæl-
ges på baggrund af visi-
bilitetsanalyse. 
 
Påvirkningerne sam-
menholdes med visuali-
seringer af de eksiste-
rende forhold. 

 
 
 
udførelse af projektet samt efterføl-
gende drift skal vurderes i forhold til på-
virkning af kystlandskabet.  
 
 
Skygge- og vind-
forhold 
Grundet afstanden til bebyggelse vur-
deres projektet ikke at medføre en væ-
sentlig påvirkning af skyggevirkning el-
ler ændrede vindforhold. 
 
Indgår ikke 
 
Rekreative inte-
resser 
 
Der er en bred vifte af rekreative inte-
resser i området som kan blive påvir-
ket af projektet på forskellige måder 
eks i forhold til adgang, visuelle påvirk-
ninger, konsekvenser ved øget skibs-
trafik mm. 
 
Der er to lystbådehavne på den østlige 
kyst i Odense Fjord der er relevante:  
Boelsbro Bådehavn, ligger umiddelbart 
bag Munkebo, Lindø Havn. 
Bregnør Fiskerleje, ligger ca. 2,5 km 
nordøst for projektområdet.  
Fra Boelsbro Bådehavn går desuden 
to kajakruter til hhv. Otterup Lystbåde-
havn og Lodshuse, samt friluftsstier 
langs kysten. 
 
Indgår  
 
Anlægsfase 
Driftsfase 
På baggrund af offentligt 
tilgængelige data – eks 
udinaturen.dk, 
alltrails.com mm., samt 
evt. besigtigelser, udar-
bejdes vurderinger af 
påvirkningerne af de re-
kreative interesser. 
 
Der anvendes desuden 
data fra andre fagkapit-
ler og vurderinger gen-
nemført i forbindelse 
med undersøgelser i an-
dre fagkapitler, herunder 
vurdering af sejladssik-
kerhed. 
6.4.3 Jordbund  
Miljøemne 
Vurdering af påvirkning  
Indgår I MKV 
Indgår ikke i 
MKV 
Metode og data 
Kystmorfologi og 
sedimentspredning 
Den nye 12,3 m dybe sejlrende, 
etableringen af havnen, samt flytning 
og forlængelse af den eksisterende 
sejlrende ved Boelsbro bådehavn vil 
samlet set ikke kunne udelukkes at 
påvirke den eksisterende kystmorfo-
logi i såvel anlægs- som driftsfasen. 
 
Uddybning og udgravningen af nye 
sejlrender vil medføre sedimentspild i 
anlægsfasen. Der skal udgraves 7,5 mio. 
m3 materiale i Odense Fjord over en 3 - 4-
årig anlægsperiode.  
 
Der er flere forhold der skal undersø-
ges som konsekvens af ovenstående 
forhold der vurderes at medføre æn-
dring i kystmorfologien og sediment-
spredning: 
-Erosionspres og tidevandspåvirk-
ning på relevante lokationer som Se-
den Strand, Fynshovedvej og Breg-
nør Fiskerleje med fokus på ændrin-
ger i modellerede vandstande og 
Indgår  
 
Anlægsfase 
Driftsfase 
Der skal redegøres for pro-
jektets påvirkning af de hy-
drologiske og hydrodynami-
ske forhold. 
 
Der skal redegøres for om-
fanget af sedimentspild base-
ret på de beregnede mæng-
der og påvirkningen af 
kvalitetselementer i vand-
områdeplanen. Simule-
ring af sedimentspild 
håndteres via en hydrody-
namisk model, der regner 
på spredning af fint mate-
riale i hele vandsøjlen. 
 
Der skal ligeledes rede-
gøres for omfanget af se-
dimentspild og projektets 
påvirkning af kystmorfolo-
gien med en hydrodyna-
misk model med fokus på 
ændringer af afstrøm-
ningsforhold, vandskifte, 

 
 
 
ekstreme hændelser. 
-Ændret fare for oversvømmelse af 
relevante lokationer som Odense by 
og langs Odense Fjord 
-Påvirkning og konsekvenser i forhold 
til sedimentering og oprensning af 
sejlrende til Boels Bro, Lodshuse og 
evt. andre relevante steder. 
-Vurdering af løbende oprensning af 
vanddybden i sejlrenden samt ved de 
nye kajer og eksisterende kajer 70- 
85, som også uddybes. 
 
bølgeforhold. Desuden 
skal der redegøres for 
ændringer i risikobilledet 
for oversvømmelse og 
erosion som følge af den 
nye sejlrende, samt i kom-
bination med den eksiste-
rende sejlrende. 
 
Råstoffer og andre 
opgravede materi-
aler 
Der skal anvendes råstoffer ved op-
fyldning til kajanlægget og naturkan-
ten, som primært vil komme fra nyt-
tiggørelse af egnede materialer fra 
uddybning af sejlrenden. 
 
I forbindelse med etablering af peri-
meteren (dæmninger) skal der indvin-
des råstoffer fra Paludans Flak. 
 
Belægningen på kajanlægget vil des-
uden kræve råstoffer, som forventes 
at blive norske granitskærver. 
 
Indgår  
 
Anlægsfase 
 
Der skal redegøres for 
anvendelsen af råstoffer. 
Der vil blive sikret data 
omkring mængder af de 
anvendte råstoffer og 
hvorfra de vil komme. 
Jordforurening 
I forbindelse med etablering af sejl-
rende håndteres 1,4 millioner m3 
gytje. Der forventes deponeret uden 
for projektområdet på deponiet ved 
Lumby. 
 
Indgår  
 
Anlægsfase 
 
Der skal redegøres for 
indholdet af kvælstof, fos-
for og miljøfarlige stoffer 
og redegøres for håndte-
ring af dette på deponiet. 
Opfyldning  
Der opfyldes 100 ha på søterritoriet, 
til havneformål. 
Indgår 
 
Anlægsfase 
Driftsfase 
Der skal redegøres for 
den generelle påvirkning 
af havmiljøet ift. inddra-
gelse af havareal/tab af 
havbund. 
 
Afvanding af op-
gravet materiale 
Formålet med afvanding af oprenset 
sediment er at reducere volumen el-
ler at forbedre den fysiske kvalitet af 
forurenet sediment der kræver videre 
behandling eller deponering. Afvan-
dingsmetode og dennes påvirkning 
på vandområder, marin natur mv. 
skal beskrives for materialer der 
håndteres, opbevares og deponeres 
samt materialer der nyttiggøres. 
 
Indgår  
 
Anlægsfase 
Driftsfase 
På baggrund af prøvetag-
ning og analyser skal der 
gøres rede for afvanding 
af havnearealer og de-
poni, herunder mængder 
og indhold af vand, næ-
ringsstoffer, organisk stof 
og miljøfarlige stoffer i 
materialerne og det af-
ledte vand. 
 
 
 
 

 
 
 
6.4.4 Vand 
Miljøemne 
Vurdering af påvirkning  
Indgår I MKV 
Indgår ikke i 
MKV 
Metode og data 
Vandområdeplaner 
Projektområdet er beliggende i 
 Kystvandområde nr. 92 
Odense Fjord, ydre. 
Miljømålene for vandområdet er 
god økologisk og kemisk tilstand. 
Den samlede økologiske tilstand i 
dag er ringe (fytoplankton = mode-
rat, rodfæstede bundplanter = 
ringe, bunddyr = moderat) og den 
kemiske tilstand er ikke-god. 
Kystvandområderne nr. 93 Odense 
Fjord, Seden Strand og 219 Aar-
hus Bugt syd, Samsø og Nordlige 
Bælthav ligger i forbindelse med 
kystvandområde 92. 
Det skal undersøges om der vil 
ske påvirkninger af vandkvaliteten 
i kystvandområderne, herunder fra 
påvirkningen fra udgravning af 
sejlrender og opfyldningen (tab af 
marint areal) på de biologiske kva-
litetselementer (økologiske til-
stand) samt fra sedimentspild i for-
hold til de biologiske kvalitetsele-
menter (ålegræs, klorofyl og bund-
fauna), påvirkning med nærings-
stoffer og iltforbrugende stoffer, 
den kemiske tilstand, herunder til-
stedeværelse af MFS5, samt de fy-
sisk-kemiske og hydromorfologiske 
forhold, herunder bl.a. lys, ilt, 
strøm- og bundforhold. 
 
Der skal redegøres for placeringen 
af overvågningsstationer under 
overvågningsprogrammet NO-
VANA jf. de projektaktiviteter, der 
foregår på stationerne. Påvirknin-
gen af disse stationer skal beskri-
ves og vurderes. 
 
Indgår  
 
Anlægsfase 
Driftsfase 
Der redegøres for omfan-
get af sedimentspild ba-
seret på de anslåede 
mængder og påvirknin-
gen af kvalitetselementer 
og kemisk tilstand i vand-
områdeplanen.  
 
Simulering af sediment-
spild håndteres via en hy-
drodynamisk model og en 
marinøkologisk model, 
der beregner spredning 
af fint materiale i hele 
vandsøjlen, sedimenta-
tion, resuspension samt 
frigivelse af næringsstof-
fer, iltforbrugende stoffer 
og miljøfarlige stoffer. 
 
Der redegøres for projek-
tets påvirkning af af-
strømningsforhold og æn-
dringer i vandets sam-
mensætning (saltholdig-
hed m.v.) med en hydro-
dynamisk model. 
 
Vurderingerne foretages 
bl.a. ud fra prøvetag-
ningsdata, eksisterende 
vandområdeplaner samt 
data fra vandplandata.dk 
og nyere kemidata. Mo-
delberegningerne base-
res på statistiske data for 
hydrologiske og meteoro-
logiske forhold samt af-
strømningsforhold fra op-
landene til vandområ-
derne. 
Grundvandsressourcer 
og indvinding 
Grundvandsressourcer og indvin-
ding af grundvand vil umiddelbart 
ikke blive påvirket direkte af projek-
tet, hverken i forbindelse med an-
lægsarbejdet eller ved efterføl-
gende drift. Hvis der gennemgra-
Indgår  
 
Anlægsfase 
Driftsfase 
Der anvendes data fra 
andre fagkapitler og vur-
deringer gennemført i for-
bindelse med undersø-
gelser i andre fagkapitler, 
herunder geologiske og 
hydrogeologiske forhold 
 
5 Miljøfarlige forurenende stoffer 

 
 
 
ves et dækkende lag kan udstrøm-
ning af grundvand fra land til 
Odense Fjord potentielt blive påvir-
ket. 
 
Det kan dog ikke udelukkes at der 
vil være en påvirkning der spiller 
sammen med ovenstående vurde-
ring af vandmiljøplanerne. 
 
ved udgravning for anlæg 
i havneudvidelsen. 
Overfladevand 
Overfladevand fra belagte arealer 
udledes gennem sandfang og olie-
udskiller. 
For andre aktiviteter, herunder af-
vanding af opgravet sediment, 
hvor der stilles særlige krav, hånd-
teres dette særskilt, når omfang og 
metoder er klarlagt. 
 
Indgår  
 
Anlægsfase 
Driftsfase 
Der anvendes data fra 
andre fagkapitler og vur-
deringer gennemført i for-
bindelse med undersø-
gelser i andre fagkapitler. 
Der redegøres for afvan-
ding af havnearealer og 
deponi. 
Havstrategidirektivet 
Miljøkonsekvensrapporten skal re-
degøre for eventuelle påvirkninger 
af Havstrategiens deskriptorer.  
 
Havstrategidirektivet har til formål 
at beskytte havmiljøet og naturres-
sourcer samt fremme en bæredyg-
tig udnyttelse af havområder. Hav-
strategidirektivet skitserer 11 de-
skriptorer, der anvendes til at vur-
dere miljøtilstanden (GES=Good 
Environmental Status) for havom-
råder.  
 
Der skal foretages en opgørelse 
og vurdering af, hvilke deskriptorer 
projektet potentielt kan påvirke. 
For hver af deskriptorerne skal der 
foretages en vurdering af påvirk-
ningernes omfang, samt af den 
overordnede påvirkning af miljø-
målsætningen for havområdet, 
herunder om projektet vil forsinke 
eller være til hinder for opnåelse af 
god miljøtilstand jf. havstrategidi-
rektivet. 
 
Der skal ligeledes redegøres for 
de deskriptorer, der vurderes ikke 
at blive påvirket, samt begrundel-
sen for, at de ikke bliver påvirket. 
Der skal redegøres for placeringen 
af overvågningsstationer under 
overvågningsprogrammet for hav-
strategidirektivet jf. de projektakti-
viteter, der foregår på stationerne. 
Påvirkningen af disse stationer 
Indgår  
 
Anlægsfase 
Driftsfase 
Vurderinger af potentielle 
påvirkninger fra projektet 
baseres hovedsageligt 
på beskrivelser af eksi-
sterende forhold og vur-
deringer gennemført i an-
dre fagafsnit, herunder 
Vandområdeplaner, Na-
tura 2000- områder, kyst-
morfologi og sediment-
spredning, skibstrafik 
samt påvirkning af marin 
flora og fauna. 

 
 
 
skal beskrives og vurderes. 
 
Havplanen 
I havplanen er der udlagt naturbe-
skyttede områder i Odense Fjord 
og ud for Fyns nordøstlige kyst er 
der udlagt områder til generel an-
vendelse, råstofindvindingsområ-
der samt et område til beskyttel-
sesforanstaltninger af luftfart.  
 
Projektet kan ikke udelukkes at på-
virke havplanen. 
 
Indgår  
 
Anlægsfase 
Driftsfase 
Der anvendes bl.a. data 
fra andre fagkapitler og 
vurderinger gennemført i 
forbindelse med under-
søgelser i andre fagkapit-
ler 
 
6.4.5 Luft  
Miljøemne 
Vurdering af påvirkning  
Indgår I MKV 
Indgår ikke i 
MKV 
Metode og data 
Luft og emissioner 
Anlægsperioden vil medføre luft-
emissioner fra entreprenørma-
skiner, skibe samt transport 
til/fra området.  
 
Driftsperioden vil omfatte en øg-
ning af sejlads og landtransport 
til og fra havnen, som giver an-
ledning til øgede emissioner. 
 
 
Indgår  
 
Anlægsfase 
Driftsfase 
Der indhentes data om-
kring luft og emissioner 
fra anlægsaktiviteter og 
foretages beregninger i 
fagsystemer (OML). 
 
Der anvendes desuden 
data fra andre fagkapitler 
og vurderinger gennem-
ført i forbindelse med un-
dersøgelser i andre fag-
kapitler eks omkring trafik 
og skibstrafik. 
 
Lugt 
Anlægsarbejdet i forbindelse 
med sejlrenden indebærer frigi-
velse af svovlbrinte ved gravning 
og deponering af gytje. 
 
 
Indgår  
 
Anlægsfase 
 
For arbejder inden for 
projektet beregnes spred-
ningen af lugt. 
 
Der vurderes ikke på lugt-
gener fra deponiet ved 
Lumby idet dette håndte-
res via anlæggets miljø-
godkendelse.  
 
6.4.6 Klima  
Miljøemne 
Vurdering af påvirkning  
Indgår I MKV 
Indgår ikke i 
MKV 
Metode og data 
Drivhusgasudledninger 
Anlæg af projektet forudsætter 
øget forbrug af energi og res-
sourcer til anlæg og byggeri, 
samtidig med at driften forud-
sætter et øget forbrug af elektri-
citet, energi til transport, vand, 
m.v.  
 
Processerne i anlægs- såvel 
Indgår  
 
Anlægsfase 
Driftsfase 
På baggrund af det kon-
krete projekt, samt for 
deraf direkte afledte infra-
strukturprojekter foretages 
beregning af niveauet for 
drivhusgasser i anlægsfa-
sen samt i driftsfasen. 
 

 
 
 
som driftsfasen vil uundgåeligt 
medføre udledninger af drivhus-
gasser.  
 
Dette gælder for det konkrete 
projekt, samt deraf direkte af-
ledte nødvendige infrastruktur-
projekter. 
Beregningerne for klimaaf-
trykket vil tage udgangs-
punkt i en standardiseret 
metode som Infra-LCA el-
ler lign. 
 
Hvor energiforbrug ligger 
til grund for CO2-beregnin-
gerne, kvantificeres også 
energimængder. 
 
Risiko for oversvøm-
melse på det kom-
mende havneareal  
Projektområdet vurderes ikke, 
med en anlægskote på +2,5 m 
(DVR90), at være et oversvøm-
melsestruet areal. 
 
Indgår ikke 
 
Risiko for oversvøm-
melse af nærområdet 
Miljøkonsekvensrapporten skal 
redegøre for, om havneudvi-
delse, samt flytning og uddyb-
ning af sejlrenden, vil øge risi-
koen for oversvømmelse i nær-
området 
 
Indgår 
 
Driftsfase 
Der anvendes data fra an-
dre fagkapitler og vurderin-
ger gennemført i forbin-
delse med undersøgelser i 
andre fagkapitler 
6.4.7 Marin arkæologi, kulturarv mm. 
Miljøemne 
Vurdering af påvirkning  
Indgår I MKV 
Indgår ikke i 
MKV 
Metode og data 
Marin arkæologi 
 
Der kan være kulturhistoriske in-
teresser i form af vrag og lig-
nende elementer af arkæologisk 
interesse, som kan blive påvirket 
eller være i konflikt med projek-
tets gennemførelse. 
 
Indgår  
 
Anlægsfase 
 
Der udføres opmålinger, 
seismiske undersøgelser 
og geotekniske boringer 
som skal danne grundlag 
for en geoarkæologisk vur-
dering. Der skal udarbejdes 
et undersøgelsesprogram 
for arkæologiske undersø-
gelser. 
 
Kulturarv 
Projektområdet indgår ikke i det 
værdifulde kulturmiljø ’Lindø-
værftet og arbejder by’, men lig-
ger tæt på dette værdifulde kul-
turmiljø. Det vurderes ikke at 
projektet vil påvirke kulturmiljøet. 
 
Indgår ikke 
 
Fortidsminder og fred-
ninger 
Selve projektområdet omfatter 
hverken beskyttede diger, fre-
dede fortidsminder, fredede om-
råder eller kirkeomgivelser. 
 
Evt. indirekte påvirkning af fre-
dede arealer og fortidsminder på 
Enebærodde skal vurderes og 
beskrives. 
 
Indgår 
 
Anlægsfase 
Driftsfase 
Direkte eller indirekte på-
virkning af fredede arealer 
beskrives og vurderes over-
ordnet på baggrund af pro-
jektets påvirkning af kyst-
morfologi. 

 
 
 
6.4.8 Katastrofe-risici og ulykker 
Miljøemne 
Vurdering af påvirkning  
Indgår I MKV 
Indgår ikke i 
MKV 
Metode og data 
Katastrofe-risici og 
ulykker - virksomheder 
Der er ingen risikovirksom-he-
der inden for projektområdet, og 
emnet vil ikke blive behandlet i 
miljøkonsekvensrapporten. Det 
vurderes desuden, at lovpligtige 
miljøgodkendelser, miljøtilsyn 
og anden miljøregulering vil 
sikre, at fremtidige virksomhe-
der indrettes og driftes, så kom-
mende anlæg ikke medfører en 
væsentlig risiko for katastrofer 
og ulykker. 
 
Indgår ikke 
 
 
 
Ulykker - skibstrafik 
Påvirkningen af sejladssikkerhe-
den i området under anlægsfa-
sen og driftsfasen, som følge af 
ændring i sejladsmønstre og evt. 
forøgelse af skibstrafik vurderes. 
Indgår 
 
Anlægsfase 
Driftsfase 
Den fremtidige skibstrafik 
i området kortlægges. 
 
For anlægs- og driftsfa-
sen udarbejdes en sej-
ladssikkerhedsvurdering. 
 
 
6.4.9 Kumulative forhold 
Miljøvurderingen skal forholde sig til og inddrage kumulative effekter fra andre eksisterende og/eller 
godkendte projekter/planer i nærheden af projektområdet.  
I den forbindelse kan der bl.a. forudses en potentiel kumulativ effekt mellem det konkrete projekt og 
etablering af en terminal på Dræby Fed (Terminal Vest). For anlægsfasen foretages støj- og emissions-
beregninger i forbindelse med transporten af jord fra havneudvidelsen og til Dræby Fed, mens der for 
driftsfasen foretages vurderinger af trafik, støj og visuelle forhold. 
 
Dertil vurderes akkumulerede effekter af de muliggjorte fremtidige aktiviteter støjmæssigt med nuværende 
og eventuelle øvrige fremtidige aktiviteter i nærområdet.  
Deponering af materialer på Lumby Spulefelt vil ske iht. deponiets miljøgodkendelse og forhold vedr. 
spulefeltets drift indgår ikke i miljøkonsekvensrapporten. 
Indvinding af sand fra Palludans Flak vil ske i henhold til indvindingstilladelsen. Transport af materialerne 
fra indvindingsområdet til havneterminalen indgår i miljøkonsekvensvurderingen mht. sejlads og under-
vandsstøj. 
Hvis der, under udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten, opnås kendskab til øvrige planer eller pro-
jekter, skal disse også medtages. 
De indbyrdes påvirkninger mellem miljøfaktorerne (kumulativ effekt) skal også beskrives. 
 
6.5 Planer og programmer af betydning for miljøvurderingen 
Følgende planer og programmer vurderes at have betydning for miljøvurderingen af projektet samt 
planforslaget, da de indeholder målsætninger, visioner og/eller retningslinjer, som planerne og projek-
tet skal forholde sig til: 

 
 
 
 
• 
Kerteminde Kommuneplan 2025-2037 
• 
Kerteminde Kommune Spildevandsplan 2011-2021 
• 
Nordfyns og Odense Kommunes Spildevandsplaner 
• 
Vandområdeplan 2021-2027 for vandområdedistrikt Jylland og Fyn 
• 
Vandområdeplan VP3 
• 
Gældende Natura 2000 planer  
• 
Klimatilpasningsplaner for Kerteminde, Nordfyns og Odense Kommune 
• 
Kerteminde Kommunes DK2020 klimahandleplan 
• 
Risikostyringsplan for Kerteminde Kommune 
• 
Danmarks Havstrategi II - Indsatsprogram 
• 
Havplanen 
 
 
 

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-4745 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 601.